Indlæg

Bro-kvarter

De fleste af os drøner over Storebælt uden at tænke videre over det – eller over at det i dag tager under 15 minutter at krydse Storebælt, mens det før broen tog en time. Her kan du nærstudere byggeriet, der for et kvart århundrede siden bandt landet sammen på en helt ny måde.
Tekst:Esben VestergaardIllustration:Rasmus Buhl

HØJERE, VILDERE

I år er det 25 år siden, den første bil kørte over Storebæltsbroen. Året forinden åbnede jernbanen på samme strækning, 1. juni 1997. Storebæltsbroen er med spændet på 1.624 meter mellem de to tårne, også kaldet pyloner, verdens femtelængste hængebro. Væsentligt længere end for eksempel Golden Gate Bridge i San Francisco. Der var over 4.000 ingeniører, håndværkere og specialarbejdere med til byggeriet, da det var på sit højeste i starten af 90’erne. På det højeste punkt måler broen 254 meter, hvilket er næsten lige så højt som Eiffeltårnet i Paris og syv gange så højt som Rundetårn.

TUNNELSYN

Hele jernbanestrækningen er 18.570 meter. Forbindelsen kostede 21,4 milliarder at bygge, hvilket svarer til 41,5 milliarder i dag. DSB måtte i starten indsætte busser over Storebælt, fordi nogle var nervøse for at skulle med tog ned i tunnelen. Siden åbningen er antallet af passager- og godstog fordoblet. I alt passerede 13.264.884 personbiler, lastbiler, busser og motorcykler broen i 2022. Det svarer til over 36.000 køretøjer i døgnet.

KLAR TIL FART

I påsken 2016 testede man om natten Storebælts jernbane med 235,8 km/t (ny rekord i Danmark). Hensigten var at teste, om køreledningsanlægget kunne håndtere den høje fart. Normalt køres der med en hastighed på 140 km/t og en sikkerhedsafstand på 3.600 meter til det næste tog. I visse tilfælde køres der 180 km/t gennem tunnelen, hvor sikkerhedsafstanden er 5.200 meter.

MIDTPUNKT

Mellem Fyn og Sjælland ligger Sprogø, hvor tunnel og bro mødes. Her gødes jorden ikke, og der er udsat får og kreaturer til at holde buske og vegetation nede i det natur­beskyttede område. Efter aftale med VeteranHaven i 2017 passer og plejer danske veteraner øens fredede bygninger. Før byggeriet var den ubeboede ø knap 40 hektar stor, men overskydende jord blev brugt til at udvide øens areal, så den i dag er fire gange så stor. Sprogøs måske mest kendte bygning er et gammelt pigehjem, hvor unge piger i årene 1923-61 blev anbragt, hvis de blev gravide uden for ægteskab eller på anden måde ikke passede ind i tidens normer.

VEJR AT BEMÆRKE

Temperaturen på skinnerne blev tidligere overvåget manuelt, men siden 2022 sker det via fjernovervågning. Der er opsat temperaturmålere de steder, hvor der kan være store udsving. Hvis skinnetemperaturen overstiger 40 grader, bliver der automatisk udsendt en sms til varmevagten, som kører ud for at inspicere dem. På de varmeste dage kan DSB højst køre 80 km/t.

TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN

Sprogø er kendt for sit rige dyreliv, der blandt andet omfatter grønbroget tudse og split-terne, en sjælden fugleart, der yngler på øen. I alt er der registreret 50 forskellige fuglearter på Sprogø. I områder omkring broen kan man ikke fiske med trawl, og derfor har torsk, muslinger og andre fisk og bunddyr i dag bedre mulighed for at finde føde end inden byggeriet. Om vinteren kan man være heldig at se havørnen i området. Også sælen kan man spotte nord for Sprogø.

UNDER OVERFLADEN

En del af jernbanestrækningen er den 8.067 meter lange øst-tunnel, som består af to adskilte tunnelrør med et spor i hver. De to rør måler 7,7 meter i diameter. Der findes i hvert rør 31 tværtunneler, som fungerer som flugtveje. Det laveste punkt i tunnelen ligger 75 meter under havoverfladen. Der blevanvendt 205.000 kubikmeter beton samt 19.000 tons armeringsstål til tunnelen.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Lykketræf

60-årige Lykke Panduro Hess har som produk­tionsleder for 57 medarbejdere ansvaret for, at alle processer og procedurer bliver overholdt i klargøringen af tog.
Tekst:Esben VestergaardFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du ind i DSB?

”Jeg er udlært i Magasin og har altid elsket relationer og kontakt. Efter nogle år i Magasin måtte jeg lige ud og mærke den virkelige verden, inden jeg ville vende tilbage. Så jeg begyndte lidt tilfældigt som togstewardesse i 1987. Det var en anden tid, hvor salget foregik fra en kiosk i toget. Især fredag eftermiddag med mange rejsende soldater var noget særligt. Dengang var vi provisionslønnede, og soldaterne var meget tørstige. Så når jeg var på arbejde, skulle der laves noget. Jeg er opdraget med, at jo mere jeg kunne lange over disken, jo mere kunne jeg tjene. På sådan en fredagstur fra København til Frederikshavn kunne jeg faktisk sælge for ret store beløb. Og lige siden har jeg været i DSB i forskellige funktioner.” 

Hvis ikke du var i DSB, hvad havde du så lavet? 

”Et svært spørgsmål, men jeg havde nok været guide. Ikke i en storby, men jeg elsker at vandre i bjergene. Jeg bliver helt bjergtaget, når jeg oplever roen i bjergene. Et af de højeste bjerge, jeg har besteget, er Kala Patthar i Nepal med cirka 5.600 højdemeter, hvor jeg måtte kravle op til sidst, fordi der lå store, løse sten på toppen. Jeg har også været på Kilimanjaro i Tanzania, som er lidt af en luksus med relativt gode stier hele vejen op. Jeg har ofte rejst alene. Det tiltaler mig, da jeg jo i dagligdagen er på og taler rigtig meget.”

Hvad laver en kongelig togfører? 

”Jeg er togfører på Den Kongelige Salonvogn og sørger for, at dronningen får lidt at spise og drikke, når hun er på tur. Jeg har stor respekt for dronningen, hun er fantastisk dygtig. Tidligere kørte vi også med prinsgemalen, og han havde ofte gæster med. Tit var det jagtselskaber i Jylland, og den del af jobbet værdsatte jeg utrolig meget. Hvis jeg bliver ringet op, skal jeg smide alt, hvad jeg har i hænderne, og være klar til at køre. Jeg er utrolig stolt over den funktion.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Uha, alt muligt. Jeg er meget aktiv og har tidligere brugt mange timer på at løbe. Blandt andet har jeg gennemført 36 maratoner i Nepal, Kina, Indien og rundtomkring i Europa. Det vildeste, jeg har prøvet, er Swiss Alpine, som er et ekstremløb på 78 kilometer i Alperne. Jeg er ikke konkurrencemenneske som sådan, men man skal ikke sige til mig, at jeg ikke kan klare opgaven. Det motiverer mig bare. Jeg har altid sat mig nogle sjove mål. Jo mere fjollet, jo bedre. Men jeg kan ikke længere holde til at løbe de lange distancer, så jeg har lært at ro kajak i stedet, da jeg stadig har brug for udfordringerne.”

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

FELINE CHRISTENSEN
24 år, lærerstuderende, Vejle Station

Jeg venter på toget til Aarhus for at se den nye Barbie-film. Jeg skal se den sammen med min barndomsveninde. Vi har gået i folkeskole sammen, og vi legede rigtig meget med Barbiedukker. Faktisk til vi blev ret store, fordi vi var så begejstrede for hele det univers. Det var det her med, at Barbie kan alt. Hun var en kvindelig rollemodel, og der var noget girl power over hende. 

Jeg bliver færdig som lærer til januar og skal undervise i dansk, kristendom og historie. Jeg har altid syntes, det var enormt spændende at arbejde med mennesker. 

Da jeg var lidt yngre, var jeg med i et ungdomsparti, men de senere år har jeg kun været studenterpolitisk aktiv. Faktisk har jeg været næstforperson for de lærerstuderende på landsplan, og generelt har jeg en stor politisk interesse. 

Jeg kan rigtig godt lide naturen og at gå ture, men jeg er ikke en, der sover udenfor. Jeg har så fundet en kæreste, der både fisker og går på jagt. Han har været god til at tage mig med.

__________________________________

RITA BROK
82 år, pensionist, Vejle Station

Inden jeg gik på pension, underviste jeg i matematik og billedkunst. Jeg har været lærer i over 40 år. Først på en lillebitte landsbyskole, senere på en efterskole og en folkeskole i Rask Mølle. Det kom til at fylde rigtig meget i mit liv, for det er fantastisk at se, hvordan børn kan udvikle sig, og hvad de kan lære, når man har dem fra 1. til 9. klasse.

Selv gik jeg på pigeskole i Vejle. Jeg var meget glad for at gå i skole. Det faldt mig nemt. Dengang skulle man bestå en prøve efter 5. klasse for at komme videre i mellemskolen og realen. Over halvdelen af min klasse bestod ikke. Mange af dem kom på Dandy, altså Dansk Tyggegummi Fabrik, i Vejle i stedet for. 

Da jeg var barn, var der ikke noget at lave i Vejle. Mit liv var bøger. Jeg læste altid. Først læste jeg alt, der var på børnebiblioteket, også det norske og det svenske. Da der ikke var flere bøger tilbage, fik jeg langt om længe lov til at gå op på voksenbiblioteket. 

Til september skal jeg til Dolomitterne for at vandre sammen med min mand og en gammel kollega. Livet er fantastisk. Jeg er jo så gammel, at jeg kan sige, at jeg har levet et godt liv.

__________________________________

RENÉ EKKELUND JØRGENSEN
40 år, tatovør, Aarhus Hovedbanegård

Jeg går lidt rundt her på banegården, mens jeg venter på min kæreste. Hun er ved at få lavet negle. 

I dag har jeg fri, men normalt arbejder jeg i en tattoo shop. Og så er jeg frivillig på Det Blå Sted i Aarhus, hvor vi kører mad ud til blandt andre narkomaner og udsatte unge.

Siden jeg var 17 år gammel, har jeg villet være tatovør. Jeg havde fået en tatovering, en sol, der var meget, meget dårligt lavet. Jeg tænkte, at det kunne jeg godt gøre bedre. Og så begyndte jeg at tegne. Det endte med, at jeg bestilte noget udstyr, og så gik jeg i gang med at øve mig i at lave tribals på min storebror.

Jeg fik min første ansigtstatovering, da jeg var i tyverne. Det var et nital under øjet, og det stod for, at jeg har ni liv. Og at jeg allerede har brugt en del af dem. Jeg har levet lidt i farezonen, da jeg var yngre. Da mine ansigtstatoveringer blev lidt vildere, kunne folk godt tro, at jeg var lidt af en farlig fyr. Men jeg sørger altid bare for at smile meget til folk.   

Når jeg har fri fra arbejde, elsker jeg at vandre i naturen og at hygge med mine tre piger, min kæreste og hendes børn. Vi har lige været i Blokhus for at se sandslotte og skulpturer, der var bygget efter H.C. Andersens eventyr.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

September på skinner

Her får du septembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

MAD MED FART PÅ

Mad fra 16 maduniverser og op mod 100 forskellige retter fra ét og samme køkken. Det er, hvad DSB’s kunder kan se frem til på Roskilde Station fra oktober måned, hvor restaurant- og takeaway-kæden Noahs flytter ind. DSB og Noahs har indgået en aftale om at åbne den første af potentielt 10-15 restauranter rundtomkring på stationer i landet. Maden kan du bestille via skærme på stationen eller gennem mobilappen eller leveringsplatforme, mens du sidder i toget og nærmer dig stationen. Maden leveres direkte til en afhentningsboks i restauranten inden for 13 minutter, og du kan enten spise den på stedet ved højborde eller tage den med videre.

SOLEKLART

Over 1.500 kvadratmeter solceller sættes til efteråret op på Høje-Taastrup Station, hvor de forventes at dække omkring 50 procent af stationens strømforbrug. Tiltaget er det første af flere forventede nye solcelleanlæg på DSB’s stationer, der skal mindske CO2-udledningen og spare DSB penge. Over en periode på otte til 10 år, vurderes det, vil anlægget kunne tjene sig selv hjem, og i de perioder, hvor der produceres mere strøm, end stationen selv kan bruge, bliver overskudsstrømmen sendt ud i el-nettet, så andre kan have glæde af den.

LÆNGERE UD I LANDET

DSB og delebilsordningen GoMore har aftalt at lave et forsøg med at kombinere tog og bil, og resten af året vil det være muligt for togkunder at leje en af de to biler, der står på stationerne i Nyborg, Vejle og Kolding. Bilerne kan reserveres gennem GoMores hjemmeside eller app, og det er også via appen, at bilen kan åbnes, så rejsen kan fortsætte i bil. I perioden, hvor forsøget kører, vil der være to biler på hver station. Alle udlejninger skal ende på stationen, hvor turen begyndte. Der vil ikke blive sat erstatningsbiler, hvis de er udlejet i flere dage.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Gute reise!

Stigende efterspørgsel har fået DSB til at indsætte IC1-vogne fra slutningen af 70’erne på strækningen til Hamborg. Værsgo at træde om bord i fortidens fighter, som har fået en indvendig skønhedsoperation til glæde for de rejseglade.

HISTORIEN KORT 

DSB har oplevet enorm efterspørgsel på turen til Hamborg, hvorfor der er indsat IC1-vogne, mens der bliver produceret nye Talgo-vogne til strækningen.

Der er syv vogne med i alt 448-478 siddepladser, som alle er designet forskelligt. Dermed har DSB øget sin kapacitet med op mod 50 procent flere siddepladser. 

SOM I GAMLE DAGE

Alle symboler, signaler og skilte indvendigt er bevaret fra original stand. I nogle af vognene findes gammeldags kupeer med plads til 4-6 passa­gerer, afhængigt af om det er børne- eller familiezone.

DENGANG OG NU

Inden rygeloven i Danmark trådte i kraft, var rygezone og almindelig zone blot adskilt af to glasvægge – rygezonen var endda større end den almindelige. Service på 1. klasse er kun gældende i Danmark, da tysk personale opererer med andre sikkerhedsforhold. Vognene bliver vedligeholdt af Deutsche Bahn i Tyskland, mens klargøring i Danmark udføres af DSB.

DET LILLE HUS

Der er to toiletter i hver IC1-vogn, det vil sige 14 i alt. Til sammenligning har man kun haft fire i hele toget i de tidligere IC3-tog.

FEM HURTIGE OM IC1

Vognene er fra slutningen af 70’erne, mens det meste interiør blev moderniseret omkring 2008.

Trækkes af elektriske DSB Vectron-lokomotiver.

Der er dansk personale til og med Padborg, hvorefter Deutsche Bahn overtager med tysk personale til Hamborg.

Kører maksimalt 180 km/t.

Hver vogn vejer cirka 50 ton.

 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Thomas Nielsen

RODRIGUE ZONGO
26 år, tekniker, Næstved Station

Jeg er på Næstved Station med min kæreste, fordi hun skal have forlænget sit visum hos Udlændingestyrelsen. Hun er fra Kosovo, men har boet det meste af sit liv i Danmark. Jeg kommer selv fra Burkina Faso, men boede i Frankrig med min far og mine brødre, fra jeg var otte år. Egentlig skulle jeg bare have været her i et par dage, men jeg blev vild med København. Og min kæreste. Nu har jeg været her i tre år. 

Min kæreste vælger som regel mit tøj, haha. Om morgenen spørger jeg hende, hvad der passer godt sammen. Min stil har forandret sig meget, efter jeg mødte hende. Før gik jeg meget i tracksuits. 

Mit første indtryk af Danmark var bygningerne. Jeg kan virkelig godt lide deres konstruktioner. Folk er virkelig cool på deres cykler, og der er bare en anden livsstil. Jeg synes, de nordiske lande er noget særligt. Alting virker, ligesom.

Det meste af min familie bor stadigvæk i Afrika. Sidste sommer var jeg i Burkina Faso i tre uger for at besøge min mor. Jeg prøver at få hende herop på besøg, men det er svært at få visum. Det er okay, vi har jo telefoner, og det er nemt at holde kontakten. 

Min mor er sygeplejerske. Det har hun været i 20 år. Hun hjælper dem, der bor ude i landsbyerne, på en mobil klinik, hvor de kan komme og få behandling.

__________________________________

MARK O’NEILL
46 år, erhvervsassurandør, Vordingborg Station

Min kone og jeg er på vej mod Københavns Lufthavn. Vi skal til Kreta for at vandre og hygge os i ni dage. Efterhånden har vi vandret rigtig mange steder. Sidste år var vi på Mallorca, men vi har også rejst meget i USA. Det fedeste sted, jeg har vandret, er i de røde bjerge i Sedona i Arizona. Der er megaflot.  

Mit efternavn kommer fra min mors side af familien. Hun er fra en lille by uden for Dublin. Min far rejste fra Danmark til Irland for at arbejde som minkavler. Og så mødte han min mor, der arbejdede det samme sted, som han blev ansat. De flyttede sammen til Danmark og fik fire børn. Jeg er født og opvokset i Danmark, men de første mange år af mit liv tog vi til Irland hver sommer for at besøge vores familie derovre. 

Mine bedste barndomsminder fra Irland er at rende rundt med mine fætre og hygge og spille fodbold. Jeg kunne en lille smule engelsk, så jeg kunne gøre mig forståelig nok til at være med. De havde en helt anden fodboldstil, end jeg var vant til i Danmark. Det var sjovt at spille med sådan nogle tonsere. 

Til september rejser jeg til Irland igen sammen med syv andre mænd. Vi skal ud at sejle på Shannon River, og det bliver megafedt.

__________________________________

SALLY HANSEN
17 år, gymnasieelev, Nykøbing F. Station

Min kørelærer kommer og henter mig her på stationen lige om lidt. Jeg har taget fri fra skole for at kunne passe køretimen ind. Til daglig går jeg på Nykøbing Katedralskole, hvor jeg har en samfundsfaglig linje sammen med engelsk. Jeg er ikke så vild med de naturfaglige fag, og det andet passede også bedre til, hvad jeg gerne vil i fremtiden. 

Jeg drømmer om at blive advokat. Jeg har altid syntes, at det var spændende, det her med at sidde og skulle forsvare et andet menneske. Det har altid interesseret mig. Når jeg er færdig med gymnasiet, vil jeg gerne flytte til København og læse jura. 

Lige nu bor jeg hjemme hos min mor her i Nykøbing. Vi har boet her i godt seks år. Vi flyttede fra Køge, og til at starte med var jeg meget, meget ked af det. Det var en stor forandring, og jeg havde ikke lyst til at flytte. Nu er jeg glad for at bo her. Jeg har fået gode venner. 

Mine klassekammerater og jeg får læseferie lige om lidt, så lige nu er vi meget trætte og stressede og har ikke så meget overskud til at lave noget efter skole. Men normalt plejer vi bare at tage i fitness sammen, se fjernsyn eller tage hjem til hinanden, hvor vi er på vores telefoner og sidder og snakker. Ellers tager vi i byen på Kalas. Jeg er mest på dansegulvet.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Rejsegods: Merete Mærkedahl

Hvad har skuespiller Merete Mærkedahl altid med på rejsen?
Tekst:Louise Elly MeyerFoto:Henrik Petit

1.

”Hvis jeg skal ud at køre tog, har jeg altid min hovedpude med. De sidste 10 år har jeg været med i ’Badehotellet’ (serie på TV 2, red.), og de første år pendlede jeg mellem Aalborg og København, når vi skulle optage. Som regel husker jeg også min sovemaske, og jeg kan snildt sove i familiekupeen. Min far er lastbilchauffør, og vi kørte rigtig meget på ferie rundt i hele Europa, da jeg var barn. Selvom min far bare kører bil, så kører han, som om han har 30 tons med, og bremser helt stille og roligt op. Meget søvndyssende.” 

 2.

”Hvis man køber en af de der små yoghurter til togturen, knækker skeen sommetider, når man prøver at åbne indpakningen. Jeg er tit sulten, så jeg har altid min egen ske med i tasken. Jeg savner lidt spisevognen i toget. Det var rart, man altid lige kunne få et eller andet. Især på sådan en tur fra København til Aalborg.”

3.

”Jeg har altid min bæltetaske med mig, og i den ligger min telefon, alle mine kort og en kuglepen. Når jeg kører i tog, kan jeg godt lide at falde i snak med folk. Og dér er det rart at have noget at skrive med. For så kan man skrive en adresse eller et telefonnummer ned, hvis man gerne vil mødes igen. Og løse en krydsogtværs.”

Merete Mærkedahl, 41 år, er skuespiller og aktuel i Cirkusrevyen, der spiller frem til 27. august. 

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Sommeren på skinner

Her får du sommerens nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

BAG OM BANEGÅRDEN

Over sommeren kan du sammen med AarhusGuiderne blive taget med på rejse gennem Aarhus Hovedbanegård og se og høre de arkitektoniske detaljer om banegårdsbygningen, tegnet af K.T. Seest og opført i 1929. Vidste du for eksempel, at vandrehallen er inspireret af græsk tempelarkitektur, eller har du lagt mærke til PH-lysekronerne i forhallen? Hør om, hvordan jernbanen kom til Aarhus i 1862, og få mulighed for at komme rundt i krinkelkrogene, hvor du normalt ikke har adgang, for eksempel balkonen med udsigt over banegårdshallen. 

Kontakt AarhusGuiderne, og bestil en gruppetur i sommerferien, eller vent til efteråret, hvor der vil være månedlige rundvisninger.

STRØMMEN ER DRØMMEN

DSB og togproducenten Alstom er nu så langt i designprocessen af de nye IC5-tog, at DSB har modtaget en 1:1-model af det nye tog. En af hovedprioriteterne i designet har været at sikre komfortable siddepladser og en indretning, som gør det muligt både at arbejde og slappe af undervejs på rejsen. Derfor vil der være god bordplads, stolene kan lænes tilbage, og sæderne har individuelle armlæn, læselys og strømudtag. DSB modtager 100 elektriske IC5-togsæt fra Alstom fra 2025 og frem til 2029.  

SKOV-ARBEJDE

Hver gang DSB sælger en erhvervsrejse gennem DSB’s erhvervsportal, bliver der givet et bidrag til Klimaskovfondens arbejde, der svarer til de registrerede rejsers CO2-udledning. For 2022 blev det til 1.902.553 kroner, der ender som 220.696 m2 skov. Således bidrager DSB blandt andet til skov i Næstved, Vordingborg og Randers. Klima­skovfonden er oprettet af Folketinget med det formål at rejse mere skov i
Danmark, der kan bidrage til CO2-reduktioner.

AUTOMATISK FREMTID

DSB har sendt næste genera­tions S-tog i udbud. De bliver fuldautomatiske, hvilket betyder, at de kommer til at køre uden fører, ligesom vi kender det fra den københavnske metro. De første førerløse S-tog skal i test fra 2028, og fra 2029 vil linje F mellem Ny Ellebjerg og Hellerup efter planen være den første strækning med fuldautomatisk S-togsdrift. Fremtidens S-bane skal understøtte mere trængsel i hovedstadsområdet i de kommende år. Flere S-tog i timen, S-tog hele vejen til Roskilde og bedre samspil med andre transportformer såsom cykel, bil og bus skal være med til at få flere over i den kollektive trafik.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Hvad siger de?

Hunde, grise og halve englændere. I DSB benyttes mange udtryk, som kan give anledning til misforståelser og forvirring blandt uindviede. Så læs denne parlør, og bliv klar til at udveksle slang og fagtermer med folk fra banens verden.
Tekst:Esben VestergaardIllustration:Rasmus Bühl

BLØP-BLØP 

blev officielt indført i IC3-togets testprocedure efter et kursus, hvor kursuslederen sagde: ”Afbryd den kontakt, der får toget til at sige bløp-bløp”, da han ikke kunne huske navnet. Bruges om en hovedafbryder til batterierne i IC3-toget.

BADEKAR

er en fordybning i togets tag, hvori klimaanlægget er monteret.

SPORHALE

kaldes et spor, der ender blindt, og som oftest bruges til parkering af tog.

EN HUND

er en hæmsko, der lægges under hjul for at forhindre, at et køretøj kan komme i bevægelse.

SOLKURVER

er et andet begreb for varme skinner, der bliver buede.

EN STATIONSBETJENT 

er ikke en betjent, men en slags vicevært, der sørger for, at stationen er pæn og ren – eller en medarbejder beskæftiget med blandt andet togklargøring og rangering.

FALSK BESÆTTELSE

siges, når der ikke kan stilles signal, fordi sikkerhedssystemet tror, der holder noget efter signalet på sporet. Forekommer ofte på grund af spåner eller kabel- og skinnebrud.

EN TOGFØRER

er – for nu at tage en af de mest gængse forvekslinger – ikke personen, der kører toget, men den, som fløjter afgang, foretager billetkontrol og leder resten af togpersonalet. Udtrykket kommer fra det tyske ’Zugführer’.

TABE DØDMANDEN

Lokomotivføreren skal løbende under kørslen aktivere en såkaldt dødmandspedal. Hvis lokomotivføreren på grund af et ildebefindende eller uopmærksomhed holder op med det og derved ’taber dødmanden’, tømmes bremseledningen for luft, hvorved toget bremser.

ENGLÆNDER

er et dobbelt sporskifte i et sporkryds, hvor toget kan dreje i alle retninger. En halv englænder er et sporkryds, hvor toget kun kan dreje af i den ene retning.

SABELGREB

er en populær betegnelse for bremseomstilleren, der bruges til at vælge bremseart eller frakoble bremsen på et køretøj. Den har form som en sabel.

EN GRIS

er en rangermaskine. Udtrykket stammer vist fra filmen ’Olsen-Banden på sporet’.

MADSEN-KASSEN 

er en klimadiagnoseboks, der viser status på klimaanlægget i et IC3-tog. Opkaldt efter en DSB-medarbejder, der var med til at designe og udvikle boksen.

DVÆRGEN

kaldes signalet, der officielt hedder et dværgsignal på grund af den lave højde.

PISANLÆG

er informationssystemet til passagerer, som dagligt tjekkes, da det er vigtigt i forhold til eventuel evakuering.

LASKEBRUD

lyder lidt som laksebrud, men har intet med fisk at gøre. Siges, når en del på en skinne er gået i stykker. Sker som regel et par gange om måneden.

BRÆKKET ARM

kan hurtigt give associationer til bilkørslen i Sydeuropa eller dårlige præstationer i sportsverdenen, men i denne sammenhæng betegner det en signalvisning, som ganske rigtigt ligner en brækket arm.

Share
Tweet
Share
0 Shares
/

Pletfjerneren

På stationen i Næstved har Hannah Nörskau Heilskov Sørensen siden januar haft ansvaret for 11 medarbejdere, der udfører rengøring undervejs i togene, mens de kører, og sørger for, at de omkringliggende stationer og perroner er pæne og ryddelige.
Tekst:Esben VestergaardFoto:Søren Rønholt

Hvordan landede du i DSB? 

”Jeg havde mit eget rengøringsfirma, men det blev svært at skaffe kunder. Hvis jeg skulle lukke mit elskede rengøringsfirma, skulle jeg lave noget, som jeg havde lyst til. Så jeg sendte en ansøgning og blev kaldt til jobsamtale, hvor jeg blev spurgt til, hvordan jeg havde det med blod, urin, bræk og afføring. Det er vel de færreste jobsamtaler, hvor man bliver spurgt om den slags. Jeg startede de første par uger i januar som ’undervejser’, som vi kalder dem, der udfører undervejs-rengøring, inden jeg blev holdleder for stationsservice her i Næstved.”

Hvad går dit arbejde ud på?

”Uha, mange forskellige ting. Som holdleder er jeg bindeled mellem ledelsen og stationsservice. Det betyder meget for mig, at mine kolleger har det godt. Derudover er der en del skrivebordsarbejde, og så gør jeg både rent i togene og på stationen. Jeg står også for oplæring af nyt personale, der udfører undervejsrengøring. Hvis man er til glamour og mode, skal man ikke arbejde her. Eller jo, det kan man dyrke i sin fritid. Vi møder mange forskellige typer – både de sjove og knap så sjove. Forleden måtte jeg fortælle en fuld mand, at han altså ikke kunne stå og tisse på perronen, når der nu er et fint og rengjort toilet på stationen. Jeg har også ansvaret for mine kolleger, når der sker noget alvorligt. Det kan være en personpåkørsel, hvor jeg giver psykisk førstehjælp.”

Hvad er det ulækreste, du har været ude for?

”Jeg har det egentlig okay med overskidte toiletter og urin på væggene. Men jeg har oplevet, at toilettet her på Næstved Station var stoppet. Vandet stod helt op til kanten, og det flød med afføring og toiletpapir. I skraldespanden kunne jeg se, at der lå medicin mod diarré. Da jeg tidligere skulle oplære en ny kollega, fandt vi bræk på et sæde. Hele rummet stank, men vi fik løst det efter bedste evne. Jeg synes, at vi er nogle af hverdagens helte, for hvem kan ikke forestille sig, hvordan der ville se ud, hvis ikke vi var her?” 

Hvad giver det dig at udføre rengøring?

”Først og fremmest kan jeg mærke, at jeg gør en forskel. Kunderne bliver så glade, når vi kommer forbi og tager deres skrald. Jeg kan møde ind til en g-streng, der hænger i et skilt, klistermærker plantet på væggen, skrald på perronen, kage og burger, der er smurt på glasruden. Så hvis ikke vi var her, ville det ligne et bombet lokum bogstavelig talt. Det er ikke for sarte sjæle, og man skal være lidt tykhudet for at være i det. Men jeg elsker den øjeblikkelige tilfredsstillelse, det giver, når jeg kigger på noget, jeg lige har rengjort. Jeg håber at være her i DSB resten af min karriere på en eller anden måde.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg er uddannet teknisk designer, og jeg kan godt lide at være kreativ. Men egentlig bruger jeg meget af min fritid på friluftsliv og vandring i Danmark. Jeg kan godt finde på at rive en weekend ud af kalenderen og tage af sted sammen med min mand og vores hund, Ratata. Vi har vandret på Jyderupstien sammen. I 2018 søgte jeg faktisk om deltagelse i ’Alene i vildmarken’, men jeg kom desværre ikke igennem. Jeg går også meget op i fugle, bål i haven og at få ting til at gro. Hvis jeg skal slappe helt af, ser jeg true crime-serier og læser om det samme.”

Share
Tweet
Share
0 Shares
/