Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

MORTEN OLESEN
51 år, førtidspensionist, Holbæk Station

JEG BOR i Holbæk og er på vej til lægen i Hvalsø, bare til et rutinetjek. Jeg har det godt nok i det store og hele, selv om jeg lider af skizofreni. Men så længe jeg tager min medicin, er det ikke noget, jeg mærker noget til. Jeg har arbejdet som pedelmedhjælper, men i 2001 blev jeg førtidspensioneret. 

JEG ELSKER at rode med kameraer. Jeg har blandt andet et Leica, et Nikon, et Pentax og et Hasselblad. Jeg skyder ikke digitalt, kun på film. Ellers får jeg tiden til at gå med at høre musik og læse. Jeg elsker meget forskellig musik, fra Gasolin over Bob Dylan til Metallica. 

LIGE NU LÆSER jeg en bog af Lars Ulrichs far, Torben Ulrich, ’Boldens øjne, værens ben’. Ud over at være kunstner og forfatter er han tidligere professionel tennisspiller, og bogen består af tekster, han har skrevet gennem 40 år. Han tænker meget over tingene.   

__________________________________

OO OO AUNG
31 år, studerende, Kalundborg Station

JEG ER VED at tage 9. klasse på VUC i Holbæk, men blev nødt til at gå tidligt i dag, fordi min datter er syg med feber. Nu er jeg på vej for at hente hende i vuggestuen. Jeg flygtede fra Myanmar med min familie for 10 år siden. Først til Malaysia, så til Danmark. 

JEG GJORDE RENT på en skole, indtil jeg fik lyst til at uddanne mig og få et bedre job. Jeg kunne tænke mig at arbejde på et hospital eller i et laboratorium, for eksempel hos Novo Nordisk. Men jeg har stadig langt igen med min uddannelse. Min mand og jeg mødte hinanden i Malaysia. Han kom til USA, inden han fik opholdstilladelse i Danmark. Vi har to piger på et og tre år. Han arbejder som lærling i et restaurantkøkken. Han er god til at lave dansk mad, og jeg har lært ham at lave nogle burmesiske retter. 

MIN LIVRET ER en fiskesuppe med løg og en særlig banan, man ikke normalt kan få i Danmark, men som det er lykkedes mig at bestille hjem. Der er mange søde mennesker i min klasse, men min bedste ven er min mor. Jeg plejede at besøge hende ofte, men med to børn har jeg sværere ved at finde tid til det.

__________________________________

ANNE SKOV OLDRUP
56 år, sygeplejerske, Holbæk Station

JEG HAR ARBEJDET som sygeplejerske i 30 år efterhånden. De sidste 17 år på en privat hudklinik i Holbæk, hvor jeg bor. Det er rolige arbejdsforhold, der er altid styr på alting, og jeg får lejlighed til at møde alle slags mennesker, uden at det er så tungt sygdomsmæssigt, som det kan være på et hospital. Her vil jeg gerne blive. 

NU ER JEG på vej til København for at hente min datter i Valby. Så tager vi sammen til Nørrebro, hvor min søster holder afskedsmiddag for min nevø, der studerer til elektronik­ingeniør og skal et år til Melbourne i Australien på udveksling. 

JEG KAN NÆSTEN ikke bære, at han skal være væk et helt år, selv om han er stor efterhånden. Men jeg har købt ham en ny T-shirt, så han har noget at have på i varmen, og så han har noget, der minder ham om mig. 

Tags: , , , ,
SE MERE