1.
I 2025 påbegynder Banedanmark en række arbejder på jernbanen i Aarhus. Når de er færdige i slutningen af 2026, vil det være muligt at køre med eltog hele vejen fra Fredericia til Aarhus Hovedbanegård – og videre til henholdsvis København og Aalborg.
2.
For at banen kan blive elektrificeret, skal der gøres plads til kørestrøm under flere broer i Aarhus. Samtidig fornyer og hastighedsopgraderer Banedanmark sporene i Aarhus og udruller nyt digitalt signalsystem, så banen kan blive klar til fremtidens eltog.
3.
Alt i alt en stor og kompleks manøvre, ikke mindst fordi Aarhus Hovedbanegård er en såkaldt sækbanegård, hvor alle tog skal ind og ud samme vej – alt imens arbejdet foregår.
4.
Ved overgangen fra diesel- til eltog kommer der mindre støj og partikel-forurening og bedre miljø på stationerne og langs banen.
STRØMLINET OPERATION
Sporene på Aarhus Hoved-banegård skal ombygges, perronerne forlænges med cirka 320 meter, og spor og sporskifter fornyes. Sporene under Bruuns Bro sænkes, mens jernbanebroen i Åbyhøj fjernes, og sporet omlægges til to parallelle spor, der ikke længere krydser hinanden. Andre broer på vejen ind mod banegården hæves eller får sænket sporene -nedenunder for at gøre plads til kørestrøms-ledninger.