På sporet af …
ELIAS JOHNSEN
29 år, studerende, Aarhus Hovedbanegård
I dag skal jeg besøge min storebror i Aalborg, hvor han bor med sin søde, lille hund, Louis. Det er på halvvejen for mig og min mor. Hun bor i Frederikshavn, og jeg bor her i Aarhus. Man kan ikke høre, at jeg er fra Frederikshavn. Jeg flyttede på efterskole i en tidlig alder, og der sugede jeg forskellige dialekter til mig, som jeg syntes lød sjove.
I min fritid kan jeg godt lide at brodere. Jeg har altid et broderi med i tasken, som jeg kan tage op i toget. Jeg har for eksempel lige broderet sådan et stort Gucci-skilt hen over nogle pletter, jeg havde på en hvid trøje. Det er overraskende nemt at brodere. Hvis man kan huske the basics fra folkeskolen, kan man stadigvæk i dag.
Min gode ven og jeg prøver at tage initiativ til forskellige ting. Det var eksempelvis sådan, vi begge to begyndte at brodere. Vi ville også gerne gøre svømmehallen cool igen. Så vi mødes sommetider i svømmeren og spiser nogle pomfritter bagefter.
__________________________________
PETER MADSEN
71 år, pensionist, Vejle Station
Jeg har boet i Vejle i 13 år. Det var et job som buschauffør, der bragte mig hertil. Jeg kørte fast mellem Vejle og Aarhus. Det var en tilpas lang tur, til at den ikke blev kedelig.
Egentlig er jeg gammel maskinmester. Jeg startede i Søværnet som helt ung, og så blev jeg hængende der og sejlede kloden rundt i 12 år. Vi lå altid i havn i New York i et par døgn, så vi kunne overhale maskineriet. Og så tog vi turen derfra ned gennem Panama, op langs vestkysten, tværs over Stillehavet, ventede i Singapore, hvor vi overhalede maskineriet igen, og så tilbage igen. Sådan en tur tog ni uger.
Det var en god tid som ungkarl og sprællemand. Mine tatoveringer er også fra den tid. Mange af dem fik jeg lavet i Los Angeles i begyndelsen af 70’erne. Jeg tænkte, at når jeg blev gammel, kunne jeg sgu altid vende hjem og finde en kone og få nogle børn. Det lykkedes også.
Jeg er lidt af en modeltogbane-idiot. Da jeg var færdig med at sejle, begyndte jeg at arbejde i et firma, der lavede modeltogbaner. Det passede lige til mig. Arbejde og hobby i ét. I dag går jeg i en modeltogbane-klub hver tirsdag.
__________________________________
CAMILLA CHRISTENSEN
28 år, model, Aarhus Hovedbanegård
Jeg tog toget klokken 06:31 fra København i morges, fordi jeg skulle hente nogle glas hos en veninde. Det er nogle vintage-konkylieglas, som jeg havde købt af en i Aarhus, og nu er jeg på vej hjem igen.
Til daglig er jeg model. Jeg blev scoutet, da jeg var 13, og begyndte at arbejde som model, da jeg var 15. Jeg er balletbarn, så jeg har altid været rimelig vant til at blive set på. Da jeg var 17, flyttede jeg til New York og boede der i næsten seks år.
Nogle gange kan jeg godt savne New York. At man kan spise mad ude klokken tre om natten, og at der er så stor diversitet. Alt er åbent, og der er en anden puls, som København slet ikke har. Men jeg kom også hjem igen, fordi jeg havde brug for en pause. Jeg var ung og havde levet vildt med en masse arbejde og fest.
På et tidspunkt fortrød jeg, at jeg ikke var blevet ved balletten. Jeg tænkte, at det var helt forkert: ”Jeg skal danse!” Men det gik ret hurtigt op for mig, at det skulle jeg ikke. Og det er jeg glad for i dag. Det er en smuk kunst, men det er også en hård livsstil.
Nu er jeg mor, og jeg elsker at hænge ud med min søn, Ace. Han er næsten tre år, og han er bare den sejeste.
