De fleste af os drøner over Storebælt uden at tænke videre over det – eller over at det i dag tager under 15 minutter at krydse Storebælt, mens det før broen tog en time. Her kan du nærstudere byggeriet, der for et kvart århundrede siden bandt landet sammen på en helt ny måde.
Tekst:Esben VestergaardIllustration:Rasmus Buhl

HØJERE, VILDERE

I år er det 25 år siden, den første bil kørte over Storebæltsbroen. Året forinden åbnede jernbanen på samme strækning, 1. juni 1997. Storebæltsbroen er med spændet på 1.624 meter mellem de to tårne, også kaldet pyloner, verdens femtelængste hængebro. Væsentligt længere end for eksempel Golden Gate Bridge i San Francisco. Der var over 4.000 ingeniører, håndværkere og specialarbejdere med til byggeriet, da det var på sit højeste i starten af 90’erne. På det højeste punkt måler broen 254 meter, hvilket er næsten lige så højt som Eiffeltårnet i Paris og syv gange så højt som Rundetårn.

TUNNELSYN

Hele jernbanestrækningen er 18.570 meter. Forbindelsen kostede 21,4 milliarder at bygge, hvilket svarer til 41,5 milliarder i dag. DSB måtte i starten indsætte busser over Storebælt, fordi nogle var nervøse for at skulle med tog ned i tunnelen. Siden åbningen er antallet af passager- og godstog fordoblet. I alt passerede 13.264.884 personbiler, lastbiler, busser og motorcykler broen i 2022. Det svarer til over 36.000 køretøjer i døgnet.

KLAR TIL FART

I påsken 2016 testede man om natten Storebælts jernbane med 235,8 km/t (ny rekord i Danmark). Hensigten var at teste, om køreledningsanlægget kunne håndtere den høje fart. Normalt køres der med en hastighed på 140 km/t og en sikkerhedsafstand på 3.600 meter til det næste tog. I visse tilfælde køres der 180 km/t gennem tunnelen, hvor sikkerhedsafstanden er 5.200 meter.

MIDTPUNKT

Mellem Fyn og Sjælland ligger Sprogø, hvor tunnel og bro mødes. Her gødes jorden ikke, og der er udsat får og kreaturer til at holde buske og vegetation nede i det natur­beskyttede område. Efter aftale med VeteranHaven i 2017 passer og plejer danske veteraner øens fredede bygninger. Før byggeriet var den ubeboede ø knap 40 hektar stor, men overskydende jord blev brugt til at udvide øens areal, så den i dag er fire gange så stor. Sprogøs måske mest kendte bygning er et gammelt pigehjem, hvor unge piger i årene 1923-61 blev anbragt, hvis de blev gravide uden for ægteskab eller på anden måde ikke passede ind i tidens normer.

VEJR AT BEMÆRKE

Temperaturen på skinnerne blev tidligere overvåget manuelt, men siden 2022 sker det via fjernovervågning. Der er opsat temperaturmålere de steder, hvor der kan være store udsving. Hvis skinnetemperaturen overstiger 40 grader, bliver der automatisk udsendt en sms til varmevagten, som kører ud for at inspicere dem. På de varmeste dage kan DSB højst køre 80 km/t.

TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN

Sprogø er kendt for sit rige dyreliv, der blandt andet omfatter grønbroget tudse og split-terne, en sjælden fugleart, der yngler på øen. I alt er der registreret 50 forskellige fuglearter på Sprogø. I områder omkring broen kan man ikke fiske med trawl, og derfor har torsk, muslinger og andre fisk og bunddyr i dag bedre mulighed for at finde føde end inden byggeriet. Om vinteren kan man være heldig at se havørnen i området. Også sælen kan man spotte nord for Sprogø.

UNDER OVERFLADEN

En del af jernbanestrækningen er den 8.067 meter lange øst-tunnel, som består af to adskilte tunnelrør med et spor i hver. De to rør måler 7,7 meter i diameter. Der findes i hvert rør 31 tværtunneler, som fungerer som flugtveje. Det laveste punkt i tunnelen ligger 75 meter under havoverfladen. Der blevanvendt 205.000 kubikmeter beton samt 19.000 tons armeringsstål til tunnelen.

Tags: ,
SE MERE