Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

RITA EISEL
15 år, skoleelev, Frederikssund Station

Jeg venter på min veninde. Vi sidder altid på det her gelænder. Når det regner, er der tag over hovedet, og når solen er der, skinner den på én. Jeg har skrevet Rita med hårlak på asfalten lige her. Det er vores sted. Jeg bor i Slangerup. Det er en ret død by. Der er ikke så meget at sige om den. Jeg bruger det meste af min fritid i Frederikssund. Hænger ud med mine venner. Snakker, hygger og tager sol.

Jeg går i 8. klasse. Det er en specialklasse, vi har kun to timers undervisning om dagen og ikke noget fast skema, men bliver undervist i det, læreren føler for. I dag har vi haft matematik. Jeg hader matematik. Heldigvis har vi mange pauser. Jeg kan bedst lide frikvartererne.

Jeg har været væk fra skolen i lang tid. I 7. klasse gad jeg på et tidspunkt ikke komme mere. Så var jeg bare derhjemme. Så fjernsyn. Sov. Så noget mere fjernsyn. Det var ikke så spændende. Jeg spildte mit liv. På et tidspunkt mente kommunen, at jeg skulle i gang igen, og jeg kom på en ny skole. Det er fint nok. Så får jeg set nogle mennesker. Jeg kunne godt tænke mig at blive tatovør, men jeg er ikke sikker på, at man kan tjene penge nok på det, og jeg tænker, at jeg nok er nødt til at få en uddannelse ved siden af.

__________________________________

FREDERIK HARDER
23 år, pædagog-assistent, Stenløse Station

Jeg er på vej hen til en knægt med autisme i Ølstykke. Jeg besøger ham og hans familie et par gange om ugen. Vi spiller computer, rollespil, brætspil og alt muligt andet fra nørdeverdenen. I posen har jeg et nyt spil, vi skal spille i dag.

Jeg er selv live-rollespiller, arbejder som frivillig i en forening, der hedder Babylon, og tager til mange arrangementer, også ude i verden. Jeg har blandt andet været i Polen to gange for at deltage i rollespil om første og anden verdenskrig. Den seneste gang spillede jeg en soldat, der gør skade på sig selv for at blive sendt hjem. Arrangørerne laver reglerne og finder på plottet, jeg indordner mig bare.

Jeg er opvokset i Stenløse og bor tæt på, i Veksø. Det er charmerende, at alle kender alle, og at man hurtigt er ude i naturen. Der er nogle fede dale, man ikke lige ser, hvis man bare kører igennem. Jeg tjener penge på et lager hos Elgiganten. Det passer mig fint. Jeg har gode kolleger og får sved på panden hver dag. Jeg er uddannet pædagogassistent og begynder nok snart på en pædagoguddannelse. Jeg kunne godt tænke mig at kombinere pædagogik med musik. Jeg har spillet guitar, mandolin og ukulele i 10 år. Nu er jeg begyndt at lære klaver.

__________________________________

GITTE LARSEN
43 år, kontormedarbejder, Ballerup Station

Jeg bor i Veksø med min søn på 21. Og indimellem i Madrid med min kæreste. Denne gang har jeg været lidt længere tid i Danmark end planlagt. Min mor døde pludseligt. Det var sørgeligt, men sådan er livets gang. Jeg var hjemme for at tage hånd om hendes bisættelse og for at tømme hendes lejlighed i Frederikssund. Da jeg så ville tilbage til Madrid, lukkede det hele ned på grund af corona. Nu glæder jeg mig, til jeg kan komme af sted igen.

Min kæreste er dansker. Han laver lidt forskelligt. Tjener blandt andet penge på at spille poker. Jeg er blevet introduceret til det gennem ham og kan også godt lide det. Men jeg er en forsigtig spiller. Jeg er godt tilfreds med at vinde 500 kroner på en aften. Jeg arbejdede på et kontor i Glostrup med salg, indkøb og marketing, men sagde jobbet op sidste år for at kunne være mere sammen med min kæreste. Lige nu klarer jeg mig for de penge, jeg har arvet, men på et tidspunkt skal jeg finde et nyt arbejde.

I dag skal jeg mødes med en veninde i Ballerup. Vi har kendt hinanden siden folkeskolen, men ikke set meget til hinanden på det seneste. Vi skal snakke og have lidt at spise. Jeg ved ikke, om vi går på en restaurant, eller det bliver en fransk hotdog. Det vigtigste er, at vi ses.

Tags: , ,
SE MERE