1.
En køreledning er revet ned. Lokomotivføreren ringer til Banedanmark, som har arbejdskøretøjer placeret rundtom i landet, der hurtigt kan rykke ud. Til skader på kørestrømsanlægget bruges special-køretøjet MTW 100, som vejer 42,5 ton.
2.
Bagefter ringer lokomotivføreren til DSB’s Drift-center Danmark på Københavns Hovedbanegård, som stopper togdriften på strækningen, laver en prognose for, hvornår trafikken kan genoptages, og informerer DSB’s personale og kunderne om ændringerne. Det tager typisk 5-24 timer fra nedrivningstidspunktet, til en køreledning igen er oppe. Hvis nedrivningen er omfattende – for eksempel hvis køreledning og ophæng er filtret sammen og ødelagt, eller køreledningen er filtret ind i toget – bliver sporet lukket i begge retninger.
3.
Den første kørestrøms-tekniker ankommer inden for en time og jorder* køreledningsanlægget, så ingen kommer til skade. Indtil anlægget er jordet, må passagererne ikke forlade toget, da de risikerer at få stød.
4.
Toget bliver kørt væk, og de nedrevne køreledninger fjernes fra sporet. Ligger der mange meter køreledning på skinnerne, bliver den klippet i mindre stykker og hentet senere.
5.
Teknikerne sætter køreledningen fast igen fra specialkøretøjets arbejdsplatform, som kan køre op, ned og til siderne. Under platformen er der et rum, hvor reservedele og værktøj ligger, samt en førerplads, hvorfra køretøjet styres. Hvis udhængene, som ledningerne hænger i, også er blevet revet ned, skal de også sættes fast igen.
Kilde: Banedanmark, DSB Driftcenter Danmark
