LIGE SÅ LÆNGE Zaco Sonne kan huske, har han været vild med dyr. Det begyndte med fugle. Han fik nemlig sin første høne, da han var fire år gammel og boede i parcelhus i Karise på Sydsjælland. Og da han var 10 år gammel, fik han sin første racedue af sin cerut-rygende nabo, hvis have var fyldt med volierer. Så måtte hans far bygge et dueslag.
”Jeg var flere gange til udstilling i kæmpe messehaller i Leipzig og Hannover, hvor der var tusindvis af bure med racefugle. Så kom jeg altid hjem og bad min far om ikke at blive sur, fordi jeg havde taget nye fugle med fra Tyskland,” fortæller Zaco Sonne, der i dag er rovdyrpasser i Zoologisk Have København, hvor han står for træningen af havens tiger Sasha, som ligger på en afsats og følger med, mens Zaco Sonne fortæller, hvordan han kom fra duer til store rovdyr. Så peger han på gulvet lige inden for tremmerne:
”Selvfølgelig skulle du lægge en lort dér, når vi får gæster,” siger han henvendt til tigeren, mens han nærstuderer ekskrementerne.
”Nogle gange spiser hun græs, men det der ligner bambusblade.”
Fascinationen af fugle overbeviste ham om, at han skulle arbejde med dyr, og efter folkeskolen begyndte han på dyrepasseruddannelsen i Roskilde, som gav ham både en dyrepasserkæreste og en elevplads i Zoo.
SIDSTE ÅR KUNNE Zaco Sonne holde 25-årsjubilæum i Zoo, når man tæller elevtiden med, som begyndte i juni 1996. Dengang var han både i centralkøkkenet, hos elefanterne, i tropeområdet, hos søløverne og i det hele taget de fleste steder i haven, men da han efter elevtiden fik et vikariat og senere en fast stilling, arbejdede han udelukkende hos rovdyrene.
”Det var helt tilfældigt, at jeg endte hos tigrene. Men det er et fedt dyr at arbejde med, fordi de er så interesserede i, hvad man går og laver. Du kan se, at hun hele tiden følger med,” siger han og viser, hvordan han træner huntigeren.
Med en beholder fyldt med kødlunser om livet markerer rovdyrpasseren med en pegepind forskellige steder i buret. Hver gang tigeren følger med hen til punktet, bruger han en klikker, ligesom man ville gøre det til hundetræning.
”Jeg træner dem jo ikke til at stå på hovedet eller hoppe gennem ildringe,” fortæller han.
”Det er øvelser som at stikke poten ud, så vi kan give injektioner, bedøvelse og tjekke neglene. Eller at lægge sig sådan, at vi kan tage blodprøver fra halen. Jeg har trænet hende til at lægge sig op ad hegnet, så halen kan komme ud lige dér,” siger han og peger på et lille rum i tremmerne, hvor halen bliver placeret.
Da en forsker for år tilbage ville lave undersøgelser af tiger-urin, trænede Zaco Sonne en tigerhan til at tisse i en skål på kommando. Og i begyndelsen af corona-pandemien lærte han tigeren Sasha at placere sit hoved i en gummiring, så han kunne udføre corona-test i tigersnuden. I zoologiske haver i både Sverige, USA og Holland blev tigre og løver smittet, og i flere tilfælde døde de. Det ville man ikke risikere i København.
”Så jeg trænede Sasha til, at jeg kunne stikke en vatpind op i næsen på hende. Og det var altså de gamle test, der skulle helt op i hjernekassen. Det kunne hun ikke lide, men hun gjorde det, selvom hun bare kunne gå sin vej, hvis hun ville.”
Zaco Sonne overtog jobbet, da den forhenværende tigerpasser gik på pension i år 2000. Det var samme år, som han flyttede til en gård i Slagelse sammen med sin mand, som samtidig blev ansat i Zoo som pingvinpasser. På gården fik de geder, får, duer, perlehøns, kalkuner og påfugle, som rendte rundt på taget. Men som fuldtidsdyrepasser blev det til sidst for meget.
”Jeg havde ikke de fire timer om dagen, det krævede at passe alle dyrene,” siger Zaco Sonne, der dog ikke har skubbet alle dyr ud af sit liv. I dag har han 10 peruvianske hårløse hunde, som han træner på stort set samme måde som huntigeren i zoo, fortæller han.
I SINE MANGE år som tigerpasser har han både opfostret tigre født i Zoologisk Have København og arbejdet med at tilpasse indhentede tigre fra andre zoologiske haver. Han har sågar opflasket tigerunger, som han kunne følge rundt inden for indhegningen. Da de blev ældre, blev han dog opfordret til at holde sig på den anden side af hegnet.
Sasha blev født i Zoologisk Have København 18. april 2013. Hun er en amurtiger, også kaldet en sibirisk tiger. Det er den tungeste katteart i verden, og en velvoksen han vejer mere end selv de største hanløver. Præcis hvor stor tigeren er, viser sig, da den nærmer sig tremmerne, og Zaco Sonne tager sin hue af og stikker hovedet helt hen til den. Tigeren begynder med tungt åndedræt at snuse til hans hår og gaber. Dyrepasserens hoved ville snildt kunne være i tigerens mund, hvis ikke der var tremmer imellem.
”Nu kommer der snart en ny han til hende,” fortæller Zaco Sonne.
I 2018 forsøgte man sig med at lukke en anden han ind til Sasha og hendes søster Olga i håb om, at de ville parre sig. Men i stedet endte Olga og den nye han i kamp med hinanden, en kamp, der endte med Olgas død.
”Jeg var ikke på arbejde den dag,” siger Zaco Sonne.
”Det var en kollega, der ringede og fortalte det. Jeg græd ikke, men jeg var ked af det og simpelthen så sur på hannen. Olga var ekstremt intelligent og tillidsfuld, hvor søsteren her er lidt mere skeptisk,” siger han og peger på Sasha, der har lagt sig tilbage på en afsats.
Da hantigeren noget tid senere gik til angreb på Sasha, indså personalet, at de var nødt til at sende ham væk. Og nu har de så ventet et par år på et fredeligere handyr.
”Omkring påske kommer der en ny fra Frankrig. Han har gået sammen med andre hunner og fået unger med dem, så der er gode chancer for, at han også vil være god ved hende. Men jeg har stadig mine bekymringer, for nu er hun jo ved at blive en gammel dame, der måske er lidt sær i kanten. Det bliver spændende, om de vil acceptere hinanden.”
