Sneploven er klar til at rykke ud, og sporskifterne er opvarmede. DSB og Banedanmark er forberedt, hvis vinteren for alvor bider til med sne og frostgrader. Her er fem kritiske punkter, hvor vinterberedskabet kan blive sat ind.
Tekst:Maja Strøm JensenIllustration:Rasmus Buhl

TEMPERATUR-SKIFTE

Det er særligt sporskifterne, der kan være en udfordring, når temperatu­rerne når under frysepunktet. På de sjældne dage med meget sne kan der falde tunge isklumper ned i sporene, som ikke smelter med det samme. Det er Banedanmarks ansvar at sikre, at de 3.630 sporskifter på den danske jernbane holdes fri for is og sne. 2.243 sporskifter har indbyggede varmelegemer, der selv tænder, når de registrerer kulde. Varmen er indstillet alt efter sporskiftets placering. De sporskifter, der ikke er opvarmede, befinder sig typisk på rangerområder, hvor de varmes op, når der er brug for det.

SNEPOSER & SANDKASSER

Togene er udstyret med koblinger, som bruges, når togsæt skal sammenkobles. Koblingerne, som er udstyret med varme, tåler ikke frostgrader, og når Fjern- og Regionaltogene kø­rer i hård frost og sne med 160-180 km/t, er der brug for noget til at holde på varmen. Derfor bliver koblingerne dækket til med orange sneposer, som skal holde på varmen. På undervognen er monteret en sandkasse, som fyldes med sand. Sandkassen aktiveres af lokomotivføreren fra førerrummet, som kan drysse indholdet ud på skinnerne, hvis de er glatte.

BANENS BEFRIERE

På alle tog er monteret en banerømmer, som i de fleste tilfælde kan rydde sneen fra skinnerne. I tilfælde af at der falder en større mængde sne, vil Banedanmark leje lokomotiver hos DSB, som kan køre strækningerne igennem og holde dem fri for sne. I meget sjældne tilfælde er der behov for det helt tunge materiel. Banedanmark har otte store sneplove, som står i Roskilde, Aarhus, Herning og Odense. Sneplovene, der skubbes foran et lokomotiv, var sidst i aktion i februar 2010. 

LOKUMS-AFTALE

Mange af togets tømme- og vandsystemer, som blandt andet er koblet sammen med toiletterne, er også udstyret med varme, da det skal være muligt at tømme toiletterne uanset vejrforholdene. Varmen bliver automatisk aktiveret, når togets computersystem registrerer, at der er under fem grader udenfor. På den måde er varmen med til at sikre, at fækalie­tankene kan tømmes, når toget kommer frem til klargøringscentrene.

STÅ FAST

For at perroner og trapper på stationerne ikke er glatte, når temperaturen falder, bliver der strøet en kombination af salt og Leca ud. Leca er et keramisk produkt, som ikke påvirker miljøet. Det får ikke sneen til at tø, men det lægger sig som et lag ovenpå og gør overfladen skridsikker. Hvis det bliver tøvejr, vil Leca-flagerne flyde ovenpå, og når frostgraderne rammer igen, vil flagerne lægge sig øverst og have samme effekt. 

PÅ FORKANT

Lave temperaturer kombineret med nedbør og voldsomt blæsevejr kan give udfordringer for togdriften, og i vinterperioden holder DSB og Banedanmark godt øje med vejrprognoserne. Det kan betyde, at nogle togafgange bliver aflyst. Det vil som regel blive afgjort 72 timer i forvejen, så du kan regne med Rejseplanen. 

Tags: , ,
SE MERE