Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
LUISA GALLO
24, radiolog, Holte Station
Jeg er argentiner, men besluttede mig for at prøve noget nyt. Og fordi min bror allerede var i Danmark, flyttede jeg hertil. Jeg har både argentinsk og italiensk pas og kan derfor frit opholde mig i Europa. Danmark er det første land, jeg besøger, og jeg har været her siden december. Jeg er vild med det, selv om her er koldt. Folk er søde, og det er let at få venner.
Jeg bor på Nørrebro og arbejder i en kaffevogn her i Holte og laver også noget rengøring for private. På mandag flyver jeg til Siracusa på Sicilien for at mødes med min bror og en af hans venner.
Jeg blev uddannet radiolog i Buenos Aires, men tre uger efter jeg havde fået min eksamen, besluttede jeg mig for, at det arbejde gad jeg ikke. Jeg har syet noget badetøj og lingeri og lavet mit eget mærke, men satte det på pause, fordi jeg havde brug for penge. Det kunne være fedt at arbejde med mode, men jeg får tit nye indfald. Man kunne jo også rejse noget mere. Se Thailand. Eller Australien.
__________________________________
FLEMMING MATHIESEN
85, pensionist, Lyngby Station
I dag er det årsdagen for den tyske besættelse. En af mine første erindringer er de tyske flyvere, der kommer lavt ind over Frederiksberg. Det gjorde indtryk. Jeg var tre år gammel.
Jeg kunne så godt lide at arbejde, at jeg først trak mig tilbage som 80-årig. Jeg har været selvstændig det meste af mit liv og havde blandt andet en virksomhed i Glostrup, der byggede maskiner, der kunne producere tryktaster. Det var en god forretning i 80’erne, da der kom mange computere fra Japan, der skulle have skiftet tastatur til latinske bogstaver.
Jeg er på vej hjem fra Charlottenlund, hvor jeg har babysittet hunde for mine børnebørn. Det er ikke det værste sted at gå en tur langs vandet og måske svinge inden om Skovshoved Havn og få en øl. Jeg har også oldebørn – sikke et gammelt røvhul, hvad? Men jeg håber på at blive 100 år. Det er så pisseinteressant alt sammen. Der sker noget hver dag.
__________________________________
SIMONE SEBERG
24, studerende, Hillerød Station
Jeg har på gåben været henne at blive coronatestet og krydsede gennem stationen. Jeg blev testet, fordi jeg snart skal til Padborg til min morfars begravelse. Han var gammel og havde sklerose og kunne færre og færre ting. Det var dér, hvor jeg næsten gik og håbede, han snart ville få fred.
Jeg læser matematik på Københavns Universitet på andet år. Jeg har også gået på lærerseminariet, men fandt ud af, at jeg hellere ville være gymnasielærer end skolelærer. Hellere have studerende end elever. Og det kræver en kandidatgrad. Jeg har vidst, at jeg ville undervise, siden 3. klasse, hvor jeg en dag faldt over ordet seminarieadjunkt i en ordbog og fik at vide, at det er en person, der uddanner lærere. Det lyder sejt, tænkte jeg.
Nu er jeg på vej hjem til Hillerød Hospital, hvor jeg bor i en lægebolig sammen med min eksforlovede. Vi slog op i fredags – ja, mit liv går pissefedt. Nu kommer jeg nok til at flytte tættere på universitetet.
