Indlæg

Jernbanen i Danmark undergår store og vigtige forandringer i disse år. Se her, hvordan jernbanen gøres klar til fremtidens tog – og hvordan du kommer frem under årets sporarbejder.
Tekst:RedaktionenIllustration:Jakob Wedendahl

PÅ DEN KORTE BANE

DSB og Banedanmark samarbejder om at afvikle trafikken så effektivt som muligt, mens jernbanen fornyes og fremtidssikres. Frem til efteråret bliver der arbejdet på flere strækninger i Danmark. Det vil ofte betyde ændrede køreplaner med færre tog. Andre gange kan der ikke køre tog de steder, hvor Banedanmark udfører sporarbejde – her vil der blive indsat DSB Togbusser.

Årets største sporarbejder:

1. Frem til august vil der være ændringer og skiftende tider med EuroCity til Hamborg.

2. Frem til og med 25. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København, Slagelse og Odense.

3. Frem til og med 6. oktober er der ændringer mellem Aarhus og Aalborg og ingen tog mellem Aalborg og Aalborg Lufthavn.

4. Fra august og frem til december er der ændringer mellem Roskilde, Ringsted og Næstved.

Følg med 

Med DSB Plus kan du få information om større planlagte sporarbejder. Sørg blot for at købe dine billetter eller dit pendlerkort i DSB App eller på dsb.dk, mens du er logget ind på din profil. Så informerer DSB Plus dig om ændringer på din rejse. Opret profil på dsb.dk/plus, og tjek altid rejseplanen før din rejse for mindre og akutte ændringer.

PÅ DEN LANGE BANE

På vej i bedre form 

Hver dag kører der mere end 3.000 tog rundt i Danmark. Travlheden slider naturligvis på skinnerne, og derfor fornyer Banedanmark sporskifter, sveller og skærver i hele landet, så jernbanen kan komme i bedre form. Arbejdet bidrager til en mere driftssikker jernbane, fordi der vil opstå færre fejl i spor og sporskifter, og det er samtidig en forudsætning for at udnytte det kommende nye digitale signalsystems fulde kapacitet.

Helt elektrisk 

Banedanmark elektrificerer lige nu store dele af det danske jernbanenet for at forberede jernbanen til fremtidens klimavenlige el-tog, der løbende erstatter dieseltog. Arbejdet består blandt andet i at rejse master og ophænge kørestrømsledninger, der skal forsyne el-togene med strøm. Nogle steder ombygges broer, så der bliver plads til kørestrømsanlæg under dem. Elektrificeringen af jernbanen giver – sammen med det nye digitale signalsystem – mulighed for at køre med en højere gennemsnits­hastighed.

Nye signaler 

Signalfejl har været den største enkeltstående årsag til forsinkede tog. Det skyldes, at tiden er løbet fra den analoge signalteknologi, der derfor udskiftes med et nyt digitalt signalsystem, der udrulles strækning for strækning. På S-banen i København blev et nyt digitalt signalsystem fuldt udrullet i 2022, og siden har S-togene kørt med rekordhøj punktlighed. Med det nye signalsystem bliver togene og skinnerne udrustet med nyt teknisk udstyr, som kommunikerer i ét samlet system. Det hele styres digitalt fra de to trafiktårne i København og Fredericia.

Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

DAMP AF!

Vil du nyde en tur i ældre jernbanemateriel og det idylliske landskab langs en museumsjernbane? Mulighederne er mange: Kør for eksempel med damptog og dieseltog i front med over 100 år gamle trævogne på krogen. Lej en skinnecykel, og kør for egen kraft på en nedlagt jernbane ad en naturskøn strækning. Nyd skovens stille ro, kun forstyrret af lyden af jernhjul på skinnerne. Sæt dig på et lille tog på smalle skinner, eller nyd et større landskab i model 1:87.

På hjemmesiden togsommer.dk har Dansk Jernbane-Klub samlet alle attraktioner omkring tog i sommeren 2024 i Danmark. I alt er der over 30 steder, der kan besøges.

PAS TIL DET HELE

Igen i år er der mulighed for at købe rejsepas, som for 399 kroner giver adgang til otte dages sammenhængende rejse i hele landet på tværs af bus, tog, metro, lokalbaner og letbaner fra 29. juni og frem til 11. august. Det bliver sidste år med rejsepas, der blev til som en del af den daværende regerings sommerpakke, da corona-restriktioner fyldte i 2020. 

Der udbydes 75.000 stk., og rejsepasset kan købes fra den 4. juni frem til den 3. august på rejsepas.nu

EN GANSKE SÆRLIG BUS

I mange år hørte busdrift under DSB. 1. juli 1932 indledte DSB rutebildrift i Danmark med ruterne Sønderborg-Skelde og Sønderborg-Gråsten. Blandt de fire første busser var to leveret af Triangel-fabrikken i Odense. På Danmarks Jernbanemuseum kan man se netop sådan en Triangel-bus. Den indgik i 1944-45 i Røde Kors’ hvidmalede flåde af busser, der hentede fanger ud fra koncentrationslejrene. I løbet af 50’erne nåede DSB op på over 500 busser i drift. I 1995 blev DSB Busser A/S udskilt fra moderselskabet til Trafikministeriet og skiftede i 1997 navn til Combus.

TOGSKINNER I ØRET

Vidste du, at toghjul er så tynde, at de  skal bære, hvad der svarer til 60 hanelefanter, på en håndflade? Eller at et tog kan bremse, uden at lokomotivføreren gør noget? Der er tonsvis af let formidling, når Radionauterne i deres populærvidenskabelige podcast fløjter til afgang  – assisteret af lokomotivfører Kim Wadstrup og lokomotivinstruktør Allan Yde Nielsen – begge fra DSB.

Find Radionauterne, afsnit 110: ’Hvordan kan et tog køre’ i din podcast-app.

FYR FYRET

Der er store besparelser at opnå ved at ombygge og opdatere DSB’s eksisterende IC4-tog, så energien udnyttes mest effektivt. Ved at ændre rørføringen og ombygge togets varmesystem kan DSB nu bruge motorvarmen frem for de indbyggede dieselfyr til at opvarme togets vogne og i runde tal spare cirka 550 ton CO2 om året. Desuden sørger en ny software-opdatering for, at tre ud af togets fire motorer automatisk slukker efter seks minutters tomgang, hvilket vil spare over 400.000 liter diesel om året, svarende til cirka 1.000 ton CO2. Alt i alt forventer DSB en årlig besparelse på knap 2.000 ton CO2 de sidste år, IC4’erne skal køre i Danmark. Det er planen, at IC4 skal udfases fra år 2027.

VIDSTE DU, AT …

DSB siden 2022 har betalt for plantning af over 200.000 træer i Danmark via et samarbejde med Klimaskovfonden. Pengene betaler DSB som et klimabidrag for de registrerede solgte erhvervsrejser, hvor der bliver betalt et bidrag til Klimaskovfonden svarende til rejsens CO2-udledning, hvilket beløber sig til 250 kroner pr. ton CO2. For årene 2022 og 2023 har DSB således i alt givet over 3,5 millioner kroner til plantning af ny skov langs togstrækninger over hele landet. 

Snavs, støv og insekter sætter sig fast på togets ydre, når det ruller gennem landskabet. Men DSB sørger løbende for, at toget bliver holdt rent. Tag med på 4 stop gennem vaskehallen, og kom klogere ud på den anden side.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

1. FRI BANE?

Et stop and go-signal viser rødt, hvis vaskehallen ikke er klar til vask, eller hvis sporet ikke er frit. Hvis signalet lyser grønt, vælger lokomotivføreren på betjeningspulten, hvilken slags tog der skal vaskes. Porten åbner, og lokomotivføreren kan køre toget langsomt frem.

2. SÆBE PÅ

Der bliver påført enten et surt eller basisk vaskemiddel. Der skiftes mellem syre og base ugentligt for at sørge for, at man får fjernet både små rustpartikler og almindeligt snavs. Alt vaskemiddel, DSB anvender, er svanemærket. Et undervognsspul monteret på dyser imellem køreskinnerne renser underneden. Det kan også bruges til afisning, hvis der bruges varmt vand.

DET RENE VAND

Togene bliver vasket mindst en gang hvert andet døgn, og DSB har i alt 12 vaskeanlæg rundtomkring i landet, blandt andet i Kastrup, Fredericia og Aarhus, nogle udendørs, andre i haller. Anlæggene bruger så meget regnvand og genanvendt spildevand som muligt. Generelt genanvendes cirka 75 procent af vandet, mens tallet i Kastrup og Næstved ligger på 90 procent, fordi vandet her bliver biologisk renset i såkaldte bio-brønde, som er tanke, hvor mikroorganismer kan fæstne sig på plast- eller skumelementer med stor overflade, og hvor vandet iltes, inden det ledes videre til en pumpebrønd, hvor det er klar til at blive brugt i de forskellige vaskeprocesser.

3. SKRUB, SKRUB, SKRUB 

Roterende børster fjerner mekanisk snavs og belægninger fra togets sider, taget, bagenden og fronten. Antallet og placeringen af de enkelte børster afgøres af, hvilket tog der bliver vasket.

Til dobbeltdækkervogne sidder der en børste højt oppe i vaskehallen, der kan vaske taget. En togvask tager mellem tre og 20 minutter, afhængigt af togets længde. Toget kører 20 meter i minuttet. Stop and go-signaler ved siden af sporet fortæller lokomotivføreren, hvor toget skal standse undervejs.

4. FØNTØRRING 

Tørrehjælp – et kemisk produkt, der får vandet til at samle sig i dråber – påsprøjtes. Tørrehjælpen gør det nemmere for de op til otte kraftige blæsere at blæse vandet væk. Vandet løber ned i tanke, hvor sand og små sten bundfælder sig, inden det bliver hentet af en slamsuger. Det resterende vand bliver genanvendt. Til sidst bliver toget kørt ud, rent og køreklart.

36-årige Mick Kaae Møller er afdelingschef i Materielteknik Vest i DSB og har været med til at sænke IC4-togenes klimaaftryk.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Bjarke Ørsted

Hvordan kom du til DSB?

”Jeg arbejdede som maskinmester på større passagerskibe, der sejlede til Norge, blandt andet til Bergen. Efter fire år til søs og med et barn på vej kunne jeg mærke et behov for at komme i land, og så faldt valget på tog. De tekniske systemer på tog minder meget om dem på skibe, så det var meget nærliggende. I 2016 så jeg, at DSB havde slået en stilling op som komponentansvarlig for motorerne. Den stilling havde jeg i halvandet år, indtil der blev en stilling ledig på IC4 som materielansvarlig. Det syntes jeg lød spændende, da man ikke kun har ansvaret for motorerne, men også for alle tekniske installationer, sikkerheden i toget, sikkerheden på selve toget og udviklingen af toget.” 

Det er dig og dine kolleger, der har fundet på en ny løsning, der skal sænke CO2-udledningen på IC4-togene …

”Siden jeg startede med at arbejde på IC4-tog, har jeg arbejdet benhårdt for, at klimakomforten skulle blive bedre. Vi er lykkedes med det trin for trin, og senest har vi ombygget togets varmesystem, så vi kan bruge varmen fra motorerne til at opvarme togets vogne. Før var vi afhængige af dieselfyr, nu bruger vi primært motorvarmen. Vi har ikke som sådan fundet på det, mange forskellige transportmidler genanvender varme. Blandt andet skibe og biler, men også andre togtyper som IC3. DSB sparer cirka 550 ton CO2 om året ved at bruge motorvarme. Vi har også udviklet en softwareopdatering, der sørger for, at tre ud af togets fire motorer automatisk slukker efter seks minutters tomgang. Ved at gøre det sparer DSB over 400.000 liter diesel om året, hvilket svarer til cirka 1.000 ton CO2.”

Og nu har du fået en ny stilling …

”Jeg er blevet afdelingschef for materielteknik. Det er en administrativ stilling, men jeg har stadig meget kontakt med driften.” 

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

”Jeg kan godt lide at cykle og deltager også i væddeløb inden for cykling, særligt gravel-cykling, som er en kombination af landevejscykling og mountainbike, hvor man både kører på asfalt og grusveje. Sidste år deltog jeg i et løb under UCI Gravel World Series – hvor både professionelle og amatører kan deltage – i Halmstad i Sverige. Og så kan jeg selvfølgelig godt lide at bruge tid sammen med min familie.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

CHRISTOFFER LYDER
25 år, rejseguide, Nyborg Station

I aften skal jeg af sted på firmatur til Milano, bare en lang weekend med sightseeing. Søndag skal vi ind at se Inter, der spiller hjemme mod Napoli. Det bliver sjovt, men jeg går ikke supermeget op i italiensk fodbold.

Jeg er destinationschef hos de to ungdomsrejsebureauer DUF og Uptours og er af sted 7-8 måneder om året på vores destinationer Sunny Beach i Bulgarien, Magaluf på Mallorca og Ayia Napa på Cypern. Jeg arrangerer events og fester. Pool party om dagen, full moon party om aftenen.

Jeg elsker at give unge mennesker en oplevelse. I Danmark kan de måske være hæmmede, men der-nede får de nye venner og veninder og slår hovedet fra. Jeg elsker at se de mest generte ende med at slå sig løs og gøre noget fucked up – på den gode måde!

Uden for sæsonen rejser jeg selv – jeg har backpacket i Asien og Sydamerika – og indimellem kører jeg bus for min far. Han er afdelingschef for Vikingbus på Langeland og kører blandt andet med specialskolebørn. 

__________________________________

JEANNE BAU-MADSEN 
80 år, kandidat i pædagogik

Jeg hedder Jeanne, ligesom Jeanne d’Arc. Jeg har været i Odense til et møde, fordi foreningen, som jeg er næstformand for, har modtaget nogle EU-midler. Ret mange faktisk, men vi har også arbejdet for det.

Foreningen hedder Folkevirke, holder til i Kvindernes Bygning i København og arbejder for folkeoplysning. Den blev stiftet i 1943 af politikeren Bodil Koch, og tanken var, at kvinderne skulle væk fra kødgryderne – men vi har intet imod mænd, de er meget velkomne!

Som ung rejste jeg en årrække med min mand, der var civilingeniør, i Mellemøsten. Da vi kom hjem, fik jeg nogle vikarjobs og fandt ud af, at jeg kunne lide det og var god til det. Som 40-årig blev jeg uddannet skolelærer, og som 50-årig blev jeg cand.pæd. i historie. Jeg har to børn, syv børnebørn og et oldebarn. Men hvorfor skal alt det dog stå i dit blad?

__________________________________

MARIA CORYDON HELLBORN
28 år, skuespiller, Middelfart Station

Jeg er en del af ensemblet på Folketeatrets iscenesættelse af ’Skatteøen’ og såkaldt understudy for Szhirley, der spiller Mrs. Hawkins. Det vil sige, at jeg tager over, hvis hun bliver syg. I aften optræder vi på Musikteatret i Holstebro.

Min mand er også skuespiller, og han spiller i Aalborg i dag, så jeg har været forbi mine forældre i Middelfart og sætte vores datter af. De bor strategisk ret godt, når man bor i København og rejser rundt i landet og optræder.

Jeg blev uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia i 2017. Det var en dejlig tid. Skolen lå ned til vandet, huslejen var til at betale, og vi blev hurtigt venner på holdet. Skuespil er et lidt usikkert fag, men jeg kan godt lide variationen. Jeg har også sunget backing for Aqua gennem fire år. Den slags gad jeg godt lave mere af.

Her får du junis nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

GODE TIDER

I fjern- og regionaltogstrafikken opnåede DSB en kundepunktlighed på 78,5 procent i første kvartal af 2024. Ifølge kontraktmålet skal 75 procent af kunderne være fremme inden for tre minutter af planmæssig ankomst. Tallene skal ses i lyset af, at året startede med en snestorm, der påvirkede trafikken. I februar og marts har punktligheden i gennemsnit været over 80 procent – højere end samme måneder sidste år.

NYE TIDER

Fra 1. juni til og med 25. august er der ændrede tider og længere rejsetid mellem København, Slagelse og Odense på grund af sporfornyelse mellem Slagelse og Korsør. Ligeledes vil der fra 22. juni til og med 6. oktober i perioder blive indsat togbusser på hele eller dele af strækningen mellem Aarhus H og Aalborg på grund af sporfornyelse samt forberedelse til eldrift og – på dele af strækningen – højere hastighed mellem Langå og Aalborg.

Læs mere på dsb.dk/sporfornyelse

GØR DET NU!

I år er sidste chance for at få et rejsepas, som har gjort det nemt og billigt at komme rundt i Danmark siden sommeren 2020. Køb det på rejsepas.nu eller i RejseBillet-appen fra 4. juni, og få otte dages sammenhængende rejse overalt i landet i perioden 29. juni-11. august for 399 kroner, og hop frit på bus, tog, metro, lokalbaner og letbaner.

Fremtiden er elektrisk, og stadig flere tog kører med ledninger – som risikerer at falde ned af og til. Se, hvem lokomotivføreren ringer til, når toget ikke kan komme videre, og læs, hvordan de får det hele til at glide igen.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Jakob Wedendahl

1.

En køreledning er revet ned. Lokomotivføreren ringer til Banedanmark, som har arbejdskøretøjer placeret rundtom i landet, der hurtigt kan rykke ud. Til skader på kørestrømsanlægget bruges special-køretøjet MTW 100, som vejer 42,5 ton. 

2.

Bagefter ringer lokomotivføreren til DSB’s Drift-center Danmark på Københavns Hovedbanegård, som stopper togdriften på strækningen, laver en prognose for, hvornår trafikken kan genoptages, og informerer DSB’s personale og kunderne om ændringerne. Det tager typisk 5-24 timer fra nedrivningstidspunktet, til en køreledning igen er oppe. Hvis nedrivningen er omfattende – for eksempel hvis køreledning og ophæng er filtret sammen og ødelagt, eller køreledningen er filtret ind i toget – bliver sporet lukket i begge retninger.  

3.

Den første kørestrøms-tekniker ankommer inden for en time og jorder* køreledningsanlægget, så ingen kommer til skade. Indtil anlægget er jordet, må passagererne ikke forlade toget, da de risikerer at få stød.

4.

Toget bliver kørt væk, og de nedrevne køreledninger fjernes fra sporet. Ligger der mange meter køreledning på skinnerne, bliver den klippet i mindre stykker og hentet senere.

5.

Teknikerne sætter køreledningen fast igen fra specialkøretøjets arbejdsplatform, som kan køre op, ned og til siderne. Under platformen er der et rum, hvor reservedele og værktøj ligger, samt en førerplads, hvorfra køretøjet styres. Hvis udhængene, som ledningerne hænger i, også er blevet revet ned, skal de også sættes fast igen.

FØLG STRØMMEN

Laserscannere placeret på broer rundtom i landet overvåger togenes strømaftagere, som sørger for forbindelsen mellem toget og køreledningerne. Når skader opdages, får Banedanmark og DSB besked, og det besluttes, om skaden kræver øjeblikkelig handling eller kan vente til togets næste værkstedsbesøg. De mest almindelige årsager til nedrevne køreledninger er defekte strømaftagere, slitage på køreledningsanlægget, løse presenninger og stropper på godstog samt stormvejr og hærværk.

Kilde: Banedanmark, DSB Driftcenter Danmark

 

På klargøringscentret KGC, der ligger langs skinnerne ved Dybbølsbro Station i København, arbejder 47-årige Carina Visholm-Nielsen som reparationshåndværker og vagthavende teamkoordinator.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg blev ringet op af en bekendt, der havde hørt, at jeg gik ledig som elektriker. I starten var jeg en smule skeptisk, da jeg ikke vidste, hvilke jobfunktioner en elektriker har i DSB. Men jeg var frisk på at tage en samtale om det. Jeg tror ikke, der er mange, der tænker over, hvor mange forskellige håndværksgrupper der arbejder på værkstederne, medmindre du er ansat i DSB. Jeg fik job som reparationshåndværker og har snart været her i 10 år. For to år siden blev jeg også teamkoordinator.”

Hvad går dit arbejde ud på? 

”Jeg har teamkoordinatorrollen hver ottende uge i dagvagten og på alle mine nattevagter. Her får jeg at vide, hvilke tog der skal tages ud til reparation, og laver reparationsordren på det. Det er også mig, der samarbejder med lokomotivførerne om, hvilke tog der skal ind først i værkstedet til reparation. Resten af tiden arbejder jeg som reparationshåndværker, primært med IC3-tog, hvor jeg reparerer motorer, elektriske anlæg og alle mulige andre fejl på toget. Vi er et lille værksted og arbejder i små hold på 3-4 personer, så vi skal have en fornemmelse for det hele. Vi får interne kurser i næsten alle moduler, der er på toget, såsom varme og ventilation, klimasystem og bremser. Jeg tror heller ikke, at alle, der kører i tog, tænker over, at der ligger komponenter, computere og alle mulige ting og sager inde bag næsten alle vægge og lofter. Når man skiller et tog helt ad, ser det sjovt ud.”

Du har flest mandlige kolleger – hvordan er det? 

”Hyggeligt! Mine kolleger er virkelig søde. Vi er fire kvinder på værkstedet nu, men jeg er den eneste kvindelige håndværker ud af 26. Jeg tror, at det kan afskrække, at det udefra kan ligne et fag med mange tunge løft, men vi har en del hjælpemidler. På værkstedet har vi for eksempel en loftmonteret kran, der kan løfte klimaanlægget, som sidder på toget. Vi har også forskellige løfteborde, og så kan vi løfte toget på samme måde, som man gør med biler. Jeg synes, at flere kvinder skal søge herind og få en hverdag, hvor man har mulighed for at løse mange forskellige opgaver.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har to små børn, så vi kommer en del på legepladsen og i zoologisk have. Derudover kan jeg godt lide at tage på kurser gennem min fagforening, de har tit nogle fede kurser, og det har DSB også. Jeg har lige været på et dørkursus, da vi af sikkerhedsmæssige årsager skal have et certifikat på, at vi kan reparere dørene. Det foregik over to dage i Fredericia og var virkelig hyggeligt. Jeg har også været på kursus for at lære at undervise, og i dag underviser jeg blandt andet mine kolleger i el og sikkerhed.”

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

SHARNITA JEGANATHAN
22 år, receptionistelev, Middelfart Station

Jeg er på vej til Aalborg for at besøge en veninde. Det er fredag, så vi tager nok ud og får nogle drinks og noget god mad – Aalborg er en dejlig by. Det er to år siden, jeg sidst var oppe at besøge hende. Hun studerer jura og vil være advokat. Selv er jeg i gang med at uddanne mig til receptionist.

Jeg er meget serviceminded, kan godt lide at arbejde på hotel og har været hos Comwell både i Middelfart og Aarhus. Snart flytter jeg til London, jeg skal i praktik på et Ibis-­hotel ved Wembley. Jeg så stillingsopslaget på Facebook og tog spontant til jobsamtale. De var ret imponerede over, at jeg var kommet hele vejen fra Danmark. 

Senere vil jeg måske uddanne mig til serviceøkonom og arbejde på et rejsebureau. Jeg vil gerne se hele verden, startende med Asien.

__________________________________

KENNETH BARFOD 
42 år, skiltetekniker, Nyborg Station

Jeg er her på stationen sammen med min kone Kaya for at hente mine to børn fra første ægteskab, der er på vej fra deres mor på Bogø. Vi skal hjem og slappe af, spise hjemmelavede burgere og fredagsslik. Måske vi sætter en film på.

Kaya og jeg forelskede os i en gård i Mesinge ved Kerteminde, som vi lige har overtaget. Området er kendt for kirsebær, og vi er i gang med at starte en plantage op. Vi skal have pluk selv og med tiden også en gårdbutik. 

Jeg vidste ikke noget om gartneri, så det var helt forfra. Jeg har mest brugt nettet til at lære, hvordan man gør. Google og YouTube er gode arbejdsredskaber. Jeg overvejer også at starte op igen deltid som skiltetekniker – man bliver lidt kuk af at gå for meget alene. Der er masser af skiltevirksomheder på Fyn, så jeg er ikke bekymret.

__________________________________

REBECCA DRUD
16 år, frisørelev, Odense Station

Jeg bor med mine forældre i Stige – en forstad til Odense – og går på Syddansk Erhvervsskole for at blive frisør. Jeg havde fået læreplads hos en frisør i Odense, hvor jeg havde hjulpet til nogle måneder, men den dag jeg skulle begynde som elev, fik jeg en besked om, at de alligevel ikke havde råd. Og jeg var endda blevet advaret om, at frisøren havde lavet det nummer før.

Dagen efter slog min kæreste op med mig. Det var en dårlig uge, men det gjorde, at jeg begyndte at snakke meget med Patricia, en veninde fra skolen, der var droppet ud og var i tvivl om, hvad hun skulle. Held i uheld, kan man sige. Jeg er faktisk på vej til Slagelse for at besøge hende. Vi tager nok i byen, det gør vi altid, men jeg har aldrig været i byen i Slagelse.

Jeg vil gerne være elev hos en frisør i Ringe, som jeg er blevet anbefalet gennem skolen. Jeg har også kigget på deres Instagram og kan godt lide deres koncept. Nu skal jeg bare have skrevet en rigtig god ansøgning.

Her får du majs nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

BRUNIFORMER

For 50 år siden fik DSB’s personale nye uniformer, der skulle signalere en moderne, kundeorienteret virksomhed. Passagererne skulle også mærke bedre service med ensartet skiltning på stationerne og en forbedret komfort. Personvognene blev ændret fra ottepersoners kupeer med røde plastiksæder til sekspersoners kupeer med brunt uldstof. Rejs med tilbage på Danmarks Jernbanemuseum i Odense, hvor du også kan opleve en af tidens vogne med typisk rejseudstyr for unge, der fra 1972 kunne tage på interrail.

50 ÅR TIL TIDEN

26. maj 1974 indførte DSB en ny køreplan kaldet K74, hvor InterCity-togene afgik på samme tidspunkter hver time. Det kan lyde som en mindre ting, men det gjorde det markant lettere at navigere efter togtiderne. Nyindrettet materiel og nye færger blev også en del af den samlede storstilede satsning. Samme dag som den nye køreplan blev indført, afgik det første tog fra København mod Hamborg-Köln-Stuttgart. DSB’s InterCity-tog kører som bekendt stadig med faste togtider her 50 år senere.

VIDSTE DU, AT …

S-toget har 90-års fødselsdag i år. Gennem hele sin levetid har S-toget været 100 procent elektrisk og været rygraden i den kollektive trafik i København.

BRANDNYT

DSB bliver opfattet som et mere bæredygtigt brand end for et år siden. På Sustainable Brand Index 2024, der blev offentliggjort i marts, er DSB placeret som nummer 24 – et hop på 18 pladser i forhold til 2023, hvor DSB var placeret som nummer 42. Nummer 1 på listen er varemærket Änglamark.

FACELIFT

86 millioner Christiansborg-kroner skal give kunder, der benytter stationerne i Hjørring, Hobro, Langå samt Nørrebro og Vesterport Station, en bedre oplevelse. De politiske partier bag Infrastrukturplan 2035 har godkendt DSB’s indstilling af en række projekter, der skal give de slidte stationer et løft. 

Læs mere om projektet på trm.dk