Skru op for anlægget
FØRSTE ETAPE
Det nye kørestrømsanlæg bliver eta-bleret fra 2026 til 2029, og første del af arbejdet foregår mellem Svanemøllen og Nordhavn. På Svanemøllen Station kører hver dag mere end 500 tog forbi, mange af dem er S-tog, og derfor er det vigtigt, at anlægget lever op til nutidige standarder.
INGEN FUGT I FUNDAMENTET
Inden man kan gå i gang med at lave et kørestrømsanlæg, er det vigtigt at kende det terræn, anlægget skal sidde i. Derfor skal der laves undersøgelser af de fysiske forhold, både over og under jorden. Betonfundamenterne kan ikke ses med det blotte øje, men holder masterne. Fundamenterne er lavet på forhånd og stampes ned i jorden med en maskine. Jordbundsforholdene afgør, hvor langt ned fundamentet skal, men i dette projekt er det mellem fire og seks meter. Når fundamenterne er helt nede i jorden, bliver masten boltet fast, og der bliver støbt cement rundtom.
SPÆNDT OP TIL LIR
De høje metalmaster, der står langs sporet, skal kunne bære alle køreledninger. De er faststøbt i jorden med en afstand til hinanden på cirka 60 meter og sørger for, at ledningerne er godt spændt fast oppe i luften.
UD MED ARMEN
Den arm, der stikker ud fra masten, er et køreledningsophæng, som sørger for at holde køreledningerne over sporet i den rigtige position. Nogle kalder dem også for K-ophæng grundet deres form. Når fundament, master og køreledningsophæng er på plads, slukker man al strøm i anlægget, så man kan flytte ledningerne på plads. Det hedder aptering.
TRÅD OG TOV
Den nederste ledning på kørestrømsanlægget er køretråden. Det er den ledning, som togets strømaftager (pantografen) kører på. Det er igennem køretråden og pantografen, at toget får den strøm, det skal bruge for at kunne køre. Over køretråden løber bæretovet.
Det bærer køretråden og sørger for, at den hænger stabilt, hvor den skal. De lodrette forbindelser mellem køretråden og bæretovet er også med til at holde køretråden, så den har den rigtige højde og form. De kaldes hængere.
KLAR TIL FORSTÆRKNING
På den anden side af masterne sidder forstærkningsledningen, der sikrer en stabil strømforsyning. Forstærkningsledningen sidder kun på S-togsbanen. På andre baner med andre tog har man en returleder. Den sørger for, at strømmen ikke bliver spildt, når toget bremser. I stedet hjælper returlederen med at sende strøm tilbage i toget, så det kan bruges igen.
Kilde: Reyhaneh R. Hosseini, projektleder i Banedanmark
