KIG OP
Den nuværende banegård blev indviet i 1929 og er tegnet af overarkitekt K.T. Seest i nyklassicistisk stil, som kendetegnes ved funktionalitet og lige linjer. Læg blandt de arkitektoniske detaljer mærke til de to store originale PH-lysekroner, der hænger 19 meter oppe og hver vejer omkring 273 kilo. Eller kig op i loftet over forhallen, hvor Jydsk Model Jernbane Klub, ude af syne, havde lokaler fra 1946 til 1993. Selvom det ikke har været i brug i over 30 år, hænger der stadig rester af selvlavede jernbanebomme på spærene.
IND OG UD AF SÆKKEN
Sporfornyelsen i Aarhus er en stor opgave, blandt andet fordi Aarhus H er en rebroussement-station, også kendt som en sækbanegård. På en sådan kører togene ud samme vej, som de kom ind. Navnet skyldes, at stationen, ligesom en sæk, kun har ét ’hul’. I Danmark har man løbende ombygget sækbanegårde, men der er stadigvæk nogle tilbage, for eksempel også i Struer og Sønderborg.
BYENS KNUDEPUNKT
Ifølge tal fra Trafikstyrelsen steg lige knap 4,5 millioner mennesker om bord på et tog fra Aarhus H i 2023. Det er en stigning på cirka 13 procent fra 2018, hvor tallet var lige knap fire millioner.
I 2025 vil der dagligt afgå og ankomme cirka 97 tog på Aarhus Hovedbanegård, der ligger placeret som forbindelsesled mellem Strøget og shoppingcentret Bruuns Galleri. Der er derfor ofte et højt aktivitetsniveau på banegården.
EL PÅ VEJ
Stationen i Aarhus skal gøres klar til eldrevne tog i fremtiden, og derfor begynder et omfattende sporarbejde i uge 14, der fortsætter ind i første halvår af 2026. Banedanmark fornyer og hastighedsopgraderer sporene og udruller et nyt digitalt signalsystem. Det medfører, at der i perioden med sporarbejde vil være længere rejsetid, færre tog og skiftende køreplaner i Østjylland.
Kilder: DSB, Trafikstyrelsen