Indlæg

Helt automatisk

De fleste togrejsende har nok enten bemærket eller købt billetter ved de over 400 store røde billetautomater, der findes over hele landet. Billetautomaten er dog mere end blot en printemaskine.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Jakob Wedendahl

KONTANTSYSTEM

Billetautomaten har et kontantsystem til både mønter og sedler. Der er seks tromler til hver mønt for at sikre, at kunden får de eksakte mønter tilbage, hvis kunden skulle afbryde købet eller mangler mønter retur.

NØGLEFUNKTION

Billetautomaten er sikret mod tyveri, hærværk og andre uregelmæssigheder. Der skal derfor tre forskellige nøgler i tre forskellige størrelser til at åbne den. Derudover har den et alarmsystem, der går i gang, hvis der sker rystelser eller anden unormal aktivitet.

TEMPERATURMÅLER OG BLÆSER

Ligesom det kan være ekstremt varmt om sommeren og hundekoldt om vinteren, kan automaten tilpasse sig vejrforholdene. Den har indbygget temperaturmåler og blæser, som holder klimaet inde i automaten stabilt for at beskytte udstyret.

SYSTEMET

Den indbyggede computer er programmeret med specielt udviklet software og hardware, der er tilpasset billetautomatens funktioner. Hele systemet er forbundet til centraladministrationen, og fra administrationen kan man ændre billettype alt efter sæson og via skærmen løbende oplyse passagererne om relevante informationer.

STØBT IND

Når der skal opsættes en billetautomat på en station, bliver automaten støbt ind i beton, og er derfor ikke lige til at flytte igen. Billetautomaten bliver støbt ind for at beskytte den mod fugt og vandskader, men også for at sikre, at netværksledningerne ikke bliver skadet.

SKÆRMEN

Skærmen er en touchscreen og er specielt bygget i stærkt glas, så det er svært at ridse den. Skærmen er også tilpasset til forskellige højder, så man kan se den, uanset om man er høj, lav eller sidder i kørestol.

Kilde: Kim Byø, advanced IT-system manager.

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Oktober på skinner

Her får du månedens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Dansk Jernbanemuseum, Colourbox, DSB

SIKRE JERNHESTE

Det rundnæsede MY var Danmarks første driftssikre lokomotiv til store og tunge tog. De første af i alt 59 eksemplarer blev leveret i 1954. Nogle er stadig i drift i dag hos udenlandske godsoperatører. Diesellokomotivet, som kan ses i klassisk vinrød farve på Danmarks Jernbanemuseum, fortæller ikke kun en historie om holdbarhed, men også om energipolitik. Mens man i lande som Frankrig, Belgien og Italien begyndte elektrificeringen af jernbanestrækninger i 1950’erne, satsede man i Danmark på dieseldrift. Med undtagelse af S-banen var det først i 1979, i kølvandet på oliekriserne, at Folketinget vedtog at elektrificere dele af jernbanenettet. Generelt gik det langsomt, og i 2001 blev der sat en stopper for projektet, der blev genoptaget med en politisk aftale i 2014. Det betyder, at master og køreledninger atter skyder op på hovedstrækningerne frem mod 2030, hvor den danske jernbane efter planen er fuldt elektrificeret.

GED I DEN

Når et stykke togstrækning nedlægges, og togene forsvinder fra sporene, myldrer andre væsener frem. De særlige biotoper, der opstår på de gamle banelegemers grus og skærver, kan nemlig give gode levebetingelser for sjældne arter. Tag for eksempel til Jejsing efter slåen og høgeurt, til Struer efter det hvepselignende insekt biulv eller til Rødby efter geder og æsler.

Læs mere på bane.dk/da/Nyt-fra-Banedanmark/Vilde-naturoplevelser-langs-banen

6.442 …

… kilo CO2 sparede DSB 7-Eleven atmosfæren for i juli måned 2021. Det er sket gennem samarbejdet med Too Good To Go, et koncept, der skal mindske madspild ved at sælge datovarer til favorable priser. I juli måned blev der således langet 2.697 såkaldte lykkeposer med datovarer over DSB 7-Eleven-disken. Varer, der før i tiden blev smidt i affaldscontaineren.

SMIL TIL KAMERAET

S-togsrevisorer kan komme i svære situationer med kunder og bliver derfor uddannet i håndtering af konflikter og svære samtaler. Nu vil DSB derudover teste brugen af kropskameraer. ”Med forsøget ønsker DSB at afdække, om vi kan opnå samme positive effekt som hos andre virksomheder, hvor kropskameraer har medført en markant reduktion i eskalerende konflikter,” siger chef for togdrift Michael Sloth Højgaard.

Forsøget kører foreløbig frem til 14. november 2021.

GYLDEN GENOPSTANDELSE

DSB går lige om lidt i gang med at bygge tre nye værksteder, der skal afløse de eksisterende i København (billedet). Ifølge planen skal de nye værksteder opnå guld-certificering, den højeste standard inden for FN’s definition af bæredygtigt byggeri, som blandt andet kræver, at byggematerialerne til værkstederne kan genbruges den dag, bygningerne ikke længere skal stå. Samtidig skal der også bruges genanvendte materialer i det nye byggeri. 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANDERS CRAWN
26 år, studerende, Aalborg Banegård

Jeg er uddannet markedsføringsøkonom og arbejdede for madspildsvirksomheden Too Good To Go som salgschef for Storbritannien. Jeg pendlede frem og tilbage fra Aalborg til København. Da de pålagde mig at flytte derover, sagde jeg op. Nu venter jeg på en kammerat fra firmaet og hans ven. Når de er kommet ind på et hotel, skal vi hygge med noget god mad.

Jeg fik et trommesæt som femårig og har produceret og spillet musik i mange år. I Hirtshals, hvor jeg voksede op, følte jeg mig lidt alene med det. Men i løbet af handelsskoleårene begyndte jeg at blive booket. 

Jeg har kontrakt med selskabet Discowax og har spillet på milanesiske klubber, i skotske kældre og for 20.000 aalborgensere til karnevallet. Genren er Melbourne Bounce. Den har et beat, der siger boom-boom-boom-boom. Pengene var gode nok, men jeg brændte ikke for livsstilen. Der var mange lufthavne og meget alkohol. Nu læser jeg en overbygning i international handel og markedsføring her i Aalborg og drømmer om et arbejde, der ikke føles som et arbejde.

__________________________________

LILLA RYDDER
22 år, studerende, Randers Station

Jeg er på vej hjem til Aalborg efter fem dage på kanotur på Gudenåen med en studieveninde. Vi skulle have sejlet fra Ry til Randers, men opgav i Bjerringbro, da vi sad midt på åen i øsregnvejr. Vi havde drukket os stive dagen før og kunne ikke gennemføre. Næste år klarer vi den hele vejen.

Det var min første kanotur, og jeg har fået en god tan og 50 myggestik. Vi havde telt, økse, sav og stormkøkken med og levede af rødvin og lækre steaks. Hver aften mødte vi nye mennesker. Den ene aften legede vi dåseskjul med 14 statskundskabsstuderende. Den næste drak vi bajere med to 35-årige familiefædre. Mærkeligt nok og heldigvis var der ingen sexual tensions.

Jeg studerer sociologi og har ikke travlt med at blive voksen og få et arbejde. Foreløbig vil jeg gerne bare blive i det her lækre, kreative akademiske felt. Måske skrive en ph.d. Jeg har også altid drømt om at skrive en roman. Men det er der vist ingen penge i.

__________________________________

INGER KJÆRGAARD
76 år, pensionist, Hobro Station

Jeg har været i sommerhus i Trend sammen med resten af familien, og nu skal jeg hjem til Slagelse. Jeg er den eneste af fire søskende, der bor på Sjælland. De andre bor i Aalborg, Aars og Hobro.

Jeg er pensioneret sygeplejerske og arbejdede i mange år i asylcentret i Kongelunden i København. Det var et meget varieret og meningsfuldt arbejde, og jeg mødte mennesker fra hele verden. Sproget var en udfordring, men jeg lærte at aflæse folks signaler og kommunikere nonverbalt eller i et engelsk med simple gloser og ren nutid, selv om det ikke var grammatisk korrekt. Det kan jeg godt savne.

Nu går jeg i genbrugsbutikker og gør fund. I dag fandt jeg en lille ramme i mørkt træ. Jeg havde ikke brug for den, men købte den til min bror, der manglede en ramme til sin datters brudebillede. Pelsjakken er lavet af kanin. Den er dejligt varm. Og så gør det ikke noget, at den matcher mine briller.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Guten tag

Når DSB tager en sending helt nye passagervogne i brug, vil endnu flere kunne rejse komfortabelt til Hamborg. Vognene kommer med god plads, mange sæder og lav vægt. Det er godt for energiforbruget ­– og miljøet. Hils pænt på de nye medlemmer af DSB-familien.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Rasmus Buhl

I 2023 planlægger DSB at sætte nye passagervogne på skinnerne på ruterne København-Hamborg og Aarhus-Hamborg. De otte nye vognstammer, som er indkøbt hos spanske Talgo, vil tilføre kapacitet i trafikken til Tyskland – og sende de IC3-tog, der hidtil er blevet brugt på strækningen, tilbage over grænsen til dansk indenrigstrafik. Læs mere om de nye vogne her. 

FIND DIN TYPE

Hver vognstamme kommer med: To typer standardvogne med hhv. 32 og 40 sæder. Vogn med flexarealer med 36 sæder samt plads til cykler, barnevogne og opladning til elcykler. Handicapvenlig vogn med 10 siddepladser, tre kørestolspladser, handicaptoilet, kaffeautomat og automat til kolde drikke og snacks. To førsteklassesvogne med hhv. 22 og 28 sæder med 2+1 sædeopstilling i stedet for 2+2.

HELT ELEKTRISK

En vognstamme er fagbetegnelsen for et antal passagervogne, der er koblet sammen, men ikke inklusive lokomotiv eller motorvogn. De nye Talgo-vognstammer vil blive trukket af de nye elektriske Vectron-lokomotiver, som DSB har taget i brug i år. 

TRÆK OG SKUB

Der vil være et lokomotiv i hver ende af vognene, så toget kan køre i begge retninger. Det kaldes for sandwich-konfiguration. Begge lokomotiver vil være tændt under kørslen, så det, der er bagerst, også hjælper med at skubbe toget frem. Den maksimale hastighed kommer til at ligge på 200 kilometer i timen.

LET OG ELEFANT

De nye Talgo-vognstammer – som også Deutsche Bahn er ved at anskaffe – er dels valgt for deres rummelighed, dels for deres lave vægt, der ifølge Talgo selv ligger 30 procent under standarden for konkurrerende internationale fabrikanter. Talgo har desuden garanteret, at 95 procent af vognenes aluminiumsstruktur kan genbruges eller genanvendes, når de engang skal skrottes.

JUMBO-SÆT

Med lokomotiver på udgør vognene en såkaldt togstamme. Hver togstamme vil have plads til 492 passagerer – til sammenligning kan der sidde 136 passagerer i et IC3-tog – og de otte nye vognstammer vil altså i alt kunne transportere knap 4.000 rejsende. 

Kilde: Ole Mårtensson, senior-ingeniør.

(Illustrationen viser ikke det endelige design).

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

CLARISSA GERNOW
27, studerende, Randers Station

Min veninde er blevet student, og vi skal fejre hende. Vi spiser på Café K, og så skal vi buldre, Randers-style. Hvad er det? Masser af Mokaï … aj, jeg tror bare, vi skal drikke øl.

Min mor er alsing, min far er født i Aarhus, og jeg kom til verden i Puerto Rico og voksede op i Florida. Min far arbejdede for Novo Nordisks latinamerikanske afdeling. Da jeg var 10, flyttede vi til Danmark. Det var lidt af et kulturchok. Det var svært at komme ind i de sociale bobler. Senere forstod jeg, at folk enten gerne vil lære dig ordentligt at kende – eller slet ikke. Giver de dig en invitation, er du in.

Jeg læser biologi på Aarhus Universitet og har et halvt år tilbage. Så skal jeg til Costa Rica for at studere, om jaguarer går på rov efter skildpadder. Man har set eksempler på det, men mangler flere data. Det bliver fantastisk at bruge tid i den del af verden med den største biologiske mangfoldighed.

På længere sigt vil jeg gerne formidle naturen. Jeg drømmer om at blive den næste Steve Irwin, bare uden at dø af det.

__________________________________

NIKOLAJ HANSEN
33 år, læge, Aalborg Banegård

Jeg har det fantastisk. Jeg havde billet til Danmarks første EM-kamp, men på grund af corona blev billetten annulleret. Pludselig i dag viste det sig så, at jeg havde mulighed for at tage til Danmark mod Rusland i Parken. Mine kolleger sagde: ”Vi dækker ind for dig. Skynd dig på det tog.”

Jeg kommer fra Aalborg-kanten, har studeret i København og er nu vendt tilbage til Aalborg, hvor jeg har specialiseret mig i lungemedicin. Hjertemedicin er mere sexet og har nemmere ved at skaffe midler, mens mange har en help yourself-tilgang til de lungelidende – specielt KOL bliver set som selvforskyldt. Jeg kan godt lide, at området ikke er så selvhøjtideligt.

Hatten her fik jeg af en gammel studiekammerat, jeg mødte, da jeg var i Moskva i 2018 for at se Danmark til VM. Den har tilhørt hans far og stammer vistnok fra 1992. Og hvad bliver kampen i dag? Danmark scorer tre eller fire. Rusland scorer ét mål. Lad os sige 4-1. (Red.: Danmark vandt samme aften over Rusland præcis med cifrene 4-1. Vi gik dermed videre i EM-turneringen.)

__________________________________

LASSE KJÆR
21, klejnsmed, Aalborg Banegård

Jeg kommer fra Frederikshavn. I dag har jeg været på Aalborg Sygehus for at få kontrolleret mine øjne. Jeg lider af noget, man kalder keglehornhinde, hvor hornhinderne begynder at bue udad. Synet på mit venstre øje er helt sløret. 

Det betyder ikke det store i min hverdag. Jeg kan køre cykel og bil og dyrke sport – jeg skal bare passe på, at det ikke er for voldsomt. Hvis der går hul på hornhinden, kan det være farligt. Man kan få transplanteret en ny hornhinde, men måske er det ikke nødvendigt. Det overvejer jeg stadig.

Jeg blev færdiguddannet i januar, så arbejdede jeg tre måneder på min læreplads, Ørskov Værft i Frederikshavn. For tiden er jeg jobsøgende. Min store drøm er at blive lokomotivfører, allerhelst på godstog, men jeg må vente, til DSB eller Nordjyske Jernbaner søger elever. Jeg har en togsimulator på min computer, som jeg bruger en del. Jeg har elsket togdrift, lige siden jeg stjal min søsters Duplo-tog som lille. 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Livsbane

Efter 25 år som tv-fotograf blev Anders Toxværd Nielsen lokomotivfører. Han har nu været færdiguddannet i et år og er ansat hos DSB, hvor han kører fjern- og regionaltog fra Københavns Hovedbanegård. Hans længste ture går til Esbjerg og Aarhus.
Tekst:Paarnaq HansenFoto:Søren Rønholt

Hvordan bliver man lokomotivfører?

”Man er under uddannelse i et år, skiftevis på skole og i praktik, hvor man kører med en kørelærer. Når året er omme, får man attest til den togtype, man først må køre. I mit tilfælde var det både IC3 og IR4. Efterfølgende har jeg også fået attest til IC4 og Vectron.” 

Hvorfor skiftede du branche?

”I min tid som tv-fotograf, redigeringstekniker og producer har jeg lavet alt fra nyheder, sportsproduktioner og ’Aften­showet’ til ’Paradise Hotel’ og ’Big Brother’. Jeg arbejdede freelance, hvilket stressede mig til sidst. Så faldt jeg over, at DSB søgte lokomotiv­førere. Jeg havde aldrig før tænkt på det, men da jeg så det, tænkte jeg med det samme: ’Det er det, jeg skal være.’”

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

”Vi arbejder på alle tider af døgnet, og vores vagter varer 6-10 timer, også i weekenderne. Vi kan møde morgen, middag, aften og sågar midt om natten. Når jeg møder ind, printer jeg en arbejdsseddel, hvor der står, hvad jeg skal lave hele dagen. Jeg udskriver vores køreplan og papirer for de strækninger, jeg skal køre, for at se, om der er midlertidige hastighedsnedsættelser. Det står i vores sikkerhedsregulativ, at de to altid skal være med i toget.”

Hvad er det bedste ved jobbet? 

”Jeg kan lide ansvaret i at få kunderne sikkert og rettidigt frem til deres bestemmelsessted. Der er også en stor ro i at køre igennem Danmarks flotte natur. Man bliver aldrig træt af at køre over Storebælt. Jeg føler stor frihed – under ansvar.”

Hvad er dit yndlingstog?

”Jeg har ikke et yndlingstog. Hvert tog har sine fordele og ulemper. Jeg kan godt lide at køre IR4’eren, der groft sagt er en elektrisk udgave af IC3’eren. Det er et ret ligetil togsæt at fremføre, og det er let at bremse blødt og præcist. Men jeg kan også lide at køre det elektriske Vectron lokomotiv. Det har en rigtig god acceleration, og man føler sig som en ’rigtig’ lokomotivfører, når man kan mærke den kæmpe kraft, der trækker vognene. Sammenligner man det med et diesellokomotiv, larmer det også markant mindre.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg elsker at spille brætspil, som sagtens kan tage nogle timer, og jeg er med i en brætspilsforening. Nogle af de spil, jeg bedst kan lide, er ’Gaia Project’, ’A Feast for Odin’ og ’Anachrony’. Ud over det sociale aspekt giver det mig en glæde at udfordre min hjerne til både at tænke logisk og kreativt.”

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Med på noderne

Du kender sikkert den karakteristiske kendingsmelodi, som plinger, når der er udkald i tog. Men ved du, hvorfor den lyder, som den gør? Få den musikalske forklaring på lyden af DSB, og bliv opdateret på dens nyeste version, der snart kan høres i en højttaler nær dig.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Rasmus Buhl

TONELÆRE

I 1984 engagerede DSB den kendte komponist Niels Viggo Bentzon til at skabe den lyd, der skulle bruges som udkaldslyd i tog, på stationer og færger. Han tog udgangspunkt i de tre bogstaver D-S-B, som blev lavet om til tonerne D, Es (skrives også Eb) og B, som man kan finde på et klaver. Udkaldslyden blev indspillet på en Juno-60 synthesizer og havde en karakteristisk 80’er-klang. Niels Viggo Bentzons tonefølge blev med tiden en lydlig signatur, man instinktivt forbinder med DSB

LYDENS HASTIGHED

Det nye lyddesign starter med en kort, dyb brummelyd, der symboliserer acceleration, så kommer selve DSB-lyden. Til kundeservicetelefonen er der desuden indspillet et stykke underlægningsmusik inspireret af udkaldslyden med instrumenterne celeste (også kaldet klokkeklaver), bas, strygere og trommer.

I DIT ØRE

Med fornyelsen af udkaldslyden bevæger tonerne sig nu også ind på DSB’s sociale medier, i reklamefilm og i appen sammen med kvitteringen for en købt billet. DSB arbejder for tiden på lanceringen, men vil du høre lyden med det samme, kan du få den i øret i telefonkøen, når du ringer til kundeservice.

TIDENS LYD

DSB har pudset sin lydsignatur af, da der var brug for en mere tidssvarende klang. I samarbejde med firmaet Sonic Minds, der er specialister i lyd og branding, har man beholdt tonerne D, Eb og B, men i en ny indspilning.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Sommeren på skinner

Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, Danmarks Jernbanemuseum

LOKOMOTIV SOFIA

Det sidste af DSB’s EA-lokomotiver er solgt til videre drift i Bulgarien, hvor det skal køre godstransport for den bulgarske virksomhed Bulmarket, der I forvejen har købt tre andre EA-lokomotiver af DSB. Lokomotivtypen, der blev sat i drift på Kystbanen tilbage i 1986, er eldrevet, men er på grund af de nye Vectron-lokomotiver blevet udfaset. Set i bæredygtighedsperspektiv er det en fordel, at de får lov til at køre videre og ikke bliver skrottet.

TALGO’ IDÉ

I februar 2020 underskrev DSB en aftale med den spanske togproducent Talgo om en leverance af otte vognstammer med 442 sæder i hver til international trafik. DSB har besluttet at udvide denne ordre med over 10 procent, så togstammerne i stedet vil få en kapacitet på 492 sæder. De nye vognstammer forventes fra 2023 og skal trækkes af DSB’s nye elektriske lokomotiv, Vectron. 

GRØN HJEMMESIDE

Er du nysgerrig på DSB’s nye elektriske lokomotiver og tog, eller i tvivl om, hvad DSB egentlig gør for at blive en klimavenlig virksomhed? Bliv klogere med et klik på DSB’s nye bæredygtighedshjemmeside.

dsb.dk/om-dsb/baeredygtighed/

SÆT EN SKIVE PÅ

Telegrafen var indtil et godt stykke op i 1900-tallet den primære kommunikationslinje hos jernbaneselskaberne, og ledvogterhuse ved jernbaneoverkørsler var udstyret med meldeklokker, som via telegraflinjen gav varsel til ledvogteren, når led eller bomme skulle lukkes, fordi et tog var på vej. Hvis ledvogteren skulle sende en besked den anden vej, var hans vogterhus ikke udstyret med telegrafapparat. Til gengæld fandtes meldeskiver – en slags tandhjul, hvor tænderne svarer til morsealfabetets prikker og streger. Ved at sætte hjulet i meldeklokken kunne man sende en kort, standardiseret besked op ad telegraflinjen, for eksempel: ”Toget forulykket” eller ”Snehindring”. 

Se meldeskiverne på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

28.952

… kilowatt-timer sparede DSB 7-Eleven-butikkerne i marts måned i strøm i forhold til samme måned året før på grund af nye energibesparende tiltag. Det svarer til en månedlig besparelse på 57.905 kroner.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DAISY KATUMBA
28, studerende, Lyngby Station 

Jeg venter på toget til Holte, hvor jeg skal hente mine børn på tre og seks år fra børnehave. Jeg går på VUC i Lyngby, hvor jeg læser sammen med folk fra Afghanistan, Syrien, Eritrea, Iran, Marokko og en masse andre med udenlandsk baggrund. 

Jeg kommer fra Uganda og kom til Danmark for seks år siden. Jeg besøgte noget familie her og mødte en dansk mand, som jeg blev gift med. Nu er vi skilt. Jeg savner min familie i Uganda, menneskene, vejret og maden. Men jeg kan godt lide at bo i Danmark. 

Det bedste er sikkerheden. Jeg kan gå alene om aftenen uden at blive stoppet. Og man får en ordentlig løn for sit arbejde og for den energi, man lægger. Det værste er racismen. Mange spørger med forskræmt stemme, hvor jeg kommer fra. 

Jeg har arbejdet på et rehabiliteringscenter, hvor mange af de indlagte var så utrolig ensomme. Jeg ville ikke have noget imod at arbejde mere med ældre som social- og sundhedsassistent, måske allerhelst blive sygeplejerske.

__________________________________

DENNIS HOLK
53, massør, Holte Station

Min søn Laurits og jeg er på vej hjem fra et besøg hos min mor. Vi skal til Allerød, hvor vi lige er flyttet i ejerlejlighed. Vi kom fra Albertslund og et almennyttigt boligbyggeri. Det var mere rodet at bo der. Der er også ballade, hvor vi bor nu. Men her er det drengestreger og hash – der var det skyderier.

Jeg har brugt nedlukningen på at sætte lejlighed i stand. Denne uge fik jeg lov at åbne igen. Jeg har hørt fra nogle kolleger, at de har haft en helt vild efterspørgsel, ligesom frisørerne. Den samme panik har jeg ikke mærket på min klinik. Det har været en ret normal uge. Men det er rart at komme i gang igen.

Nu skal vi købe ind og rydde op og lege lidt. Ellers har vi ingen særlige planer. Jeg er ret striks med Laurits’ forbrug af skærm. Og ’Disney Sjov’ ligger for sent i forhold til hans sengetid.

__________________________________

MOLLY PHILLIPS
18 år, studerende, Hillerød Station

Jeg er på vej hen på en kosmetologskole her i Hillerød. Det er første skoledag i dag. Jeg har ikke gået i skole de sidste fire år og vil bare gerne igennem så hurtigt som muligt. Ej, det skal nok blive sjovt. Jeg har allerede arbejdet en del på en salon i London, og nu vil jeg have papir på det.

Jeg har længe boet halvdelen af året i London, hvor min søster også bor – hun er frisør på salonen, som hendes veninde ejer – og halvdelen af året i Danmark, hvor jeg hjælper min mor, der har nogle problemer med ryggen. Min far var engelsk, men lever ikke længere. Min kæreste bor i Danmark, men på længere sigt vil jeg hellere bo i London. Der er flere muligheder. Flere saloner, hvor man kan finde arbejde.

I morgen skal jeg til Malmø og have sprøjtet filler i læberne. Jeg ville ønske, I kunne have fotograferet mig dér.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Børneguide

46-årige Lena Starup Jørgensen har været ansat i DSB siden juni 2007 og har arbejdet både som togfører og børneguide. DSB har 91 børneguider i hele landet, som sørger for børn, der rejser uden ledsager.
Tekst:Paarnaq HansenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Jeg får set en masse, har mange skønne kolleger og bliver udfordret i mit arbejde. Jeg er også med til at uddanne nye togførere. Derfor har jeg et ansvar for at holde mig opdateret med alle sikkerhedsregler, billetter og andre tiltag, som for eksempel under COVID-19. Derudover er jeg god til at snakke, så jeg får tit en hyggesludder med mine passagerer om vejret, strik, børn og dyr. Jeg har ofte små godbidder i lommen til hundene. Forleden fik jeg snakket med en lille smuk og sjov fugl, der var med sin ejer på arbejde hver dag.”

Hvad skal man kunne som børneguide?

”Man skal være uddannet togfører, før man kan blive børneguide, og man skal have en ren børneattest, som skal sikre, at man ikke er straffet for overgreb på børn. Men det vigtigste er, at man skal kunne rumme og lide børn. Man skal synes, det er hyggeligt og sjovt at snakke med dem. Normalt skal toget køre til tiden, og det er stadig målet, når jeg er med, men når der er børneguide med, så kører vi ikke, før vi har modtaget eller afleveret børnene.”

Hvem benytter servicen? 

”Det er børn fra fire til 15 år. Nogle af børnene rejser fra den ene ende af landet til den anden, andre rejser bare et par stop. Det er typisk børn, der skal på weekend hos en forælder, bedsteforældre eller anden familie. De bliver afleveret til os med en billet, pladsbillet og et fragtbrev med oplysningerne på dem, der afleverer og modtager. Børnene finder en plads i den afspærrede børneguide­afdeling. Når vi er ved at være ved deres endestation, beder vi dem pakke deres ting sammen. De fleste er vant til det og har venner i toget, som de kører med hver weekend. Enkelte kan blive kede af afskeden med en forælder, men det tager vi os af, og de bliver heldigvis hurtigt glade igen. Det er ekstra skønt, når man så kan se, at der er stor gensynsglæde, når de ankommer hos den anden forælder.”

Har du en oplevelse, du husker? 

”En enkelt gang var toget fire timer forsinket på grund af en personpåkørsel. Vi stod med over 20 børn, nogle helt ned til fire år, og endte med at måtte køre dem hjem med bus. De var trætte, men klarede det fint. Vi sørgede for frugt, kiks og vand, og børnene brokkede sig ikke. Man oplever også at få et bånd til børnene. De ved for eksempel, at jeg spiller Pokémon. Så bliver vi venner i spillet og snakker om det. De ved også, at når jeg kommer, skal de gemme deres slik, fordi jeg altid gerne vil smage.”

Hvad er din yndlingsret? 

”Hvis det er hjemmelavet mad, er det kød fra vores egne dexterkøer med en god sovs. Min mand og jeg bor på en lille bondegård ved Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og passer selv vores dyr. Lige nu har vi tre køer, to heste, høns, hund og katte. Køerne er ikke så store og kan gå ude hele året. Kødet er det bedste, man kan få. Hvis vi skal hygge med købemad derhjemme, henter vi tapas i Næstved.”

Share
Tweet
Share
0 Shares
/