Indlæg

Har du også stået og funderet over, hvad der mon ville ske, hvis man hev i den? Lad være med det. Læs i stedet her, og find ud af, hvad der sker, når uheldet er ude, og nødbremsen aktiveres.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Rasmus Buhl

Nødbremsen i et IC4-­tog er som en kontakt, der afbryder strømmen. Strømmen løber konstant gennem nødbremserne, der be­finder sig i alle togets fire vogne, i en såkaldt sikkerhedskreds.
Trækkes der i en af dem, bliver ­strømmen afbrudt, hvorved toget af sig selv begynder at bremse. Når nødbremsen trækkes, lyder en alarm hos lokomotivføreren. Herefter er der fire sekunder til at trykke på en knap, der igen giver føreren kontrollen over, hvor­dan toget skal bremse. Nød­bremsen kan være trukket et uhensigtsmæssigt sted, for eksempel på en bro, i en tunnel eller ved en krydsning. Lokomotivføreren vil dernæst finde et sikkert sted at stoppe, i de fleste tilfælde ved den førstkommende station. 

TRÆK ELLER SLIP

I jernbaneloven §45 stk. 3 står der: ”Nødbremsen i tog og nødstop på perron må kun benyttes i nødstilfælde”. Ved overtrædelse af loven kan overtræderen anmeldes til politiet og straffes med bøde, og der er da også kun sjældent behov for at aktivere nødbremsen. For eksempel kan det være nødvendigt ved brand i en af kabinerne, men hvis en passager bliver alvorligt syg, vil det normalt være mere hensigtsmæssigt at tilkalde togpersonalet for at få toget standset ved næste station.

FORM OG FUNKTION

Nødbremserne er i dag elektriske og kunne reelt set også have været en knap eller en kontakt, man vipper op og ned. Men man har beholdt designet, der forbindes med nødbremsen, som er et håndtag, der kan hives i. Det stammer fra dengang, hvor togets bremser kørte på trykluft, og håndbremsen trak en prop ud af bremseledningen, så den blev tømt for luft.

HOLD NU FAST

Risikoen for at vælte er lille, når nødbremsen trækkes, fordi toget gradvist bremses. Der går et øjeblik, før det når en opbremsning på 70 procent, som holdes i fire sekunder, eller indtil lokomotivføreren overtager kontrollen. Hvis ikke lokomotivføreren reagerer inden for de fire sekunder, bremser toget herefter 100 procent. Når nødbremsen trækkes, skal den tilbagestilles manuelt, og der er andre sikkerhedsforanstaltninger, der skal klares, før toget kan køre igen. Det fører ofte til, at toget bliver forsinket. 

Kilde: Projektleder og driftsingeniør Flemming Bach Thomassen

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

PETER RAFN HAUGE
38 år, akademisk medarbejder, Korsør Station

Jeg har været på besøg hos min mor og er nu på vej hjem til Valby Station. Jeg er glad for, at jeg kom i god tid og ikke missede toget. Der sker ingenting på Korsør Station – de lokale kalder den for ’Det lille hus på prærien’. I gamle dage lå stationen midt i byen, men med Storebæltsbroen rykkede den herud.

Jeg er uddannet i offentlig administration og arbejder i krydsfeltet mellem arbejdsmiljø og digitalisering i en statslig eller kommunal sammenhæng. Når man digitaliserer, er det vigtigt, at man inddrager dem, der skal arbejde med værktøjerne, i processen. Man kan ikke  indføre ændringerne oppefra og ned. Mange arbejder i det offentlige, fordi de gerne vil hjælpe borgerne, og så er det vigtigt, at deres IT fungerer, som den skal, og overholder lovgivningen.

For tiden leder jeg efter arbejde. Senest var jeg ansat som bartender på Roskildes bedste ølbar. Jeg mødte mange spøjse mennesker og lærte meget om øl. Min yndling var Duchesse de Bourgogne, en syrlig øl lagret på rødvinsfade. Den smager lidt som balsamicoeddike.

__________________________________

SEBASTIAN ADORJÁN DYHR
49 år, lingvist, Slagelse Station

Jeg venter på lokalbanen mod Nyrup, hvor jeg bor sammen med min søn. Toget, jeg var med hjem fra Odense, var forsinket, så der var lige tid til at købe kage med hjem. Jeg beklager mig ikke. 

Jeg er på vej hjemad efter et par dage hos en af mine kærester. Jeg har to, men bor ikke sammen med nogen af dem. For nogle år siden opdagede jeg, at jeg godt kunne elske flere på en gang. Jeg kendte andre, der er polyamorøse, og det gik op for mig, at det er det, jeg er. Du må gerne sige til korrekturlæseren, at jeg gerne vil have det stavet sådan – uden u i amorøs, det bliver for fransk. I foreningen Polyamori Danmark arbejder vi på at få stavemåden optaget i Retskrivningsordbogen.

Jeg arbejder selv som korrekturlæser og som Mac-supporter, og min tredje passion er at strikke og hækle. Jeg laver tæpper, sjaler og grydelapper og underviser også andre. Jeg holder sammenkomster med min mor, min søster og mine veninder, hvor vi strikker og hækler – ligesom andre mødes om brætspil. Altså ikke for tiden under pandemien, men jeg glæder mig, til vi kan igen.

__________________________________

ISABELLA RACHER
16 år, gymnasieelev, Sorø Station

Jeg er på vej til Dybbølsbro for at mødes med en ven, der også er fra Sorø, men som flyttede til København med sin mor og begyndte i gymnasiet dér. Vi skal nok bare hjem til ham og snakke og spise noget mad.

De fleste af mine venner går i gymnasiet på Sorø Akademi. Men jeg ville gerne til København for at gå på handelsgymnasium. Med den virtuelle skole savner jeg at komme derind og se de andre. Jeg går på økonomilinjen og har egentlig aldrig været specielt god til tal, men verdensøkonomi interesserer mig. Jeg kunne godt tænke mig at blive psykolog – eller ejendomsmægler. Jeg har altid set mange boligprogrammer og har hørt, at det er et job, hvor man kan tjene mange penge.

Mit efternavn er engelsk, vi har det fra min farfar, der flyttede til Danmark som 18-årig. Han er lige død. Det var ikke noget chok. Vi ventede næsten på det. Han var dement i mange år. 

Heidi Christensen er butikschef i DSB 7-Eleven på Buddinge Station. Hun har arbejdet 31 år hos DSB, hvor hun først blev ansat som stationsbetjent på Københavns Hovedbanegård, Hun har også arbejdet som kontorassistent og været med til at åbne DSB’s billetkontor i Kastrup Lufthavn.
Tekst:Paarnaq HansenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit job?

”Vi har mange unge mennesker ansat i vores butikker, og jeg synes, det at være butikschef i høj grad handler om at give dem en god oplæring i, hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Der er mange unge, som ikke kender reglerne for pauser, eller hvor lang tid ens vagt må være. Det er noget, jeg synes er vigtigt, at de lærer. Jeg prøver at være en god rollemodel og hjælper dem, så de har den viden, når de skal videre ud på arbejdsmarkedet.”

Hvilke slags kunder møder du i din butik?

”Jeg har været i denne her butik i ni år, og kunderne kender mig hernede. De kommer forbi, ikke bare for at handle, men også for at hilse, det synes jeg er meget hyggeligt. Vi har pendlerne, som kommer hver dag og køber deres faste kopper kaffe, vi har også pensionisterne, som måske har brug for en snak, og så er der også dem, som arbejder hjemme på grund af corona. De kommer typisk for at hente frokost og lige bruge et par minutter på at snakke. Jeg ser lidt butikken som mit eget hjem, hvor kunderne er mine gæster.” 

Hvordan er jobbet sammenlignet med de andre stillinger, du har haft hos DSB?

”Min arbejdsplads er nu mere fysisk aktiv, det kan jeg godt lide. Der er ikke to dage, som er ens, trods faste rutiner. Der sker næsten hele tiden nye tiltag, for eksempel har vi fået GLS som ny samarbejdspartner, og derfor kommer der mange nye gæster ind i butikken for blandt andet at hente pakker.”

Du arbejder som Natteravn i din fritid, hvorfor?

”Det er tanken om, at der er nogle forældre derude, som tager vare på vores børn. Jeg har selv to piger, og når de er ude, vil jeg være glad for, at der er nogle voksne, der kan tage sig af dem, hvis der sker noget. Det er dog overraskende at se, hvor meget de unge mennesker passer på hinanden, også selvom de ikke kender hinanden. Når Natteravnene er på arbejde, så er det vores opgave at observere – det er kun, når det er højst nødvendigt, at vi blander os. Jeg tror, at bare det, at vi er der og har bolsjer og kondomer med, giver en tryghed.”

Har du nogen planer i 2021?

”Jeg bliver 50 den 7. juli, det er noget, man går og tænker over. Mine piger og jeg havde aftalt, at vi skulle tage til New York, men det er blevet sat lidt på hold på grund af corona. Nu er tanken at leje et stort sommerhus og bruge dagen sammen med venner og familie, eller en oplevelsestur. Det kunne måske være et spaophold.”

Lokomotiver, vogne og togsæt skal ses efter inden dagens første tur for at tjekke at toget kan køre, og at sikkerheden er i orden. Tag med på eftersyn, og bliv klogere på bremseprøven, dødmandsanlægget og sandkassen.

Når lokomotivføreren møder ind til et lokomotiv eller togsæt, der ikke har kørt dagens første tur, er der afsat 30 minutter til at klargøre lokomotivet. Følgende ting bliver kontrolleret:

UDEFRA

Ser alt på lokomotivet ud, som det skal? Lokomotivføreren er blandt andet opmærksom på hjulene, bremserne, lyset, og at der er sand i sandkassen, hvis der bliver behov for et skridsikkert underlag under togkørslen.

HOLDER DET TÆT?

Lokomotivføreren tjekker, at bremsesystemet er tæt, og om det kan bremse og løse bremserne. For at tjekke det sænker lokomotivføreren bremseledningstrykket med førerbremsehåndtaget, og så skal instrumenterne i lokomotivet gerne vise, at toget bremser.

TRYK PÅ

Når lokomotivet har holdt stille natten over, er der ikke luft på, og når motoren startes, vil kompressoren trække luft til bremsesystemet. Det tager omkring 10-15 minutter, før luftbeholdningen til bremsesystemet er fyldt op.

LIV I FØRERHUSET

Under togkørsel skal lokomotivføreren træde på en pedal med jævne mellemrum for at vise, at der er en vågen og opmærksom fører. Sker det ikke, vil toget bremse af sig selv for at forhindre ulykker. Dette såkaldte dødmandsanlæg kan testes, selv om lokomotivet holder stille, ved at indstille lokomotivet til at opføre sig som under en kørsel. Så kan lokomotivføreren sikre, at toget standser, når pedalen ikke bliver påvirket. 

PÅ DEN SIKRE SIDE

Sikkerheds- og kontrolanlægget hjælper lokomotivføreren under kørsel, viser signalerne, og hvor hurtigt toget må køre. Anlægget skal virke, før lokomotivet må køre. Når anlægget tændes, skal lokomotivføreren indkode togets længde, hastighed og bremseprocent.

INDENFOR

Lokomotivet ses efter indefra, og lokomotivføreren gennemgår derefter maskinrummet med særlig opmærksomhed på lufthanerne til bremsesystemerne, på sikkerhedsudstyret, på at der er fyldt dieselolie på, og på at alle knapper og sikringer er indstillet korrekt. 

PAPIRARBEJDE

Lokomotivføreren udfylder en bremseseddel, som følger toget hele dagen og er en godkendelse af, at klargøringen er gennemført, og at sikkerheden er i orden.

KOBLINGSTIDSPUNKT

Inden toget kan køre, skal der laves en endelig bremseprøve på hele toget. Lokomotivføre­ren får hjælp af en stationsbetjent, som går rundt om toget og tjekker, at alt er, som det skal være. Vognene kobles på lokomotivet, dørene åbnes og lukkes for at sikre, at de virker, og der tjekkes, at der er lys og varme i vognene. Til slut tjekker stationsbetjenten, om bremse­melderne kan skifte mellem rød og grøn. Hvis det virker, er toget klar til afgang.

Kilde: Jimmi Rasmussen/DSB

Her får du månedens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Jens Hasse/Chili.dk

SKIBET ER LADET MED …

I slutningen af januar stævnede et fragtskib ind i Grenaa Havn, og med om bord var to IC3-togsæt, der var sejlet hele vejen fra Israel. IC3-togsættene blev i sin tid produceret i Danmark og vender nu tilbage til deres hjemland efter 30 år i udenlandsk tjeneste. De brugte togsæt skal bruges som reservedele til de danske IC3-tog, og købet af de israelske togsæt er en del af et større arbejde for at holde IC3’erne på skinnerne, indtil DSB er klar til at indsætte helt nye el-tog på tværs af landet. Da nogle reservedele ikke længere er i handelen, ville det koste 2-3 gange så meget at producere helt nye i forhold til at genbruge dem, der findes i eksisterende togsæt. IC3-togtypen blev oprindelig produceret af Scandia i Randers i perioden 1989-98 og bliver efter planen på de danske skinner indtil 2026.  

Foto: Jernbanecaféen

DU GIK FORBI

’Pinden, byens bedste bar’, står der på et skilt, når man passerer det brune værtshus af samme navn, der har ligget over for Hovedbanegården i København siden 1907. Længere nede ad gaden kan tørstige rejsende og selskabstrængende få en skænk på den ikoniske Jernbanecafeen. Mange vælger også at indtage deres stimulanser under åben himmel på Reventlowsgade, og færdes du jævnligt her, er du nok af og til gået forbi en pusher eller en pøl af pis. Men Københavns Kommune, DSB og Metroselskabet har haft en plan for at gøre gaden mindre lurvet og lettere farbar, og fra begyndelsen af 2021 stod byrummet klar med ny beplantning, bedre plads til fodgængere og 534 nye cykelstativer.

LAAAAAANG FREDAG

Banedanmark er godt i gang med at gøre det danske jernbanenet klar til, at der kan køre flere og hurtigere tog i Danmark i fremtiden, men det betyder også, at man som kunde hos DSB kan opleve længere rejsetid på grund af sporarbejde. Det sker eksempelvis i påsken mellem den 27. marts og den 4. april, hvor der er ændringer på alle rejser mellem Nykøbing Falster og Ringsted samt mellem Næstved og Køge. 

Tjek rejseplanen.dk, og se, hvordan det påvirker din rejse.     

Foto: Danmarks Jernbanemuseum

AF BANEN!

Mange danskere har moret sig over filmen ’Olsen-banden på sporet’ (1975), hvor vores mest folkekære forbrydertrio laver gale streger på blandt andet Københavns Godsbane­gård og Amagerbanen. Hvad færre måske ved, er, at en scene, der involverede en orange rangertraktor udlånt af DSB, kunne være endt ulykkeligt. Under optagelsen af en scene, hvor Morten Grunwald skulle styre den ud af et sving, kurede den i faretruende høj fart mod en fotograf, der stod klar mellem skinnerne – efter at Grunwald havde trukket i bremsen. I hans selvbiografi fra 2013 kan man læse, at Morten Grunwald smed hovedet ud ad vinduet og skreg en advarsel til fotografen, lige tids nok til at han kom i sikkerhed. Den orange traktor kan i dag ses som en del af den permanente udstilling på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

69 TONS

Så meget mindre CO2 blev der udledt sidste år i DSB’s 7-Eleven-butikker som konsekvens af samarbejdet med virksomheden Too Good To Go. Too Good To Go er en ordning, som forretninger kan tilmelde sig, hvor kunder via en app får mulighed for at købe madvarer, der ellers skal smides ud, fordi de er i overskud eller nærmer sig sidste salgsdato. Samtlige 67 DSB 7-Eleven-butikker er tilmeldt ordningen og udbyder de såkaldte lykkeposer, hvor man kan købe overskudsvarer til tilbudspris. Hver lykkepose sparer i gennemsnit miljøet for udledning af 2,5 kilo CO2, og i december 2020 alene blev der solgt 2.416 lykkeposer. Det svarer til en besparelse på 6.040 kilo. 

SÅ KA’ DU GODT PAKKE UD

Der vil fremover være mulighed for at hente din pakkepost i flere af DSB’s 7-Eleven-butikker landet over. I dag er der udlevering af GLS-pakker fra fire DSB 7-Eleven-butikker, mens to butikker udleverer pakker fra budfirmaet DAO. Konceptet bliver nu udvidet, så det fremover vil være muligt for kunderne at afhente deres netkøb fra GLS i yderligere 20 butikker og fra DAO i yderligere 13 butikker på DSB’s stationer. 

Spørg i din lokale DSB 7-Eleven, om de er med på listen.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DANA WATSHAM
61 år, trafiktæller, Korsør Station

Jeg er på vej hjem fra Glostrup Station, hvor jeg har været på arbejde som stoppestedsvagt og mindet buspassagerer om at bruge mundbind, holde afstand og spritte hænder. Jeg arbejder for rådgivningsfirmaet Cowi, og i aften skal jeg på den igen. Så skal jeg tælle passagerer på DSB-tog mellem Køge og Næstved.

Jeg har haft jobbet i 5-6 år og trives stort med det. Der er altid nogle passagerer at snakke med, hvis du vil, og er du ikke i humør til dét, kan du gennemføre en vagt uden at sige et ord.

Jeg har boet i Korsør siden 1985. Her kunne vi købe et hus for det samme som en étværelses i Roskilde. Det bedste ved byen er omgivelserne. Du har aldrig mere end fem minutter til vand og åben himmel. Ude på Halsskov Rev kigger jeg på fugle, specielt i det tidlige forår og sene efterår, når rovfuglene trækker. 

Mit efternavn er engelsk. Det er min mands, jeg har taget. Han kom hertil for at bore tunnel, da Storebæltsforbindelsen blev lavet. Det passede med, at jeg lige var blevet skilt fra nummer et. Han kom med en lille gul kuffert. Nu har han et lille gult hus fuldt af ting – og katte.

__________________________________

TOBIAS PRINTZ
16 år, efterskoleelev, Sorø Station

Jeg venter på toget til Slagelse, hvor jeg skal mødes med fire kammerater fra efterskolen. Vi skal videre til mine bedsteforældres hus på Reersø, en lille halvø ved Kalundborg. Der er virkelig skønt. Vi er alle blevet testet og snupper en test, når vi kommer hjem igen. De første par dage har vi undervisning over Microsoft Teams, så kommer vinterferien.

Jeg håber virkelig, vi får lov at komme tilbage på skolen efter ferien. Men jeg kan godt være bange for, at nedlukningen bliver forlænget. Det føles som månedsvis af mit efterskoleophold, der er gået med at være hjemsendt. Lidt af oplevelsen forsvinder, når man går i skole digitalt. Alligevel har vi et bedre sammenhold end i min folkeskole.

Efter sommerferien tror jeg, jeg begynder på en uddannelse som mekaniker. Jeg har altid godt kunnet lide maskiner og har en gammel Opel Corsa, som jeg roder rundt med. Når jeg har været værnepligtig, overvejer jeg at søge ind i militæret. Jeg drømmer om at blive jagerpilot. Men det er nok ikke noget, jeg helt selv kan beslutte.

__________________________________

HENNY NIEMANN
68 år, pensionist, Slagelse Station

Jeg er på vej over til min bil for at køre hjem til Høng. Jeg har været med toget frem og tilbage til Fredericia for at få akupunktur mod migræne. Jeg led af det som ung, og dengang var der en læge, der sendte mig til akupunktur i København, og det forsvandt. Nu er det vendt tilbage, men akupunkturen hjælper. Nogle betragter det ikke som rigtig videnskab, men det er jo en gammel kinesisk behandlingsform.

Jeg er sygeplejerske og har arbejdet i Slagelse, Kalundborg og Holbæk, men stoppede i 2018. Nu savner jeg patientkontakten. Til gengæld har jeg fået tid til at spille bridge og dyrke haven, hønsene og bierne. Vi har en bi-familie. Det giver honning til husbehov. Og lidt til. Sidste år lavede de 60 glas honning. Man kunne godt pace dem ved at høste oftere, men det stresser bierne.

Man skal prøve at behandle sin omverden ordentligt. Sige tak, hvis nogen holder døren for én. Samle ting op for folk på gaden, hvis de taber dem. Det, du sender ud, kommer tilbage. 

Torben Jørgen Nielsen besvarer kundehenvendelser. Han er udlært kok fra Søllerød Kro i 1974 og arbejdede knap 25 år i DSB Restauranter & Kiosker, inden han blev regionschef for alt billet- og stationspersonale på Sjælland. I 2010 kom han til Kundecenteret.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”Jeg er ansvarlig for kundehenvendelser og leder 18 medarbejdere, der besvarer henvendelser, som kommer ind via mail. I løbet af en arbejdsdag sparrer jeg med medarbejderne, når de har brug for at vende en sag, og nogle sager overtager jeg. Det vil som oftest være der, hvor en mail ikke rækker, og der kan være brug for, at jeg ringer kunderne op, fordi de har haft en dårlig oplevelse på deres rejse.”

Hvordan besvarer I klager?

”Når kunder skriver en klage, kan vi ikke tage en dårlig oplevelse fra dem, men vi kan give dem mulighed for at blive hørt. Vi arbejder med ’det gode svar’. Det er vigtigt, at vi matcher kunden i vores svar, så vedkommende føler sig set. Vi veksler for eksempel mellem at skrive ’hej’ og ’kære’, alt efter hvem kunden er, og hvordan kunden skriver til os. Vi bliver løbende klogere på, hvordan vi besvarer henvendelser, og vi kan se, at antallet af retursvar, hvor kunderne er utilfredse, er blevet mere end halveret siden 2013.” 

Hvornår har I mest travlt?

”Vi kan sjældent forberede os på, hvad dagen byder på. Hvis trafikken bryder ned, skal vi være klar. Dagen, hvor ulykken på Storebæltsbroen fandt sted, var en hård dag at skulle håndtere, og vi måtte løbe hurtigere end normalt. Vi smed alt, hvad vi havde i hænderne, for at tage os af situationen.”

Hvad skal man kunne i dit arbejde?

”Det er vigtigt, at man har et servicegen, er god til at lytte og har empati. Derudover kan tonen i nogle klager være en smule hård, så det kræver også et stærkt sind. I vores system har vi en robot, der fungerer som ’sniffer’. Den opfanger bestemte ord som for eksempel ’vold’. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, at jeg eller mine medarbejdere reagerer hurtigt på en henvendelse, finder ud af, hvad der er op og ned i sagen, og tager kontakt til dem, der har henvendt sig, så de ved, at vi er i gang med at håndtere sagen, og situationen ikke eskalerer.”

Hvad klager kunderne over?

”Der er næsten ingen grænser. Nogle klager over, at andre har sure tæer, når de tager skoene af, eller at de gratis vandflasker på DSB 1’ indeholder 0,4 liter i stedet for 0,5 liter. Der er selvfølgelig også de mere grove henvendelser, hvor vi bliver truet og kaldt alverdens mindre pæne ord. Det sker oftest, når kunden ikke får sin vilje. Vi modtager også nogle sjove henvendelser. For eksempel var der en kunde, der ærgrede sig over, at salgsvognen stoppede, og spurgte, om hun måtte medbringe sin egen rister til sine toasts i stedet for. Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, men det var en fin måde at udtrykke på, at hun var ærgerlig over, at salgsvognen stoppede.”

I 2019 håndterede DSB 19.000 klagesager. I 2020 var tallet 11.000.

Ved ekstraordinære hændelser som ulykker med tilskadekomne og døde, terrorsituationer eller coronakrise bliver Krisestabens Operationscenter taget i brug. Bliv klogere på, hvad der sker, når beredskabet aktiveres.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

I DSB’s hovedkvarter i Høje-­Taastrup finder man i kælderen Krisestabens Operationscenter. Den tilknyttede stab er forberedt på det uforudsigelige og klar til at rykke ind i operationscenteret, hvis uheldet er ude, eller en krise er på vej. Det er krise­stabens opgave at samle trådene, holde hovedet koldt og træffe de rigtige beslutninger.

DE 3 TRIN

1. Informationsberedskab: Staben bliver ikke aktiveret, men nøglepersonerne skal være opmærksomme.
2. Stabsberedskab: Staben skal kunne møde op inden for to timer for at koordinere opgaver.
3. Operationsberedskab: Aktiveres, når der er behov for krisestyring. Staben møder op.

Operationscenteret består af tre rum og blev etableret i 2016. Her ses rummet, hvor de endelige beslutninger træffes. Foto: Henrik Sommer/DSB

NØGLEPERSONER

Den administrerende direktør har det overordnede ansvar og er i tæt kontakt med krisestabens formand for at sikre den strategiske retning. Direktøren informerer ministerier, samarbejdspartnere og ekstern presse. 

Formanden for krisestaben skal have overblik over situationen og sikre, at de rette medarbejdere bliver hevet ind for at besvare krisestabens spørgsmål. 

Beredskabschefen løser de opgaver, der opstår. Beredskabschefen skal sikre samarbejdet med eksterne myndigheder som PET/politiet og andre samarbejdspartnere.

Stabschefen skal sikre et samlet overblik over opgaverne. Det er ham, der sørger for, at logførerne bliver tilkaldt og får tildelt opgaver. Han står også for logførernes uddannelse.

Logførere noterer alt, hvad der bliver sagt. Både det, der bliver talt om rundt om bordet, og det, der kommer ind via Teams- og telefonopkald, SINE-radioen og beskeder fra medarbejderne, der bliver trukket ind i lokalerne. DSB har 15 uddannede logførere, der til daglig varetager forskellige job i DSB. 

Pressemedarbejderen sparrer med formanden, så de rigtige budskaber når ud. Budskaberne leveres til kolleger i kommunikationsafdelingen, som sørger for at kommunikere budskaberne ud internt og eksternt.

3 EKSEMPLER PÅ KRISESTABEN I AKTION

Uvejr
Når voldsomt uvejr rammer, kan det få omfattende betydning for togdriften.

Corona
Krisestaben har siden foråret 2020 været aktiveret for at håndtere coronakrisen. I en periode mødtes de hver dag. Behovet for fremmøde bliver ned- og opjusteret i forhold til situationen.

Storebæltsulykken
Under ulykken på Storebælt i 2019 var krisestaben samlet. De var i tæt kontakt med undersøgere fra skadestedet og politiet for at få de rette informationer.

UDSTYR

Dobbelt simkort
Alle medlemmer i krisestaben har en mobil med to simkort og dermed to forskellige udbydere. Hvis den ene går ned, kan de aktivere den anden. 

SINE-radio
Erfaringer viser, at hele telenetværk i et terrorområde kan gå ned. Derfor er medlemmerne af krisestaben udstyret med en SINE-radio, så alle kan have kontakt med alle. Det er den samme radio, som DSB’s kundepersonale har – man kan dermed også komme i kontakt med dem.  

Skærme
I operationscenteret hænger skærme, som giver krisestaben mulighed for at følge nyheder, sociale medier, overvågningskameraer og videoforbindelser. Tv-skærmene er altid tændt. 

Sociale medier
Under en krise florerer der lynhurtigt billeder på nettet. Når kriseberedskabet går i gang, søger et udvalgt team derfor alt frem på de sociale medier og diverse nyhedssider.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

NICKLAS TOFT
24 år, lærerstuderende, Valby Station

Jeg er på vej hjem til min mormor, der bor i Brønshøj. Hun har kræft, så jeg har ikke set hende ret meget, siden epidemien startede. Jeg har lige fået svar på min corona-test, og den var negativ, så nu kan jeg besøge hende med god samvittighed.

Jeg læser til lærer på Københavns Professionshøjskole. Ud over at være lærervikar babysitter jeg to små piger for en familie, når jeg ikke læser. Jeg arbejder også lidt i garderoben og i baren i Falkoner Salen – når corona ikke holder os lukket. Sidst, jeg havde en vagt, var i januar sidste år. Dengang gik forestillingen ’Tarzan the Musical’.

Til sommer bliver jeg færdiguddannet som lærer. Jeg skal skrive bachelor om seksualundervisning i folkeskolen – eller manglen på samme. Det er et såkaldt timeløst fag, så lærerne skal selv inkorporere det i undervisningen, men mange gør det ikke. Jeg synes, at børn bør vide mere om forskellige seksualiteter og familieformer. Når jeg arbejder som vikar, oplever jeg, at det stadig er meget tabubelagt.

__________________________________

JULIE SVAN
30 år, pædagogisk assistent, Høje Taastrup Station

Jeg arbejder på en skole i Vallensbæk, hvor jeg er støttepædagog for tre elever. Det er tre måneder siden, jeg blev ansat. Ellers har jeg  arbejdet i daginstitutioner næsten hele mit voksne liv.

For et par år siden slog jeg åbenbart en flig af min hæl. Jeg kan ikke selv huske det. I lang tid mærkede jeg intet, men så begyndte min hælknogle at sidde skævt. Det har taget et år at finde ud af, hvad der var galt. Til sidst betalte jeg et privathospital for at få lavet en operation. De siger, at jeg skal have skinne på i otte uger, men det er vi ikke helt enige om, lægerne og jeg.

Jeg er ikke typen, der kan sidde derhjemme og lave ingenting. Lægerne vil gerne have, at jeg bliver hjemme med foden oppe, men det kan jeg ikke. Der er kun én vej, og det er fremad.

Jeg går til både boksning og Cross-Fit. Normalt løber jeg også meget. For tiden træner jeg siddende og laver mest mave- og armøvelser. Jeg plejer at træne i FitClub Taastrup, men mens der er lukket, træner jeg hos min veninde Sus, der har et fitnessrum. Jeg har også selv en boksepude, en ribbe og andet udstyr derhjemme. Senere i dag skal jeg hjem til Sus og træne.

__________________________________

PATRICK HANSEN
22 år, cater, Glostrup Station

Jeg er taget til Glostrup for at låne mine forældres bil. Det er her, jeg er født og opvokset, men i dag bor jeg sammen med min kæreste Neja i Allerød. Senere skal vi bruge bilen for at køre til Lolland, hvor vi skal besøge nogle af vores venner, som er flyttet dertil fra København.

Til daglig arbejder jeg som vikar i forskellige køkkener. Jeg har blandt andet været i kantinen på en skole og på Gentofte Hospital. Det ene sted stod jeg for den varme mad, det andet sted for den kolde. Jeg er uddannet cater fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby og blev færdig sidste sommer. Det var også her, jeg mødte Neja. Vi har været kærester i næsten et år.

Jeg gik først på HTX i Ballerup, men jeg kunne ikke skrive de lange opgaver. Til gengæld har jeg altid godt kunnet lide at lave mad. Så da min studievejler foreslog cater-uddannelsen, sagde jeg ja. Drømmen er, at jeg en dag får min egen cateringvirksomhed.

Jesper Vind er projektleder på DSB’s nye, bæredygtige affaldsposer, der bliver taget i brug i februar. Han har tidligere været projektingeniør i LEGO og haft chefstillinger i DSB. I dag er han i flexjob i DSB og arbejder 12 timer om ugen på grund af en sportsskade, som har gjort ham lam i hele venstre side.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Nye affaldsposer i DSB, hvorfor nu det?

”Det er et projekt, vi har vidst, at vi skulle i gang med, men der var ikke nogen, der tog teten. Derfor tog jeg i samarbejde med DSB’s bæredygtighedschef initiativ til det. Jeg blev projektleder og gik i gang i februar 2020.”

Hvorfor?

”Bæredygtighed er en mærkesag for mig og har altid fyldt meget. Da jeg var dreng, rømmede jeg mig, hvis mine forældre ikke sorterede korrekt. Derudover er jeg uddannet produktionsingeniør, og jeg har blandt andet været indkøbs- og miljøchef og kendte en del til processen i forvejen. Der var ikke nogen tvivl om, at jeg skulle have det projekt. Det har været spændende, og  jeg har undersøgt markedet bredt for diverse affaldsposer.”

Hvad er forskellen på de nye og de gamle affaldsposer?

”Den nye pose er lavet af 100 procent genbrugsplast, mens den tidligere kun bestod af 10-20 procent genbrugsplast. Derfor er posens udseende en smule anderledes. De gamle poser har en mere glat og plastiklignende overflade, mens de nye er mere matte og har en anden struktur. Derudover er produktionen rykket fra Kina til Bosnien. Vi sparer dermed både på klimakontoen og transporttiden.”

Er du stødt på udfordringer undervejs?

”Da jeg troede, at alt var klappet og klart, gik jeg på sommerferie. Men så blev jeg kontaktet af min chef, som skulle have afklaret noget omkring indkøb. Det betød, at vi overskred den deadline, der var sat, og det var ret træls.”

Har du set poserne?

”Det har været næsten umuligt at se poserne undervejs. Da det endelig lykkedes mig at få sendt fire styk, gik jeg straks i gang med at teste dem. Jeg købte 18 æbler, nogle pakker brikjuice og bryggede en kande kaffe for at teste, at de både kunne klare frugtsyre, skarpe kanter fra kartonen og en sjat varm kaffe. Jeg hængte de fire nye poser op ved siden af fire gamle og fyldte dem med udskårne æbler, juice og kaffe. Et døgn senere kom jeg tilbage.  Poserne fungerede lige så godt som de gamle.”

Hvordan bliver det at se poserne i togene?

”Det bliver rigtig fedt. Det er et skridt i den rigtige retning mod en mere bæredygtig rejse. Samtidig betyder det meget for mig, at jeg kan vise min datter Liva, at jeg har været med til at lave noget på trods af mit handicap, som jeg fik, da min halspulsåre sprang under en hockeykamp. Jeg er faktisk mere resultat­orienteret nu, end jeg har været tidligere. Aske Wieth-Knudsen, DSB’s bæredygtighedschef, har givet mig en nål med de 17 verdensmål som symbol på min indsats. Den er jeg glad for.”

Hvad skal du lave nu?

”Jeg har fået en anden opgave. Direktionen vil gerne have vandflaskerne i DSB afskaffet. DSB bruger mange penge på at købe vand på flasker, som forurener 900 gange mere end postevand. Det er et spændende projekt. Jeg kan ikke få for meget bæredygtighed.”