Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

MIKAEL GROTH
47 år, stilladsarbejder, Nyborg Station

Jeg var en lille ballademager engang. Det startede med, at jeg købte lidt hash og fandt ud af, at jeg kunne tjene på det. Jeg åbnede først én klub, så to, så tre, og til sidst havde jeg seks rygeklubber. Så blev jeg far og tænkte, at man ikke kan leve det liv, når man har børn. Jeg tog væk fra det hele – vennerne, familien, alt det derovre på Djævleøen, som jeg kalder det – og flyttede herover til Fyn.

Jeg har to børn, og min kæreste har ét. I weekenden skal vi slappe af og være sammen med ungerne. Mine piger er 11 og 12 år og vil gerne ud at bruge penge. 

Min halskæde købte jeg for 22 år siden, da jeg åbnede min første klub i København. Mange tror, at jeg er kristen, men jeg tror kun på det, jeg kan se. For mig er det designet og prisen, jeg godt kan lide. Jeg har også en anden kæde, som har kostet omkring 100.000 kroner.

I dag skal jeg til Odense, fordi min iPhone er gået i baglås. Jeg var lige en tur inde og brumme den, og da jeg kom ud, kunne jeg ikke huske min kode. Nu skal jeg ind i en butik og have den åbnet. Måske skal jeg også kigge efter Boss-tøj. Jeg elsker at gå i Boss, så hvis der er noget nyt, kan det være, jeg lige ser på det.

__________________________________

HECTOR GERTZ
20 år, værnepligtig, Odense Banegård

I dag skal jeg hjem på weekend. Jeg tager til Horsens og går hjem derfra, omkring 30 kilometer, til Gammel Rye ved Skanderborg. Det er træning til Nijmegen-marchen i Holland til juli, hvor man går 40 kilometer om dagen i fire dage. Min rygsæk vejer omkring 15 kilo. Jeg har en presenning, sovepose, støvler og uniform med – mest for vægten.

Jeg er værnepligtig i Hesteskadronen ved Gardehusar-regimentet i Slagelse, hvor vi blandt andet rider for kongehuset. Det var det eneste sted, der var plads. Og så tænkte jeg, at det egentlig også lød meget fedt.

Jeg havde ikke redet det store før. Jeg tænkte, at det kunne jeg godt finde ud af. Jeg fandt så ud af, at det kunne jeg ikke. Det er meget hårdere, end man skulle tro. Man bruger rigtig mange muskler, og når man rider i en times tid, bliver man rigtig træt. I starten var vi alle sammen ømme og gik lidt mærkeligt rundt.

Vi har ikke været inde og ride for kongehuset endnu, men det skal vi. Vi har været til en ambassadørmodtagelse, hvor vi red ud og tog imod. Ellers er det sådan noget som sommertogt, hvor kongehuset sejler rundt med kongeskibet. Vi rider eskorte, når de går i land.

__________________________________

ANIKA OLSSON HØJ
22 år, studerende, Odense Banegård

Min mor har fødselsdag på søndag, så jeg har købt en gave til hende. Det er sådan en affaldssortering til under vasken med en stor spand til restaffald og nogle mindre til de andre ting. De har lige fået nyt køkken, så det var det, hun ønskede sig.

Jeg studerer til ingeniør i sundheds- og velfærdsteknologi på SDU. Man lærer ikke bare de klassiske ingeniør-ting, som hvordan en robotarm bevæger sig, men arbejder også med sundhed. Altså hvordan læger snakker, hvordan en MR-scanner virker, og hvordan man kan lave hjælpemidler til ældre eller teknologi til hospitaler.

Når jeg ikke læser, træner jeg, og så broderer jeg. Jeg laver både korssting og prikbroderi. Lige nu er jeg i gang med at brodere en burger i korssting. Jeg har også broderet noget kode på en skjorte til min bror, da han blev færdig med sin bachelor i softwareteknologi. 

Jeg går med mange forskellige øreringe. I dag har jeg nogle på med køer. Det er ikke, fordi der er en særlig grund, jeg synes bare, det er sjovt. Folk kommenterer tit på dem, og det er en meget god måde at starte en samtale på.

Tags: ,

SE MERE