Indlæg

Oktober på skinner

Her får du oktobers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Thomas Hauerslev og Michael Jensen

LYN I NORDØST

Der kører igen tog mellem Hobro og Aalborg fra 7. oktober 2024. Dermed er sidste etape af en stor sporfornyelse mellem Aarhus H og Aalborg slut, som sammen med introduktionen af et nyt digitalt signalsystem giver DSB’s tog mulighed for at hæve hastigheden fra køreplansskiftet den 8. december 2024. Rejsetiden med InterCityLyn-togene bliver 8-9 minutter kortere mellem Aarhus H og Aalborg. Rejsetiden med InterCity-togene, der standser oftere, bliver tilsvarende fire minutter kortere. I slutningen af næste år overtager Nordjyske Jernbaner betjeningen af de fleste stationer mellem Hobro og Aalborg fra DSB – så bliver rejsetiden med InterCity-togene endnu kortere.

Foto: DSB

SEND FLERE PØLSEHORN

Siden DSB startede sit bonusprogram med DSB Plus, der giver kunder mulighed for at optjene point, når de rejser med tog, har en million danskere valgt at blive medlemmer og få mulighed for at bruge pointene til at købe eksempelvis kaffe, frugt eller hotdogs i DSB’s 7-Eleven-butikker rundtom i landet. Hver måned bliver der købt mere end 100.000 varer for DSB-point i DSB’s 7-Eleven-butikker. De mest populære er kaffe, sodavand og pølsehorn.

327 MILLIONER

… kroner var overskuddet hos DSB i første halvår af 2024. Det positive resultat skyldes blandt andet en øget passageromsætning på 13 procent. I samme periode i 2023 havde DSB et plus på bundlinjen på 375 millioner kroner, men resultatet var dengang positivt påvirket af en erstatning fra en tidligere leverandør på cirka 200 millioner. Regnskabet fra DSB viser også, at der blev foretaget 84,7 millioner rejser i 1. halvår af 2024 – 4,3 millioner flere end i samme periode sidste år, svarende til en vækst på fem procent.

Foto: Thomas Hauerslev og Michael Jensen

MINDESMÆRKE

Til ’Olsen-banden på sporet’ (1975) havde Erik Balling og Henning Bahs vilde ideer, der involverede både københavnske sporanlæg og rullende materiel. DSB var med på den værste, og både Amagerbanens spornet og Københavns Godsbanegårds signalanlæg og kommandopost indgik i Egon Olsens planer. Siden da har Det Gule Palæ, som Godsbanegårdens kommandopost kom til at hedde i folkemunde, haft en særlig plads i danskernes hjerte. Egentlig skulle den have været revet ned, fordi stuehuset var råddent, men efter en indsats fra Olsen Banden Fanklub lykkedes det at købe, flytte og renovere bygningen, der i dag kan besøges i Gedser Remise.

/

God dæmn it

På grund af klimaforandringer kommer der mere og kraftigere nedbør, og det øger risikoen for skred langs jernbanens dæmninger. Læs med, og lær mere om, hvad der sker, hvis det hele brister.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

REGNDANS PÅ SÅRBAR JORD 

Jernbanesporene ligger ofte på dæmninger med græsbeklædninger på skråningssiderne, hvor dræn og afvandingsanlæg efter kraftig regn leder vandet væk fra dæmningen. Alligevel kan der ved skybrud eller kraftige regnskyl, hvor jorden er vandmættet og opblødt – og dermed sårbar over for nye regnskyl – ske dæmningsskred.

DET STORE SKYL 

Når der falder store mængder regn på kort tid, kan de store mængder vand resultere i, at jorden, som jernbanen er placeret på, skylles væk. Når det sker, kan jernbanens underlag af grus og jord miste sit stabile fundament, så skinnernes placering flyttes, og toget ikke kan køre. Afhængigt af skadens omfang kan der gå alt fra et par dage til flere uger, inden der igen kan køre tog på strækningen.

SÅ RYDDER VI OP

Når der har været et dæmningsskred, kontakter Banedanmark en sikkerhedsgodkendt entreprenør. Hvis hele jernbanedæmningen er skyllet væk, fjerner entreprenøren svellerne og jernbaneskinnerne. Banedanmarks sikringsfolk tilkaldes for at klippe de kabler, der styrer signaler og andre sikringselementer langs jernbanen, eftersom jordarbejde med maskiner ikke må foregå, hvis der hænger kabler frit i luften. Når jernbanedelene, såsom kabler og skinner, er fjernet, udskiftes gamle materialer – typisk med gravemaskiner og dumpere.

TOPPEN AF PYRAMIDEN

Dæmningen opbygges af jord- og grusmaterialer, som komprimeres med en pladevibrator. Jordlagene indbygges, så skråningen på jernbanen får et trappeformet udseende. Bagefter rettes skråningen af, så vandet kan løbe af. Når dæmningen er bygget, tilkøres skærverne – små sten af granit – hvori svellerne placeres. Til sidst svejses skinnerne sammen igen. Kablerne til signaler samles af en sikringsmontør, og jernbanen kontrolleres af en sporsagkyndig, en geotekniker og en sikringstekniker, inden der igen kan køre tog på skinnerne.

Kilde: Banedanmark

/

”Det betyder meget for mig at hjælpe folk”

32-årige Louise Enemark Schmidt er servicemedarbejder i Region Fyn.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, jeg vidste bare ikke hvordan. Jeg havde arbejdet i hjemmeplejen, men jeg fandt ud af, at det ikke var mig. Jeg kunne godt lide at arbejde med de ældre, men det var både fysisk og psykisk hårdt, især da jeg tidligere har døjet med en dårlig skulder. Jeg er også butiksuddannet, men det var svært at finde et job som færdiguddannet. Man kunne sende 10 ansøgninger af sted om ugen, uden at der skete noget.

Min kusine, som var ansat i DSB, anbefalede mig at søge stillingen som servicemedarbejder. Jeg kan godt lide at arbejde udenfor, og i DSB har jeg fået mulighed for at nyde det gode vejr, mens jeg er på arbejde, ikke kun når jeg kommer hjem. Selvom det ikke er på samme måde, hjælper jeg stadig de ældre, når jeg kan, for eksempel når de har brug for at komme af og på toget med deres rollator.”

Hvad består dit arbejde i?

”Når vores kunder stopper mig på perronen og spørger mig til råds om, hvilket tog de skal med, prøver jeg at hjælpe dem så godt, jeg kan, så de når til den rigtige destination. Det betyder meget for mig at hjælpe folk videre på deres rejse. Jeg gør også en dyd ud af, at stationen er et rart og trygt sted for kunderne at opholde sig. Jeg plejer at gå en runde på stationen for at se, om alt ser okay ud. Når jeg går hjem fra arbejde, har jeg ro i maven, fordi jeg ved, at jeg har gjort, hvad jeg kunne.”

Hvordan vil du beskrive din arbejdsplads? 

”Jeg har angst og depression, som jeg tager medicin for. Det betyder, at jeg har dage, hvor jeg overhovedet ikke hænger sammen. Det er der bare en virkelig god forståelse for – både fra min holdleder og mine andre kolleger. Hvis jeg har en morgen, hvor jeg har brug for lidt ro, bliver der taget hensyn til det. Vi er et godt team, hvor der ikke er nogen sure miner. Alle er villige til at hjælpe hinanden.”

Hvad synes du, at folk skal vide om servicemedarbejdere?

”Jeg tror, at det er vigtigt, at man, når man møder en af os i orange tøj på stationen, husker på, at det ikke er vores skyld, hvis et tog er aflyst eller forsinket. Vi gør det bedste, vi kan, for at hjælpe, men vi er også kun mennesker.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”I min fritid kan jeg godt lide at spille dart, ikke på højt niveau, det er mere for hyggens skyld. Jeg spiller sammen med to venner, og vi tager til turneringer. Ud over det tager min kæreste og jeg også nogle gange ud for at fiske. Vi fanger de fisk, der er i sæson. De fisk, som er for små, slipper vi fri i havet igen, resten tager vi med hjem eller giver til familien. Det er ikke altid, vi fanger noget, men vi får altid en hyggelig tur ud af det.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANNA TIND LØJE HANSEN
20 år, sabbatist, Næstved Station

Jeg er i Næstved for at møde min kæreste. Vi lærte hinanden at kende gennem venner til en brætspilskomsammen og endte med at snakke til klokken syv om morgenen. Vi klikkede bare. I dag skal vi på picnic, og jeg skal lære ham røverskak. Det handler om først at komme af med sine brikker.

De sidste to år har jeg holdt sabbatår. Det første år arbejdede jeg i kiosken i Meny i Haslev, hvor jeg bor. Det andet var jeg med en rejse-højskole af sted til Australien, New Zealand og Bali sammen med 35 andre unge. Jeg fik dykkercertifikat og dykkede ved Great Barrier Reef. Jeg bungy-jumpede fra 132 meters højde og sprang ud med faldskærm fra 4,5 kilometer i New Zealand. Så sluttede vi af med yoga på Bali.

Næste år flytter jeg til Odense for at læse biologi. Jeg er super-interesseret i dyr – selv humlebier. Min far og jeg har fået et vildt hjørne i haven, og vi har endda fået min mor overtalt til at have tidsler. De tiltrækker en helt specifik blå-lilla sommerfugl.

__________________________________

MICHAEL KNAPEK
49 år, dataanalytiker, Køge Station

Mine forældre flygtede fra Tjekkoslovakiet til Sverige, da Sovjet rykkede ind i 1968. Så jeg har meget forståelse for ukrainerne, der forlader deres land. Jeg blev født i Sverige, men vi flyttede videre til Danmark, og jeg voksede op i Snekkersten. Siden har jeg boet i både England, Tyskland og Finland. I dag bor jeg i Køge. På én gang tæt på naturen og tæt på København.

Min store interesse er naturfotografi, og jeg har altid vand, kameraudstyr og et par laptops på mig i en vandtæt taske. Jeg kommer lige fra et spændende område mellem Slagelse og Sorø. I Danmark har vi meget mindre skov end for eksempel i Finland og Tyskland, til gengæld har vi nogle fantastiske vådmarker, fulde af liv og med særlige træer, der kun vokser dér, nogle af dem til to meter i omkreds!

Jeg arbejder freelance, og i dag har jeg et møde i København. Men det kan godt være, jeg tager videre til Nivå for at arbejde. Jeg har en lungesygdom, og deroppe har de fine strandarealer med frisk luft.

__________________________________

OSKAR LYNGE
16 år, efterskoleelev, Herfølge Station

Jeg er på vej tilbage til efterskolen i Hundested. Det var hyggeligt at være hjemme og se mine forældre for første gang i to måneder, men det er også fedt at være på skolen, jeg har fået mange nye kammerater. 

Jeg vil sige, jeg hygger mig deroppe. Jeg går på medie-design-linje, og jeg har blandt andet lavet kampagner for forskellige ting – sokker for eksempel – hvor det handler om at skabe et community eller en tribe omkring produktet. Jeg kan rigtig godt lide grafisk arbejde og tegner og maler også i min fritid.

Efter ferien begynder jeg på gymnasiet i Køge, det er der, det meste sker heromkring, Herfølge er en meget lille by. På længere sigt vil jeg gerne være arkitekt, og drømmen er at blive Lego-designer. 

/

September på skinner

Her får du septembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

GRØN STRØM TIL RØDE S-TOG

DSB har indgået en aftale med European Energy, der skal være med til at opføre en ny solcellepark nær Rødbyhavn. Når solcelleparken står færdig, vil den have en maks.-produktion på 262 gigawatt-timer (GWh). Det svarer til det årlige elforbrug for knap 65.000 husstande. DSB vil aftage 80 GWh, når solcelleparken står færdig i 2025. Det svarer til cirka 50 procent af DSB’s nuværende strømforbrug til S-tog.

HØJ FEMMER TIL NYT IC5-TOG

DSB og togproducenten Alstom har med det kommende IC5-tog vundet den prestigefyldte ’Red Dot Design Award’ i kategorien ’Product Design’ for togets enkle og funktionelle design. IC5 bliver rygraden i fremtidens togtrafik i Danmark, og DSB har købt cirka 150 el-togsæt, som efter planen skal køre på skinnerne fra 2027. Indkøbet til over 20 milliarder kroner er den største investering i DSB’s historie.

FULD TRYK PÅ KEDLEN

Nu om dage er en vandkran et sjældent syn, men da damplokomotiverne stadig var dominerende på de danske skinner, var de essentielle for driften. Et damplokomotiv kan ikke køre uden regelmæssig påfyldning af vand og kul, og vandkranen udgjorde sammen med kulgården et forsyningsanlæg. Mens togets passagerer steg af og på vognene, kørte damplokomotivet til forsyningsanlægget og blev gjort klar til næste del af turen.

Svimlende Schweiz på skinner. Foto: Poul Kattler

WELCOME ABROAD

Mange vil gerne tage toget til udlandet, men rejseplaner og køb af billetter gør det ofte svært. Den danske hjemmeside udlandstog.dk giver dig hjælp og anvisninger til, hvordan det gøres bedst og nemmest. Udlandstog.dk sælger ikke selv billetter, men skaber overblik ved hjælp af de mest relevante salgsplatforme. Sitet er skabt af frivillige og erfarne togrejsende, som øser af deres viden og rejseerfaring. 

Se mere på udlandstog.dk

/

Rene linjer

Spildt kaffe, fyldte toiletter og tomme dieseltanke. Hop med på vognen, og giv den lidt kærlighed i et af DSB’s klargøringscentre, så togpersonalet igen kan byde kunderne velkommen om bord.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

ET FLOT YDRE

Personalet har to timer til at udføre flere opgaver. Først bliver toget kørt i vaskehal for at komme af med snavs og støv. Lokomotivføreren vælger et vaskeprogram baseret på, hvilken slags tog der skal vaskes, og kører langsomt toget igennem.

TID TIL EN PAUSE

Hver gang et tog når sin endestation, tages det ud af drift for at blive klargjort, inden det igen kommer ud at køre på skinnerne. I Kastrup ligger et af DSB’s i alt fire klargøringscentre, hvor 150 medarbejdere i gennemsnit klargør 40 tog om dagen.

FOR EN SIKKERHEDS SKYLD

Imens toget får nye forsyninger, gør rengøringspersonale toget rent indeni, og lige så snart toget er rent og optanket, bliver det kørt til et opstillingsspor, hvor den indvendige sikkerhed bliver gennemtjekket, inden det er klar til at medtage passagerer igen. Er der for eksempel nødhammer og førstehjælpskasse i toget? Hvis der opdages mere alvorlige fejl på toget, bliver det taget ud af drift og sendt på værksted.

Ud med lortet. Slange til tømning af toiletter.

TANKENS KRAFT

Der bliver fyldt ny diesel på toget, toiletterne bliver tømt, og der bliver fyldt nyt vand på. På klargøringscentret bliver der dagligt fyldt mellem 50.000 og 65.000 liter diesel på togene, mens der bliver fyldt cirka 150 liter vand på pr. vandtank. Det svarer til omkring 6.898.500 liter vand om året eller nok til at fylde næsten ti svømmebassiner. Om nødvendigt bliver der også fyldt ny sprinkler-væske på. Derudover bliver automaterne fyldt op med sodavand og slik. Lokomotivføreren går igennem toget og tjekker, om lyset og andre tekniske funktioner virker, som de skal.

/

“Jeg har verdens bedste kontorvindue”

58-årige Jesper Berg Henriksen er lokomotivfører og kørelærer i DSB.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Jens Hasse

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg blev ansat i DSB i 1988. Min nuværende kone og jeg rykkede teltpælene op fra Viborg og flyttede til København, hvor jeg kørte S-tog i to år. Jeg ville tilbage til Jylland på et tidspunkt, og i 1990 fik jeg en stilling som lokomotivfører i Struer. I 2006 kom jeg til Aarhus, hvor jeg uddannede mig til kørelærer og gennem en periode testede IC4-togene. I dag skifter jeg mellem at lave test og køre passagertog og er blandt andet med til at teste det nye signalsystem, vi er ved at rulle ud i Danmark.”

Hvordan var det at gå fra at køre S-tog til regionaltog? 

”Det var en kæmpe om-væltning. Jeg kom fra et pulserende byliv, da jeg kørte S-tog, til at køre på landet, hvor der ikke skete nær så meget. Noget af det første, jeg lagde mærke til, var, at der stadig var stationer, der havde armsignaler og en stationsbestyrer, som kom ud med en stok og gav signal til afgang, når stationen var betjent. Var stationen lukket, var ’juletræet’ tændt – det hed det signal, der betød, at stationen var ubetjent. På mange af aftentogene, for eksempel fra Thisted til Struer, tømte togpersonalet også postkasser.”

Din familie har en speciel forbindelse til DSB, kan du fortælle lidt mere om det? 

”Min farfar var smed på centralværk-stedet i Aarhus, og min far begyndte som trafikassistentelev og har blandt andet været på Det Gule Palæ, hvor jeg også var ovre at besøge ham som barn. (Det Gule Palæ var Københavns Godsbanegårds kommandopost. Den blev brugt i ’Olsen-banden på sporet’, er ikke længere i brug, men står genopført i Gedser, red.). I 1971 fik han arbejde på Viborg fjernstyringscentral, som i dag er blevet nedlagt. Han arbejdede der i mange år, og jeg nåede også at arbejde sammen med ham. Han var stations-bestyrer, og jeg var lokomotivfører. Min mor arbejdede også i DSB, først i telefonomstillingen på banegården i Aarhus, senere i den daværende DSB-kiosk ved Viborg Station.” 

Hvorfor valgte du at følge i dine forældres fodspor og arbejde i DSB? 

”Det var en tilfældighed. Jeg er udlært klejnsmed og ville gerne have været politibetjent, men da jeg ikke er særlig begejstret for vand, bestod jeg ikke svømmeprøven ved politiet, så jeg endte med at søge til DSB som lokomotivfører, hvilket jeg aldrig har fortrudt. Jeg anede ikke ret meget om jobbet, men kan huske, at jeg blev ret overrasket over, hvor meget man skulle igennem af uddannelse. Det var ikke ’bare’ at sætte sig i stolen og køre tog.”

Hvad er det bedste ved jobbet? 

”Jeg elsker at se årstiderne skifte. Jeg synes selv, jeg har verdens bedste kontorvindue. Jeg elsker også den frihed, der følger med jobbet. Når jeg for eksempel har en pause, kan jeg bruge den på det, jeg vil, om det er at handle ind eller sidde og få en is ved Nyhavn.” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg kan godt lide at arbejde på mit hus. Så når der er et renoveringsprojekt, går jeg i gang med det. Det kan godt være svært at gå til en fast aktivitet på grund af de skiftende arbejdstider, så jeg kører en del på mountainbike, da det er nemt at tilpasse til arbejdstiderne.”

 

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

TOBIAS MØNSTER
25 år, selvstændig murer, Køge Station

Det er min anden dag på barsel. Jeg har aldrig haft mere end 14 dages sammenhængende ferie, så jeg skal lige ind i det. Karla Sofie har haft feber hele natten. Men det er sgu okay. Man kan vælge at lade sig påvirke negativt eller finde det gode i dagen.

Jeg kommer fra Solrød, men rykkede til Stevns, da jeg fandt min dejlige kone. Der er fantastisk. God natur. Ikke for tæt bebygget. Vi bor til leje i et rækkehus, men drømmer om et håndværkertilbud, gerne et 70’er-hus, vi kan sætte vores eget præg på. 

I dag er vi i Køge for at finde hvidt tøj til mig – jeg skal til ayahuasca-ceremoni i Jylland. Min barndom var præget af svigt, og jeg havde en vild ungdom. Troede, jeg var en hård negl. Så brød jeg med min omgangskreds og min livsstil. De seneste 5-6 år har jeg brugt på at bearbejde mine traumer, og jeg håber, ceremonien vil give mig mere kontrol over min hverdag, tanker og følelser.

__________________________________

JACQUELINE MOHAITI
53 år, social- og sundhedsassistent, Herfølge Station

Der er rart i Herfølge. Hyggeligt. Stille. Lige nu venter jeg på min datter og mit barnebarn på et år, som kommer med toget fra Nykøbing Falster. Vi skal hjem til mig og spise frokost. Hun ville have noget, hun ikke har prøvet før, så jeg har gjort klar til croissanter med hønsesalat og tunsalat.

For tiden er jeg in between jobs. Jeg arbejdede på et plejehjem i Køge, men da jeg mistede min mand for halvandet år siden, var ledelsen ikke særlig imødekommende i forhold til at give mig lidt længere snor. I samråd med min læge og fagforening sygemeldte jeg mig – og blev fyret. 

Jeg har det marokkanske flag tatoveret på armen sammen med navnet på min otteårige søn, Malik, og min afdøde mand, Karim. Han druknede, da han var ude at dykke med nogle venner. Ingen ved rigtig, hvad der gik galt. Men jeg har affundet mig med, at han ikke er her længere.

__________________________________

NOAH LUND
16 år, skoleelev, Haslev Station

Jeg kommer fra Herlev, men da min mor havde betalt for efterskole til mig og min søster, havde hun brug for at spare nogle penge og flyttede sammen med sin kæreste her i Haslev. Her er meget fint og roligt, men jeg savner vennerne. 

Nu er jeg på vej til København for at mødes med en af dem. Vi tager nok ind på Strøget, spiser noget mad, måske går vi til en fest i aften. Det er tirsdag, men jeg har læseferie. 

Jeg var til mundtlig dansk i går og fik 12. Jeg trak en novelle af Mette Vedsø, ’Nye udfordringer’ hedder den. Efter sommer-ferien begynder jeg på en uddannelse som salgsassistent i Næstved. Jeg kunne godt forestille mig at sælge tøj, men det er faktisk kun min backup-plan. Min drøm er at lave musik. Jeg synger og rapper, det er meget stille og roligt, lidt a la Hans Philip. En gang imellem sender jeg et nummer til nogle musikere, jeg kender, og får noget feedback. Man er nødt til at bygge trinnene, inden man kan gå på dem.

/

Rejsegods: Betty Bass

Hvad har musiker Betty Bass altid med på rejsen?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Jasko Bobar

1.

”Jeg hører musik, alle vegne jeg går. For tiden lytter jeg meget til amerikanske Jhené Aiko. Hun lyder lidt, som om hun ikke er fra jorden. Det er fe-agtig, spacy r’n’b. Og jeg vender altid tilbage til Sza, hun er min yndlingskunstner.”

2.

”Jeg kommer fra Vejle og har altid kørt meget i tog, for eksempel mens jeg boede hjemme og studerede musik på Flow i Odense. I dag bor jeg i København og tager mest toget, når jeg skal besøge min mor. Jeg romantiserer togrejserne og forbereder mig med alle mulige snacks: dadler, gulerodsstave, en sandwich, kokosvand.”

3.

”Jeg har altid min notesbog med mig, og hører eller ser jeg noget, der inspirerer mig, tager jeg et notat eller skriver et brudstykke, måske et vers til en sang.”

Betty Møballe Bass, 28 år, er aktuel med albummet ’Dream Girl’ under kunstnernavnet Betty Bass. 

/

Et nyt spor

Jernbanen i Danmark undergår store og vigtige forandringer i disse år. Se her, hvordan jernbanen gøres klar til fremtidens tog – og hvordan du kommer frem under årets sporarbejder.
Tekst:RedaktionenIllustration:Jakob Wedendahl

PÅ DEN KORTE BANE

DSB og Banedanmark samarbejder om at afvikle trafikken så effektivt som muligt, mens jernbanen fornyes og fremtidssikres. Frem til efteråret bliver der arbejdet på flere strækninger i Danmark. Det vil ofte betyde ændrede køreplaner med færre tog. Andre gange kan der ikke køre tog de steder, hvor Banedanmark udfører sporarbejde – her vil der blive indsat DSB Togbusser.

Årets største sporarbejder:

1. Frem til august vil der være ændringer og skiftende tider med EuroCity til Hamborg.

2. Frem til og med 25. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København, Slagelse og Odense.

3. Frem til og med 6. oktober er der ændringer mellem Aarhus og Aalborg og ingen tog mellem Aalborg og Aalborg Lufthavn.

4. Fra august og frem til december er der ændringer mellem Roskilde, Ringsted og Næstved.

Følg med 

Med DSB Plus kan du få information om større planlagte sporarbejder. Sørg blot for at købe dine billetter eller dit pendlerkort i DSB App eller på dsb.dk, mens du er logget ind på din profil. Så informerer DSB Plus dig om ændringer på din rejse. Opret profil på dsb.dk/plus, og tjek altid rejseplanen før din rejse for mindre og akutte ændringer.

PÅ DEN LANGE BANE

På vej i bedre form 

Hver dag kører der mere end 3.000 tog rundt i Danmark. Travlheden slider naturligvis på skinnerne, og derfor fornyer Banedanmark sporskifter, sveller og skærver i hele landet, så jernbanen kan komme i bedre form. Arbejdet bidrager til en mere driftssikker jernbane, fordi der vil opstå færre fejl i spor og sporskifter, og det er samtidig en forudsætning for at udnytte det kommende nye digitale signalsystems fulde kapacitet.

Helt elektrisk 

Banedanmark elektrificerer lige nu store dele af det danske jernbanenet for at forberede jernbanen til fremtidens klimavenlige el-tog, der løbende erstatter dieseltog. Arbejdet består blandt andet i at rejse master og ophænge kørestrømsledninger, der skal forsyne el-togene med strøm. Nogle steder ombygges broer, så der bliver plads til kørestrømsanlæg under dem. Elektrificeringen af jernbanen giver – sammen med det nye digitale signalsystem – mulighed for at køre med en højere gennemsnits­hastighed.

Nye signaler 

Signalfejl har været den største enkeltstående årsag til forsinkede tog. Det skyldes, at tiden er løbet fra den analoge signalteknologi, der derfor udskiftes med et nyt digitalt signalsystem, der udrulles strækning for strækning. På S-banen i København blev et nyt digitalt signalsystem fuldt udrullet i 2022, og siden har S-togene kørt med rekordhøj punktlighed. Med det nye signalsystem bliver togene og skinnerne udrustet med nyt teknisk udstyr, som kommunikerer i ét samlet system. Det hele styres digitalt fra de to trafiktårne i København og Fredericia.

/