Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ASLAK FUNK
24 år, tjenerelev, Køge Station

Her til morgen ringede min mester og bad mig smide, hvad jeg havde i hænderne, og komme til Ringsted for at hjælpe ham med at flytte. Jeg har næsten ikke noget fravær fra Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor jeg går, så hvis han synes, det er okay, at jeg bruger en skoledag på det, så gerne for min skyld.

I går aftes var jeg restaurantchef for et arrangement på skolen, hvor lærerne og deres familier kom og spiste. Det sværeste var at motivere de andre tjenerelever til at lave noget uden at lyde sur. Jeg forsøgte mig med at spørge folk, hvad de havde lyst til, men det var tydeligt, at nogen slet ikke havde lyst til at lave noget.

Jeg er elev på Snekken, der ligger på Roskilde Havn. Jeg har serveret for folk med mange penge, for almindelige nine to five-mennesker og for Joy Mogensen, Roskildes tidligere borgmester. Hvor var hun bare sød og rar. Min helt store drøm er at komme til at arbejde i kongehuset og servere for Dronning Margrethe og toppen af Danmark. Hvis ikke man lægger store planer, kommer man ingen vegne.

__________________________________

EMMY SHIRIN NIELSEN
27 år, kulturmedarbejder, Ny Ellebjerg Station

Jeg er på vej på arbejde i Ansgarkirken i Københavns Nordvestkvarter. Jeg har lidt af en blækspruttestilling. I dag skal jeg blandt andet gøre rent og købe ind til et kaffe-kage-arrangement med fællessang. Kim Larsen og den slags. 

Jeg er uddannet i litteraturvidenskab og har blandt andet haft Knud Romer i kirken til en samtale om hans seneste bog, ’Pigen i violinen’. Det var hårdt og sjovt. Han taler som et vandfald, så jeg skulle kæmpe for at sætte mig igennem. Snart får vi Haidar Ansari på besøg, en ung digter, der har siddet inde for forsøg på manddrab, og som skriver om livet på blokken. Nogle brokker sig på vores Facebook. De gider ikke flere indvandrerbandemedlemmer. Jeg tror på, at jeg kan få ham til at tale om sit eget samfundsansvar og gøre det relevant for lokalmiljøet.

For tiden bor jeg i Næstved. Jeg havde svært ved at finde et sted i København, og noget af min familie bor der. Jeg føler et andet fællesskab i Næstved, der er flere smil. På gaden, i supermarkedet, i opgangen. 

Om jeg har nogen fremtidsdrømme? Nja. Jeg er lidt dårlig til at planlægge. Tager tingene, som de kommer.

__________________________________

LASSE LYNGE
33 år, frisør, Dybbølsbro Station

Jeg er på vej på arbejde hos Monroe Studio i Vanløse. Jeg er sådan set glad for arbejdet, men jeg er også naturmand, så jeg står og drømmer om at rejse til det nordlige Lapland og arbejde som laksefiskerguide på et lodge. Laksen deroppe, som vi også har i Østersøen, er som en tank. Stærk og udholdende. Og som et spøgelse. Svær at få på krogen.

Papa er frisør, brormand er frisør, og jeg blev også frisør. Det lå lige til højrebenet. Nu er det 17 år siden, jeg startede, og jeg har blandt andet arbejdet hos Henri, et af Københavns bedste steder, og bestyret en række saloner i Norge. Med tiden er jeg blevet både barber og frisør. Skæg er efterhånden mit speciale.

Efter jeg kom hjem fra Norge, arbejdede jeg for meget og gik ned med stress. Jeg trak stikket og boede tre måneder i et shelter ved Skjern Å og levede af den fisk, jeg selv fangede – men få mig nu ikke til at lyde alt for trist, jeg er faktisk en frisk og humoristisk fyr. Og single.

Tags: ,
SE MERE