EN MORGEN i september 2014 trak en fisker fra Rødvig på Stevns en ni kilo tung og 50 centimeter lang klumpfisk ud af sit garn. Fundet var opsigtsvækkende, fordi den særpræget udseende fisk – som kan blive op til 3,5 meter lang – normalt befinder sig bedst på breddegrader med varmere vand end i de danske farvande. Og fiskeren i Rødvig var ikke alene: I resten af 2014 blev der registreret ikke mindre end 80 fund af klumpfisk i Danmark. Et usædvanlig højt tal i betragtning af, at der ifølge Verdensnaturfonden kun var registreret 350 af slagsen herhjemme siden 1800-tallet.
I december sidste år dukkede klumpfisken op på ny, da en hundelufter ved Ronæs på Fyn fandt et dødt eksemplar skyllet op af det kolde vand, hvilket er den tilstand, de fleste klumpfisk opdages i. Det varme efterårsvand får dem til at søge ind fra oceanet, men når vinteren kommer, mister de energi, og de, der ikke når ud til det varmere vand, bliver drevet med strømmen ind til kysterne, hvor de til sidst dør. Den uheldige klumpfisk ligger nu i en fryser hos forsknings- og formidlingsinstitutionen Fjord & Bælt i Kerteminde, hvor biologer studerer den for at lære mere om dens vandring, vækst og yngleforhold, og hvor publikum har kunnet opleve den blive dissekeret.
Klumpfisken er den tungeste benfisk i verden og kan veje op til 2,3 ton.
Der er stadig meget, man ikke ved om klumpfisken, men blandt eksperter er der grundlæggende enighed om, hvorfor den er kommet til Danmark: Klimaforandringerne og varmere temperaturer både på lands og til vands tiltrækker fisken på samme måde som den sjældne blåfinnede tun, der i 2019 blev set i Danmark efter at have været betragtet som forsvundet i godt 50 år. En nyhed, der formentlig får fiskere til at slikke sig om munden ved tanken om, at det en dag kan blive lovligt at fiske tun i danske farvande.
Begge fisk er eksempler på, at klimaforandringerne kan komme til at ændre det danske dyreliv, forklarer Peter Lyhne Højberg, naturforvalter i Miljøstyrelsen.
”Når klimaet ændrer sig, kan der komme nye arter til, lige så vel som eksisterende arter risikerer at få det sværere eller helt forsvinde. Dyr, som i dag har Danmark som deres nordlige grænse for, hvor de kan trives, vil søge herop i større grad – og omvendt,” siger han.
Blodcikaden trives i Midt- og Sønderjylland.
Ifølge Peter Lyhne Højberg, der arbejder med beskyttede arter og invasive arter – dyr og planter, der spreder sig til områder, hvor de ikke hører hjemme, og som har en negativ effekt på biodiversiteten – er der endnu ikke kendte eksempler på, at vi har mistet dyr i Danmark alene på grund af klimaforandringer.
Men ifølge en rapport fra Verdensnaturfonden kan temperaturstigninger få store konsekvenser for dyrelivet i hele verden, og i særligt udsatte områder som eksempelvis Amazonas risikerer halvdelen af dyre- og plantearterne at været forsvundet ved udgangen af dette århundrede.
”Endelig vil klimaforandringer også få betydning for fødekæden og dominansforhold mellem dyr,” siger Peter Lyhne Højberg og nævner som eksempel stillehavsøstersen, der blev indført bevidst i blandt andet Limfjorden, fordi man troede, at den ikke kunne yngle i det kolde vand:
”Men stigende temperaturer har fået den til at sprede sig, og det er et problem for danske østers og blåmuslinger, som den udkonkurrerer.”
Dyrelivet har altid ændret sig i takt med klimaet, men ifølge Peter
Lyhne Højberg er forskellen nu, at de menneskeskabte klimaforandringer sker langt hurtigere og mere voldsomt end de naturlige, hvor små temperaturstigninger eller -fald har taget flere tusind år. Af samme grund er det svært at forudsige præcis, hvad der kommer til at ske med det danske dyreliv, når vejret bliver varmere, da det kan have meget forskellig betydning fra art til art:
De mest udsatte er dem, der relativt set har sværest ved at finde sig et nyt hjem, hvis nye dyr møver sig ind på dem, for eksempel mindre pattedyr og padder, for hvem det kan være fatalt bare at forcere en mark på vejen mellem to habitater.
”For disse arter kan klimaforandringerne have store negative konsekvenser, fordi de ikke har mulighed for at tilpasse sig ved at flytte sig væk – modsat fugle og insekter. Man kan forestille sig, at for arter, som i forvejen er pressede på grund af manglende levesteder, vil klimaforandringerne have store negative konsekvenser, der kan medføre, at arterne i hvert fald lokalt forsvinder,” siger Peter Lyhne Højberg.
Duehøgen er blandt de dyr, der er på rødlisten fra 2020.
Fra 2000 til 2015 blev der ifølge Naturhistorisk Museum i Aarhus registreret 542 nye dyrearter i Danmark. Størstedelen af dem er fluer, møl og andre insekter, som de færreste lægger mærke til, mens andre – som ulven – har fået massiv opmærksomhed. I løbet af det seneste århundrede er der også forsvundet mange arter fra den danske natur.
Men man kan ikke alene gøre klimaforandringerne til syndebuk. Først og fremmest er det nemlig landbrug og bebyggelse, opdæmning og udretning af vandløb og andre tilpasninger af naturen, der får biodiversiteten til at falde, forklarer Jesper Erenskjold Moeslund, forsker ved Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet:
”Gennem mange år har vi opdyrket og tilpasset naturen til vores egen fordel. Det betyder, at der bliver mindre plads til planter og dyr, som mister deres naturlige levesteder. Den faldende biodiversitet er ikke en trussel for os mennesker som sådan,” siger han.
”Men hvis man gerne vil have en mangfoldig natur, er det et stort problem. Den eneste måde at vende udviklingen på er at give naturen mere plads.”
