På sporet af …
MOZHGAN SABER
27 år, sygeplejerske, Farum Station
Jeg skal til Nordhavn for at spise med en veninde. Vi mødes vel en gang om måneden og spiser og hygger os. Jeg er på barselsorlov for tiden. Min datter, Eliana, er fem måneder gammel. Det er dejligt, men jeg savner arbejdet.
Jeg har været tre år på Bispebjerg Hospital og elsker det. Vi har haft travlt, og jeg har selv arbejdet på COVID-afsnit en periode. Jeg lærte meget om at håndtere nye situationer med kort varsel. Det er en frygtelig sygdom, der har ramt mange, og mange er døde. Men vi har også fået taknemmelige henvendelser fra patienter, der kom sig. Jeg føler, at COVID har givet sygeplejersker en helt ny anerkendelse, bare ikke fra regeringen.
Jeg er enebarn. Mine forældre flygtede med mig fra Iran, da jeg var fem år gammel. De var selv flygtet fra Afghanistan som teenagere og havde det ikke godt i Iran. Vi fløj til Usbekistan, eller var det Tadsjikistan, og gjorde resten af rejsen til fods, over utallige grænser og med menneskesmugling, og hvad det ellers indebærer. Mine forældre sagde til mig: ”Hvad der end sker, så giv ikke slip på vores hænder.” Til sidst kom vi til Viborg. Lige siden har vi arbejdet, uddannet os, bidraget. Danmark er vores verden.
__________________________________
JULIE SOFIA SOJA
17 år, gymnasieelev, Buddinge Station
Jeg går på Gladsaxe Gymnasium, men nogle timer var aflyst, og vi fik tidligt fri i dag. Nu er jeg på vej hjem til Hareskovby, hvor jeg bor med mine forældre og min storebror. Han er 21 og studerer statskundskab. Han flytter snart ud. Jeg kan godt lide ham og er selvfølgelig ked af, at han flytter, men tror også, det bliver godt for ham.
Når jeg kommer hjem, tror jeg, jeg vil tegne lidt. Jeg kan lide at tegne mennesker, ansigter, karikerede ansigter. For eksempel har jeg tegnet et menneske, der ligner en kat. Jeg kunne godt tænke mig at uddanne mig til arkitekt og bruge tegningen til noget. Eller måske blive læge ligesom min mor og have noget med mennesker at gøre.
Jeg glæder mig til gallafesten, vi snart skal til. Reglerne siger, at 1. g’erne skal have en kjolelængde over knæet, vi 2. g’ere skal have kjoler til knæet, og 3. g’ernes kjoler skal gå til under knæet. Sådan er det bare. Der er også regler for drengene i forhold til slips og butterfly. Jeg skal have en sandfarvet kjole på, som jeg har arvet fra min mor. Jeg går meget ind for genbrug.”
__________________________________
MIKKEL HILLE
25 år, studerende, Hareskov Station
Jeg læser til friluftsvejleder på Paul Petersens Idrætsinstitut i København og er på vej hjem fra telttur i Hareskoven, 38 elever har vi været af sted. Vi har blandt andet lært om førstehjælp. Jeg simulerede, at jeg havde fået et snitsår, mens nogle medstuderende forbandt mig og forsøgte at skærme mig mod vind og vejr og i det hele taget gøre det så behageligt som muligt at være såret. Højdepunktet på turen var morgenmaden med bacon, æg, kålpølser og baked beans. Det gode ved at være på tur i Danmark er, at der næsten altid er en Netto i nærheden.
Jeg har en bachelorgrad i idræt. Mens jeg studerede, var jeg på udveksling i Alta i Norge, nord for polarcirklen, hvor jeg gik ture, stod på ski og kørte mountainbike. Jeg har en fascination af kulde, men jeg er også nærmest vokset op i en ishockeyhal i Esbjerg, hvor jeg kommer fra.
På udveksling fandt jeg ud af, at jeg bedre kan lide at være ude end at sidde på læsesalen, så jeg håber, at jeg kan komme til at leve af friluftsliv. Som guide, på højskole eller som efterskolelærer. Men jeg ser på mulighederne senere. Lige nu gør jeg bare det, jeg kan lide.
