Indlæg

Danmarks nyeste togstation, Favrholm, åbner 10. december. Stationen lidt syd for Hillerød skal både betjene Nyt Hospital Nordsjælland, fungere som pendlerstation og servicere en helt ny bydel.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenIllustration:Rasmus Buhl

STIL BILEN

Der bliver etableret en stor parkeringsplads ved stationen med plads til 450 biler, hvilket gør Favrholm Station til en oplagt pendlerstation for borgere i Hillerød og omegn. I stedet for at skulle hele vejen ind til Hillerød kan man spare tid ved at parkere ved den nye station og tage toget derfra. Ladestandere til elbiler bliver også sat op.

SYGETRANSPORT

Når supersygehuset Nyt Hospital Nordsjælland åbner, skal det dække 350.000 borgere, der før fordelte sig på hospitaler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Patienter og ansatte kan bruge den nye Favrholm Station til nemt at komme til og fra hospitalet, der kommer til at ligge 500 meter fra stationen.

BYGGE-BOOM

Den nye station kommer til at betjene en helt ny bydel. Favrholm bliver et blandet kvarter med boliger, uddannelse, kultur, idræt, kontorer, produktions- og serviceerhverv med fokus på supersygehuset og på life science. Når Favrholm om nogle år er færdigudbygget, vil der være op til 4.000 boliger og 10.000 arbejdspladser. Og egen station.

TØRRE TAL

Til byggeriet af Favrholm Station er der lagt 892 meter skinner og bygget 541 meter perron. 475 m2 klinker er blevet lagt på stationsforpladsen, og til perronerne har man brugt 2.517 m2 fliser. For at bygge den nye station har man fjernet 32.357 m3 jord og andet materiale, mens der er tilført over dobbelt så meget materiale til selve byggeriet.

FART PÅ

Det har taget cirka halvandet år at bygge Favrholm Station. Arbejdet gik i gang i april 2022, og stationen har ud over den store parkeringsplads også elevatorer og cykelparkering. Der anlægges også en supercykelsti til stationen, der skal gøre det hurtigere og nemmere at tage jernhesten til stationen.

KNUDEPUNKT

På Favrholm Station kan passagerer skifte mellem Frederiksværk-banen og S-togslinjen mellem Hillerød og København. Begge tog stopper nemlig ved stationen, hvilket giver et markant løft til transporten mellem København og Nordsjælland. Forventningen er, at der vil køre S-tog hvert 10. minut i begge retninger. Frederiksværkbanen vil stoppe tre gange i timen med en planlagt udbygning til seks gange i timen i hver retning.

56-årige Tony Bispeskov er informationschef hos DSB. Julen er hans travleste tid, hvor titusindvis af rejsende skal hjem til familien.
Tekst:Rasmus Barud ThomsenFoto:Bjarke Ørsted

Hvilke opgaver har du i juledagene?

”Jeg er på arbejde alle dage hen over jul og nytår, hvor jeg som DSB’s ansigt udadtil hjælper medierne med opdateringer og statusrapporter fra juletrafikken. Så jeg er en del i tv, radio og i aviserne for at give interviews om trafiksituationen. Men selv om det er mig, folk ofte ser, er det mine mange gode kollegers arbejde, der får juletrafikken til at glide.”

Hvad gør juletrafikken til noget særligt?

”Der er mange følelser i spil, når folk skal hjem til jul. Spænding, glæde og forventninger. Men det er også en travl tid, hvor forløbet op til togturen kan være hektisk. Derfor gør vi meget ud af at være til stede på stationerne for at hjælpe folk godt på vej. For mange er togturen hjem også en del af juletraditionen, hvor det hele starter, når de sidder godt i sædet og endelig kan slappe af. Og vi har et stort ansvar for, at de kommer godt og rettidigt hjem til jul. Derfor må folk også meget gerne bestille pladsbilletter i god tid, så vi ved, hvor mange ekstra ­togvogne der skal sættes på i juletrafikken.”

Er der en særlig episode, du husker fra tidligere års juletrafik?

”Ja, den med hunden, der blev væk. Og fundet igen, heldigvis. Det var en hvalp på seks måneder, der var stukket af hjemmefra og alene hoppet på toget i Hvalsø som blind passager lillejuleaften i 2014. Undervejs blev hunden fundet af personalet i toget. Der var intet halsbånd, så den fik lov at køre med til Hovedbanen i København. Via sociale medier fik vi hvalpen, der var af racen kleiner münsterländer, efterlyst, og det viste sig, at hvalpen tilhørte en familie med tre døtre, der var meget ulykkelige over den forsvundne hund. Men julen blev reddet, da faren blev opmærksom på vores opslag og kom og hentede hvalpen samme dag. Det er ikke hver dag, den slags sker, og det er en rigtig julehistorie.”

Du skal arbejde hele julen – hvad med juleaften?

”Den holder jeg sammen med min familie, hvor vi i år bliver fire til andesteg. Jeg bor lige ved Nørreport, så det passer godt med, at jeg hurtigt kan tage en orange DSB-vest på og stille op til interview ved Nørreport Station omkring trafik-ken. Min datter har tilmed fødselsdag 24. december, så det er nogle travle dage, hvor jeg arbejder mellem fejringer og julemad. Men mine børn er store nu, så det er lidt lettere at få til at passe sammen.”

Hvad ønsker du dig selv i julegave?

”Jeg kan ikke lige komme på nogen gaveønsker, men jeg vil gerne rejse med mine børn i det kommende år. De er 18 og 24 år, så tid med dem er ikke længere en selvfølge. Så det håber jeg meget kan lade sig gøre. At de vil ud og rejse med deres gamle far.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

EVELINA HLAVESOVA
17 år, gymnasieelev, Holbæk Station  

Jeg er lige kommet fra København, hvor jeg har været på tur med min billedkunstklasse. Vi skulle blandt andet ind at se Det Kongelige Akademi. 

For en måned siden flyttede jeg fra Tjekkiet til Danmark for at gå på IB (international gymnasial uddannelse, red.) på Stenhus Gymnasium. Jeg ville gerne prøve kræfter med uddannelse i et andet land, fordi jeg ikke rigtig var glad for skolen i Tjekkiet. 

Jeg bor på den kostskole, der er tilknyttet gymnasiet. Det er dejligt, at det er så tæt på skolen, men på den anden side føles det også lidt, som om jeg aldrig har fri.  

Den anden dag Facetimede jeg med min mor. Hun sad inde i vores stue, og det gjorde mig virkelig emotionel. Det kom bag på mig. Jeg var ikke klar over, hvor meget jeg savnede hende og vores hjem. 

Planen er, at jeg skal bo i Danmark i to år. Det føles ikke som ’hjem’ endnu, men jeg håber og tror, at det kommer. Når jeg bliver overvældet, prøver jeg at berolige mig selv ved at skrive dagbog og tænke på, at mine følelser er helt almindelige.  

__________________________________

NIELS JØRGEN NIELSEN
90 år, pensionist, Kalundborg Station

Jeg er på vej til mit 70-års jubilæum som maskinarbejder. Det skal holdes på Vilcon konferencecenter i Slagelse, hvor vi skal have noget god mad. 

I min fritid spiller jeg kegler, et godt, gammelt spil. Det minder lidt om bowling, men alligevel slet ikke. Og så danser jeg seniordans oppe i Årby Forsamlingshus. Det er rigtig dejligt. God motion og glade mennesker. 

Jeg flyttede til Kalundborg i 1960 på grund af arbejde. Jeg startede på en motorfabrik, og så kom jeg på Carmen Curlers. Der var jeg i 22 år. Det var et fantastisk sted at arbejde. Når vi fik servicebesøg fra andre firmaer, sagde de altid: ”I er helt anderledes og frie.” Sådan var ånden også på fabrikken. 

I begyndelsen blev vores produkter sendt til Amerika, og det gav bonusser hos flyselskaberne. De blev brugt på medarbejderne. Hver måned blev der trukket lod, og vinderne fik en uges betalt ferie med familien. De blev kørt til Københavns Lufthavn i Rolls-Royce. Det tætteste, jeg var på at vinde, var, at min sidemand fik gevinsten. 

Det vigtigste, jeg har lært i mit liv, er at have sit gode humør med sig. Den dag, man mister det, går det ned ad bakke. 

__________________________________

CAROLINE KONGSTE
30 år, sociolog og fuldmægtig

I dag har jeg været ude at lave interviews i Holbæk Kommune med udsatte unge. Det er virkelig noget, der får mit arbejde til at give mening. De unge fortæller mig, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer ved de indsatser, de er en del af. 

I min fritid kan jeg rigtig godt lide at lave god mad. Og at gå ud at spise. I mandags havde jeg to veninder til middag. Den stod på hel kylling med saltede citroner. De er det helt nye i mit køkken lige i øjeblikket. Jeg stødte på dem i en kogebog, og har fundet ud af, at de faktisk sælger dem hos flere af grønthandlerne på Nørrebro. 

Jeg elsker at være kreativ og går meget op i indretning og tøj. Jeg strikker også en del, men kun til mig selv. Når jeg bruger så lang tid på det, kan jeg ikke lide at give det væk, haha. Min kæreste brokker sig lidt over, at jeg ikke har lavet noget til ham endnu. Men måske til jul. 

Her får du novembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

375 MIO. KR.

Så stort var overskuddet hos DSB i første halvår af 2023. Det positive resultat var påvirket af vækst i DSB’s omsætning, men i særlig grad af en erstatning på 200 millioner kroner, som DSB modtog fra en tidligere leverandør. DSB har i 1. halvår 2023 haft 80,4 millioner rejser. Det svarer til en stigning på 14 procent i forhold til 2022.

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

EN KONGE TUR

Togvogne bliver genbrugt, men ikke ofte som sommerhuse, som det skete for Danmarks første kongelige salonvogn. Vognen var oprindeligt en gave til Frederik VII i anledning af åbningen af jernbanen fra Flensborg til Husum i 1854, men den strandede på tysk område ved krigsudbruddet i 1864. Året efter blev den fragtet til Helsingør og i 1868 videre til Aarhus. Samme år blev den restaureret og fungerede som kongevogn frem mod år 1900. I 1904 blev den ombygget til inspektions­vogn for DSB, men i 1934 blev salonvognen solgt og anvendt som sommerhus i Thy indtil 1989. Herefter blev salonvognen overdraget til Danmarks Jernbanemuseum, hvor den kan ses i dag. Det danske kongehus har haft fem salonvogne siden 1854. Den nuværende salonvogn er en gave til dronningen fra DSB, da Hendes Majestæt fyldte 60 år i 2000.    

VIDSTE DU, AT …

Dyreby Station i Henne i Vestjylland var Danmarks mindst trafikerede station i 2022. Stationen havde 242 påstigninger for hele året. Til sammenligning havde Danmarks mest trafikerede station, Københavns Hovedbanegård, 16,5 millioner påstigninger alene for fjern- og regionaltog i 2022. Dyk mere ned i antal påstigninger på landets stationer på ­Trafikstyrelsens hjemmeside passagertal.dk

NYE BILLETPRISER I 2024

21. januar 2024 bliver priserne for offentlig transport i hele landet reguleret. Priserne stiger i gennemsnit 10,3 procent og er fastsat i samarbejde med de regionale trafikselskaber og Arriva vest for Storebælt og af DOT på Sjælland og Lolland-Falster. Trafikstyrelsen fastsætter loftet for prisstigninger, og det er beregnet på baggrund af omkostningsniveauet i 2022, der var præget af inflation og stigende energipriser. Over Storebælt fastsætter DSB prisen, og DSB har valgt ikke at udnytte takststigningsloftet fuldt ud. Enkeltbilletter på tværs af landet kommer til at stige 7,7 procent, men samtidig sætter DSB yderligere en million Orange-billetter til salg på rejser over Storebælt. Dermed vil over halvdelen af alle enkeltbilletter på tværs af landet næste år være billige Orange- eller Orange Fri-billetter.

Hvad har musiker Astrid Cordes altid med på rejsen?
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Mads Fisker

1.

”Det er måske lidt paradoksalt: Jeg er musiker, men jeg har aldrig tid til at høre musik. På nær når jeg kører i tog. Der har jeg altid mine høretelefoner med og en liste med 4-5 plader, jeg skal have lyttet til. Jeg har en del togture tværs gennem landet, fordi jeg bor i København, og min familie bor i Skive. De ture er et frirum, hvor jeg endelig får lyttet til musik, mens jeg bare sidder og kigger på mennesker.” 

2.

”Jeg kommer altid til at købe alt for mange snacks, og det ligner lidt Roskilde Festival, når jeg skal af toget igen. For der ligger både nøddeskaller, frugt­skræller, en halv skive rugbrød og en lille kage. Uanset om det er en kort eller lang tur, holder jeg meget af at holde et lille teselskab med mig selv.”

3.

”Hvis ikke jeg har mine høretelefoner på, så er det, fordi jeg har min datter på tre år med. Vi kører altid i tog, når vi skal på ferie. Der kan hun løbe op og ned ad midtergangen og falde i snak med alle mulige. Og så er trekanten mellem sæderne, hvor man kan have sin bagage til at stå, simpelthen helt genial at lege hule i. Lidt sammenkrøllet, når man er over 30, men virkelig hyggeligt.” 

Astrid Cordes, født 1987, musiker, aktuel med ep-trilogien ’Hurry Up and Kiss Me While the Baby’s Still Asleep’ og en landsdækkende turné 10.-30. november. 

Et IC3-tog har også brug for service. Når tiden er inde til et eftersyn på DSB’s mest benyttede tog, kræver det to ugers omhu på værkstedet i Aarhus.
Tekst:Esben VestergaardIllustration:Jakob Wedendahl

Når et IC3 har tilbagelagt 800.000 kilometer – det sker i gennemsnit hver gang, der er gået to et halvt år – skal toget en tur på værksted. Her bliver det modtaget af 48 medarbejdere, som tilsammen bruger omkring 1.200 arbejdstimer på at foretage det store eftersyn. 

Når toget ankommer, tages indmaden ud og spules. Mekanikere afmonterer blandt andet stole, ben samt borde, og vinylgulvet på togets toiletter inspiceres. Indvendig graffiti fjernes.

Efter rengøring og rensning flyttes toget tilbage på sporet, så mekanikere har mulighed for at gennemgå og eventuelt udskifte komponenter, der trænger, for eksempel kabler og luftcylindre.

Herefter flyttes toget til spulehallen og får en såkaldt klimarengøring, hvor alle luftkanaler spules og rengøres, lidt som man kender det fra en vaskehal til biler.

Nu går undervognsmekanikere i gang med at afmontere skørterne, der sidder som en ramme på bunden af karrosseriet, og gennemgår bundpladerne i toget. Motoren tjekkes, og det efterprøves, om den lækker olie.

Inde i toget afmonteres gamle lysarmaturer, slidte lofter nedtages, og nye sættes op. 

Udvendigt fjernes alle klistermærker, så togets ydre igen står skarpt i den røde DSB-farve.

Når den store testdag oprinder, afprøves signalsystemet og radiosystemet, og der foretages en tæthedsprøve af trykluftssystemer, der blandt andet styrer bremserne. Dagen inden toget atter skal i drift, kører det en prøvetur.

Kilder: Mads K. Andersen, Keld Eriksen og Kent Armstrong, DSB Vedligehold 

”Jeg har haft et kolossalt spændende arbejdsliv,” siger 62-årige Kim Ulrik Schaumann, der i sin tid som journalist for Berlingske Tidende, Børsens Nyhedsmagasin og Børsen skrev om politik og økonomi, rejste rundt i verden og dækkede EU, inden han blev pressechef i TDC og afdelingsleder i Danske Bank. I dag kører han S-tog.
Tekst:Esben VestergaardFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til DSB? 

”Jeg blev uddannet journalist i 1987 og har arbejdet mange år i den branche, inden jeg startede som selvstændig kommunikatør. Det gik fint til at starte med, men opgaverne blev færre, så jeg begyndte at søge faste jobs, 82 i alt, men min alder var et benspænd. Jeg så helt tilfældigt en Facebook-annonce fra DSB, hvor de søgte lokomotivførere. Så kontaktede jeg HR og hørte, om de kunne bruge en på min alder. Det kunne de heldigvis godt, så jeg startede som elev. I dag er jeg lokomotivfører på S-tog, og hvis jeg får den rette efteruddannelse, har jeg mulighed for at køre alle typer tog.” 

Hvad er det bedste ved arbejdet? 

”Jeg kan godt lide hyggen. Kollegaskabet, kontakten med passagererne. Det er et meget socialt arbejde, og vi har en virkelig god hilsekultur. Vi holder altid pause sammen. Så går snakken højlydt, og vi tager lidt gas på hinanden. Jeg har lært rigtig mange forskellige personer at kende. Folk, der har været præster, elektrikere, ingeniører og piloter. I mine sabbatår startede jeg selv som fragtmandschauffør for en vognmand i Sydhavn, så jeg er på en måde vendt tilbage til transportbranchen. Jeg drømmer ikke om at gå på pension, når jeg bliver 67. Jeg har ikke lyst til at stå hjemme med sutsko og vente på, at min kone får fri fra arbejde. Så jeg fortsætter, så længe helbredet tillader det. Det udfordrende er arbejdstiderne, de er meget omskiftelige. Jeg arbejder hver anden weekend og sommetider meget sent eller tidligt på dagen. Det har jeg lige skullet vænne mig til. Men jeg nyder, at der altid er en sjov historie, fordi vi har så vidt forskellige baggrunde, eller hjælp at hente – også hvis der har været en ubehagelig oplevelse.”

Hvad kunne det være?

”Jeg har kørt en tom barnevogn ned på Nørreport Station i myldretiden. De første fem minutter troede jeg, at der var et barn i vognen. Moren bar heldigvis barnet i en sele på kroppen, men det var alligevel en voldsom oplevelse. Jeg kunne ikke nå at bremse, og alle mennesker begyndte at skrige helt vildt, fordi de troede, at der lå en baby i barnevognen. Men efter lidt panik på perronen kom der nogen løbende og fortalte mig, at barnevognen var tom. Det var så lettende og rart at få at vide.”

Hvordan kom du videre? 

”Efter sådan en oplevelse træder en række standardprocedurer i kraft med tilbud om krisehjælp og samtaler med kolleger. Men jeg er sådan skruet sammen, at jeg hurtigst muligt har brug for at komme op på hesten. Så et par dage efter kørte jeg min normale vagt igen. Der kunne jeg godt mærke, at jeg var ekstra opmærksom, da jeg satte mig i førerrummet. Jeg dobbelttjekkede alt og sad med skuldrene lidt oppe på den første del af turen. Det er det mest dramatiske, jeg har oplevet i min tid i DSB.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg læser en del historiske bøger. For tiden om islam og tidligere om kristendom.Der kan være en alt for hård tone mellem nogle muslimer og nogle danskere, og det vil jeg gerne være med til at bryde, så jeg forsøger at forstå begge sider. Jeg har lige rejst i Israel og Palæstina. Normalt tilmelder jeg mig ikke grupperejser, men det var nødvendigt i denne omgang på grund af konflikterne og uroen i området. Utrolig spændende og øjenåbnende, men samtidig nedslående, fordi situationen er så krigerisk. Ellers er jeg amatørhåndværker. Jeg har restaureret et hus og et sommerhus fra ende til anden.”

Her får du oktobers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:

DESIGN TIL TIDEN

Da DSB introducerede IC3-togene i 1990, var interiørdesignet skabt af Nanna Ditzel. Hun stod blandt andet bag farvesystemet til IC3-togene, hvor hun tog udgangspunkt i en blå grundfarve og tilføjede grøn, pink og lilla. ”Jeg syntes, det ville være dejligt at få nogle festlige farver derind, så folk kunne føle sig tilpas,” fortalte den berømte designer dengang. I år ville Nanna Ditzel være fyldt 100, og Trapholt fejrer det runde tal med den mest omfattende udstilling om hendes arbejde nogensinde, hvortil kunst- og designmuseet har genskabt dele af et IC3-tog indefra. I samarbejde med DSB er det lykkedes at rekonstruere togsæder, interiør, gelændere og en togdør. 

Nanna Ditzel – Design til nye højder, Trapholt, Kolding. Indtil 11. august 2024.

SMIL TIL KAMERAET

100 togførere, S-togs­revisorer og stationspersonale fra DSB har siden de tidlige sommermåneder gået rundt med helt nye kropskameraer. Kropskameraerne har en præventiv effekt på konflikter og er med til at skabe mere tryghed for både de rejsende og DSB’s personale. Det viser en test af kameraerne, som DSB foretog i 2022. Det er frivilligt, om DSB-personalet vil gå med kropskameraerne eller ej.  

GOD SMAG I MUNDEN

Det koster blot 39 kroner for en stor pose med brød, kager og andet godt til en værdi af normalt 129 kroner, når man køber den via Too Good To Go i DSB’s 7-Eleven-butikker. For hver solgt pose undgår DSB 7-Eleven at smide mad ud og sparer dermed både CO2-udledning og tab af omsætning. Ordningen er så stor en succes, at DSB’s 62 7-Eleven-butikker samt fire stationsstuer har solgt over 20.000 poser alene fra januar til start juni i år. At mindre madspild betyder noget for CO2-regnskabet, kan man se ved at kigge på antallet af solgte måltidsposer fra maj 2022 til april 2023. Antallet var nemlig på 37.662 måltidsposer, hvilket har bidraget til en samlet reduktion på 94.153 kilo CO2.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

ELIAS JOHNSEN
29 år, studerende, Aarhus Hovedbanegård

I dag skal jeg besøge min storebror i Aalborg, hvor han bor med sin søde, lille hund, Louis. Det er på halvvejen for mig og min mor. Hun bor i Frederikshavn, og jeg bor her i Aarhus. Man kan ikke høre, at jeg er fra Frederikshavn. Jeg flyttede på efterskole i en tidlig alder, og der sugede jeg forskellige dialekter til mig, som jeg syntes lød sjove. 

I min fritid kan jeg godt lide at brodere. Jeg har altid et broderi med i tasken, som jeg kan tage op i toget. Jeg har for eksempel lige broderet sådan et stort Gucci-skilt hen over nogle pletter, jeg havde på en hvid trøje. Det er overraskende nemt at brodere. Hvis man kan huske the basics fra folkeskolen, kan man stadigvæk i dag. 

Min gode ven og jeg prøver at tage initiativ til forskellige ting. Det var eksempelvis sådan, vi begge to begyndte at brodere. Vi ville også gerne gøre svømmehallen cool igen. Så vi mødes sommetider i svømmeren og spiser nogle pomfritter bagefter.

__________________________________

PETER MADSEN
71 år, pensionist, Vejle Station

Jeg har boet i Vejle i 13 år. Det var et job som buschauffør, der bragte mig hertil. Jeg kørte fast mellem Vejle og Aarhus. Det var en tilpas lang tur, til at den ikke blev kedelig.  

Egentlig er jeg gammel maskinmester. Jeg startede i Søværnet som helt ung, og så blev jeg hængende der og sejlede kloden rundt i 12 år. Vi lå altid i havn i New York i et par døgn, så vi kunne overhale maskineriet. Og så tog vi turen derfra ned gennem Panama, op langs vestkysten, tværs over Stillehavet, ventede i Singapore, hvor vi overhalede maskineriet igen, og så tilbage igen. Sådan en tur tog ni uger. 

Det var en god tid som ungkarl og sprællemand. Mine tatoveringer er også fra den tid. Mange af dem fik jeg lavet i Los Angeles i begyndelsen af 70’erne. Jeg tænkte, at når jeg blev gammel, kunne jeg sgu altid vende hjem og finde en kone og få nogle børn. Det lykkedes også. 

Jeg er lidt af en modeltogbane-idiot. Da jeg var færdig med at sejle, begyndte jeg at arbejde i et firma, der lavede modeltogbaner. Det passede lige til mig. Arbejde og hobby i ét. I dag går jeg i en modeltogbane-klub hver tirsdag.

__________________________________

CAMILLA CHRISTENSEN
28 år, model, Aarhus Hovedbanegård

Jeg tog toget klokken 06:31 fra København i morges, fordi jeg skulle hente nogle glas hos en veninde. Det er nogle vintage-konkylieglas, som jeg havde købt af en i Aarhus, og nu er jeg på vej hjem igen.

Til daglig er jeg model. Jeg blev scoutet, da jeg var 13, og begyndte at arbejde som model, da jeg var 15. Jeg er balletbarn, så jeg har altid været rimelig vant til at blive set på. Da jeg var 17, flyttede jeg til New York og boede der i næsten seks år. 

Nogle gange kan jeg godt savne New York. At man kan spise mad ude klokken tre om natten, og at der er så stor diversitet. Alt er åbent, og der er en anden puls, som København slet ikke har. Men jeg kom også hjem igen, fordi jeg havde brug for en pause. Jeg var ung og havde levet vildt med en masse arbejde og fest.

På et tidspunkt fortrød jeg, at jeg ikke var blevet ved balletten. Jeg tænkte, at det var helt forkert: ”Jeg skal danse!” Men det gik ret hurtigt op for mig, at det skulle jeg ikke. Og det er jeg glad for i dag. Det er en smuk kunst, men det er også en hård livsstil.

Nu er jeg mor, og jeg elsker at hænge ud med min søn, Ace. Han er næsten tre år, og han er bare den sejeste.

De fleste af os drøner over Storebælt uden at tænke videre over det – eller over at det i dag tager under 15 minutter at krydse Storebælt, mens det før broen tog en time. Her kan du nærstudere byggeriet, der for et kvart århundrede siden bandt landet sammen på en helt ny måde.
Tekst:Esben VestergaardIllustration:Rasmus Buhl

HØJERE, VILDERE

I år er det 25 år siden, den første bil kørte over Storebæltsbroen. Året forinden åbnede jernbanen på samme strækning, 1. juni 1997. Storebæltsbroen er med spændet på 1.624 meter mellem de to tårne, også kaldet pyloner, verdens femtelængste hængebro. Væsentligt længere end for eksempel Golden Gate Bridge i San Francisco. Der var over 4.000 ingeniører, håndværkere og specialarbejdere med til byggeriet, da det var på sit højeste i starten af 90’erne. På det højeste punkt måler broen 254 meter, hvilket er næsten lige så højt som Eiffeltårnet i Paris og syv gange så højt som Rundetårn.

TUNNELSYN

Hele jernbanestrækningen er 18.570 meter. Forbindelsen kostede 21,4 milliarder at bygge, hvilket svarer til 41,5 milliarder i dag. DSB måtte i starten indsætte busser over Storebælt, fordi nogle var nervøse for at skulle med tog ned i tunnelen. Siden åbningen er antallet af passager- og godstog fordoblet. I alt passerede 13.264.884 personbiler, lastbiler, busser og motorcykler broen i 2022. Det svarer til over 36.000 køretøjer i døgnet.

KLAR TIL FART

I påsken 2016 testede man om natten Storebælts jernbane med 235,8 km/t (ny rekord i Danmark). Hensigten var at teste, om køreledningsanlægget kunne håndtere den høje fart. Normalt køres der med en hastighed på 140 km/t og en sikkerhedsafstand på 3.600 meter til det næste tog. I visse tilfælde køres der 180 km/t gennem tunnelen, hvor sikkerhedsafstanden er 5.200 meter.

MIDTPUNKT

Mellem Fyn og Sjælland ligger Sprogø, hvor tunnel og bro mødes. Her gødes jorden ikke, og der er udsat får og kreaturer til at holde buske og vegetation nede i det natur­beskyttede område. Efter aftale med VeteranHaven i 2017 passer og plejer danske veteraner øens fredede bygninger. Før byggeriet var den ubeboede ø knap 40 hektar stor, men overskydende jord blev brugt til at udvide øens areal, så den i dag er fire gange så stor. Sprogøs måske mest kendte bygning er et gammelt pigehjem, hvor unge piger i årene 1923-61 blev anbragt, hvis de blev gravide uden for ægteskab eller på anden måde ikke passede ind i tidens normer.

VEJR AT BEMÆRKE

Temperaturen på skinnerne blev tidligere overvåget manuelt, men siden 2022 sker det via fjernovervågning. Der er opsat temperaturmålere de steder, hvor der kan være store udsving. Hvis skinnetemperaturen overstiger 40 grader, bliver der automatisk udsendt en sms til varmevagten, som kører ud for at inspicere dem. På de varmeste dage kan DSB højst køre 80 km/t.

TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN

Sprogø er kendt for sit rige dyreliv, der blandt andet omfatter grønbroget tudse og split-terne, en sjælden fugleart, der yngler på øen. I alt er der registreret 50 forskellige fuglearter på Sprogø. I områder omkring broen kan man ikke fiske med trawl, og derfor har torsk, muslinger og andre fisk og bunddyr i dag bedre mulighed for at finde føde end inden byggeriet. Om vinteren kan man være heldig at se havørnen i området. Også sælen kan man spotte nord for Sprogø.

UNDER OVERFLADEN

En del af jernbanestrækningen er den 8.067 meter lange øst-tunnel, som består af to adskilte tunnelrør med et spor i hver. De to rør måler 7,7 meter i diameter. Der findes i hvert rør 31 tværtunneler, som fungerer som flugtveje. Det laveste punkt i tunnelen ligger 75 meter under havoverfladen. Der blevanvendt 205.000 kubikmeter beton samt 19.000 tons armeringsstål til tunnelen.