Sikre hænder
Hvad går dit job ud på?
”Mit job i DSB Sikkerhed handler om at undersøge, hvor vi kan gøre det bedre, så det bliver mere sikkert at køre med tog og færdes ved jernbanen. Jeg beskæftiger mig med de hændelser, der kan føre til personulykker, brand, afsporinger og kollisioner. Altså hændelser, der i sidste ende kan få en katastrofal eller fatal udgang.”
Hvordan gør du det?
”Ved at lære af de hændelser, der er sket eller har været tæt på at ske, for eksempel hvis der er mange, der krydser skinnerne det samme sted. Så undersøger vi, om der er noget, vi kan ændre, så det er mere besværligt at krydse skinnerne. Vi havde for eksempel en personpåkørsel på en station, hvor der ikke var hegn for enden af perronen. Efterfølgende foreslog vi derfor at sætte et hegn op. Når vores passagerer vælger at gå den sikre vej uden om skinnerne, er vi lykkedes med den opgave.”
Kan man altid se, om en personpåkørsel er en ulykke?
”Nej, det kan man ikke. Når vi ikke ved, om det er en ulykke eller et selvmord, siger vi som udgangspunkt, at det er en ulykke. Efterfølgende får vi det involverede personales beskrivelser af hændelsen og kigger videoovervågning igennem. Ofte kan man se på overvågningen, om det er med vilje eller ej. Det er ret voldsomt at se, men det er endnu værre for lokomotivførerne. Jeg ved jo, hvad jeg skal til at se. For lokomotivførerne kommer det som et kæmpe chok.”
Hvor sker der oftest personulykker?
”Der sker en del ulykker på Nordhavn Station, fordi det er en relativt smal perron, og stationen ligger midt inde i København, hvor der er mange mennesker. Derudover er der mange spor rundt om stationen, og der er begrænsede muligheder for at komme væk, hvis man først er kommet ned på skinnerne.”
Hvad gør du, når du kommer ud til et ulykkessted?
”Jeg indsamler fakta. Hvis et tog for eksempel har ramt en bil ved en overkørsel, undersøger jeg blandt andet, hvornår lokomotivføreren kunne se bilen, hvornår bilisten kunne se toget, og om advarselsanlægget virkede. På den måde ved vi, hvilke ting vi skal rette op på.”
Hvad lavede du, inden du blev undersøgelsesleder?
”Jeg er uddannet automekaniker og arbejdede i en kort periode på et værksted, men det var slet ikke mig. Så da jeg faldt over en annonce fra DSB, hvor der stod, at de søgte lokomotivførere, ville jeg prøve det af. Det skulle bare være for en periode, mens jeg fandt ud af, hvad jeg ville. Men jeg endte med at køre S-tog i 14 år. Jeg kunne rigtig godt lide friheden i jobbet. Man kunne bare være sig selv og nyde udsigten. Og så er der bare noget fedt ved store maskiner.”
