AVAD HAMDOUSH
32 år, arbejder ved kriminalforsorgen i Norrköping, Malmø Centralstation

Jeg står og venter på mine venner, fordi vi skal til Kill-Town Death Fest, en dødsmetal-festival, i København. Det er min fjerde gang. Jeg elsker stemningen og atmosfæren. Det er beroligende musik for mig. Jeg har været til mange metalfestivaler i mit liv. Man kan altid finde nogen at tale med, drikke nogle øl med og bare have a good time. 

Min far elskede gamle biler. Han havde en Cadillac, som han satte en ny kassettebåndafspiller i. Jeg fik lov til at købe et bånd, som vi kunne lytte til sammen, når vi kørte. Jeg tog ud og kiggede på forskellige bånd og fik øje på Cannibal Corpse. Det var et usædvanligt navn, der fangede mig. Den dag i dag er det mit yndlingsband. Jeg var 13 år, og i begyndelsen var musikken en lille smule uhyggelig. Men så var det fantastisk. 

Da jeg var fem år, begyndte jeg at spille klaver. Jeg spiller klassisk klaver, Beet­hoven, Bach og Cho­pin. Når jeg spiller, føles det, som om kroppen bare flyder med musikken. Det er ubeskriveligt. Klassiske symfonier og dødsmetal minder faktisk meget om hinanden. Begge dele er virkelig komplekst bygget op.

__________________________________

SYLVIE BAGOU
40 år, social- og sundhedshjælper, København H

Min lillesøster har fødselsdag i dag. Hun bor i Malmø, og jeg skal overraske hende. Vi skal ud og spise, og hun bestemmer, hvad vi skal have.  

Jeg er sosu-hjælper, og jeg har lige sagt op på mit arbejde i Søllerød Kommune, fordi transporten er for lang fra mit hjem i Københavns Nordvestkvarter. Nu har jeg fået nyt job på et plejehjem, der ligger fem minutter væk på gåben. Jeg kan lide de ældre mennesker. At hjælpe dem. Snakke med dem. De har så meget at fortælle os fra dengang, de var unge. De inspirerer mig til at være glad, nyde livet, være åben, tålmodig og at kunne tilgive.  

Jeg takker Gud, fordi jeg er i live i dag. Jeg har haft kræft i knoglemarven, men jeg fik en transplantation og har været kræftfri siden 2016. Heldigvis. Det er ikke alle, der får lov til at leve igen. Men det fik jeg, og derfor skal jeg leve livet. Man skal ikke være sur på nogen. Har man noget imod nogen, skal man  snakke om det, gå derfra og glemme det igen.

__________________________________

YOAN DIALLO
20 år, fransk arkitektstuderende, Kastrup Lufthavn

Jeg er lige landet fra Paris og skal med toget til København. Det er min første rejse alene. Jeg glæder mig til at møde nye mennesker, gå på opdagelse i en cool by og tage billeder af arkitektoniske steder. Det er et stort eventyr for mig. Jeg har nogle venner, der gjorde det tidligere i år, og så fik jeg det sådan: Okay, let’s go! Nu er det min tur.   

Jeg elsker at tegne og har gjort det, siden jeg var lille. Men jeg elsker også tøj og har drømt om at lave mit eget, siden jeg var omkring 12 år. Under corona-lockdown sidste år havde jeg en masse tid. Mit studie foregik udelukkende over computeren, så jeg besluttede, at tiden var inde, og lavede mit eget brand, Strange Day.  

Forretningen går godt. Vores anden kollektion blev lanceret for nogle måneder siden. Den hedder Beau Séjour, som betyder ’god rejse’ på gammelt fransk. Jeg tegner og designer alle vores print. Min bedste ven styrer webshoppen, og en anden ven tager billeder til hjemmesiden. Den T-shirt, jeg har på i dag, har jeg også selv lavet.  

PETER RAFN HAUGE
38 år, akademisk medarbejder, Korsør Station

Jeg har været på besøg hos min mor og er nu på vej hjem til Valby Station. Jeg er glad for, at jeg kom i god tid og ikke missede toget. Der sker ingenting på Korsør Station – de lokale kalder den for ’Det lille hus på prærien’. I gamle dage lå stationen midt i byen, men med Storebæltsbroen rykkede den herud.

Jeg er uddannet i offentlig administration og arbejder i krydsfeltet mellem arbejdsmiljø og digitalisering i en statslig eller kommunal sammenhæng. Når man digitaliserer, er det vigtigt, at man inddrager dem, der skal arbejde med værktøjerne, i processen. Man kan ikke  indføre ændringerne oppefra og ned. Mange arbejder i det offentlige, fordi de gerne vil hjælpe borgerne, og så er det vigtigt, at deres IT fungerer, som den skal, og overholder lovgivningen.

For tiden leder jeg efter arbejde. Senest var jeg ansat som bartender på Roskildes bedste ølbar. Jeg mødte mange spøjse mennesker og lærte meget om øl. Min yndling var Duchesse de Bourgogne, en syrlig øl lagret på rødvinsfade. Den smager lidt som balsamicoeddike.

__________________________________

SEBASTIAN ADORJÁN DYHR
49 år, lingvist, Slagelse Station

Jeg venter på lokalbanen mod Nyrup, hvor jeg bor sammen med min søn. Toget, jeg var med hjem fra Odense, var forsinket, så der var lige tid til at købe kage med hjem. Jeg beklager mig ikke. 

Jeg er på vej hjemad efter et par dage hos en af mine kærester. Jeg har to, men bor ikke sammen med nogen af dem. For nogle år siden opdagede jeg, at jeg godt kunne elske flere på en gang. Jeg kendte andre, der er polyamorøse, og det gik op for mig, at det er det, jeg er. Du må gerne sige til korrekturlæseren, at jeg gerne vil have det stavet sådan – uden u i amorøs, det bliver for fransk. I foreningen Polyamori Danmark arbejder vi på at få stavemåden optaget i Retskrivningsordbogen.

Jeg arbejder selv som korrekturlæser og som Mac-supporter, og min tredje passion er at strikke og hækle. Jeg laver tæpper, sjaler og grydelapper og underviser også andre. Jeg holder sammenkomster med min mor, min søster og mine veninder, hvor vi strikker og hækler – ligesom andre mødes om brætspil. Altså ikke for tiden under pandemien, men jeg glæder mig, til vi kan igen.

__________________________________

ISABELLA RACHER
16 år, gymnasieelev, Sorø Station

Jeg er på vej til Dybbølsbro for at mødes med en ven, der også er fra Sorø, men som flyttede til København med sin mor og begyndte i gymnasiet dér. Vi skal nok bare hjem til ham og snakke og spise noget mad.

De fleste af mine venner går i gymnasiet på Sorø Akademi. Men jeg ville gerne til København for at gå på handelsgymnasium. Med den virtuelle skole savner jeg at komme derind og se de andre. Jeg går på økonomilinjen og har egentlig aldrig været specielt god til tal, men verdensøkonomi interesserer mig. Jeg kunne godt tænke mig at blive psykolog – eller ejendomsmægler. Jeg har altid set mange boligprogrammer og har hørt, at det er et job, hvor man kan tjene mange penge.

Mit efternavn er engelsk, vi har det fra min farfar, der flyttede til Danmark som 18-årig. Han er lige død. Det var ikke noget chok. Vi ventede næsten på det. Han var dement i mange år.