Indlæg

Du kender sikkert den karakteristiske kendingsmelodi, som plinger, når der er udkald i tog. Men ved du, hvorfor den lyder, som den gør? Få den musikalske forklaring på lyden af DSB, og bliv opdateret på dens nyeste version, der snart kan høres i en højttaler nær dig.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Rasmus Buhl

TONELÆRE

I 1984 engagerede DSB den kendte komponist Niels Viggo Bentzon til at skabe den lyd, der skulle bruges som udkaldslyd i tog, på stationer og færger. Han tog udgangspunkt i de tre bogstaver D-S-B, som blev lavet om til tonerne D, Es (skrives også Eb) og B, som man kan finde på et klaver. Udkaldslyden blev indspillet på en Juno-60 synthesizer og havde en karakteristisk 80’er-klang. Niels Viggo Bentzons tonefølge blev med tiden en lydlig signatur, man instinktivt forbinder med DSB

LYDENS HASTIGHED

Det nye lyddesign starter med en kort, dyb brummelyd, der symboliserer acceleration, så kommer selve DSB-lyden. Til kundeservicetelefonen er der desuden indspillet et stykke underlægningsmusik inspireret af udkaldslyden med instrumenterne celeste (også kaldet klokkeklaver), bas, strygere og trommer.

I DIT ØRE

Med fornyelsen af udkaldslyden bevæger tonerne sig nu også ind på DSB’s sociale medier, i reklamefilm og i appen sammen med kvitteringen for en købt billet. DSB arbejder for tiden på lanceringen, men vil du høre lyden med det samme, kan du få den i øret i telefonkøen, når du ringer til kundeservice.

TIDENS LYD

DSB har pudset sin lydsignatur af, da der var brug for en mere tidssvarende klang. I samarbejde med firmaet Sonic Minds, der er specialister i lyd og branding, har man beholdt tonerne D, Eb og B, men i en ny indspilning.

Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, Danmarks Jernbanemuseum

LOKOMOTIV SOFIA

Det sidste af DSB’s EA-lokomotiver er solgt til videre drift i Bulgarien, hvor det skal køre godstransport for den bulgarske virksomhed Bulmarket, der I forvejen har købt tre andre EA-lokomotiver af DSB. Lokomotivtypen, der blev sat i drift på Kystbanen tilbage i 1986, er eldrevet, men er på grund af de nye Vectron-lokomotiver blevet udfaset. Set i bæredygtighedsperspektiv er det en fordel, at de får lov til at køre videre og ikke bliver skrottet.

TALGO’ IDÉ

I februar 2020 underskrev DSB en aftale med den spanske togproducent Talgo om en leverance af otte vognstammer med 442 sæder i hver til international trafik. DSB har besluttet at udvide denne ordre med over 10 procent, så togstammerne i stedet vil få en kapacitet på 492 sæder. De nye vognstammer forventes fra 2023 og skal trækkes af DSB’s nye elektriske lokomotiv, Vectron. 

GRØN HJEMMESIDE

Er du nysgerrig på DSB’s nye elektriske lokomotiver og tog, eller i tvivl om, hvad DSB egentlig gør for at blive en klimavenlig virksomhed? Bliv klogere med et klik på DSB’s nye bæredygtighedshjemmeside.

dsb.dk/om-dsb/baeredygtighed/

SÆT EN SKIVE PÅ

Telegrafen var indtil et godt stykke op i 1900-tallet den primære kommunikationslinje hos jernbaneselskaberne, og ledvogterhuse ved jernbaneoverkørsler var udstyret med meldeklokker, som via telegraflinjen gav varsel til ledvogteren, når led eller bomme skulle lukkes, fordi et tog var på vej. Hvis ledvogteren skulle sende en besked den anden vej, var hans vogterhus ikke udstyret med telegrafapparat. Til gengæld fandtes meldeskiver – en slags tandhjul, hvor tænderne svarer til morsealfabetets prikker og streger. Ved at sætte hjulet i meldeklokken kunne man sende en kort, standardiseret besked op ad telegraflinjen, for eksempel: ”Toget forulykket” eller ”Snehindring”. 

Se meldeskiverne på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

28.952

… kilowatt-timer sparede DSB 7-Eleven-butikkerne i marts måned i strøm i forhold til samme måned året før på grund af nye energibesparende tiltag. Det svarer til en månedlig besparelse på 57.905 kroner.

46-årige Lena Starup Jørgensen har været ansat i DSB siden juni 2007 og har arbejdet både som togfører og børneguide. DSB har 91 børneguider i hele landet, som sørger for børn, der rejser uden ledsager.
Tekst:Paarnaq HansenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Jeg får set en masse, har mange skønne kolleger og bliver udfordret i mit arbejde. Jeg er også med til at uddanne nye togførere. Derfor har jeg et ansvar for at holde mig opdateret med alle sikkerhedsregler, billetter og andre tiltag, som for eksempel under COVID-19. Derudover er jeg god til at snakke, så jeg får tit en hyggesludder med mine passagerer om vejret, strik, børn og dyr. Jeg har ofte små godbidder i lommen til hundene. Forleden fik jeg snakket med en lille smuk og sjov fugl, der var med sin ejer på arbejde hver dag.”

Hvad skal man kunne som børneguide?

”Man skal være uddannet togfører, før man kan blive børneguide, og man skal have en ren børneattest, som skal sikre, at man ikke er straffet for overgreb på børn. Men det vigtigste er, at man skal kunne rumme og lide børn. Man skal synes, det er hyggeligt og sjovt at snakke med dem. Normalt skal toget køre til tiden, og det er stadig målet, når jeg er med, men når der er børneguide med, så kører vi ikke, før vi har modtaget eller afleveret børnene.”

Hvem benytter servicen? 

”Det er børn fra fire til 15 år. Nogle af børnene rejser fra den ene ende af landet til den anden, andre rejser bare et par stop. Det er typisk børn, der skal på weekend hos en forælder, bedsteforældre eller anden familie. De bliver afleveret til os med en billet, pladsbillet og et fragtbrev med oplysningerne på dem, der afleverer og modtager. Børnene finder en plads i den afspærrede børneguide­afdeling. Når vi er ved at være ved deres endestation, beder vi dem pakke deres ting sammen. De fleste er vant til det og har venner i toget, som de kører med hver weekend. Enkelte kan blive kede af afskeden med en forælder, men det tager vi os af, og de bliver heldigvis hurtigt glade igen. Det er ekstra skønt, når man så kan se, at der er stor gensynsglæde, når de ankommer hos den anden forælder.”

Har du en oplevelse, du husker? 

”En enkelt gang var toget fire timer forsinket på grund af en personpåkørsel. Vi stod med over 20 børn, nogle helt ned til fire år, og endte med at måtte køre dem hjem med bus. De var trætte, men klarede det fint. Vi sørgede for frugt, kiks og vand, og børnene brokkede sig ikke. Man oplever også at få et bånd til børnene. De ved for eksempel, at jeg spiller Pokémon. Så bliver vi venner i spillet og snakker om det. De ved også, at når jeg kommer, skal de gemme deres slik, fordi jeg altid gerne vil smage.”

Hvad er din yndlingsret? 

”Hvis det er hjemmelavet mad, er det kød fra vores egne dexterkøer med en god sovs. Min mand og jeg bor på en lille bondegård ved Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved og passer selv vores dyr. Lige nu har vi tre køer, to heste, høns, hund og katte. Køerne er ikke så store og kan gå ude hele året. Kødet er det bedste, man kan få. Hvis vi skal hygge med købemad derhjemme, henter vi tapas i Næstved.”

Hvad har sanger og forfatter Michael Vesterskov altid med på rejsen?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:PR

1.

”I mange år har jeg rejst frem og tilbage mellem København og Aalborg for at besøge mine forældre. I stillekupeen er der en god ro til at skrive, og på lange rejser har jeg altid min computer med mig. En
stor del af min første bog ’I lænestolens dybe stille ro’ er blevet til dér.”

 2.

”Når jeg er på udkig efter inspiration til sangtekster eller små fortællinger, sidder jeg og kigger på landskabet og skiltene, der suser forbi. Observerer og lytter til de andre passagerer. Hele verden er samlet i toget, der kommer altid en skæv eksistens. Jeg tager noter i min notesbog, som min datter har lavet til mig af pap og groft papir.”

3.

”Jeg rejser tit med S-toget fra Ledøje, hvor jeg bor, til København, og jeg har næsten altid bogen ’Tag nu og skriv’ af den svenske poet Gunnar Ekelöf med mig. Det har jeg haft i måske 10 år – jeg bliver aldrig færdig med den bog. Der er stadig nye ting, der går op for mig, når jeg læser i den. Den er ret slidt efterhånden.”

Michael Vesterskov, 61, er sanger, sangskriver og forfatter. Han er aktuel med albummet ’Lykkestrejf’.

Her får du månedens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, Dansk Jernbanemuseum

LISTEPRIS

DSB er det mest bæredygtige brand i Danmark inden for transportsektoren, viser 2021-udgaven af undersøgelsen ’Sustainable Brand Index’. På anden- og tredjepladsen kommer henholdsvis Metroen og DOT, som er en sammenslutning af DSB, Metroselskabet og Movia. DSB rykker samtidig frem på listen over de mest bæredygtige brands i hele landet fra en 59.-plads ud af 233 mulige i 2020 til 34.-pladsen i 2021.

15 …

… nye lejere er rykket ind på DSB’s stationer det sidste års tid. De nye butikker og virksomheder, som er med til at skabe liv og tryghed på stationerne, tæller blandt andre et nyt fitnesscenter på Snekkersten Station og en frisør på Lejre Station. 

BAG LÅS OG SLÅ

DSB tilbyder igen aflåst cykelparkering på en række stationer til DSB Plus-medlemmer, der kan vælge, om nøglen til cykelparkeringen skal være rejsekortet eller mobiltelefonen. Muligheden er gratis i opstartsfasen, hvor løsningen bliver prøvet af, men kommer til at koste et gebyr, der skal bidrage til at dække omkostningerne. I skrivende stund kan du låse cyklen inde på 21 stationer, men DSB arbejder på at udvide tilbuddet.

Læs mere på dsb.dk/cykelparkering

BRIKKER AT RYKKE MED

Mange forbinder toglegetøj med modelbaner eller Lego og Brio, men på Danmarks Jernbanemuseum findes mange andre typer legetøj. Dette hjemmelavede træpuslespil er fremstillet i 1970’erne og har tilhørt Børnehuset Strikkegården i Odense. Motivet er et banegårdsmiljø mellem Odense og Nyborg, og legen har fået et element af læring, da brikkerne forestiller et lokomotiv litra MY samt person-, post- og godsvogne. Samtidig er det bygget i to lag, så man kan se, hvad der er inden i lokomotivet og vognene, når brikkerne tages op.  

Hjulene er togets fødder og hjælper det med at holde sig oprejst – selv gennem de skarpeste kurver. Læs med her, og bliv klogere på toghjulets helt særlige design. Det er positivt spin.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Rasmus Buhl

STANGSTIV

Hjulene sidder, som på mange køretøjer, fast på aksler. På biler, der skal kunne manøvrere præcist på ujævne flader, drejer hjulene uafhængigt rundt om akslen. På et sæt skinner ville sådan en konstruktion øjeblikkeligt få hjulene til at dreje i hver sin retning og falde af sporet. Derfor har toget faste aksler, der drejer sammen med hjulet og sikrer, at hjulets vinkel på sporet holdes ensartet. 

TÆNK I KEGLEBANER

I modsætning til et bilhjul, der er cylinderformet og har en bred berøringsflade med den brede vej, er et toghjul formgivet, så det passer til de smalle skinner. I profil ligner toghjulet en væltet kegle, hvor keglens ’bund’ holder sig på indersiden af skinnen, mens ’toppen’ stikker ud over skinnens yderkant. Den vægtfordeling sikrer, at toget hviler stabilt på skinnerne, selv om kun en lille del rent faktisk rører dem, og kegleformen gør toghjulet i stand til at kringle sig igennem sporets kurver.

HYYYL

Togets vægt, sporets kurver samt opbremsninger, for eksempel i forbindelse med stop på en station, fører alt sammen til slitage, der sommetider kan høres med tydelige hvin. Nye hjul hviner dog også, så det er ikke i sig selv tegn på, at hjulene er slidte. Hjulene bliver hyppigt tjekket for at undersøge, om der er fejl eller slid, der skal repareres. Dagligt måles hjulenes belastning på skinnen ved elektroniske målestationer. Jo større belastning på skinnen, desto større slitage. 

RUNDE TAL

Størrelsen på toghjul varierer fra cirka 83 centimeter i diameter på S-tog, IC3 og IC4 til 91 centimeter på dobbelt-dækkertog. Et 8-vogns S-tog har 20 hjul, IC3 har 16, IC4 har 20, og en dobbeltdækker har 16 hjul. DSB’s toghjul kører helt op til 25.000 kilometer om måneden.

TILBAGE I FORM

Når hjulene er for slidte, kører man toget til værkstedet, hvor man afdrejer hjulene, så formen rettes op igen. Toghjulene er lavet af kraftigt stål og har en levetid på 4-5 år. Når et toghjul er slidt op og skiftes ud, sender man det til omsmeltning, så stålet kan genbruges.

Kilde: Søren Lambertsen, teknisk specialist/DSB

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

LUISA GALLO
24, radiolog, Holte Station

Jeg er argentiner, men besluttede mig for at prøve noget nyt. Og fordi min bror allerede var i Danmark, flyttede jeg hertil. Jeg har både argentinsk og italiensk pas og kan derfor frit opholde mig i Europa. Danmark er det første land, jeg besøger, og jeg har været her siden december. Jeg er vild med det, selv om her er koldt. Folk er søde, og det er let at få venner. 

Jeg bor på Nørrebro og arbejder i en kaffevogn her i Holte og laver også noget rengøring for private. På mandag flyver jeg til Siracusa på Sicilien for at mødes med min bror og en af hans venner.

Jeg blev uddannet radiolog i Buenos Aires, men tre uger efter jeg havde fået min eksamen, besluttede jeg mig for, at det arbejde gad jeg ikke. Jeg har syet noget badetøj og lingeri og lavet mit eget mærke, men satte det på pause, fordi jeg havde brug for penge. Det kunne være fedt at arbejde med mode, men jeg får tit nye indfald. Man kunne jo også rejse noget mere. Se Thailand. Eller Australien.

__________________________________

FLEMMING MATHIESEN
85, pensionist, Lyngby Station 

I dag er det årsdagen for den tyske besættelse. En af mine første erindringer er de tyske flyvere, der kommer lavt ind over Frederiksberg. Det gjorde indtryk. Jeg var tre år gammel.

Jeg kunne så godt lide at arbejde, at jeg først trak mig tilbage som 80-årig. Jeg har været selvstændig det meste af mit liv og havde blandt andet en virksomhed i Glostrup, der byggede maskiner, der kunne producere tryktaster. Det var en god forretning i 80’erne, da der kom mange computere fra Japan, der skulle have skiftet tastatur til latinske bogstaver.

Jeg er på vej hjem fra Charlottenlund, hvor jeg har babysittet hunde for mine børnebørn. Det er ikke det værste sted at gå en tur langs vandet og måske svinge inden om Skovshoved Havn og få en øl. Jeg har også oldebørn – sikke et gammelt røvhul, hvad? Men jeg håber på at blive 100 år. Det er så pisseinteressant alt sammen. Der sker noget hver dag.

__________________________________

SIMONE SEBERG
24, studerende, Hillerød Station 

Jeg har på gåben været henne at blive coronatestet og krydsede gennem stationen. Jeg blev testet, fordi jeg snart  skal til Padborg til min morfars begravelse. Han var gammel og havde sklerose og kunne færre og færre ting. Det var dér, hvor jeg næsten gik og håbede, han snart ville få fred.

Jeg læser matematik på Københavns Universitet på andet år. Jeg har også gået på lærerseminariet, men fandt ud af, at jeg hellere ville være gymnasielærer end skolelærer. Hellere have studerende end elever. Og det kræver en kandidatgrad. Jeg har vidst, at jeg ville undervise, siden 3. klasse, hvor jeg en dag faldt over ordet seminarieadjunkt i en ordbog og fik at vide, at det er en person, der uddanner lærere. Det lyder sejt, tænkte jeg.

Nu er jeg på vej hjem til Hillerød Hospital, hvor jeg bor i en lægebolig sammen med min eksforlovede. Vi slog op i fredags – ja, mit liv går pissefedt. Nu kommer jeg nok til at flytte tættere på universitetet.

Togføreren sørger for, at toget kører til tiden, for at kunderne har gyldige billetter, for udkald i toget ved skiftestationer og for at servicere passagererne. Togføreren er ikke den, der kører toget, det hedder en lokomotivfører. 57-årige Bo Kaas Willestofte har arbejdet som togfører i 31 år og er tillidsrepræsentant på 12. år.
Tekst:Paarnaq HansenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit job?

”Når kunderne går ud af toget med et smil på læben og siger tak for turen, så ved man, det har været en god dag. Det er også dejligt, at det er et job med frihed under ansvar. Vi har ikke som sådan en arbejdsleder, som pisker os, for at vi skal blive færdige. Vi skal selvfølgelig yde den service, der forventes af os, og gøre alt for at køre til tiden. Vi starter dørlukning og afgangsprocedure 50 sekunder før afgangstid. Når dørene er lukket, tjekker jeg sammen med mine kolleger, at der ikke er passagerer i klemme. Derefter kan jeg lukke min egen dør som den sidste, cirka 20 sekunder før afgangstid, og afgive signal til lokomotivføreren om, at vi er klar, og at dørene er lukket sikkerhedsmæssigt forsvarligt.”

Hvilket tog kan du bedst lide at arbejde i?

”Jeg er uddannet i IC3, ER og IC4. IC3’eren er jeg mest glad for. Jeg var en af de første, der blev uddannet i IC3, så vi er vokset op sammen, kan man sige. IC3’eren er nem at overskue indretningsmæssigt såvel indvendigt som udvendigt, og jeg føler mig mest hjemme her.”

Hvordan har det været at arbejde under corona? 

”Der har været en hel del, vi pludselig skulle forholde os til, men jeg synes generelt, at de fleste kunder accepterer restriktionerne om mundbind og pladsbilletter og er rimelig gode til at vise hensyn. Selvfølgelig møder vi også kunder, som ikke vil bære mundbind eller visir, og vi møder også nogle, som ikke har købt pladsbilletter. Det giver lidt udfordringer.”

Har du en arbejdsoplevelse, du ikke kan glemme? 

”Jeg friede til min ekskone i et tog. En kunde, som var med toget den dag, har jeg siden talt med nogle gange, når vi har mødtes i toget. Hun gav os endda en bryllupsgave. Det betyder utrolig meget, når man mærker, at man kan påvirke mennesker på den måde. En anden gang, for mange år siden i Aalborg, satte jeg en kunde uden billet af toget. Han var så sur, at han lagde sig på sporet og ikke ville flytte sig. Jeg kontaktede kommandoposten med det samme, så de lige kunne få ham fjernet, inden næste tog ankom.”

Har du en hobby?

”Fodbold står mit hjerte nær. Jeg har selv spillet i AIA-Tranbjerg, men også firmafodbold for DSB, og jeg har været så heldig at repræsentere det danske jernbanelandshold to gange, i Tyskland og Bulgarien. Derudover har jeg også været træner for drenge i alderen 8-12 år i en årrække og været leder på DBU’s fodboldskole i AIA-Tranbjerg. Jeg ser også meget fodbold. Mit hjerte brænder for Manchester United i England og AGF i Danmark. Når de to hold spiller, skal jeg helst se det hele.”

Her får du månedens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

CORONA-FALD

Coronaepidemien satte sit præg på antallet af kunder i DSB’s tog i 2020. I DSB’s årsrapport for 2020 kan man læse, at der blev solgt 120,1 millioner togrejser – et fald på 36 procent i forhold til 2019. De færre kunder i togene har medvirket til, at DSB kom ud med et underskud på 104 millioner kroner i det forgange år. For dem, der måske ikke tager toget, er der mulighed for at læse Ud & Se alligevel. Som noget nyt kan man få sendt magasinet til sin hjemadresse for blot 22 kroner per udgave.

GRØN KAFFE I DSB 7-ELEVEN

”Det er en lille dråbe i havet, men hvis alle bidrager til en mere miljøbevidst tankegang, ser fremtiden en smule lysere ud,” siger Felix, der er butikschef i 7-Eleven på Høje Taastrup Station. Hos Felix og i resten af DSB’s 7-Eleven-butikker på stationerne kan du enten købe en genanvendelig termokop til 89 kroner og få den genopfyldt for 14 kroner eller medbringe din egen kop og få 3 kroner i rabat, når du køber en varm drik. På den måde kan du både spare penge og gøre noget godt for miljøet. Og så hjælper du DSB med at nå målet om at genanvende 90 procent af affaldet i 2030.

EL RIMER PÅ MODEL

De historiske modeljernbaner på Københavns Hovedbanegård og Aarhus H kører mod en bæredygtig fremtid. DSB har nemlig anskaffet sig små modeller af de helt nye Vectron-lokomotiver, der i de kommende år vil overtage en lang række togstrækninger rundtom i landet. Vectron-lokomotivet er 100 procent eldrevet, udleder ingen farlige dieselpartikler, og det kan køre 37.500 kilometer mellem de planlagte servicebesøg på DSB’s værksteder. Det svarer til, at toget kan køre fra Danmark til det sydlige Australien og tilbage igen, før det skal til service. Kig forbi de to modeljernbaner, og se de nye lokomotiver helt tæt på. 

Har du også stået og funderet over, hvad der mon ville ske, hvis man hev i den? Lad være med det. Læs i stedet her, og find ud af, hvad der sker, når uheldet er ude, og nødbremsen aktiveres.
Tekst:Paarnaq HansenIllustration:Rasmus Buhl

Nødbremsen i et IC4-­tog er som en kontakt, der afbryder strømmen. Strømmen løber konstant gennem nødbremserne, der be­finder sig i alle togets fire vogne, i en såkaldt sikkerhedskreds.
Trækkes der i en af dem, bliver ­strømmen afbrudt, hvorved toget af sig selv begynder at bremse. Når nødbremsen trækkes, lyder en alarm hos lokomotivføreren. Herefter er der fire sekunder til at trykke på en knap, der igen giver føreren kontrollen over, hvor­dan toget skal bremse. Nød­bremsen kan være trukket et uhensigtsmæssigt sted, for eksempel på en bro, i en tunnel eller ved en krydsning. Lokomotivføreren vil dernæst finde et sikkert sted at stoppe, i de fleste tilfælde ved den førstkommende station. 

TRÆK ELLER SLIP

I jernbaneloven §45 stk. 3 står der: ”Nødbremsen i tog og nødstop på perron må kun benyttes i nødstilfælde”. Ved overtrædelse af loven kan overtræderen anmeldes til politiet og straffes med bøde, og der er da også kun sjældent behov for at aktivere nødbremsen. For eksempel kan det være nødvendigt ved brand i en af kabinerne, men hvis en passager bliver alvorligt syg, vil det normalt være mere hensigtsmæssigt at tilkalde togpersonalet for at få toget standset ved næste station.

FORM OG FUNKTION

Nødbremserne er i dag elektriske og kunne reelt set også have været en knap eller en kontakt, man vipper op og ned. Men man har beholdt designet, der forbindes med nødbremsen, som er et håndtag, der kan hives i. Det stammer fra dengang, hvor togets bremser kørte på trykluft, og håndbremsen trak en prop ud af bremseledningen, så den blev tømt for luft.

HOLD NU FAST

Risikoen for at vælte er lille, når nødbremsen trækkes, fordi toget gradvist bremses. Der går et øjeblik, før det når en opbremsning på 70 procent, som holdes i fire sekunder, eller indtil lokomotivføreren overtager kontrollen. Hvis ikke lokomotivføreren reagerer inden for de fire sekunder, bremser toget herefter 100 procent. Når nødbremsen trækkes, skal den tilbagestilles manuelt, og der er andre sikkerhedsforanstaltninger, der skal klares, før toget kan køre igen. Det fører ofte til, at toget bliver forsinket. 

Kilde: Projektleder og driftsingeniør Flemming Bach Thomassen