Danmark har titusindvis af søer, der skaber liv i naturen, men planer om at forbedre de belastede vandmiljøer bliver ofte udskudt, og klimaforandringer truer. Ud & Se har mødt nogle af de mange danskere, der nødig vil undvære deres ferskvand.
Tekst og foto:Kenneth Lysbjerg Koustrup

VANDHESTE

Et vrinsk bryder morgenstilheden ved søen i Stendal Plantage. I næste sekund er der fugleskræppen, mens en fasan flyver op mellem træerne. 

”Ja, det’ godt … Rooo­lig, Sokka,” lyder det fra Mette Dahl Hoffmann, mens hun og veninden Maja-Malene Graversen rider ud i den lavvandede sø. Mette Dahl Hoffmann havde sin første store oplevelse med sø-ridning, da hun som 13-årig opdagede, hvordan et godt samarbejde kunne skabe tillid og overvinde frygt. 

”Jeg var vandskræk, så det var en kæmpe sejr.” 

Ud over naturoplevelsen er turen i søen god træning for hesten. Den løfter benene højt, og det aktiverer ryg- og mavemuskulaturen, men rideturen i vandet styrker også båndet mellem hesten og ejeren:  

”Hun kan godt være bange for at gå ud i vandet, så det er en kæmpe tillidserklæring når hun stoler på, at det ikke er farligt. Det er ambivalent, at noget, man kan være så bange for, samtidig bare er det bedste i verden.”

Stendal Plantage ligger lidt nordøst for Karup og sydvest for Viborg. 

Der er omkring 120.000 søer i Danmark, som tilsammen dækker 1,4 procent af landet. Med omkring 24 millioner besøg om året er de blandt de mest foretrukne naturtyper i landet. Ud over de mange besøg knytter cirka 23 procent af alle landets ynglefugle sig til søerne for at raste og spise af søernes fisk og insekter.

SAMMEN I SØEN

Sonja lægger armen om sin mand Holger Bang-Møller, og i et øjeblik er det, som om de dirrende kroppe falder til ro og slapper af sammen i det kolde vand i Almind Sø. 

”Man mister nogle filtre og blotter sig, fordi kroppen bare reagerer. Det giver en meget nær og ærlig oplevelse af hinanden,” siger Sonja Bang-Møller. Da hun og hendes mand Holger Bang-Møller fik meldingen om, at deres nyfødte datter ville blive multihandicappet, fik de svært ved at finde tid og energi til hinanden. Men for et år siden begyndte de at helårsbade og gør det nu to til tre gange om ugen, mens datteren er i dagtilbud. 

”Det er blevet vores ting. Vi kommer væk hjemmefra og kan lægge vores datters handicap fra os,” fortæller Holger Bang-Møller.

Almind Sø er en dyb sø i den sydvestlige ende af Silkeborg med afløb til Gudenåen.

SIV TIL EFTERTANKE

”Det er så smukt, især om sommeren. Dér ligner det næsten en Windows-baggrundsskærm.” Faisal Mohamed kommer ofte forbi Brabrand Sø. Enten til og fra arbejde, eller når han er ude og gå en tur. Han stopper tit op og tager et billede med sin mobiltelefon. For Faisal Mohamed er det ikke kun naturskønheden, der fanger:

”Den kontrast, der er mellem det liv, der er ved søen om sommeren og om vinteren, minder mig om, hvordan tiden går, og hvordan alting er i konstant forandring,” 

Brabrand Sø ligger i Aarhus Ådal i det vestlige Aarhus tæt på Gellerupparken.

De danske søer har gennem mange år været forurenet på grund af kvælstoftilførsel, og selvom tilstanden generelt er forbedret, lever de fleste søers tilstand ikke op til de EU-krav, der blev stillet i 2000, da EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft.

Vandrammedirektivet har til formål at forbedre vandmiljøet, så der er gode økologiske vilkår for plante- og dyreliv. Det skal opnås ved at sænke kvælstofudledningen fra landbruget og restaurere søerne. 60 procent af Danmark er opdyrket til landbrug, og kvælstof fra markerne skaber problemer. Når det regner, bliver noget af kvælstoffet fra markerne vasket ud i søerne, hvilket starter en opblomstring af alger, som gør vandet grumset, og det sætter gang i en ond cirkel. Når solen ikke kan gennemtrænge vandet, kan planterne på bunden ikke leve. Det giver dårlige livsbetingelser for insekter og fisk – og for fuglene, som skal leve af dem.

EN SKÆRPET BEVIDSTHED

Københavns pulserende liv summer i baggrunden, mens Gaura Nitai Das går langs Damhussøen. Han har opgivet uddannelse, fester og kærester til fordel for en tilværelse i Hare Krishna-bevægelsen. Han har været munk i syv år og søger ofte ned til søen, hvor der er en særlig energi, som han bruger til at arbejde med sin bevidsthed:

”Søen har en koncentreret sattvisk effekt, og det kan man ofte se på de dyr, der er til stede. For eksempel finder man tit svaner ved smukke søer, fordi de også søger sattva.” 

Udtrykket sattva stammer fra den vediske filosofi og betyder ‘godhedens kvalitet’. Gaura Nitai Das søger den for at aktivere en højere, mere fredfyldt bevidsthed. 

Damhussøen ligger i København mellem Vanløse og Rødovre.

MINDER PÅ HIMLEN

Det er årets første tur for Dansk Ornitologisk Forening, og der er for det meste stille i det lille fugleskjul ved Bremsbøl Sø. Indimellem bliver stilheden brudt af en sagte hvisken. 

”Hov, er det en sanglærke derovre?” lyder det fra skjulet, hvor (fra venstre) Christian Olsen, Hanne Dons, Fedder Christensen og Ingeborg Christensen har valgt at blive lidt længere for at observere fuglelivet på søen, mens solen går ned.  

Ikke langt derfra ligger den tyske Haasberger See. Her så Hanne som barn for første gang sort sol – et af de helt store naturfænomener, man kan opleve i området. 

”Det liv og de mønstre, fuglene dannede på himlen … Det var en fantastisk oplevelse at få som barn,” siger Hanne Dons. 

Bremsbøl Sø og Fuglereservat ligger lige på grænsen til Tyskland og sydvest for Sæd. 

Forurenede søer kan komme til at lugte grimt, fordi nogle alger frigiver lugtstoffer, men lugten kan også komme fra den rådne søbund, som algerne forårsager. Kvælstofbelastede og lavvandede søer kan i forurenet og opvarmet tilstand også frigive metangas, en drivhusgas, der er 25 gange kraftigere end kuldioxid. Gassen produceres naturligt i søer, når organisk materiale nedbrydes, men i de dybe søer sker der flere processer, som forhindrer gasserne i at nå overfladen. Langt størstedelen af de danske søer er lavvandede.

UNDER OVERFLADEN

”Når jeg dykker ned, oplever jeg sider af mig selv, som jeg ikke møder på land,” siger Ninna Kofod. Hun er vokset op i nærheden af Furesø og arbejder som fridykningsinstruktør. Hun har fridykket i 10 år og har trænet sig selv i at komme dybt ned i søen og i sindet: 

”Det er sådan en udefinerbar angst for det mørke og dybet, jeg møder. Lidt som i film, hvor der er en uhyggelig baggrundsmusik, men også en enorm ro, og det giver mig mulighed for at udforske frygten.”

Der sker også noget særligt, når de personer, hun underviser, ser frygten i øjnene: 

”Det ikke altid super smukt eller rart, men det er fantastisk, at folk tør lukke mig ind og lader mig holde dem i hånden, mens de er bange.”

Furesø i Nordsjælland mellem Farum, Værløse og Holte er med dybder ned til 37 meter Danmarks dybeste sø.

FRIE FUGLES RASTEPLADS

En flok himmelfugle glider lydløst hen over hovederne på de to landfugle Michael Rold (til højre) og Michael Juul, mens de kommer cyklende på grusstien langs Vilsted Sø. De to landevejsriddere, der også går under navnene ’Rold’ og ’Juul’, mødte hinanden for fem år siden til festugen i Randers. Juul tog Rold under sine vinger og lærte ham om livet på vejen som vagabond. 

Siden har de holdt kontakten, og de rejser i perioder rundt i landet sammen. Nu er de på vej mod Skagen. På vejen ville Rold lige vise Juul det særlige sted, han har besøgt før. ”Vi overnatter jo tit i byer og på steder, hvor der er mange mennesker og meget larm, men her er der bare flot natur og stilhed. Det giver ro i sjælen,” siger Rold. 

Vilsted Sø tæt på ­Limfjorden og syd for Løgstør er med sine 450 hektar Nordjyllands næststørste sø.

Ved et forskningsprojekt på Aarhus Universitet har man gennem 30 år undersøgt, hvordan klimaforandringer kan komme til at påvirke de danske søer i fremtiden.

”Hvis man ikke reducerer kvælstofudledningen yderligere, og temperaturen og nedbørsmængden stiger, vil situationen blive værre. Øget nedbør betyder øget udvaskning, og temperaturstigningerne forstærker effekten af kvælstoffet, og det giver øget opblomstring af alger. Det er den konsekvens, vores resultater viser,” siger Torben L. Lauridsen, seniorforsker ved Institut for Bioscience.

Der er ikke taget højde for fremtidens klimaforandringer i de nuværende vandområdeplaner.

Ud over at skabe gode vækstbetingelser for alger gør temperaturstigninger også, at særlige typer af alger vinder mere frem. Det gælder for eksempel blågrønne alger, der er giftige for både mennesker og dyr.

TRÆK OG SLIP

”Første gang min datter og jeg var på færgen, stoppede vi halvvejs og lyttede til vandet, der skvulpede mod kanten. Det oplever man ikke inde i byen,” siger Jan Carlos.

Hans datter har ikke meget adgang til natur der, hvor de bor, men så snart muligheden byder sig, tager de ud til Ferup Sø. I dag har datteren inviteret et par venner fra børnehaven med på aftentur. 

”Jeg vil gerne vise min datter et alternativ til den digitale verden. Hun er helt vild med at fange haletudser og andre dyr, der lever i søen.”

Ferup Sø ligger ved Vester Nebel Å nordvest for Kolding.

 

Tags:
SE MERE