Indlæg

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

THOMAS OLESEN
45 år, lærer, Vejle Station

Jeg bor i Vejle. Af en eller anden grund vender jeg altid tilbage hertil. Som ung blev jeg soldat og senere befalingsmand og rejste rundt til forskellige kasernebyer. I 1999-2000 var jeg med til at uddanne soldater, der blev udsendt til Kosovo.

Under en øvelse fik jeg en dag en 60 kilo tung armeret plade i nakken. Jeg var tæt på at brække halsen, og det krævede megen genoptræning, men i dag har jeg kun cirka fem procent mén. Det er mest i koldt og fugtigt vejr, jeg mærker noget nakkestivhed. 

Efter arbejdsskaden blev jeg en slags evighedsstuderende, endte med en bachelor i filosofi og en overbygning i statskundskab. Så blev jeg elektriker – der bliver uddannet alt for mange akademikere. Jeg kontaktede Elforbundet, der fortalte, at der var under én procent arbejdsløshed i Trekantområdet, så jeg bosatte mig i Vejle igen. Nogle år senere blev jeg elektrikerlærer på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten. Jeg har været der to et halvt år og er glad. Men livet kan skyde mange sten og muligheder efter én. Jeg holder alle døre åbne.

__________________________________

TAMILSELVAN NAGAMANY
20 år, studerende, Herning Station

Jeg er vist opkaldt efter en soldat, en krigshelt fra borgerkrigen på Sri Lanka, som mine forældre flygtede fra, men jeg synes, navnet er for besværligt at sige, så jeg kalder mig bare Selvan. 

Jeg er født i Fredericia. Min far ejer en kiosk, min mor er hjemmegående, og min storesøster og storebror er flyttet til Aarhus for at studere. 

Efter gymnasiet ville jeg prøve noget større. Nu er jeg begyndt at læse til diplomingeniør i forretningsudvikling i Herning og pendler fra Fredericia. Men jeg har skrevet mig op til nogle lejligheder i Herning. Efter universitetet vil jeg gerne til en større by, måske endda til udlandet. Jeg drømmer om at starte min egen virksomhed, jeg skal bare lige have fundet ud hvad for en slags. Engang stod jeg på skateboard, men jeg faldt ud af det og begyndte at prioritere studierne. Lige nu har jeg for travlt til fritidsinteresser. Jeg er kommet ind på det studie, jeg gerne ville, og jeg er nødt til at være streng ved mig selv. Hvis du falder bagud, kan det være umuligt at indhente det forsømte. Specielt når det drejer sig om matematik.

__________________________________

SILJE FACIUS
32 år, illustrator, Herning Station

Jeg er ved at åbne en webshop med mine tegninger og kunsthåndværk, men arbejder deltid som museumsvagt på Klosterlund Museum. Vi har arkæologiske fund og udstillinger om tørvehistorie. Jeg arbejder også på Tekstilmuseet i Herning, begge dele under Museum Midtjylland. Det er helt nyt, jeg er stadig i oplæring. 

I marts flyttede jeg fra min hjemby Stavanger i Norge til Danmark sammen med min mand, min bror og mine forældre. Min mor er fra Herning, men jeg har aldrig boet her. 

Jeg kan godt lide den danske hygge. Også boligpriserne er meget hyggeligere. Mine forældre bor i Kibæk, og min mand og jeg har fundet en gammel ejendom i landsbyen Skarrild. 

Det er lidt svært at forstå, hvad min mand laver, men det er noget med IT-simulering af vindmøller for et offshore­firma i Esbjerg. Vi har ikke børn endnu, men vi har vores kat, Whisky, en rødhåret fidus. Det er mest min mand, der nyder whisky. Selv er jeg mere til portvin.

I 60’erne var det en drengedrøm at have kælderen fyldt med modeltog. Siden fik hobbyen konkurrence fra fjernstyrede biler, computerspil, sociale medier, droner og andre tidsrøvere. Men nu sælger modellerne igen, denne gang blandt de voksne.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Privat

DER BLEV SENDT lange blikke, når de knæbukseklædte klassekammerater trådte ud fra legetøjsbutikkens skatkammer med en ny skinnende pakke stikkende ud under det islandske sweater-ærme. På nogle stod der Fleischmann, på andre Märklin, alt efter hvad man nu samlede på. Men når det kom til stykket, var der ingen tvivl: Märklin var det foretrukne mærke.

60’erne var modeljernbanernes storhedstid, og Märklin var Europas største modeljernbaneproducent. I årtierne efter fik legesyge piger og drenge stadig flere tilbud fra stadig flere kanter, og med Magic-kort, Game Boys, Pokémon og andre diller blev mange miniaturelokomotiv­æsker efterladt uåbnede på butikkernes hylder.

For 10 år siden blev Märklin erklæret insolvent – for at blive reddet på målstregen af Sieber-familien, der ejer Tysklands største legetøjsvirksomhed, Simba Dickie Group. De seneste to år er salget steget med henholdsvis 30 og 37 millioner kroner, og i det seneste regnskabsår kunne Florian Sieber, direktør for Märklin, glæde sig over en samlet omsætning på 870 millioner kroner.

”Hele markedet mærker en opgang,” fortalte han til Süddeutsche Zeitung. 

Også hos butikken Hobbykæden, der ligger i hjemlige Nørresundby, har man bemærket efterspørgslen.

”Vi har faktisk oplevet en fremgang hvert år, siden vi startede vores forretning for 15 år siden,” siger indehaver Ken Rosa, der dog mærkede et dyk under finanskrisen og også kunne mærke et omsætningsdyk omkring Märklins insolvens.

”Men efterfølgende har vi igen oplevet en fremgang, også i vores salg af Märklin-tog.”

Hos Hobbykæden forhandler man både modeltog i en fysisk butik og gennem en webshop. Og digitaliseringen har i det hele taget været et aktiv for hobbyen, mener Ken Rosa:

”Den stigende interesse har nok noget med den kolossale udvikling af modeltog at gøre, hvor alle nye lokomotiver er blevet digitaliseret, så man kan styre dem med en styreenhed, som er tilkoblet modeljernbanen.”

Men også coronakrisen har sat ekstra skub i salget af modeltog, siger han:

”I dag sælger vi 25 procent mere på vores webshop end før, pandemien brød løs – samtidig med at salget i den fysiske butik nogenlunde opretholder samme omsætning som før.”

Ud over modeltogenes udvikling har forbrugerne også fået flere penge på lommen og flere år på bagen. I dag koster et lokomotiv typisk omkring 2.000 kroner, men der findes også nogle, som man skal give et femcifret beløb for at få fat i. Kernekunden er manden på 40 år og opefter. Typisk er børnene flyttet hjemmefra, og måske samlede han selv som barn. Men der findes også kvinder blandt samlerne, og af og til ser Ken Rosa, at det er en fælleshobby for par.

DANMARKS ÆLDSTE hobbybutik, BETO, ligger i Odense. Her bliver der både solgt nye og antikke modeltog. Ved disken står 66-årige Peter Hede, som har haft butikken siden 1998, hvor han ellers var på jagt efter en ny fiskekutter, men kastede sin kærlighed efter hobbyforretningen på Sdr. Boulevard. 

Som barn brugte Peter Hede mange timer på banegården i Esbjerg, hvor han iagttog godstog og drømte om et værelse fyldt med Märklin:

”Da jeg blev 11 år, fik jeg mit første modeltog i fødselsdagsgave. Det var et brugt optrækstog, og selvom det ikke var elektrisk, var jeg glad for det. I løbet af 60’erne flyttede vi til Bogense, og her kunne jeg og mine søskende tjene lommepenge i sommerferien, hvis vi hjalp til på jordbærmarken. Det gav mig penge til mit første elektriske tog.” 

Lokomotiver, vogne, jernbaneskinner og landskaber. Samlingen blev større med årene, ikke lige så stor som nogle af kammeraternes, hvis forældre havde flere penge at rutte med, men på sin tre kvadratmeter store spånplade fik han sig med årene en pæn bane. Som 19-årig kom han som soldat til at bo på en kaserne i Odense, og i et anfald af lommesmerter solgte han sin modeltogssamling, så han og kammeraterne kunne invitere nogle piger i byen. 500 kroner fik de at solde for.

”Jeg har aldrig fortrudt noget så meget. Men jeg har heldigvis fortrængt, hvor stor min samling var,” siger Peter Hede, som lagde modeltogene på hylden, indtil han en dag blev far og indrettede et værelse i huset, hvor han og sønnen kunne leve sig ind i deres egen verden af miniaturebaner og -togstammer. En kærkommen virkelighedsflugt for Peter Hede, der dengang arbejdede som fisker, når han kom hjem efter en lang arbejdsdag på havet.

I dag er sønnen for længst flyttet hjemmefra, og for Peter Hede er hobbyen blevet hans profession, men han samler da stadig lidt, selv om samlingen i dag er så stor, at han har svært ved at komme på et nyt modeltog, han drømmer om at eje.

MY-LOKOMOTIVET var det første danske dieselelektriske lokomotiv. DSB fik bygget 59 af dem i årene 1954-65, da man gik væk fra damplokomotiver. I det mindre Märklin-format er det også lokomotivet, som flest danske samlere drømmer om at eje på trods af, at der findes både større og dyrere samleobjekter. Jørgen Andersen, har samlet på Märklin, siden han var 12 år og husker, hvordan han som dreng stod på Odense Banegård og betragtede MY’erne. 

”I dag er de efterhånden en saga blot inden for DSB, men en sjælden gang imellem kan man spotte dem på skinnerne, og jeg får næsten tårer i øjnene, når jeg hører lokomotivet,” siger 71-årige Jørgen Andersen.

I dag rummer hans 20 kvadratmeter store hobbyrum syd for Odense en selvbygget togbane i tre planer og en samling af modeltog, der efter hans temperament er tæt på komplet. Alligevel sker det af og til, at han bliver fristet til at føje nyt til. Senest har han investeret i en biltogsvogn med lokomotiv og personvogne som et minde om en god ven, som han indimellem kørte til Nibøl i det nordlige Tyskland med for at iagttage biler, der blev lastet på togene. 

Vennen døde i februar, og Jørgen Andersen har allerede besluttet, hvem der skal arve hans samling, når han selv en dag ikke er her længere. Den skal nemlig gå til nogle yngre venner, der er som en slags børnebørn for ham, fortæller han:

”Det giver en ro i maven at vide, at samlingen ender et sted, hvor den er værdsat.”

MODELLER I LANGE BANER

Modelbane Europa
I Hadsten kan man gå på opdagelse i 100 års jernbane­historie og opleve flere end 80 modeltog, der baner sig vej gennem flotte landskaber og realistiske gadebilleder og kører ind på Københavns Hovedbanegård med dens 11 spor.

Miniatur Wunderland
I Hamborg findes verdens største modeltogsanlæg, hvor det er muligt at opleve alt fra Egeskov Slot til farverige Las Vegas og Markuspladsen i Venedig.

Märklineum
I efteråret 2020 åbner et museum for fans i byen Göppingen, hvor man kan gå på opdagelse i 160 års fabrikshistorie.

Alle medarbejdere i DSB’s togdrift har et nummer, der er koblet til deres identitet, som de kan opgive i tilfælde af, at kunderne vil klage. På den måde kan de beholde deres anonymitet, så de undgår at få kunderne i røret i deres fritid. ’R68’ har været S-togsrevisor siden februar 2017.  I oktober 2019 var hun på kursus i menneskelig adfærd, som gav hende lov til at arbejde som civil S-togsrevisor.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”At kontrollere billetter og hjælpe kunderne i toget, hvis de har spørgsmål. Det kan både ske i civil og uniform. Hvis vi ikke er i togene, kan man finde os i Københavns Lufthavn på DSB’s områder, hvor vi blandt andet hjælper politiet med grænsekontrollen. Andre gange hjælper vi på Københavns Hovedbanegård, hvis de mangler infoguider i ankomsthallen i orange vest. Nogle gange hjælper vi lokomotivførerne med at give signal til afgang.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Tale med mennesker, være rummelig og tålmodig. Vi hører rigtig mange undskyldninger hver dag om manglende billetter, men det er vores opgave at nedtrappe konflikterne i stedet for at skabe dem. Jeg forsøger at tale på lige fod med den, der ikke har en billet. Det er en af fordelene ved at være i civil, fordi uniformen virker mere autoritær.”

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Friheden. Der er ikke nogen chef, der kigger mig over skulderen, når jeg arbejder. Vi får at vide, hvilken linje vi skal billettere på, men det er op til os, hvornår vi stiger af og på, hvilket også afhænger af kunderne. Nogle gange kan vi være nødt til at stå af toget for at udstede en kontrolafgift, og så hopper vi på det næste tog.”

Hvordan klæder du dig, når du er i civil?

”Vi har ikke nogen bestemt dresscode, vi skal følge, men vi skal se anstændige og ordentlige ud, og det skal være noget, vi kan røre os i. Der er flere, der tror, at vi er fra politiet, men når vi træder ind i toget, fortæller vi, at vi kommer fra DSB, og at vi er civile billetkontrollører. Det er langt de fleste, der har en billet, så det betyder ikke så meget for dem. Indimellem kan vi få en negativ kommentar med på vejen, som ofte handler om, at DSB kan tjene flere penge på civilkontrol. Men det er ofte dem, som bevidst kører uden billet, der udtrykker deres ærgrelse.”

Hvilke teknikker bruger du til at spotte gratisterne?

”Det er sjældent, at vi ikke kan spotte dem. Der er nogle typiske mønstre, de bruger gang på gang. Nogle begynder at gå ned i den anden ende af toget, når de får øje på os, mens andre stiger ud, går længere ned ad perronen og stiger ind i toget igen. Jeg tror ikke, de ved, at vi ser dem, men når de nærmest flyver ud ad døren, når vi træder ind med vores uniform på, bliver det meget tydeligt. Når vi billetterer i civil, er det dem, der går i fælden, fordi de ikke kan se os, før det er for sent.”

Føler du dig nogensinde utryg?

”Det er sjældent, jeg ender i ubehagelige situationer med kunder, der vil diskutere eller ikke fjerner deres sko fra sæderne, når jeg beder dem om det. Jeg har altid en radio på mig, hvor jeg kan få kontakt til mine kolleger, lave nødopkald til en indsatsleder eller få politiet med på linjen, så nej, jeg føler mig aldrig utryg på arbejde.”

 

Når bladene blæser af træerne, kan de ende som en fedtet substans på skinnerne. Se her, hvad DSB gør for at fjerne hindringen og bringe dig sikkert gennem efteråret.
Tekst:Maja Strøm JensenIllustration:Jakob Wedendahl

SAND HISTORIE

På lokomotiver, dobbeltdækkervogne og S-tog er der monteret en lille sandkasse på undervognen. Når løvfaldssæsonen nærmer sig, bliver der påfyldt sand, som kan blive drysset ud på skinnerne foran toget, mens det kører. Lokomotivførerne skal manuelt aktivere sandet ved at trykke på en knap i kontrolpanelet. Sandet giver et bedre ’vejgreb’, som gør det nemmere for togene at sætte i gang og bremse, når skinnerne er glatte.

KULDEDRØMME

Løvfaldsperioden begynder normalt i oktober og varer cirka 6-7 uger. Hård blæst og frostgrader vil gøre løvfaldssæsonen kortere, hvorimod et vindstille og lunt efterår vil forlænge sæsonen. DSB og Banedanmark foretrækker derfor på kundernes vegne blæsevejr og frostgrader.

BLADSMØRERE

Problemet med løvfald er ikke, at der kan falde mange blade på én gang, men at bladene indeholder en væske, som bliver trykket ned på skinnerne, når toget kører henover. Hvis det regner, vil det forstærke effekten og give togene svært ved at få den rette kontakt med skinnerne. Det kan give fornemmelsen af, at der er smurt brun sæbe på skinnerne, og det tager længere tid for toget at komme op i fart og bremse igen.

SKARPRETTER

I løvfaldsperioden vil hjulene på toget være ekstra udsat for slitage på grund af hårde opbremsninger, hvor hjulene bliver slidt. Derfor skal togene oftere forbi værkstedet. Justeringen af hjulene kalder man også for hjulafdrejning, som foretages på hjuldrejebænken i København, Taastrup eller Aarhus. Togsættene bliver kørt ind i noget, der minder om en vaskehal, og bliver så løftet og spændt fast, hvorefter hjulene bliver slebet med drejestål. Så er de klar til at komme tilbage på skinnerne.

MÅNESKINSARBEJDE

Tidligere brugte man en såkaldt løvfaldstrolje, en vogn med en højtryksspuler, der spulede de fedtede skinner med vand med et tryk på 100 bar. Troljen kørte om natten på de mest udsatte strækninger. Det har dog vist sig, at effekten ikke kunne dokumenteres, og derfor spules der ikke længere.

Fire strækninger er særligt ramt af løvfald, da de ligger i skovområder eller kuperet terræn: Helsingør – København H, Fredericia – Aarhus H, Vejle – Jelling, Odense – Svendborg. Kilder: Banedanmark og Tony Bispeskov, informationschef i DSB. 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DAVID NEDERBY JESSEN
48 år, radiovært, Frederikssund Station

Jeg er opvokset i Frederiksværk. Jeg blev adopteret fra Thailand, da jeg var to år gammel. Indtil 1989 kunne jeg se lidt lys og farver, men så fik jeg grøn stær og mistede synet helt. Min far var formand for en kristen radio, og ad den vej kom jeg ind i at lave radio. Jeg kørte teknikken for ham. Han døde for et par år siden af kræft – skodsygdom! Men min mor bor stadig i Frederiksværk, hun er pensioneret.

Radioværter er ikke så gode, som de var engang. Jeg lyttede meget til Christian Flagstad fra P3, men han døde i 1987. Michael Juul Sørensen, der var på P3 indtil slutningen af 90’erne, har jeg også fået inspiration fra.

I dag arbejder jeg på en lokalradio i Slangerup, Mix FM. Jeg er på vej hen for at oplære en ny vært, der også er blind. Hvordan afvikler man radio, når man er blind? Det skal næsten ses, for at man kan forstå det. Men vi har en mixerpult og en computer og et program med en masse genvejstaster. Vi spiller hitradio. Ed Sheeran, Justin Bieber og den slags. Det føler jeg mig lidt for gammel til. Stod det til mig, ville jeg spille noget mere soul og R&B: James Brown, The Whispers, The Jacksons.

__________________________________

RIKKE ØREBRO
34 år, pædagog, Ølstykke Station

Felix kravler og piller ved alting. Han blev opereret i hjertet i fredags, men er slet ikke påvirket af det. Han er 10 måneder gammel, men allerede da han var fem uger, hørte lægerne en mislyd på hans hjerte. Det viste sig, at der var et hul, og at hans hjerte var på overarbejde. Han bliver nemt forpustet og sveder hurtigere. Vi har kæmpet for at fede ham op inden operationen, og vi har været i isolation fra september sidste år og indtil januar. Så kom corona, og vi var i isolation igen. 

Operationen foregik gennem lysken. Heldigvis var de ikke nødt til at åbne hans brystkasse. De har sat et såkaldt device på hullet, som huden skal vokse hen over. Det bliver i kroppen og vokser med. Nu glæder vi os til kontrollen om tre uger, hvor vi får at vide, om det vokser sammen, som det skal.

Jeg er født på Als og flyttede til Thy, da jeg var 13 år. Min mand er fra Københavnsområdet. Vi mødte hinanden i Thy gennem en familieorganisation, hvor vi har arbejdet frivilligt med aktiviteter, sommerlejre og træf. Vi flyttede til Ølstykke, fordi der var flere jobmuligheder i området, og jeg har fået arbejde i en vuggestue i Smørum. Det er et fint sted at bo. Her er grønne omgivelser, og efter 21 er her helt stille. Ikke engang toget kan vi høre.

__________________________________

JANNICK CLAES ANDERSEN
43 år, organisationsmedarbejder, Ølstykke Station

Jeg er på vej til arbejde i Slangerup hos Care2People Association. Vi er en ngo og er i gang med et projekt i Tanzania, hvor vi hjælper med at plante jatropha-træer. Du kan presse olien fra træets nødder og hælde den direkte i dieselbiler. Træerne er med til at tilbagerulle ørkenen, og de er billige at give til de fattige bønder.

Jeg er en glad Amager-dreng, og nu bor jeg på Amager igen. Jeg har også boet i Nepal og Indien. Jeg har læst international udvikling og kinesisk og arbejdede en overgang for Novo Nordisk i Kina. Der blev jeg interesseret i virksomheders ansvar. Jeg vil gerne lancere min egen ngo, Fredfyldte Grønne Vikinger, en dag. Jeg har haft et grønt hjerte længe. Jeg ved ikke, hvornår det begyndte. Måske med Michael Jacksons ’Heal the World’.

Jeg er del af den internationale regnbuefamilie, der afholder såkaldte Rainbow Gatherings langt ude i naturen uden elektricitet. Folk donerer, hvad de kan, så alle kan få mad. Det vrimler med kunstnere, rebeller og miljøaktivister, der bliver spillet på didgeridoo og djembe, og du kan lære alt fra jurte-bygning over guitarspil til yoni-massage. I år er vi lidt udfordret af corona, men forhåbentlig bliver årets gathering i Estland bare udskudt lidt.

60-årige Vibeke Garde Hansen er vagthavende leder af DSB 1’ Loungen på Københavns Hovedbanegård.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”At servicere gæsterne og skabe god stemning. Der er mange af stamgæsterne, der bestiller billetter hos mig i stedet for at bruge billetautomaterne. Derudover sørger jeg for, at her er pænt og rent. Som DSB 1’-kunde har man mulighed for at booke vores mødelokale, og så er det min opgave at dække op og rydde af.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Være serviceminded. Jeg tror, at det enten ligger naturligt eller fjernt for én. På samme måde som frisører skal jeg kunne tale med gæsterne om stort og småt. Jeg har tidligere været i billetsalget, og da jeg for 10 år siden blev spurgt, om jeg ville være med til at starte loungen op, var jeg skeptisk. Skulle jeg nu til at servicere forretningsmænd i jakkesæt?”

Hvem er det, der kommer i loungen?

”Jeg har rigtig mange stamgæster. En stor del af dem er forretningsfolk, og min skepsis blev gjort til skamme, for de er rigtig søde. Mange af dem rejser fra Jylland og Fyn og er taknemmelige for, at de kan få en kop kaffe, lidt frugt og læse avisen, inden de skal videre. Ellers er der også ældre og turister, der gerne vil have den ekstra luksus. Derudover er der mange politikere, skuespillere, sangere og andre kendte, der bruger loungen. Det er altid tydeligt, når der er regeringsskifte. De politikere, der har brugt loungen, kommer pludselig ikke længere, fordi de får ministerbiler, mens den tidligere regering vender tilbage. Man kan sige, at jeg får nye gæster hvert fjerde år.”

Har der været nogle sjove episoder med dine stamgæster?

”Jeg har en gæst fra Schweiz, som rejser til Oslo et par gange om året. Når han kommer til København, kommer han forbi mig med en chokoladebar fra Schweiz. Den kan jeg selvfølgelig ikke beholde, fordi vi ikke må tage imod gaver i DSB. En anden episode var, da Lotte Heise, som har været stamgæst i loungen, kom forbi til min jubilæumsreception og med sit gode og frimodige humør holdt en improviseret tale og takkede for vores mange snakke. Det var en god dag.”

Er der en dag, du husker særlig godt?

”En dag havde jeg et kor på besøg. De var her næsten hele dagen, men indimellem tog de af sted og kom tilbage. Jeg kunne se, at de hviskede nede i den anden ende, og inden de gik, stoppede de mig for at spørge, om de måtte synge en sang for mig som tak, fordi jeg servicerede dem. Det var en stor og smuk oplevelse.”

Hvem vil du gerne have besøg af i loun­gen?

”Kronprins Frederik skal være meget velkommen til at komme forbi. Det er ikke, fordi jeg er royalist, men jeg er helt vild med Kronprins Frederik. Jeg synes, han virker som et fantastisk menneske, og jeg kan godt lide, at han er så nede på jorden.” 

SERVICE-MENNESKE

Vibeke Garde Hansen kunne i år fejre sit 40-årsjubilæum i DSB. Hun arbejder som vagt-havende leder af DSB 1’ Loungen, som ligger på første sal over Salg & Service på Københavns Hovedbanegård. Hun var selv med  til at starte loungen, hvor alle kunder med DSB 1’-billet er velkomne.

Her får du septembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

MUSEUMSGENSTAND

’Ole Rømer’ er et af landets første el-lokomotiver. Det blev leveret til DSB i 1985 og har siden trukket både kunder og gods rundt på de danske jernbaner. Nu er det slut, for lige før sommerferien blev lokomotivet solgt til Danmarks Jernbanemuseum, hvor det skal stå fremover. ’Ole Rømer’ er et af i alt fem såkaldte EA -lokomotiver, der ligesom resten af DSB’s nuværende togflåde bliver udfaset frem mod 2030. Til den tid vil DSB også have sagt farvel til både IC3 og IC4, da samtlige tog på DSB’s fjern- og regionalstrækninger skal udskiftes inden for de næste 10 år. 

KOM INDENFOR

I juni måned åbnede landets første stationsstue på Haslev Station, og nu følger Rungsted Station efter. Fra slutningen af august har det været muligt at få en kop kaffe eller croissant i de nyindrettede lokaler i kystbanebyens stationsbygning. Den nye stationsstue har 20 siddepladser, hvor man ud over at nyde vådt og tørt også kan spille spil, bytte en bog, købe billetter og tanke sit rejsekort op. Det er planen, at DSB skal åbne yderligere otte stationsstuer landet over i de kommende år.  

3 DAGE …

… tog det DSB at sælge de 50.000 rejsepas, der blev udbudt til salg i slutningen af juni måned. Rejsepasset gav fri adgang til al kollektiv transport i hele Danmark i otte dage fra lørdag den 27. juni til søndag den 9. august.

PRØV LYKKEN

DSB’s 7-Eleven-butikker har kastet sig ind i kampen for at mindske madspild og indledt et samarbejde med virksomheden Too Good To Go. Det betyder, at samtlige DSB’s 7-Eleven-butikker rundt om i landet nu tilbyder såkaldte lykkeposer med varer, der ellers skulle være smidt ud. Samarbejdet mellem DSB’s 7-Eleven og Too Good To Go har kørt som en prøve i 10 udvalgte butikker fra marts til juni måned i år, men er nu blevet udvidet til at gælde samtlige 62 butikker landet over. Ved at bekæmpe madspild er lykkeposerne med til at mindske udledningen af CO2 i samfundet. I maj måned har poserne eksempelvis sparet miljøet for udledning af 6.500 kilo CO2.

Har du også tanket op hos DSB’s nye rygsækrejsende? Bliv klogere på tasken, bønnerne og ergonomien bag Kaffe Expressen.
Tekst:Maja Strøm JensenIllustration:Rasmus Buhl

Måske har du allerede benyttet dig af DSB’s nye salgstilbud i udvalgte tog mellem Fredericia og København. Måske har du det stadig til gode. Kaffe Expressen betjenes af DSB’s 7-Eleven-medarbejdere iført en rygsæk og en salgsbakke. På bakken er der rundstykker, snacks og slik, mens vand til varme drikke som kaffe, te eller kakao kan tappes fra rygsækken.

1. Skallen er lavet af materialet EPP (ekspanderet polypropylen), som man også bruger i termokasser, og som er let og isolerende.

2. Vandbeholderen er i plastik og indeholder 5,5 liter kogende vand, svarende til 20-25 kopper kaffe, te eller kakao. Tanken fyldes inden afgang. Når den er tom, kan der koges vand til den i togets pantry, et lille tekøkken.

3. Vandbeholderen sidder op ad en metal- og en plastplade, og rygsækken er indrettet med ventilerende riller og en pude mellem beholderen og medarbejderens ryg, der gør, at varmen ikke trænger igennem.

4. Bæltet skal sidde på hofterne for at aflaste ryggen, og salgsbakken foran giver ligevægt. Når Kaffe Expressen er fyldt op med vand og varer, vejer den cirka 7,5 kilo foran og 10 kilo på ryggen.

5. Fra vandtanken leder en slange vandet ud gennem en tap på siden af rygsækken. 

6. I højre side af rygsækken er der en kopholder, hvor man trækker kopperne.

7. Kaffen er økologisk og fairtrade mellemristet instantkaffe af arabica-bønner fra Syd- og Mellemamerika.

DENGANG OG NU

I 70’erne og 80’erne var der indrettet en kiosk og en bar i togvognene, hvor der blev solgt sandwich, pølser, øl, vand, cognac, kaffe og snacks.

I slutningen af 80’erne kom IC3-togene, hvor man kunne købe mad, drikke og snacks fra salgsvognen, der rullede gennem toget på mellemgangen. Den blev nedlagt i 2012.

I de efterfølgende år blev der eta­bleret kolddriksautomater, og personalet fik mulighed for at sælge kaffe, te og enkelte snacks på begrænsede strækninger.

I februar 2020 blev Kaffe Expressen lanceret.

Kaffe Expressen kører mandag til fredag mellem 05.23 og 21.38. Fredag er den travleste salgsdag. Kilde: Suzanne Michelle Christiansen

 

Hvad har skuespiller Charlotte Munck altid med på rejsen?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Lis Kasper Bang

1.

”Jeg nyder at bruge toget som rullende kontor og har tit et manuskript med, jeg skal forberede. En karakter består altid af både bevidste og ubevidste sider, og særligt den ubevidste del får masser af inspiration i et rum, hvor natur og mennesker glider uberegneligt forbi.”

2.

”I min notesbog skriver jeg ideer til de mange digtsamlinger og romaner, jeg har liggende i skuffen. Eller skriveøvelser, hvor jeg lader skriften flyde frit for at få fat i de ubevidste sider. Hvis jeg bare har tænkt over et problem, kan det stikke af igen. Har jeg skrevet det ned, bliver det mere tilstedeværende.”

3.

”I løbet af en togrejse vil jeg gerne meditere en halv times tid. Så lukker jeg øjnene, ranker ryggen, så godt det lader sig gøre i et tog, og tænker på et af mine grundspørgsmål. For eksempel: Hvad har dagen brug for? Hvordan bidrager jeg bedst? Nogle gange bruger jeg også guidede meditationer i hovedtelefonerne.” 

Charlotte Munck, 50, er skuespiller, blandt andet kendt fra ’Mens vi lever’ og ’Bedrag’.

 

Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:

GO’DAV I STUEN

Den 8. juni åbnede den første såkaldte Stationsstue på Haslev Station på Sydsjælland. Stations­stuen er en lille café med lidt kioskvarer og billetsalg, og butikschef Rie Knudsen har trippet for at komme i gang. Oprindelig var åbningen sat til april måned, men den blev udskudt af corona-nedlukningen. Bliver Stationsstuen i Haslev en succes, er det planen, at andre mellemstore togstationer i landet skal prøve konceptet.

NOGET AT BESTILLE

Hvis du har planer om en tur med DSB IC, IC Lyn, Regionaltog eller Kyst- og Øresundsbanen, er det et krav, at du bestiller en pladsbillet. Det er ganske gratis, og pladskravet er sat i værk for at sikre, at DSB ikke kører med for mange kunder, for at minimere smitterisikoen med corona-virus. 

HUSK DET NU

Et af de vigtigste redskaber for at begrænse spredning af corona-virus er stadig afstand, så hold øje med klistermærker og plakater på landets togstationer og i S-toget, der minder om, hvordan man skal sidde og opføre sig i toget for at undgå smittespredning. 

Læs mere om forbyggende tiltag på dsb.dk/coronavirus

KAFFEPAUSEN ER SLUT

Nu kan du igen få en kop kaffe, et smurt rundstykke eller en lille pose slik til at forsøde togturen med på udvalgte togafgange mellem København og Fredericia. Kaffe Expressen, DSB’s tilbud til kunderne, nåede kun at være i gang en lille måneds tid, før den måtte lukkes ned på grund af corona-pandemien. Men nu kører den igen.

MODERNISERING

Banedanmark er i gang med et storstilet arbejde på Slagelse Station, der skal sikre en mere stabil togdrift. Det betyder, at der fra 17. til 26. juli ikke kører tog på strækningen mellem Ringsted og Korsør. I stedet vil der være indsat togbusser. 

Få overblik over kommende sporarbejder på dsb.dk/sporarbejde

119 MILLIONER KRONER …

… i underskud for årets første kvartal, viser DSB’s regnskab. Året begyndte pænt med fremgang på både indtjening og antallet af kunder i januar og februar. Men da corona-virus satte landet i stå i midten af marts, betød det en voldsom tilbagegang på begge dele, og i en periode tabte DSB 10 millioner kroner om ugen. DSB forventer et underskud i 2020 på omkring 1 milliard kroner.