MEJSLET I STEN
Arkitekten bag Københavns Hovedbanegård er Heinrich Wenck og skulle du være i tvivl om, hvordan han så ud, så frygt ej. Over murstensbuen længst til højre ved hovedindgangen hænger et portræt af ham i sandsten (herunder). Over tre af de øvrige buer får Heinrich Wenck selskab af portrætter af generaldirektør Charles Ambt, jernbaneingeniør C.F.S. Ernst og tilsynsførende arkitekt Einar Ambt.
PORTAL TIL FORTIDEN
På perronen mellem spor 5 og 6 kan man på en af granitsøjlerne finde en plade med årstallet 2008 på. Bag pladen gemmer sig en tidskapsel, der blev anbragt i forbindelse med renovering af hovedbanegården i 2004-08. I tidskapslen ligger en avis fra renoveringstiden, et møntsæt og en rulle, hvor samtlige håndværkere, der var involveret i renoveringen, er nævnt.
ANSIGT TIL ANSIGT
Mellem de to buer med portrætterne af Heinrich Wenck og Charles Ambt står seks granitsøjler, der bærer søjlegangen. Hver søjle er udsmykket med fire ansigter, og ingen af de i alt 24 ansigter er ens. Ansigterne er udført af kunstneren Jens Lund, og deres forskellige udseende skal symbolisere mangfoldigheden i befolkningen.
STENANSIGT
Skjult mellem dørene til Banegårdspladsen gemmer sig et lille ansigt i teglsten. Det er lavet af en murer i 60’erne, som havde plejet og passet bygningen og ville sætte sit aftryk til eftertiden. Da han gik på pension, fortalte han efter sigende andre, at han havde gemt ansigtet et sted på hovedbanegården.
SOM VINDEN BLÆSER
Tager man sig tid til at kigge op, når man kommer ind ad hovedindgangen, finder man en vindrose i midten af loftet. Den ligner til forveksling et kompas, men modsat et kompas peger vindrosen ikke altid mod nord. Den er direkte forbundet til vejrhanen, der sidder på toppen af hovedbanegården. Pilen i vindrosen peger derfor i den retning, vinden blæser.
