Indlæg

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Cobe, Dissing+Weitling og Cowi

PLANMÆSSIGT

Der er flere minutter at spare i rejsetid flere steder i landet, når den nye togkøreplan for 2020 bliver lanceret i midten af december. For eksempel sparer kunderne fem minutter mellem København og Odense og fire minutter mellem København og Aarhus. 

”Med K20 (2020-køreplanen, red.) høster vi de første tidsgevinster med den nye bane via Køge Nord. Nogle af nyhederne er, at lyntogene gøres hurtigere, og der kommer direkte tog til Hamborg fra København via Storebælt,” siger Mikkel Gram Colding, der er underdirektør for planlægning i DSB og ansvarlig for den nye køreplan.

75 %

… af klagerne hos DSB’s kundeambassadør handlede om kontrolafgifter. 13 procent handlede om DSB’s produkter, mens 12 procent handlede om episoder undervejs på rejsen. 

286

 … DSB-togstationer findes der rundtomkring i Danmark. 26 af stationerne står for 55 procent af kunderne.  

LAD DET DRYPPE

UNICEF hjælper børn i nød, og 9.-15. december kan du støtte arbejdet ved at købe en verdensgave i DSB 7-Eleven til 10 kroner. Der er to forskellige verdensgaver at vælge imellem: fire portioner livreddende nøddemos eller 1.600 liter rent vand. Begge dele gør en forskel for verdens udsatte børn. Du kan også støtte UNICEF’s arbejde med et bidrag på MobilePay 37380.

GLASKLAR TILFREDSHED

Pilen peger i den rigtige retning, når det gælder kundetilfredsheden på landets togstationer. Fra 2012 til 2018 er den steget fra 7,4 til 8,1 på en skala, der går til 10. Underdirektør i DSB Aske Wieth-Knudsen forklarer stigningen med en målrettet indsats på flere områder. Blandt andet har DSB arbejdet med at skabe mere gennemsigtighed på stationerne ved at bygge venterum i glas, ligesom der er blevet skiftet til LED-belysning flere steder, fordi det minder mere om dagslys.

VIDSTE DU

… at der årligt er 3.000 togafgangepå de danske jernbaner, og at de sammenlagt transporterer 196 millioner passagerer og otte millioner ton gods?

Udenfor er det dynejakketid, men om bord på toget er der lunt. Følg varmen på dens vej fra maskinrummet og ud i krogene af en dobbeltdækkervogn.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Rasmus Buhl

Indtil 70’erne varmede DSB sine tog op via en slange, der ledte dampen fra lokomotivet ud til vognene. I dag hedder togenes energikilde diesel men det er stadig motoren, der genererer varmen, som gør, at du kan sidde lunt i dit sæde. Toget får også energi fra højspændingsnettet. Når det er parkeret for natten, sættes det til ekstern strømforsyning, der oplader togets batteri Træd med ind i en dobbeltdækker, og se, hvilke stationer varmen passerer på vej mod dine kolde fødder.

I OMDREJNINGER

I dieselmotoren sidder en aksel, der er koblet til generatoren og får den til at dreje rundt, hvorved den magnetiseres og laver strøm. Inde i generatoren sidder ensretteren, der sender strømmen jævnt fra generatoren videre til varmevekselretteren.

SPÆNDINGEN STIGER

I varmevekselretteren holdes spændingen konstant uafhængigt af dieselmotorens omløbstal, og strømmen transformeres op til det niveau på 1.500 volt, som det kræver for at varme togvognene op. I Danmark har man normalt 230 volt i en stikkontakt.

PÅ SKINNER TIL VARMEN

Igennem togsamleskinnen, et langt kabel, der går i hele togets længde, og som har mange funktioner – blandt andet ladning af togets batteri og strømforsyning til lys og toiletter – sendes strømmen rundt til de enkelte vogne. 

STRØM PÅ DÅSE

Koblingsdåsen er som en stor stikkontakt, der forbinder togsamleskinnen med de enkelte togvogne.

BLÆS PÅ VINTERVEJRET

Hver togvogn har et klimaanlæg, der minder om de varmeblæsere, nogle har i huset. Heri sidder en såkaldt varmeovn, der både kan producere varm og kold luft alt efter årstid. Temperaturen indstilles med en termostat på det enkelte klimaanlæg og kan varme vognen op til cirka 25 grader.

 

48-årige Kirsten Grønborg er en af tre innovationsrebeller i DSB. Her fortæller hun, hvad hendes job går ud på.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad arbejder du med for tiden?

”Lige nu arbejder vi med et stort event, der hedder ’Bæredygtige studierejser’, som udspringer af et projekt fra Sankt Annæ Gymnasium. Vi gentænker den måde, man skruer en studierejse sammen på, så det ikke kun handler om at komme fra A til B, men om at gøre togturen til en del af indholdet. Det kan være ved, at man får undervisning om bord på toget af gæstelærere, der stiger af og på undervejs, blandt andet lokale personer med relevant viden om for eksempel bæredygtighed.” 

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Jeg kan godt lide at komme rundt i organisationen og få indsigt i alle de forskellige områder, der er i DSB. Det kan være alt fra nørdet IT til tog og kundekontakt.”  

Det værste?

”Man kan møde flere døre, som er rigtig svære at åbne, fordi det ikke er alle, der er glade for, at man piller ved den måde, de gør tingene på. Og så er der flere, der mener, at innovation ikke er for dem.”

Hvad er innovation?

”Innovation handler om at kigge ud i fremtiden og se på, hvad der kommer til at blive vigtige produkter eller servicer at udvikle. Det er der en stor usikkerhed i, som innovation går ind og prøver at reducere. Derfor laver man små eksperimenter, der inddrager kunderne, hvor man kigger på ny teknologi og tester, om produkterne er noget, kunderne rent faktisk efterspørger og vil betale for.”

Hvad er vigtigt at kunne i din stilling?

”Jeg skal skabe relationer på tværs af forskellige fagligheder – fra lokomotivfører til administrationsmedarbejder – og derfor er det vigtigt, at jeg selv har gode relationer i virksomheden, som jeg kan trække på og sparre med. Så vil jeg også sige, at man skal mestre en balance imellem, hvornår man skal være diplomat, og hvornår man skal være rebel. Hvis man hele tiden er rebel, er der ingen, der vil arbejde sammen med én.”

Hvad siger du til den kritik, der var i sin tid, da DSB søgte efter innovations-rebeller?

”Debatten viser, at innovation stadig er noget, som folk ikke helt forstår. Mange opfatter innovation som et buzzword, som varm luft, fordi der er så mange, der taler om innovation uden at gøre noget ud af det. Innovation er ikke fri leg, men en struktureret proces, der handler om at udfolde ideer og siden følge de bedste af dem til dørs. Man skal tænke stort og starte småt, som vi eksempelvis gør med de bæredygtige studierejser. Hvert år rejser flere tusind elever på studierejse, men vi har valgt at tage udgangspunkt i nogle få klasser for senere at udbrede det til flere.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg går til latinmix-dans hos en cubansk danselærer, som jeg har gået hos i otte år. Men jeg er ikke blevet meget bedre af det, fordi han bliver ved med at lave om på trinnene.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Der er tre innovationsrebeller ansat i DSB. Det sidste år har de blandt andet været involveret i et projekt med 4.000 unge, der kunne køre gratis med toget i en måned. Målet var at studere deres rejsemønstre og blive klogere på ideelle billettyper til studerende, samt hvad der kan få dem til at køre med tog i stedet for at købe en bil.

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

BETTINA LAURSEN
57 år, socialpædagog, Ny Ellebjerg Station

JEG ER SÅ træt, at jeg er lige ved at falde i søvn. Jeg er begyndt på et nyt arbejde for to uger siden, og der er meget at lære og mange navne at huske. Jeg arbejder med udviklingshæmmede på et bosted i Gentofte.

JEG HJÆLPER dem med at komme i tøjet, tage bad, og nogle kommer ud at cykle. En af dem har som højdepunkt på ugen, når vi om fredagen kører ned at købe slik, cola og ugeblade. Jeg er uddannet inden for Gøssel-metoden, en pædagogik, der lægger vægt på sansemotorik og rytmisk-musikalsk udvikling. Jeg klapper, giver massage og bruger bolde og rytmeæg. Det er til glæde for de udviklingshæmmede, der har behov for at få skærpet deres sanser.

NU ER JEG på vej hjem til mit hus i Valby, hvor jeg bor sammen med min mand og vores store dreng på 21. Jeg tror, jeg skal have mig et dejligt glas kold hvidvin.

__________________________________

ERIK HELMER
75 år, pensionist, Køge Nord Station

JEG ER uddannet elektroingeniør og arbejdede i mange år for Københavns Belysningsvæsen, hvor vi var leverandør til både S-tog og fjerntog. Jeg har en svaghed for togdrift og har også en lille elektrisk togbane derhjemme. Mit speciale var højspændingsanlæg, så hver gang jeg er på en station, kigger jeg på ophæng og køreledninger. Jo større station, desto større ophæng.

MIN KONE og jeg bor i Tune, og i dag er vi på vej til København for at tage en vandretur langs havnen og kigge på alle de nye broer, der er kommet til. Men på vejen tog vi lige forbi den nye Køge Nord Station (indviet 31. maj 2019, red.). Vi har fulgt med i byggeriet, set, hvordan de lagde sporene, og abonnerer på Banedanmarks nyhedsbrev. 

DET ER blevet en imponerende station. Et fantastisk bygningsværk. Det er flot at se, hvordan man kan flette tre transportlinjer sammen: S-bane, fjernbane, motorvej.

__________________________________

SARAH RUDAJ
24 år, sygeplejerske, Næstved Station

JEG ER PÅ vej til Holme-Olstrup sammen med min kæreste. Vi har cykler med, men jeg ved ikke, hvor vi skal hen derfra, det er en overraskelse. Jeg ved bare, vi ikke skal til BonBon-Land. 

MIN KÆRESTE har boet i Danmark i to år, og jeg kom for syv måneder siden. Han studerer naturressourcer i København, og jeg venter på en autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, så jeg kan komme i gang med at arbejde på et sygehus. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med børn.

NU ER JEG tjener på Ristorante Italiano, der ligger i Fiolstræde i København. Vi bor i Næstved og rejser frem og tilbage. Man kan få en lejlighed her til samme pris som et værelse i København. Der er en dejlig natur heromkring, og vi tager altid på ture, når vi har fri.

JEG SAVNER min familie og mine venner i Kroatien, men danskerne er udadvendte, og det er let at få venner. Vi kunne godt tænke os at blive boende. På mandag begynder jeg på sprogskole.

Neptun rejste fra København til Øst- og Vestberlin i tre årtier – fra 1964 til 1995. Halfdan Höner, togentusiast og tidligere billetsælger ved DSB, kørte ofte med for at besøge sin familie i DDR. Her fortæller han om pengesmugling i sæbe og maskinpistoler.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Gunnar W. Christensen

NEPTUN VAR ET meget kort tog. Der var ikke ret mange rejsende med. Mit bud er, at over 90 procent af passagererne skulle til Vestberlin. Resten har været folk i embeds medfør, forretningsfolk og ganske få turister. Der var nogle, der tog toget gennem DDR for at komme til Tjekkoslovakiet og Ungarn i sommersæsonen. Men som regel var jeg den eneste, der skulle på privatbesøg i Østtyskland. 

NÅR FÆRGEN KOM i land i Warne­münde, og man sad nede i sin togvogn igen, kom pas- og toldkontrollen for alvor. Så skulle man virkelig tjekkes efter i sømmene. De kiggede selvfølgelig i passet for at se, om jeg havde mit stempel fra færgen, og udspurgte mig om min rejse. Bagefter skulle man lukke sin bagage op. De var især ude efter trykt materiale. Hvis folk bare havde Ekstra Bladet med, fik de ikke lov til at tage det med videre. Under kontrollen skulle man oftest ud af kupeen. Vagterne havde store spejle med for at se, om der lå nogen under eller oppe over sæderne eller inde på toilettet. Der var maskinpistoler og hunde langs med toget, men grænsekontrollen var endnu strengere ved udrejsen fra Østberlin. Der kunne jo være borgere, der flygtede ud af DDR. 

TIDSSKIFTE

Togruten mellem København og Berlin med færge fra Gedser til Warnemünde blev grundlagt i 1903, men efter anden verdenskrig var tog­trafikken smadret.

Det samme var København-Berlin-ruten, men i 1964 gjorde den comeback under navnet Neptun.

Turen tog 8,5 timer med afgang fra København klokken 11:12 om formiddagen. Der fandtes også et nattog på samme forbindelse – Østersøekspressen, der afgik fra Københavns Hovedbanegård ved 22-tiden om aftenen.

I begyndelsen bestod Neptun skiftevis af gamle tyske og danske lyntog fra 30’erne. Senere blev de erstattet med fuldt moderne materiel i form af enkeltvogne, der kunne kobles fra hinanden. Den internationale del af toget bestod som regel af to siddevogne inddelt i første og anden klasse, der kom fra København. Mellem Rostock og Berlin blev flere vogne koblet på til østtyske rejsende, herunder en kiosk- og spisevogn, hvis udvalg mest holdt sig til kaffe, øl og pølser.

Neptun kørte sidste gang i 1995, da Warnemünde-færgen indstillede sin sejlads.

I VISUMANSØGNINGEN til DDR skulle jeg nøje angive, hvor mange vesttyske D-mark jeg havde med ind i landet, og ved udrejsen skulle jeg kunne dokumentere, hvad de var blevet brugt på. Det blev også tjekket ved grænsekontrollen. Vesttyske D-mark var meget eftertragtede, og jeg smuglede dem ind til mine slægtninge. Jeg tog et frisk stykke sæbe, savede det over på den brede flade, udhulede det lidt, og så kunne jeg tage et par 100-marksedler, folde dem sammen og vikle dem ind i husholdningsfilm, så de blev vandtætte. Bagefter lagde jeg sæbestykkernes brudflader mod noget vand, lagde pengene ind i udhulingen og pressede sæbestykkerne sammen igen. Når sæben var størknet, gik jeg i bad med den en enkelt gang. På den måde blev sporene ved brudfladen slettet, og jeg kunne tage håndsæben med i toget. Jeg var altid nervøs ved grænsekontrollen. Hvad kunne vagterne ikke finde på? De var meget uvenlige og meget grundige.

Visum til indrejse til DDR inklusive kvitteringsmærker for gebyr på 15 D-mark. (De spejlvendte stempler er blødt igennem fra den efterfølgende side). Venstre side viser øverst opholdstilladelsen, som blev udstedt på opholdsstedets lokale Volkspolizeikreisamt, hvor man skulle henvende sig senest 24 timer efter indrejsen. Nederst på venstre side ses udrejsetilladelsen. Dertil grænsekontrollens stempel ved udrejsen, som i dette tilfælde foregik over Görlitz (grænsestation til Polen). Hver rejse til DDR fyldte to sider i passet.

ENGANG STOD JEG en sommerdag på Warnemünde-færgens dæk og nød det gode vejr. Pludselig kom en militærhelikopter helt tæt på. Den hang 10 meter over færgen, og vi var nødt til at gå ind, fordi der var så meget vind, og det larmede ad helvede til. Men helikopteren skulle altså lige drille kaptajnen og passagererne og markere, at ”Her bor vi!”, selvom færgen var der i fuldstændig lovligt ærinde. Det der med at chikanere sine vestlige naboer gjorde Stasi gerne. Hele DDR’s kyst blev overvåget med militærhelikoptere og skibe, så der ikke var nogen, der sejlede ud i gummibåde, redningskranse, eller hvad de nu kunne få fat i. 

KØREPLAN

Fra København stoppede Neptun i Høje-Taastrup, Roskilde, Ringsted, Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Gedser. Her kørte togvognene om bord på færgen til Warnemünde i Østtyskland, og der var omfattende grænsekontrol af alle vogne og rejsende.

Fra Warnemünde stoppede toget i Rostock, i Oranienburg – en S-togsstation 35 kilometer nord for Berlin – og på Berlin Lichtenberg-stationen i Østberlin. Det var endestationen for de østtyske rejsende. Vognene fra København blev koblet på et andet tog, der fortsatte ind i Vestberlin for passagerer med transitvisum.

På stationen Friedrichstrasse var der igen grænsekontrol, og toget gjorde endeligt holdt på Berlin Zoologischer Garten.

EFTERSOM JEG SELV var jernbanemand, fik jeg et nemt og kollegialt forhold til de østtyske jernbanefolk. Neptun skulle man formelt set have pladsbillet til, og det havde jeg aldrig, men de sagde bare: ”Jamen, vi tager jo ikke penge fra kolleger.” Engang var jeg i Østtyskland for at holde jul, og jeg skulle hjem nytårsaftensdag. Det var allerede ved at blive mørkt. Det første fyrværkeri blev skudt af på havnen i Warnemünde, og der kom et ordentligt kanonslag. Jeg stod ved siden af en ung, bister fløs med en maskinpistol over skulderen ved grænsekontrollen, og så sagde jeg til ham: ”Du skal ikke være bange, det er bare fyrværkeri.” Det kunne han godt grine af. ”

Halfdan Höner er 66 år og i dag frivillig ved Danmarks Jernbanemuseum.

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB, PR

FOR BØRNENES SKYLD

Hvis du kommer forbi Aarhus H eller København H en mandag, vil du sandsynligvis løbe ind i et par folk fra UNICEF. Resten af året har UNICEF stande på de to stationer med det formål at rekruttere verdensforældre blandt vores kunder. DSB og UNICEF har indgået et samarbejde, hvor DSB skal hjælpe med at indsamle en million kroner om året gennem en række aktiviteter. Blandt andet stiller DSB sine faciliteter, herunder stationer, railboards, DSB Plus og sociale medier, til rådighed for indsamlingen. UNICEF’s tilstedeværelse på stationerne forventes at bidrage med cirka 100.000 kroner.

MED SIDDEPLADS TIL SIDEBANEN

Danmarks Jernbanemuseum kører for fuldt tryk gennem det vekslende landskab fra Øst- til Vestjylland med damplokomotivet K 563 fra 1899. Turen går fra Langå til Struer – byen, der engang var hjemsted for DSB’s 3. distrikt, og hvorfra en af de første statslige sidebaner udgik. I Struer fortæller museumsdirektør Steen Ousager om jernbanens udvikling og den politiske historie med udgangspunkt i det, man ser undervejs.

17. november. Find billetter på billet.dk

ORANGE FEELING

Lakha Khan begyndte at spille på sin violinlignende sarangi hjemme i ørkenlandsbyen Raneri i indiske Rajasthan som 12-årig. Kaldet fik han ind med kamelmælken som sin families 10. generation på strengeinstrumentet, og dets toner har siden bragt ham på turné i blandt andet USA og Europa. Når han i november rejser Danmark tyndt, er det DSB’s Orange-billetter, der får ham rundt mellem spillestederne. ”Det er afslappende at rejse med danske tog. De er rene, hurtige og pålidelige,” siger den 70-årige maestro. Mød ham i toget, eller find ham på scenen.

Se koncertdatoer på secondtotheleft.com/lakha-khan.html

EN HILSEN FRA 1927

Efter knap tre års arbejde genåbnede Østerport Station dette efterår. I forbindelse med renoveringen af stationen fandt håndværkerne denne tobaksæske fra 1927. Den er sandsynligvis blevet lagt på stationen af en tømrer ved navn H.V. Hansen. Der lå i hvert fald en seddel med det navn i æsken, der nu er lagt tilbage på stationen i en ’tidskapsel’ som en fremtidig hilsen til de håndværkere, der skal renovere stationen næste gang. Kapslen indeholder de nuværende tegninger af stationen, mønter, frimærker og en trykfrisk avis. Der er også lagt en liste med navnene på de 427 mennesker, som har været med til at renovere stationen de sidste tre år.

Gå på opdagelse i forhallen, og se, om du kan finde et spor af kapslen

5 …

… minutter sparer DSB-kunder, der rejser mellem København og Slagelse med den nye køreplan for 2020. Og det bliver ikke de eneste, der kommer til at suse hurtigere igennem turen. Da InterCity-toget mellem Aalborg og København kommer til at køre via den nye bane mellem København og Ringsted, bliver der fire minutter kortere rejsetid mellem København og Aarhus og fem minutter kortere mellem København og Odense, når den nye køreplan træder i kraft 1. december 2019.

TAG MED PÅ HJULEMARKED

Igen i år kan du besøge den fiktive stationsby Hjulkøbing på Tivolis julemarked. Her kan du blandt andet komme op i et ægte damplokomotiv, købe lidt mad og drikke i den gamle stationsbygning, prøve en togsimulator eller blive klogere på jernbanens historie på udstillingen i ventesalen. Det er tredje år i træk, at DSB og Tivoli samarbejder om en del af julemarkedet.

16. november – 5. januar

WEEKEND PÅ FRIKORT

Har du et pendlerkort, der gælder i Hovedstadsområdet? Så kan du rejse gratis med S-tog på hele S-togsnettet i alle weekender resten af 2019. Du kan også tage en ven gratis med på din rejse. For at benytte tilbuddet skal du have mindst 1 af zonerne i zone 1-99 på dit pendlerkort. 

Læs mere om tilbuddet, og hvilke regler der gælder, på dsb.dk/kampagner/pendlerweekend

SPORLØS

Skal du omkring Køge Nord i november, er det en god idé lige at tjekke Rejseplanen eller dsb.dk, inden du tager af sted. På grund af sporarbejder vil der ikke køre fjern- og regionaltog til og fra stationen i givne perioder. Vær især opmærksom på perioden 23. november til og med 1. december, hvor der ikke vil køre fjern- og regionaltog til og fra stationen på grund af Banedanmarks arbejde.

Læs mere på dsb.dk/sporarbejde 

 

For at reparere et IC3-tog er der brug for både fupomat, oliefiltertang og momentnøgle. Det lyder som værkstedsvitser, men de findes i virkeligheden – side om side med en række andre uundværlige redskaber. Kom indenfor, og se væggen, hvor alting hænger.
Tekst:Ruth Winther PoulsenIllustration:Rasmus Buhl

1. FUPOMAT 
Bremserne skal slå til automatisk, hver gang toget holder stille på en station. Ved at anbringe fupomaten på et kabel på togets undervogn kan man simulere, at hjulene kører. Hvis bremserne aktiveres, når man slår fupomaten fra, fungerer de, som de skal. Hastighedssimulatoren er bygget på værkstedet, hvor man også har fundet på at kalde den en fupomat. Den har ikke et officielt navn.

2. MOTORTESTER
Når man har repareret en motor og vil se, om den er tæt, kan man bruge motortesteren til at starte den op. Det giver en sikrere prøve end at tænde motorerne inde fra førerhuset, fordi man ved brug af motortesteren står lige ved siden af motoren og holder øje med den.

3. MOMENTNØGLER
Fastspænder alt, der skal monteres på toget. Nogle momentnøgler kan klare 30 kilo, andre flere hundrede kilo. Jo længere nøgle, desto hårdere kan den spænde. Desuden kan nøglehovedet udskiftes efter boltens størrelse. Der er forskrifter for, hvordan forskellige dele skal spændes. For eksempel kan et skørt (en plade, der dækker motoren) falde af, hvis det er spændt for løst. Og er det spændt for hårdt, er der risiko for at ødelægge boltene, som holder det. Alle på værkstedet har været på kursus i brug af momentnøglerne.

4. OLIEFILTERTANG 
Togets oliefiltre er tit glatte, fordi der er gammel olie og fedt på, så man bruger en tang med en kæde, man kan spænde rundt om det for at få ordentligt fat. Derved undgår man også at bøje filteret med for eksempel en papegøjetang, der klemmer på to sider.

5. VINKELSKRUE-MASKINE
Kan komme til de steder, som man ikke kan med en almindelig skruemaskine. For eksempel på motoren, hvor alt sidder meget tæt.  

6. SIKRINGSHANDSKE
For at man ikke starter en motor på et tog på værkstedet utilsigtet, tager man startsikringen ud, når toget kommer ind. Med den plastiklaminerede handske er man beskyttet, hvis startsikringen laver en gnist eller kortslutning, idet man tager den ud.

7. SIKKERHEDSHJELM
Bruges, når man skærer med vinkelsliber, typisk hvis en bolt har sat sig fast. 

8. HØREVÆRN
Bruges for eksempel, når man laver larmende arbejde såsom opstart af en motor eller udskiftning af en boogie (undervognen på toget). 

Inde i IC3-værkstedet i Aarhus findes et skur, som benyttes af det såkaldte rep-team, der står for akutte reparationer på togene. Her hænger alle de værktøjer, som håndværkerne ikke kan bære rundt på sig, men som bliver brugt i det daglige arbejde. Vi kigger nærmere på otte af de vigtigste.

 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

HAMZA KIRAN
26 år, pædagog, Køge Nord Station

JEG SKAL SNART begynde på et nyt arbejde ikke så langt fra Køge Nord Station og er taget herhen i dag for at se, hvordan forbindelserne er. Jeg er træt af pædagogjobbet og har lyst til et karriereskift, så nu har jeg fået arbejde hos PostNord, og i 2020 begynder jeg på en humanistisk bachelor på Roskilde Universitet. Måske skal jeg læse filosofi eller psykologi på overbygningen.

JEG KUNNE GODT tænke mig at blive folkeskole- eller gymnasielærer og undervise i engelsk, dansk og idræt – jeg er sportsnarkoman. Jeg er danmarksmester i brasiliansk jiu-jitsu i vægtklassen under 70 kilo, og til januar skal jeg repræsentere Danmark til EM i Portugal. 

DET ER IKKE SÅ lang tid siden, jeg kom hjem fra et års rejse rundt i verden. Jeg var blandt andet tre måneder i Brasilien for at træne og kæmpe. Men det mest interessante var at være i Tanzania. Naturen i Afrika er utrolig. Det er ret vildt, at du kan se næsehorn og giraffer fra motorvejen. Og samtidig går det op for én, hvilke udfordringer folk lever med.

__________________________________

MIKAEL ZANONI
54 år, ledig, Ny Ellebjerg Station

JEG ER PÅ VEJ til drengeaften. Vi skal spille dart. Ikke på værtshus, bare derhjemme. Vi er alle sammen tørlagte alkoholikere. Jeg er født i Sverige, men kom til Danmark som 15-årig. Jeg havde været i ungdomsfængsel tre gange, første gang som 12-årig. Der var ingen, der kunne holde styr på mig. 

I DANMARK BLEV JEG elev hos Tvind. Jeg ville gerne ud at sejle, men de sendte mig på dykkerskole i Mexico og Guatemala. Jeg blev dykkerinstruktør og siden erhvervsdykker og rejste rundt. Blandt andet arbejdede jeg i Tyrkiet, hvor jeg hjalp nogle fiskere med deres vod. Jeg fik ikke så meget i løn. Tilbage i Danmark sendte arbejdsformidlingen mig ud på Bakken, indtil sæsonen var slut, men de blev så glade for mig på Rutschebanen, at jeg blev helårsmedarbejder. Jeg arbejdede som karruselsmed i 25 år, hvor jeg vedligeholdt og bestyrede forlystelser på Bakken. Det var nemt at gå ned og få en lille en efter arbejde. Men nu har jeg været tørlagt i 20 år. 

EFTER EN BLODPROP har jeg fået epilepsi, og nu må jeg ikke arbejde med mennesker og motorer, fordi jeg kan få et anfald, så jeg er på bistandshjælp. Nu håber jeg, at jeg kan få førtidspension.

__________________________________

ANNA SOPHIA SØRENSEN
24 år, elektroingeniør-studerende, Næstved Station

JEG HAR IKKE TAGET stilling til, hvad jeg vil efter studierne, men jeg tror ikke, jeg skal være den, der udfører ingeniørarbejde. Jeg vil hellere få ideer eller lede projekter. Min kæreste, hans roommate og jeg har stiftet et firma, der udlejer interaktive beer pong-borde, vi selv har udviklet. Beer pong er et drikkespil, hvor man skal ramme med en bordtennisbold op i et ølglas, og på bordet er der et LED-display, der reagerer og lyser op på baggrund af spillet. 

I MIN FRITID er jeg frivillig i en danseforening, hvor folk danser swing og rock and roll. Det begyndte med, at min mor dansede, så prøvede jeg og min kæreste det, og så tog han også sine forældre med. I hverdagene er der undervisning. I weekender er der danseaftner rundt om i landet. Nogle dyrker 50’er-garderoben, andre er i T-shirt og shorts. Det er virkelig varmt. Jeg plejer at være i kjole eller nederdel.

JEG BOR i Aarhus, men lige nu er jeg på vej til Vordingborg for at besøge en barndomsveninde. I aften skal vi i biografen og se ’Toy Story’. Hun har lige købt hus, så jeg har også taget arbejdstøjet med. Man er vel tømrerdatter.

 

37-årige Rasha O. er rejserådgiver i DSB's udlands-kundecenter. Hun sælger rejser, men er også selv glad for at rejse.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad ringer folk primært om?

”En pris, en rejseplan eller en billet. Hvis de har problemer med at booke rejsen online, gør vi det for dem. Det kan overraske folk, hvor lang rejsetiden er. Til Paris tager det for eksempel 13-15 timer, og skal man til Italien, tager det 20-24 timer.” 

Hvad har kunderne spurgt mest til denne sommer? 

”Interrail. Ud over de unge har der i år også været flere pensionister og familier, der har valgt den rejseform. Især blandt familierne er der en interesse for det, fordi de kan tage børn under 12 år med gratis, og fordi der ikke er nogen begrænsning på, hvor mange stykker bagage man må have med.”

Hvad er det vigtigt at kunne?

”At holde hovedet koldt og multitaske. Vi bruger ofte flere systemer og hjemmesider samtidig ved en bestilling. Det handler om at have det hele klar og at være klar til at skifte imellem dem.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”At give en god oplevelse til kunder, der ringer til os, før rejsen er begyndt. Men også at hjælpe en familie, hvis bil er gået ned et sted i Tyskland, med at komme hjem, eller hvis nogen er strandet på grund af et aflyst fly eller strejke i lufthavnen og beder om hjælp til at komme videre.” 

Hvad er det sværeste?

”Det sker, at man opbygger en relation til kunderne. Jeg havde for eksempel en stamkunde, der gik bort sidste måned. Jeg hjalp ham med at lave billetter til Tyskland, for at han kunne få sin behandling. En dag fik jeg besked om, at han var alvorligt syg og ikke kunne rejse på sin billet. Da jeg ringede hans pårørende op for at forklare reglerne omkring aflysning af billetten, fik jeg at vide, at han ikke var her længere.”

 Har du en sjov oplevelse fra arbejdet?

”Vi smalltalker meget med kunderne, mens vi booker deres billetter. Jeg hjalp et par med en rejse til Norge. Vi talte sammen 3-4 gange. Pludselig en dag får jeg en pakke med posten med en lille gave og et usb-stik med billeder fra deres rejse som tak for hjælpen.”

Hvad laver du i din fritid?

”Jeg skal bare have en anledning, så står jeg i køkkenet og bager. Mit speciale er gulerodskage. Men det, jeg nok bruger det meste af min fritid på, er spillet ’Hay Day’. Der har jeg min egen online-gård, hvor jeg sår og høster og passer køer, høns og grise. Det er lige ved hånden på min iPad.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Kundecenter Udland svarer på spørgsmål omkring produkter og rejseplaner. Der er kundecentre i Høje-Taastrup, Odense og Aarhus, hvor medarbejderne kan hjælpe med at booke internationale billetter og pladsbilletter.

Ring på 70131418.

Her får du denne måneds nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:Colourbox, DSB

LÆNGERE REJSETID PÅ SJÆLLAND

Kører du med DSB’s fjern- og regionaltog, vil du fra mandag 7. oktober til og med søndag 27. oktober kunne risikere længere rejsetid og at skulle med et andet tog end normalt på grund af sporarbejde ved Ringsted. Ændringerne påvirker både rejser mellem Odense og København og mellem Nykøbing F. og København.

Læs mere om sporarbejdet på dsb.dk/trafikinfor­mation/Sjaelland2019/

POMP OG PRAGT

Der er blevet hamret, boret, malet og bygget på Østerport de sidste to et halvt år, og i september genåbnede hovedbygningen på stationen endelig for offentligheden. Den gennemgribende renovering har blandt andet betydet, at stationen både indvendig og udvendig er blevet ført tilbage til den oprindelige stil, som arkitekt Heinrich Wenck gav den ved opførelsen tilbage i 1897. Arbejdet er udført i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, og man har sågar brugt det originale tømrerfirma for at sikre autenticiteten i byggeriet.

79,8 %

… af DSB’s kunder i fjern- og regionaltog ankom punktligt til stationen i første halvdel af 2019. Ankomster anses for punktlige, hvis de er mindre end tre minutter efter planen. Det er en smule bedre end i 2018, hvor tallet var på 78,7 procent. Kigger man på S-tog, var kundepunktligheden 93 procent i første halvdel af 2019. Nøjagtig det samme som året før. 

DE GRØNNE PENDLERE

Der er en verden til forskel på at tage bilen og toget, når det handler om, hvor meget CO2 der bliver udledt i atmosfæren per passagerkilometer. Det viser en rapport udarbejdet af rådgivningsfirmaet Cowi for DSB. Især når det kommer til bykørsel, er der markant forskel på udledningen af CO2. Tager man strækningen Hellerup-København H, så udleder man 177 gram CO2 per passagerkilometer, hvis man vælger at tage turen i en benzinbil. Tilbagelægger man strækningen i S-tog, nøjes man med at udlede 15 gram CO2 per passagerkilometer. Der er også masser af CO2-udledning at spare på fjern- og regionaltrafikken, når man eksempelvis kigger på strækningen Aarhus-København H. I en bil vil man udlede 119 gram CO2 per passagerkilometer. Tager man et IC3-lyntog, kan man nøjes med 26 gram CO2 per passagerkilometer.

SKYLLEPROGRAM

Fremover vil DSB’s fjern- og regionaltog ikke få lov til at køre, hvis kunderne ikke kan komme på toilettet. En ny procedure skal sikre, at der altid er mindst ét toilet per togstamme, der virker. ”Vi vil gerne sikre, at kunderne i DSB’s tog har en god oplevelse, når de kører med os,” siger chefvagt i DSB John Stork.

GRØNSKOLLING

15-årige Klement Grünbaum fra Nyborg har hovedet godt skruet på. Så godt, at han blev en af de i alt fire vindere af DSB’s konkurrence om den bedste grønne idé. Hans idé går ud på at sælge sidste-minuts-billetter til tog med særlig mange ledige pladser for på den måde at sikre en mere bæredygtig transport. Du kan læse, se og høre mere om ideen på ideer.dsb.dk, hvor du også kan blive klogere på DSB’s grønne målsætninger.