Hvad sker der ude i den store tog-verden? Bliv opdateret her.
Tekst:RedaktionenFoto:Deutsche Bahn

Der er godt nyt til elskere af K-pop, kimchi og kystbaner. Donghae Line KTX-Eum, et nyt hurtigtog mellem sydkoreanske Gangneung og Busan – landets næststørste by, som byder på både højhuse og sandstrande – har skåret en time af turen, der nu kan gøres på tre timer og 50 minutter.

Foto: Korea Tourism Organization

Er du mere til det høje nord, skal du måske med norske Nordlandsbanen til endestationen i Bodø, hvorfra den ekstra maritimt interesserede kan tage færgen videre til øgruppen Lofoten og se det nyåbnede fiskerimuseum Skrei, som er det, nordmændene kalder deres arktiske torsk.

Foto: Deutsche Bahn

Nu vi er ved øer, ligger det tyske jetsets foretrukne ferieø Sylt lige syd for grænsen og kun 40 minutters togtur fra nordtyske Niebüll. Og så kan du ovenikøbet tage dit eget køretøj med, som hjulglade turister har gjort det i 99 år, lige siden Sylt-dæmningens indvielse i 1927.

 

Tags: ,
SE MERE