Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

THOMAS DUE NIELSEN
48 år, softwareudvikler, Skanderborg Station

Jeg bor i Alken og har lige været i Skanderborg for at købe lidt ind. Jeg er født og opvokset i Alken, men boede i mange år i København. For et par år siden fik jeg mulighed for at flytte tilbage, og her kan jeg gå gode ture og hurtigt komme omkring på min elcykel. Der er virkelig mange smukke steder at udforske i Søhøjlandet. 

Jeg boede tæt på Frederikssundsvej i København, og baggrundsstøjen påvirkede både mig og mit arbejde. Jeg laver 3D-visualiseringer, som bliver brugt af smykkedesignere. Da jeg skulle starte mit forretningskoncept, tænkte jeg, at smykker er en ret bred kategori. Der er sølv, guld og læder. Der er armbånd, og der er øreringe. Så potentielt har jeg mange forskellige kunder. 

Guld og sølv kræver enormt høje temperaturer at bearbejde, op til 1.000 grader. Som medlem af Alternativet håber jeg personligt, at fremtidens smykker primært vil blive fremstillet i rav, perler og andre mere bæredygtige materialer. Så fik du også lige en klimavinkel.

__________________________________

PATRICK JEPPESEN
23 år, tømrer, Skanderborg Station

For en måneds tid siden var jeg i den midterste bil i et harmonikasammenstød på motorvejen ved Horsens Syd. Jeg steg ud for at se, hvordan de andre bilister havde det. De var sluppet med mindre skrammer. Da jeg ville sætte mig tilbage i min bil, kollapsede jeg. Jeg havde brækket foden og seks ribben og punkteret en lunge. En sygeplejerske på vej til arbejde tog sig af mig ude i rabatten, indtil ambulancen kom.

Nu går jeg og venter på at komme til at arbejde igen. Det er træls at have gips på. Jeg har tidligere ødelagt mine knæ i en arbejdsskade, hvor jeg røg igennem en stilladsplade. Jeg burde få dem lappet sammen, men jeg går og trækker den, fordi jeg frygter, at det helt kan ødelægge min arbejdsduelighed. Så vil jeg være nødt til at læse videre. Og jeg er ikke nogen kontormus.

Vi har nærmest klippekort til sygehuset i min familie. Min far og min bror og jeg har alle sammen dyrket motocross og brækket, hvad der er at brække. Selv holdt jeg op, da jeg begyndte i lære. Nu har jeg ikke formen til det længere. Min lillebror sad i kørestol tre måneder op til sin konfirmation. Sidste år tog han danmarksmesterskabet, og han går efter titlen igen i år.

__________________________________

MARIA PLAUGBORG
15 år, skoleelev, Skanderborg Station

Jeg går på en Steiner-skole i Skanderborg. Jeg kender godt fordommene, men vi lærer altså også at læse, skrive og regne, måske bare på en anden måde. Vi får de samme færdigheder som andre, bare lidt langsommere, fordi vi ikke har pensum, karakterer og eksamen. Samtidig lærer man at spille et instrument. Mit instrument er trompeten, men jeg får ikke spillet så meget for tiden.

Nu skal jeg hjem til Vejle og sove. Jeg lider generelt af søvnproblemer og sov kun to timer i nat. Men min krop er vant til det. Jeg sover næsten altid til middag.

Jeg kan lide at tegne og har selv lavet brochen, jeg har på. Jeg bryder mig ikke om tanken om at have et kedeligt arbejde, men jeg kunne godt tænke mig at lave noget inden for kunst. Jeg har ikke nøjere overvejet, hvordan det skal ske.

Tags: ,
SE MERE