I bæredygtighedens navn bliver store dele af den danske jernbane elektrificeret i disse år. Læs her, hvordan et kørestrømsanlæg fungerer, og hvorfor det kan være meget farligt at komme for tæt på.
Tekst:Laura Offerlin LarsenIllustration:Jakob Wedendahl

SPÆNDINGSOPBYGNING

Et kørestrømsanlæg består af flere dele, som tjener forskellige formål. Anlægget består blandt andet af et anker, en udligger, et støtterør og en sideholder, der samlet udgør det ophæng, som holder køretråden på plads. Køretrådens funktion er at overføre spænding fra anlægget til toget gennem togets strømaftager. Bæretovet og hængeren holder køretråden i den rette højde, mens isolatoren sørger for, at spændingen fra anlægget ikke kommer på afveje.

FLERE VOLTMETER

Der findes i dag rundt regnet 2.000 kilometer jernbane med el i Danmark. I disse år arbejder Banedanmark desuden på at udvide det elektriske jernbanenet, da alle DSB’s tog og lokomotiver forventes at køre på el i 2030. Køreledninger på S-banen kan holde 12-15 år på de steder, hvor der kører flest tog. På fjernbanen holder ledningerne lidt længere tid, da der kører færre eldrevne tog end på S-banen.

HØJ SPÆNDING

Når DSB’s eldrevne tog og lokomotiver bevæger sig ud på skinnerne, bruger de op mod 25.000 volt for at køre. Spændingen i ledningerne på S-banen er 1.650 volt jævnspænding, mens der løber 25.000 volt vekselstrøm igennem ledningerne på fjernbanen. Når der er over 1.000 volt i en ledning, er der tale om højspænding.

STRØMSTYRKE

Selvom de elektriske baner bidrager til den grønne omstilling, er det livsfarligt at komme i nærheden af kørestrømsledningerne. De 25.000 volt, der løber igennem dem, er 108 gange mere end spændingen i en stikkontakt og 500 gange mere, end et menneske kan tåle.

HOLD AFSTAND

Det er forbudt at komme tættere end 1,75 meter på kørestrømsledninger. Spændingen i dem er så kraftig, at man ikke engang behøver at røre ledningerne for at få stød. De er livsfarlige op til 1,5 meter væk, og selv på den afstand kan man blive slået ihjel af strømmen.

SIKKER FORSYNING

Kørestrømsanlægget får strøm fra et distributionsnet, der er ejet af en ekstern udbyder. Distributionsnettet fører strømmen ud til en række fordelingsstationer, der er placeret langs jernbanen. Banedanmark overvåger disse stationer døgnet rundt fra en central enhed, der også kan koble kørestrømmen fra, hvis det bliver nødvendigt.

Tags: ,
SE MERE