Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

DANA WATSHAM
61 år, trafiktæller, Korsør Station

Jeg er på vej hjem fra Glostrup Station, hvor jeg har været på arbejde som stoppestedsvagt og mindet buspassagerer om at bruge mundbind, holde afstand og spritte hænder. Jeg arbejder for rådgivningsfirmaet Cowi, og i aften skal jeg på den igen. Så skal jeg tælle passagerer på DSB-tog mellem Køge og Næstved.

Jeg har haft jobbet i 5-6 år og trives stort med det. Der er altid nogle passagerer at snakke med, hvis du vil, og er du ikke i humør til dét, kan du gennemføre en vagt uden at sige et ord.

Jeg har boet i Korsør siden 1985. Her kunne vi købe et hus for det samme som en étværelses i Roskilde. Det bedste ved byen er omgivelserne. Du har aldrig mere end fem minutter til vand og åben himmel. Ude på Halsskov Rev kigger jeg på fugle, specielt i det tidlige forår og sene efterår, når rovfuglene trækker. 

Mit efternavn er engelsk. Det er min mands, jeg har taget. Han kom hertil for at bore tunnel, da Storebæltsforbindelsen blev lavet. Det passede med, at jeg lige var blevet skilt fra nummer et. Han kom med en lille gul kuffert. Nu har han et lille gult hus fuldt af ting – og katte.

__________________________________

TOBIAS PRINTZ
16 år, efterskoleelev, Sorø Station

Jeg venter på toget til Slagelse, hvor jeg skal mødes med fire kammerater fra efterskolen. Vi skal videre til mine bedsteforældres hus på Reersø, en lille halvø ved Kalundborg. Der er virkelig skønt. Vi er alle blevet testet og snupper en test, når vi kommer hjem igen. De første par dage har vi undervisning over Microsoft Teams, så kommer vinterferien.

Jeg håber virkelig, vi får lov at komme tilbage på skolen efter ferien. Men jeg kan godt være bange for, at nedlukningen bliver forlænget. Det føles som månedsvis af mit efterskoleophold, der er gået med at være hjemsendt. Lidt af oplevelsen forsvinder, når man går i skole digitalt. Alligevel har vi et bedre sammenhold end i min folkeskole.

Efter sommerferien tror jeg, jeg begynder på en uddannelse som mekaniker. Jeg har altid godt kunnet lide maskiner og har en gammel Opel Corsa, som jeg roder rundt med. Når jeg har været værnepligtig, overvejer jeg at søge ind i militæret. Jeg drømmer om at blive jagerpilot. Men det er nok ikke noget, jeg helt selv kan beslutte.

__________________________________

HENNY NIEMANN
68 år, pensionist, Slagelse Station

Jeg er på vej over til min bil for at køre hjem til Høng. Jeg har været med toget frem og tilbage til Fredericia for at få akupunktur mod migræne. Jeg led af det som ung, og dengang var der en læge, der sendte mig til akupunktur i København, og det forsvandt. Nu er det vendt tilbage, men akupunkturen hjælper. Nogle betragter det ikke som rigtig videnskab, men det er jo en gammel kinesisk behandlingsform.

Jeg er sygeplejerske og har arbejdet i Slagelse, Kalundborg og Holbæk, men stoppede i 2018. Nu savner jeg patientkontakten. Til gengæld har jeg fået tid til at spille bridge og dyrke haven, hønsene og bierne. Vi har en bi-familie. Det giver honning til husbehov. Og lidt til. Sidste år lavede de 60 glas honning. Man kunne godt pace dem ved at høste oftere, men det stresser bierne.

Man skal prøve at behandle sin omverden ordentligt. Sige tak, hvis nogen holder døren for én. Samle ting op for folk på gaden, hvis de taber dem. Det, du sender ud, kommer tilbage. 

Tags: , ,
SE MERE