SAHAR BELAL
44 år, social- og sundhedshjælper, Jelling Station
Her på den anden side af skinnerne ligger et asylcenter, hvor jeg har besøgt min svigerdatter. Hun fødte sit første barn på Kolding Sygehus for 10 dage siden. Jeg fik lov at flytte ind hos hende i asylcenteret og hjælpe med at forberede hende på det danske samfund, men også bare med den lille. Hun er kommet fra Jordan som statsløs palæstinenser.
Det er jeg også selv. Jeg er født i Syrien, som mine forældre flygtede til i 1948 eller 1949, lige omkring Israels grundlæggelse. Jeg var husmor, og min mand havde en butik i Damaskus. Men han blev syg og måtte opgive den.
Vi flygtede på grund af borgerkrigen og har været syv år i Danmark. Vi bor i Værløse, har tre børn og nu også tre børnebørn.
Jeg synes selv, jeg har klaret det godt, selvom det var hårdt at lære et nyt sprog. Jeg har uddannet mig til sosu-hjælper, jeg skal videreuddanne mig til sosu-assistent, jeg arbejder som frivillig i Røde Kors, jeg har fået permanent opholdstilladelse, og nu har jeg søgt om statsborgerskab. Men jeg håber, jeg engang i mit liv kan besøge Syrien igen. Og Palæstina.
__________________________________
MADS FRIGAST JAKOBSEN
21 år, kunstner, Vejle Station
Jeg er på vej til København sammen med min ven Anton, som skal over at se på et værelse. Vi kommer fra Holstebro begge to, men har et crowd efterhånden i København. Folk, vi har mødt rundtomkring. Mest online. Sådan er det, når man er en provinsbøsse fra Jylland. Vi har ikke noget imod ordet bøsse, vi prøver måske at reclaime det lidt. Vi synes jo ikke, det er en dårlig ting.
Man kan garanteret sige en masse dårligt om Holstebro. Og måske skal man finde sig i at blive råbt lidt ad en gang imellem. Men jeg føler mig nu helt tryg der. Der er mange gode mennesker. Og en god ting ved byen er, at der ikke er så meget, man skal leve op til.
For tiden holder jeg sabbatår og arbejder i hjemmeplejen, mens jeg sparer penge sammen til at flytte til Paris og lave noget billedkunst. Jeg har lige lavet en lille soloudstilling til Huset for Kunst & Design i Holstebro med en højhælet, stripper-agtig sko, som jeg satte på en piedestal. Jeg gav den plaster på. Stak kanyler i den. Gennemborede den med søm som en Jesus-reference.
Guldskoene her er ikke noget kunstværk. Det er bare fashion, ha ha.
__________________________________
MAGNUS EMIL HØGSBRO-NIELSEN
30 år, teaterinstruktør, Vejle Station
Jeg er på vej hjem fra Skanderborg, hvor jeg sammen med nogle venner har afholdt en sommerlejr for børn og unge i aldersgruppen 10-16 år. Vi ville gerne have, at det skulle være spændende for alle, så man kunne smede, bygge tømmerflåder, batikfarve sit tøj og så videre.
I nat var der et vikingeinspireret natløb, hvor vi hørte oldnordisk strubesang. Jeg spillede vølve og var viklet ind i hvidt tøj og havde nogle grene på ryggen, der lignede et gevir. Jeg ofrede en bamse, og der væltede sort teaterblod ned i hovedet på mig, da jeg skar den op. Så jeg har lidt røde øjne i dag. Senere blev bamsen sendt ud på en båd på søen – og ramt af en ildkugle. Jeg tror, børnene syntes, det var ret sejt.
Jeg er nyuddannet teaterinstruktør fra Den Danske Scenekunstskole i København. Så nu er jeg i gang med at skrive ud til teatrene, præsentere ideer og få kaffe-aftaler i bogen. Jeg skal networke som en sindssyg. I min verden er en snak over en øl til en premierefest bedre end en jobansøgning.
