Siden hun kom dertil i 1949, har øen og dens lumske tidevand bragt hende både glæder og tragedier. Og mens mange sivede derfra, blev Marie Laverentz boende. I dag er Mandøs ældste beboer i fuld vigør – og danske småøer oplever en stille opblomstring.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Jesper Vorre, Mandø Lokalhistoriske Arkiv

’MIE BOR HER’, står der på et lille skilt ved siden af hoveddøren, der er lidt skæv, fordi den skyllede i land på Mandøs kyst engang for mange år siden – for at blive genbrugt i Mies dørkarm. Hendes rigtige navn er Marie Laverentz, men på Mandø har man aldrig kaldt hende andet end Mie, siden hun flyttede hertil i 1949 sammen med manden Johannes og sønnen Jens Peter.

Familien boede på det sydjyske fastland, men under et besøg på øen til en grundlovsdagsfest forelskede særligt Johannes sig i øen, der dengang havde cirka 170 beboere. De købte et lille husmandssted, hvor der var jord nok til at holde heste, køer og grise og dyrke egen køkkenhave. Og når det ikke slog til, supplerede han indtægten som kusk for turister, der gerne ville køres ud i Vadehavet til den store sandbanke Koresand for at se på sæler og trækfugle.

Kirken på Mandø, hvor Marie Laverentz i flere perioder har arbejdet som kirketjener.

ÅRET I VANDKANTEN

Mandø ligger i Nationalpark Vadehavet mellem Fanø og Rømø og har status af naturreservat. I træk- og yngletiden er den en yndet destination blandt fugleelskere. Om sommeren kan man se sæler og tage på badetur. Efteråret byder på fænomenet sort sol samt blomstrende violet lyng.

ØLAND

Danmark har godt 400 øer. Omkring 70 af dem er beboede, og på godt 60 af dem bor der under 10.000 mennesker. 27 af de mindste har dannet interesseorganisationen Sammenslutningen af Danske Småøer, der tæller små helårssamfund med maksimalt 1.200 fastboende. I årene 2017-19 oplevede sammenslutningen for første gang siden slutningen af 90’erne, at befolkningstallet for gruppen som helhed steg flere år i træk. Det gjaldt dog ikke for alle øerne. Tilflytningen sker, hvor der er kortest færgetransport, og hvor der er skoler og lignende tilbud.

Som teenager rejste Jens Peter til Ribe for at arbejde på et landbrug, og da han en regnfuld februar-aften ville overraske sine forældre med et visit og på cykel begav sig ad ebbevejen hen over havbunden, blev han overrasket af vandet og druknede. Hans intetanende forældre fik beskeden om deres eneste barns død, efter at Jens Peter næste dag var blevet fundet af en lokal sømand.

”Jo, det var en hård besked at få,” fortæller Mie i bogen ’De sidste øboere’. 

”Men vi havde jo mere arbejde dengang. Det tror jeg var godt nok. At have noget at se til,” siger Mie.

Siden 1987 har hun været enke, og det er aldrig faldet hende ind at flytte. Eller at indstille sin daglige gåtur.

Mandø set fra luften.

FLOD, EBBE OG INTERNET

’ Øen blev delt i Gammel Mandø og Ny Mandø af en voldsom og dødbringende stormflod engang i 1500-tallet. Der er ikke enighed om, hvilket år orkanen ramte, men ifølge overleveringen destruerede den både huse og kirke i et øsamfund i trivsel. Igennem århundrederne kom de to øer stadig tættere på hinanden, og med det store havdige fra 1938 voksede de helt sammen igen. Indbyggertallet toppede med omkring 300 mennesker i slutningen af 1800-tallet. Snart efter begyndte folk at søge væk, blandt andet på grund af mangel på arbejde og mangel på jord til at brødføde befolkningen. Desuden fik overgangen fra sejl- til dampskibe mange af øens søfolk til at gå i land og finde beskæftigelse i landbruget. I dag bor der 38 mennesker, og sidste år var der en befolkningstilvækst på fem mennesker. Mandø er forbundet til fastlandet ad de to veje Låningsvejen og Mandø Ebbevej, men kun ved lavvande. Esbjerg Kommune arbejder på at gøre Mandø til en såkaldt Smart Island, et EU-støttet udviklingsprogram, der skal resultere i en digital formidlingsplatform med overblik over alle øens aktiviteter og muligheder for turisme og erhverv. Det har foreløbig givet mandøboerne et opgraderet internet og dermed forbedret muligheden for at have job på fastlandet og arbejde hjemmefra.

Du kan læse mere om Mie og andre beboere på 10 danske småøer i ’De sidste øboere’ af Christina Vorre, udgivet af L&R.

Tags: ,

SE MERE