SOM BARN drømte han sig ind i en verden af tigre og løver, hjulpet på vej af den amerikanske børnebogsklassiker ’Where the Wild Things Are’. Som 12-årig vandt han et kamera og begyndte at tage billeder af ræveungerne i baghaven. Da han blev konfirmeret, brugte han sine konfirmationspenge på et nyt kamera. Igennem de følgende år blev isenkrammet jævnligt opgraderet, og sideløbende blev han afhængig af at indfange den vilde natur. Billede for billede.
”Når man sidder i skoven, er der myg, flåter og tordenfluer, og det er ofte en kamp at blive siddende. Men den følelse, jeg har, når jeg har dyret på kornet, og jeg ved, at billedet er i hus, er fed. Jeg forestiller mig, at det må føles sådan at finde guld. Når du går hjem med kameratasken i hånden, holder du ekstra godt fast,” siger David Buchmann, der arbejder som skolelærer i Ramløse i Nordsjælland og har tre børn. Ved siden af dyrker han fotografiet i nærved liggende Gribskov og Tisvilde Hegn, hver gang han kan slippe af sted hjemmefra.
”Jeg prøver så vidt muligt at kombinere børneopdragelse og undervisningstimer med naturlivet, men min kæreste er også god til at give mig mulighed for at tage ud i skoven et par gange om ugen,” siger David Buchmann, der også indimellem tjener penge på sin lidenskab, som for eksempel da han igennem to år var tilknyttet DR’s serie ’Vilde vidunderlige Danmark’, hvortil han blandt andet filmede pindsvin, sortspætter, rådyr, krager og natugler. Men først og fremmest gør David Buchmann det for at mætte sin egen appetit på den fri luft:
”Fra april til juni er aktivitetsniveauet i skoven højest, og i den periode bruger jeg mange tidlige morgentimer og sene aftentimer på at vente. Nogle gange sover jeg i skoven under åben himmel eller i et telt. Hvis jeg filmer ugler om natten mod månen, er jeg først færdig klokken 23, og hvis jeg skal op klokken 4 for at filme en solopgang, kan jeg dårlig nok nå hjem at sove, før jeg skal af sted igen.”
Du kan følge David Buchmanns arbejde på Facebook-siden ’Vildt Kamera’.
For tiden er det David Buchmanns største drøm at tage et tilfredsstillende billede af en skovmår. Skovmåren er i familie med grævlingen og truet, fordi den lever i gammel skov, hvor træerne får lov til at stå i fred – som man ikke finder meget af i Danmark.
”Jeg har langt om længe fundet en skovmår, men der går nok syv år, før jeg får de billeder, jeg vil have. Det er meget normalt, at det tager mange år. Jeg kommer typisk tilbage til det samme sted år efter år for at få de bedste skud, fordi situationen afhænger af dyrene, deres aktivitet, sæsonen, lyset, omstændighederne og held. Vi er mange, der bruger naturen, og det er skønt, men det kan være udfordrende, når dyrene oftest kun kommer frem, når der er stille,” siger David Buchmann, der ikke kun spejder efter sjældne dyr langt ude i naturen, men også hvis de viser sig på Nørrebro.
”Min kæreste og jeg var på Assistens Kirkegård med baby og barnevogn, da der pludselig satte sig en vendehals i træet over mig. Det er en lille myreglad spætte, som man ikke ser så tit. Jeg efterlod min kæreste med min søn og halsede hjem efter kameraet, men jeg fandt desværre aldrig fuglen igen. Det var faktisk ret svært at komme sig over efterfølgende.”
