Indlæg

Ved ekstraordinære hændelser som ulykker med tilskadekomne og døde, terrorsituationer eller coronakrise bliver Krisestabens Operationscenter taget i brug. Bliv klogere på, hvad der sker, når beredskabet aktiveres.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

I DSB’s hovedkvarter i Høje-­Taastrup finder man i kælderen Krisestabens Operationscenter. Den tilknyttede stab er forberedt på det uforudsigelige og klar til at rykke ind i operationscenteret, hvis uheldet er ude, eller en krise er på vej. Det er krise­stabens opgave at samle trådene, holde hovedet koldt og træffe de rigtige beslutninger.

DE 3 TRIN

1. Informationsberedskab: Staben bliver ikke aktiveret, men nøglepersonerne skal være opmærksomme.
2. Stabsberedskab: Staben skal kunne møde op inden for to timer for at koordinere opgaver.
3. Operationsberedskab: Aktiveres, når der er behov for krisestyring. Staben møder op.

Operationscenteret består af tre rum og blev etableret i 2016. Her ses rummet, hvor de endelige beslutninger træffes. Foto: Henrik Sommer/DSB

NØGLEPERSONER

Den administrerende direktør har det overordnede ansvar og er i tæt kontakt med krisestabens formand for at sikre den strategiske retning. Direktøren informerer ministerier, samarbejdspartnere og ekstern presse. 

Formanden for krisestaben skal have overblik over situationen og sikre, at de rette medarbejdere bliver hevet ind for at besvare krisestabens spørgsmål. 

Beredskabschefen løser de opgaver, der opstår. Beredskabschefen skal sikre samarbejdet med eksterne myndigheder som PET/politiet og andre samarbejdspartnere.

Stabschefen skal sikre et samlet overblik over opgaverne. Det er ham, der sørger for, at logførerne bliver tilkaldt og får tildelt opgaver. Han står også for logførernes uddannelse.

Logførere noterer alt, hvad der bliver sagt. Både det, der bliver talt om rundt om bordet, og det, der kommer ind via Teams- og telefonopkald, SINE-radioen og beskeder fra medarbejderne, der bliver trukket ind i lokalerne. DSB har 15 uddannede logførere, der til daglig varetager forskellige job i DSB. 

Pressemedarbejderen sparrer med formanden, så de rigtige budskaber når ud. Budskaberne leveres til kolleger i kommunikationsafdelingen, som sørger for at kommunikere budskaberne ud internt og eksternt.

3 EKSEMPLER PÅ KRISESTABEN I AKTION

Uvejr
Når voldsomt uvejr rammer, kan det få omfattende betydning for togdriften.

Corona
Krisestaben har siden foråret 2020 været aktiveret for at håndtere coronakrisen. I en periode mødtes de hver dag. Behovet for fremmøde bliver ned- og opjusteret i forhold til situationen.

Storebæltsulykken
Under ulykken på Storebælt i 2019 var krisestaben samlet. De var i tæt kontakt med undersøgere fra skadestedet og politiet for at få de rette informationer.

UDSTYR

Dobbelt simkort
Alle medlemmer i krisestaben har en mobil med to simkort og dermed to forskellige udbydere. Hvis den ene går ned, kan de aktivere den anden. 

SINE-radio
Erfaringer viser, at hele telenetværk i et terrorområde kan gå ned. Derfor er medlemmerne af krisestaben udstyret med en SINE-radio, så alle kan have kontakt med alle. Det er den samme radio, som DSB’s kundepersonale har – man kan dermed også komme i kontakt med dem.  

Skærme
I operationscenteret hænger skærme, som giver krisestaben mulighed for at følge nyheder, sociale medier, overvågningskameraer og videoforbindelser. Tv-skærmene er altid tændt. 

Sociale medier
Under en krise florerer der lynhurtigt billeder på nettet. Når kriseberedskabet går i gang, søger et udvalgt team derfor alt frem på de sociale medier og diverse nyhedssider.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Thomas Nielsen

NICKLAS TOFT
24 år, lærerstuderende, Valby Station

Jeg er på vej hjem til min mormor, der bor i Brønshøj. Hun har kræft, så jeg har ikke set hende ret meget, siden epidemien startede. Jeg har lige fået svar på min corona-test, og den var negativ, så nu kan jeg besøge hende med god samvittighed.

Jeg læser til lærer på Københavns Professionshøjskole. Ud over at være lærervikar babysitter jeg to små piger for en familie, når jeg ikke læser. Jeg arbejder også lidt i garderoben og i baren i Falkoner Salen – når corona ikke holder os lukket. Sidst, jeg havde en vagt, var i januar sidste år. Dengang gik forestillingen ’Tarzan the Musical’.

Til sommer bliver jeg færdiguddannet som lærer. Jeg skal skrive bachelor om seksualundervisning i folkeskolen – eller manglen på samme. Det er et såkaldt timeløst fag, så lærerne skal selv inkorporere det i undervisningen, men mange gør det ikke. Jeg synes, at børn bør vide mere om forskellige seksualiteter og familieformer. Når jeg arbejder som vikar, oplever jeg, at det stadig er meget tabubelagt.

__________________________________

JULIE SVAN
30 år, pædagogisk assistent, Høje Taastrup Station

Jeg arbejder på en skole i Vallensbæk, hvor jeg er støttepædagog for tre elever. Det er tre måneder siden, jeg blev ansat. Ellers har jeg  arbejdet i daginstitutioner næsten hele mit voksne liv.

For et par år siden slog jeg åbenbart en flig af min hæl. Jeg kan ikke selv huske det. I lang tid mærkede jeg intet, men så begyndte min hælknogle at sidde skævt. Det har taget et år at finde ud af, hvad der var galt. Til sidst betalte jeg et privathospital for at få lavet en operation. De siger, at jeg skal have skinne på i otte uger, men det er vi ikke helt enige om, lægerne og jeg.

Jeg er ikke typen, der kan sidde derhjemme og lave ingenting. Lægerne vil gerne have, at jeg bliver hjemme med foden oppe, men det kan jeg ikke. Der er kun én vej, og det er fremad.

Jeg går til både boksning og Cross-Fit. Normalt løber jeg også meget. For tiden træner jeg siddende og laver mest mave- og armøvelser. Jeg plejer at træne i FitClub Taastrup, men mens der er lukket, træner jeg hos min veninde Sus, der har et fitnessrum. Jeg har også selv en boksepude, en ribbe og andet udstyr derhjemme. Senere i dag skal jeg hjem til Sus og træne.

__________________________________

PATRICK HANSEN
22 år, cater, Glostrup Station

Jeg er taget til Glostrup for at låne mine forældres bil. Det er her, jeg er født og opvokset, men i dag bor jeg sammen med min kæreste Neja i Allerød. Senere skal vi bruge bilen for at køre til Lolland, hvor vi skal besøge nogle af vores venner, som er flyttet dertil fra København.

Til daglig arbejder jeg som vikar i forskellige køkkener. Jeg har blandt andet været i kantinen på en skole og på Gentofte Hospital. Det ene sted stod jeg for den varme mad, det andet sted for den kolde. Jeg er uddannet cater fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby og blev færdig sidste sommer. Det var også her, jeg mødte Neja. Vi har været kærester i næsten et år.

Jeg gik først på HTX i Ballerup, men jeg kunne ikke skrive de lange opgaver. Til gengæld har jeg altid godt kunnet lide at lave mad. Så da min studievejler foreslog cater-uddannelsen, sagde jeg ja. Drømmen er, at jeg en dag får min egen cateringvirksomhed.

Jesper Vind er projektleder på DSB’s nye, bæredygtige affaldsposer, der bliver taget i brug i februar. Han har tidligere været projektingeniør i LEGO og haft chefstillinger i DSB. I dag er han i flexjob i DSB og arbejder 12 timer om ugen på grund af en sportsskade, som har gjort ham lam i hele venstre side.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Nye affaldsposer i DSB, hvorfor nu det?

”Det er et projekt, vi har vidst, at vi skulle i gang med, men der var ikke nogen, der tog teten. Derfor tog jeg i samarbejde med DSB’s bæredygtighedschef initiativ til det. Jeg blev projektleder og gik i gang i februar 2020.”

Hvorfor?

”Bæredygtighed er en mærkesag for mig og har altid fyldt meget. Da jeg var dreng, rømmede jeg mig, hvis mine forældre ikke sorterede korrekt. Derudover er jeg uddannet produktionsingeniør, og jeg har blandt andet været indkøbs- og miljøchef og kendte en del til processen i forvejen. Der var ikke nogen tvivl om, at jeg skulle have det projekt. Det har været spændende, og  jeg har undersøgt markedet bredt for diverse affaldsposer.”

Hvad er forskellen på de nye og de gamle affaldsposer?

”Den nye pose er lavet af 100 procent genbrugsplast, mens den tidligere kun bestod af 10-20 procent genbrugsplast. Derfor er posens udseende en smule anderledes. De gamle poser har en mere glat og plastiklignende overflade, mens de nye er mere matte og har en anden struktur. Derudover er produktionen rykket fra Kina til Bosnien. Vi sparer dermed både på klimakontoen og transporttiden.”

Er du stødt på udfordringer undervejs?

”Da jeg troede, at alt var klappet og klart, gik jeg på sommerferie. Men så blev jeg kontaktet af min chef, som skulle have afklaret noget omkring indkøb. Det betød, at vi overskred den deadline, der var sat, og det var ret træls.”

Har du set poserne?

”Det har været næsten umuligt at se poserne undervejs. Da det endelig lykkedes mig at få sendt fire styk, gik jeg straks i gang med at teste dem. Jeg købte 18 æbler, nogle pakker brikjuice og bryggede en kande kaffe for at teste, at de både kunne klare frugtsyre, skarpe kanter fra kartonen og en sjat varm kaffe. Jeg hængte de fire nye poser op ved siden af fire gamle og fyldte dem med udskårne æbler, juice og kaffe. Et døgn senere kom jeg tilbage.  Poserne fungerede lige så godt som de gamle.”

Hvordan bliver det at se poserne i togene?

”Det bliver rigtig fedt. Det er et skridt i den rigtige retning mod en mere bæredygtig rejse. Samtidig betyder det meget for mig, at jeg kan vise min datter Liva, at jeg har været med til at lave noget på trods af mit handicap, som jeg fik, da min halspulsåre sprang under en hockeykamp. Jeg er faktisk mere resultat­orienteret nu, end jeg har været tidligere. Aske Wieth-Knudsen, DSB’s bæredygtighedschef, har givet mig en nål med de 17 verdensmål som symbol på min indsats. Den er jeg glad for.”

Hvad skal du lave nu?

”Jeg har fået en anden opgave. Direktionen vil gerne have vandflaskerne i DSB afskaffet. DSB bruger mange penge på at købe vand på flasker, som forurener 900 gange mere end postevand. Det er et spændende projekt. Jeg kan ikke få for meget bæredygtighed.”

Sneploven er klar til at rykke ud, og sporskifterne er opvarmede. DSB og Banedanmark er forberedt, hvis vinteren for alvor bider til med sne og frostgrader. Her er fem kritiske punkter, hvor vinterberedskabet kan blive sat ind.
Tekst:Maja Strøm JensenIllustration:Rasmus Buhl

TEMPERATUR-SKIFTE

Det er særligt sporskifterne, der kan være en udfordring, når temperatu­rerne når under frysepunktet. På de sjældne dage med meget sne kan der falde tunge isklumper ned i sporene, som ikke smelter med det samme. Det er Banedanmarks ansvar at sikre, at de 3.630 sporskifter på den danske jernbane holdes fri for is og sne. 2.243 sporskifter har indbyggede varmelegemer, der selv tænder, når de registrerer kulde. Varmen er indstillet alt efter sporskiftets placering. De sporskifter, der ikke er opvarmede, befinder sig typisk på rangerområder, hvor de varmes op, når der er brug for det.

SNEPOSER & SANDKASSER

Togene er udstyret med koblinger, som bruges, når togsæt skal sammenkobles. Koblingerne, som er udstyret med varme, tåler ikke frostgrader, og når Fjern- og Regionaltogene kø­rer i hård frost og sne med 160-180 km/t, er der brug for noget til at holde på varmen. Derfor bliver koblingerne dækket til med orange sneposer, som skal holde på varmen. På undervognen er monteret en sandkasse, som fyldes med sand. Sandkassen aktiveres af lokomotivføreren fra førerrummet, som kan drysse indholdet ud på skinnerne, hvis de er glatte.

BANENS BEFRIERE

På alle tog er monteret en banerømmer, som i de fleste tilfælde kan rydde sneen fra skinnerne. I tilfælde af at der falder en større mængde sne, vil Banedanmark leje lokomotiver hos DSB, som kan køre strækningerne igennem og holde dem fri for sne. I meget sjældne tilfælde er der behov for det helt tunge materiel. Banedanmark har otte store sneplove, som står i Roskilde, Aarhus, Herning og Odense. Sneplovene, der skubbes foran et lokomotiv, var sidst i aktion i februar 2010. 

LOKUMS-AFTALE

Mange af togets tømme- og vandsystemer, som blandt andet er koblet sammen med toiletterne, er også udstyret med varme, da det skal være muligt at tømme toiletterne uanset vejrforholdene. Varmen bliver automatisk aktiveret, når togets computersystem registrerer, at der er under fem grader udenfor. På den måde er varmen med til at sikre, at fækalie­tankene kan tømmes, når toget kommer frem til klargøringscentrene.

STÅ FAST

For at perroner og trapper på stationerne ikke er glatte, når temperaturen falder, bliver der strøet en kombination af salt og Leca ud. Leca er et keramisk produkt, som ikke påvirker miljøet. Det får ikke sneen til at tø, men det lægger sig som et lag ovenpå og gør overfladen skridsikker. Hvis det bliver tøvejr, vil Leca-flagerne flyde ovenpå, og når frostgraderne rammer igen, vil flagerne lægge sig øverst og have samme effekt. 

PÅ FORKANT

Lave temperaturer kombineret med nedbør og voldsomt blæsevejr kan give udfordringer for togdriften, og i vinterperioden holder DSB og Banedanmark godt øje med vejrprognoserne. Det kan betyde, at nogle togafgange bliver aflyst. Det vil som regel blive afgjort 72 timer i forvejen, så du kan regne med Rejseplanen. 

50-årige Pia Toft Pedersen har siden 2014 stået for anskaffelsen af de nye elektriske Vectron-lokomotiver, hvoraf de første kom på skinner i slutningen af oktober. Hun er eksportingeniør af uddannelse og arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, kommunikation og økonomi. Desuden er hun specialiseret i projektledelse.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad har din rolle været i anskaffelsen af Vectron-lokomotiverne?

”Som projektleder er jeg en slags administrerende direktør for mit projekt og interagerer med mange forskellige mennesker. Jeg leder projektteamet i det daglige og sørger for et godt samarbejde med vores leverandører. Kontrakten med Siemens, som leverer lokomotiverne, blev underskrevet i marts 2018, og siden har vi – indtil corona forhindrede det – været i Tyskland hver eller hver anden måned for at holde statusmøder, bese produktionen i München og gennemføre kvalitetskontrol. Vi har også haft faste månedlige statusmøder med Siemens i Ballerup om forberedelserne til et vedligeholdelses-­setup, der gælder for de første 10 års drift.”

Hvad kræver det at have dit job?

”Man skal kunne lide, at ens arbejdsdage ofte bliver anderledes end planlagt, og kunne finde gode løsninger på pludseligt opståede problemer, som kan være ret indviklede i et så komplekst projekt. For eksempel skal lokomotiverne køre med vores eksisterende dobbeltdækkervogne. For at være sikker på, at de virkede sammen, skulle Siemens låne en dobbeltdækkerstyrvogn og teste den på en bane i Velim i Tjekkiet i en periode på nogle uger – måske endda ad to omgange. Testbaner er tit optaget og samtidig ret dyre at leje. Og i DSB bruger vi normalt alle vores dobbeltdækkervogne, så det at låne en ud var i sig selv svært at koordinere. Men vi fandt en periode, hvor den kunne transporteres derned, nå hjem igen til en travl periode og derefter sendes derned igen til de sidste test. Det var en meget stram plan, så da transporten til Velim tog længere tid end forventet, og det reserverede tidsrum på testbanen ikke kunne benyttes, endte vi med at måtte undvære vognen i længere tid. Til gengæld forlængede vi perioden, så Siemens kunne teste alt i løbet af én omgang.”

Er der nogle op- eller nedture, du husker særlig tydeligt?

”Det var en virkelig stærk succesoplevelse, da vi kunne sætte de første lokomotiver i drift seks uger før planlagt. Siemens kunne levere lokomotiverne før tid, og Trafikstyrelsen godkendte lokomotivet i september i stedet for november. Så fik vi travlt. Vi skulle nå de samme forberedelser, men på kortere tid. Det drejede sig, blandt meget andet, om at uddanne personale til at drive og vedligeholde de nye lokomotiver, om at tilpasse værksteder, forberede vaskeanlæg, sørge for rigelig sprinklervæske og sand – til at drysse på efterårsglatte skinner – og om at integrere data fra lokomotiverne med DSB’s planlægnings- og driftssystemer.”

Hvordan var det at se lokomotiverne på skinnerne?

”Helt fantastisk og kulminationen af over fem års arbejde. Vi har løbende haft testlokomotiver på besøg, men at se DSB’s helt egne lokomotiver var en virkelig unik følelse.”

 

Den totale udskiftning af DSB’s togflåde blev skudt i gang, da de første af i alt 42 Vectron-lokomotiver blev sat i drift i oktober. De elektriske muskelbundter er miljøvenlige, driftssikre, og mere fleksible. Velkommen om bord!
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:DSB, Bjarke Ørsted, Anders Carlsen, SiemensIllustration:Jakob Wedendahl

DSB har bestilt 42 Vectron-lokomotiver, som den tyske producent Siemens Mobility står bag. Lokomotiverne er bygget på Siemens’ værksted i München, og lokomotiverne er allerede solgt og velafprøvet i blandt andet Tyskland, Polen og Finland. Siemens Mobility præsenterede lokomotivet i 2010, og i dag kører flere end 900 af lokomotiverne rundt i Europa.

Kunderne vil opleve, at punktligheden bliver forbedret, da lokomotiverne kun skal til eftersyn på værkstedet efter hver 37.500 kilometer. De ældre lokomotiver, der nu bliver udfaset, skal til eftersyn, hver gang de har kørt 5.000 kilometer.

El-lokomotivet er et såkaldt standardlokomotiv, hvor grundkonceptet er det samme, men med enkelte variationer. På grund af konceptet har Siemens kunnet opbygge en ’samlebåndsproduktion’. For at lokomotiverne skal kunne køre på den danske infrastruktur, er der lavet nogle tilpasninger, så de kan tale sammen med blandt andet kørestrømsanlægget og det nuværende og fremtidige signalanlæg. 

Dobbeltdækkervognene, som Vectron-lokomotiverne skal trække, er udstyret med en styrevogn, så man i den ene ende har et lokomotiv, mens man i den anden ende har en styrevogn tilkoblet. De nye el-lokomotiver er indrettet, så man kan køre lokomotivet fra styrevognen.

Vectron er indrettet som et to-systems-lokomotiv, der både kan køre i Danmark og Tyskland, og med mulighed for opgradering til at køre i andre lande.

MUSKLER OG FART

Den maksimale effekt på de nye Vectron-lokomotiver – der vil få betegnelsen litra EB – er langt højere end på de ældre, elektriske EA-lokomotiver, som har en maksimal effekt på 4.000 kW. Vectron-lokomotiverne har en maksimal effekt på 6.400 kW, hvilket betyder, at lokomotivet kan holde trækkraften selv på de høje hastigheder. Samtidig er det en forbedring, at Vectron-lokomotivet med sine 8.700 hestekræfter hurtigt kan accelerere, ligesom man hurtigere vil kunne nå tophastigheden på op til 200 km/t og dermed indhente tid mellem stationerne, hvis der skulle opstå forsinkelser.

FARVEL FORURENING

Når Vectron-lokomotiverne er fuldt indfaset, og de diesel-elektriske ME-lokomotiver er ude af drift, anslår DSB, at der vil være sparet cirka 60 procent af den samlede partikeludledning fra togdriften. Ved den fulde indfasning af de nye Vectron-lokomotiver forventer DSB at kunne reducere den årlige CO2-udledning fra togdrift med minimum 13 procent. Det udgør en reduktion på 27.000 tons CO2 årligt. Den årlige reduktion svarer til udledningen fra cirka 231 millioner kilometers bilkørsel, eller 5.700 gange rundt om jorden i en benzin/dieselbil fra 2019. Ud over den mindre partikeludledning vil kunder og naboer til stationer og værksteder også opleve en væsentlig reducering af de støjgener, som ME-lokomotiverne giver. 

UDBUD OG EFTERSPØRGSEL

DSB er underlagt EU’s Forsyningsvirksomhedsdirektiv, når der købes materiel af denne størrelse. Der blev derfor gennemført en udbudsproces, som bestod af flere faser. Først en prækvalifikationsfase, hvor der – ud fra en række udvælgelseskriterier – blev udvalgt tre leverandører til at give tilbud. Tilbudsprocessen foregik over tre runder med to indledende omgange, hvor tilbudsgiverne afleverede deres tilbud på baggrund af DSB’s udbudsmateriale. Efter gennemgang af tilbuddene forhandlede DSB separat med hver tilbudsgiver. I forlængelse af de to runder blev der gennemført en Best and Final Offer-runde, hvor tilbudsgiverne skulle aflevere deres endelige tilbud. 

Siemens, en af tilbudsgiverne, opfyldte alle DSB’s kriterier og fik tildelt kontrakten, som blev underskrevet 26. marts 2018. Det var vigtigt for DSB ved valg af leverandør, at der var tale om et gennemafprøvet produkt med relativt få ændringer til den valgte leverandørs standardplatform. 

DEN RØDE TRÅD

DSB har valgt at få leveret de 42 Vectron-lokomotiver i DSB’s klassiske og velkendte røde farve, som mange danskere forbinder med DSB. Farven er med til at underbygge DSB’s brand, og det er en såkaldt tempofarve, der er enkel, synlig og let at afkode, når et tog for eksempel passerer i høj fart. DSB-logoet er samtidig placeret i forhold til døre og vinduer på Vectron-lokomotivet på en måde, der giver den bedste synlighed. Ud over Vectron-lokomotiverne vil IR4- og S-togene i de kommende år blive malet i samme farve, da flere af dem trænger på grund af vind, vejr og slid.

UD & IND

I takt med at de nye el-lokomotiver indfases over tid, vil DSB’s ældre diesel- og el-lokomotiver blive udfaset. De sidste elektriske EA-lokomotiver, der blev købt til­bage i 80’erne, er de første, der bliver udfaset – det sker ved køreplansskiftet 13. december 2020. I løbet af 2021 vil de diesel-elektriske ME-lokomotiver (ofte brugt i regionaltrafikken) også blive udskiftet med Vectron-lokomotiver.

I den første tid kører el-lokomotiverne alle hverdage mel­lem København og Ringsted. Fra 13. december 2020 kører de nye lokomotiver mellem København-Ringsted-Slagelse. På lidt længere sigt vil el-lokomotiverne komme til at køre til Tyskland og på Kystbanen, hvor de kommer til at erstatte Øresundstog-sættene i takt med, at DSB gradvist overdrager kystbanekørslen til Skånetrafikken. 

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ISABELLA KIESHOLM JØRGENSEN
16 år, gymnasieelev, Viby Sjælland Station

Jeg går på handelsskole i Roskilde og er på vej til mundtlig eksamen i ØG, økonomisk grundforløb. Jeg er lidt nervøs, men det skal nok gå, jeg har okay styr på det. Jeg kan godt lide matematik. Det er hyggeligt at finde løsningen på et regnestykke. Når jeg er færdig, skal jeg hjem og slappe af, inden jeg skal tidligt op og arbejde hos bageren i Meny hele weekenden.

Ofte bliver jeg i Roskilde efter skole, mødes med veninder og går på café, som regel Vivaldi. Maden er lækker og ikke for dyr. Veninderne mødte jeg på efterskolen. Det var et mærkeligt år. Vi var hjemsendt alt for længe på grund af corona. Og det har været en mærkelig start i gymnasiet i år. Det er udfordrende at holde afstand og samtidig lære hinanden at kende. Der bliver dog holdt lidt fester.

Jeg har overvejet at blive noget i rejsebranchen. Jeg kan godt lide at opleve nye lande. Det mest spændende sted, jeg har været, er USA. Sidste år var jeg i New York. Manhattan og Times Square gjorde indtryk. Alle de mennesker. Og så mange hjemløse. Det var lidt sørgeligt at tænke på, når man lå der på sit hotelværelse.

__________________________________

ANDREAS MØHL
22 år, studerende, Trekroner Station

Alle, der hører, jeg læser i Trekroner, tror, jeg går på RUC. Men jeg går på professionshøjskolen Absalon lige ved siden af. Jeg læser til pædagog og har godt et år tilbage. Min mor er pædagog, og jeg har altid vidst, at det var det, jeg ville. Hjælpe andre. Gøre en forskel. Jeg har fået alt hjemmefra, men ikke alle har så gode vilkår.

I min fritid laver jeg frivilligt arbejde i organisationen Unge Ravne, der giver en hånd i nattelivet, deler kondomer ud, følger folk hjem, hvis de er blevet for fulde, eller ringer efter en ambulance, hvis der er slåskamp. De fleste tager godt imod os, mange giver os highfives.

Mit færøske fodboldtørklæde købte jeg, da jeg var oppe at udforske den del af rigsfællesskabet. De har en fantastisk natur. Jeg købte også en sweater. Jeg elsker sweatere, det er det bedste, jeg ved – efter kunst. 

Jeg har studiearbejde på Arken i Ishøj, hvor jeg bor. Vestegnen er i sandhed mit hjem.

__________________________________

JETTE ABHYANGA SANDHOLM
51 år,  førtidspensionist, Roskilde Station

Jeg skal hen til Kræftens Bekæmpelse til et kursus i robusthed, hvor man får nogle værktøjer til at tage bedre vare på sig selv, når man har cancer. For otte år siden fik jeg brystkræft. Siden har det spredt sig til knogler og lever.

Jeg bor på det yderste af Tuse Næs nord for Holbæk. Det er et skønt område, hvor jeg har udsigt over fjord og skov. Mine forældre bor tæt på, og vi har en god relation, hvor vi gensidigt er til gavn for hinanden. Min far er 82 og aktiv landmand. Han har over 100 limousiner. Det er godt kødkvæg med dejligt magert kød, og de har et guddommeligt liv i naturen. Man skulle være limousine-ko.

I morgen skal jeg begynde på kemo­terapi. Jeg fik en veninde til at klippe mit hår af i stedet for at gå og vente på at tabe det. Jeg kan få livsforlængende medicin, men de siger, jeg ikke bliver rask. Jeg har tænkt helt til enden. På kister og begravelse. Men jeg vil hellere vaske gulvet og tænke på noget andet. Strikke og skrive digte. Glæde mig til noget. Jeg gider ikke leve i sorg.

Her får du decembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

STATIONÆRT BYGGERI

Da jernbanen i 1870 lagde vejen forbi, voksede Haslev fra landsby til foretagsom stationsby. Ud over den nye stationsbygning skød rådhus, tinghus, butikker, teater, håndværksvirksomheder og industri op i de følgende år, primært omkring stationen og langs handelsgaden Jernbanegade. I dag har Haslev knap 12.000 indbyggere og er Faxe Kommunes største by og administrative centrum. Måske er travlheden ikke overvældende på alle tidspunkter af døgnet, men nu kan Haslev prale af titlen som Danmarks Smukkeste Stationsby efter en offentlig afstemning, hvor godt 6.000 mennesker online pegede på deres favorit blandt 10 stationsbyer udvalgt af foreningen Historiske Huse.

Se flere stationsbyer på Historiske Huses YouTube-kanal.

TÆNK PÅ BØRNENE

Millioner af børn mangler lige nu mad og rent vand på grund af coronakrisen.  I de to første uger af december kan du støtte UNICEF’s arbejde for verdens børn ved at købe en verdensgave til 10 kroner i DSB 7-Eleven på stationerne. For 10 kroner kan du donere enten 2.000 liter rent vand eller fire pakker livreddende nøddemos. Tre poser nøddemos om dagen i tre uger er nok til at redde et barns liv. Du kan også støtte UNICEF’s arbejde på MobilePay 37380.

TUNNELSYN

Har du også bemærket, at gåturen under Middelfart Banegård er blevet piftet op? De nye malerier, som man kan se i tunnelen, hvis man løfter blikket, er skabt af kunstner Berit Lysdal Bærentsen i samarbejde med to patienter fra den lokale psykiatriske afdeling og skal udtrykke, hvordan de går og har det, og hvad de drømmer om.

DER KOMMER ALTID ET LYNTOG OG EN PIGE TIL

Fra 14. december har DSB indsat endnu flere og hurtigere tog mellem København, Odense og Aarhus. Det nye koncept InterCityLyn+ kører otte gange dagligt på de mest travle tidspunkter af dagen – fire gange i hver retning. InterCityLyn+ kører cirka en halv time forskudt af de allerede eksisterende InterCityLyn, så København, Odense og Aarhus får halvtimesdrift med de hurtigste tog i myldretiderne. Mellem Odense og Aarhus er InterCityLyn+ cirka 10 minutter hurtigere end InterCityLyn.

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

CHARLITE GOTTLIEB
25 år, studerende, Vejle Station

Jeg er lige kommet fra Aarhus, hvor jeg studerer serviceøkonomi. Jeg vil gerne arbejde med events og oplevelses­økonomi, og som en del af studiet skulle jeg have hjulpet til ved Northside Festival i Aarhus, men den blev aflyst på grund af corona. 

På et senere semester skal jeg i praktik. Jeg drømmer om at komme til London og arbejde for et engelsk bræt- og rollespilsfirma, der hedder Modiphius. Jeg har aldrig været i London, men jeg har en veninde i byen og elsker engelsk kultur, bøger og mode. Jeg går altid i de her uniformsjakker, jeg har fire forskellige. De passer aldrig i snittet, fordi de er syet til mænd. 

Jeg kommer fra Amager og bosatte mig i Vejle, da jeg begyndte at studere i Aarhus, fordi det er nemmere, billigere og federe at få en lejlighed i byen. Jeg elsker den og planlægger at få nogle flere venner her. 

__________________________________

GUSTAV LEVIN ANDERSEN
22 år, studerende, Jelling Station

Jeg er født i Jelling, mine forældre bor i Jelling, og da jeg skulle flytte hjemmefra, valgte jeg et kollegium i Jelling. Det var rart, at det ikke var superlangt væk. Jelling er en utrolig god by. Hyggelig og med meget historie. Folk, man møder – om det er et match på Tinder eller nye studiekammerater – spørger altid: ”Jelling … er det ikke noget med en sten?” Det er de færreste, der ved, at vi har to runesten. 

Jeg gik længe og tænkte over, hvad jeg skulle lave, og så en morgen vågnede jeg op og tænkte, at man jo også kunne blive revisor. Nu læser jeg en finansbachelor i Herning. Mit mål er en dag at blive statsautoriseret revisor. Det er ikke den høje løn, der er hovedmotivet, jeg er bare utrolig glad for tal. 

Jeg har læst alle mine lektier før tid, så i dag har jeg ikke noget særligt for. Måske går jeg hjem og tegner. Jeg tegner alt, der falder mig ind. Superhelte, samuraikvinder og for tiden rigtig mange ’World of Warcraft’-karakterer.

__________________________________

THERESE BRUHN UDBY
24 år, lærer, Herning Station

Jeg studerede spansk og kinesisk i Aarhus, men det blev lidt drænende, og jeg droppede ud med en plan om at blive skuespiller. Jeg ville gerne på en etårig uddannelse på Det Danske Filmskuespillerakademi i København, men havde ikke de 117.000 kroner, det koster. Jeg gav mig til at spare op, men mistede mit job i en skobutik i Aarhus, da corona kom. Så flyttede jeg hjem til mine forældre i Brande, hvor jeg bor sammen med min lillebror, der snart er færdiguddannet som autolakerer. 

Vi har et godt forhold, og det er meget okay at bo hjemme – selv om jeg aldrig har forstået, hvorfor mine forældre har bosat sig nærmest så langt fra vandet, som man kan komme i Danmark. Nu arbejder jeg som spansk­lærer i Herning og i en bager i Brande.

På mandag skal jeg spille en lille rolle i ’Sygeplejeskolen’, der kører på TV 2 Charlie. Måske har jeg også en rolle i en McDonald’s-reklame på vej. 

Her får du novembers nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

HVERDAGSHELT

DSB-togfører Bjarne Vesterbrandt modtog i starten af efteråret hædrende omtale og en beskeden dusør af Fyns Politi for sin indsats på det tog, som var involveret i Storebælts-ulykken den 2. januar 2019. Den 54-årige togfører ydede livreddende førstehjælp, fik talt passagererne om bord på toget til ro og sørgede for, at ingen forlod det havarerede tog, før det var sikkert.

100 PROCENT

I øjeblikket består den affaldspose, som du putter dit æbleskrog eller din brugte kaffekop i, når du kører i InterCity-tog, af 20 procent genbrugsplast. Det bliver anderledes fra februar 2021, når DSB modtager nye poser i ren genbrugsplast fra producenten. Tiltaget understøtter FN’s globale verdensmål. DSB bruger syv millioner affaldsposer årligt, hvilket svarer til 19.000 poser om dagen. 

BANESÅR

Mange af Danmarks godt 500 danske stationsbyer er i dag hensygnende og præget af butiksdød. Nogle steder er de engang så karakteristiske stationsbygninger blevet revet ned, og endestationen for de små bysamfund lurer forude. Men bytypen, der vandt frem i årene 1880-1920 i takt med udbygningen af jernbanen, har både arkitektonisk og samfundsmæssig værdi. Det mener man hos nonprofitorganisationen Historiske Huse, der har udskrevet konkurrencen Danmarks Smukkeste Stationsby for at gøre politikere, kommuner, bygningsejere og borgere opmærksom på, at der skal handling til, hvis ikke stationsbyerne skal forbløde. Som en begyndelse kan du gå ind på historiskehuse.dk og stemme på din favorit blandt de 10 byer Skørping, Vinderup, Sindal, Bramming, Odder, Lunderskov, Brenderup, Aarup, Haslev og Tølløse, som er blevet nomineret af et ekspertpanel.

Vinderbyen offentliggøres på historiskehuse.dk 13. november.

GAVER PÅ SKINNER

1. december og pakkekalendertid venter fremme ad sporet. Danmarks Jernbanemuseum har en webshop fuld af ideer til små og store togelskere. Hvad med en Thomas Tog-tandbørste, højtlæsningsbøger, lokomotiv-nøgleringe og -spillekort, historiske plakater, en jernbanekasket, en uniform eller måske et Märklin-tog?

Find dem på jernbane-museet.dk/webshop/

TAG TESTEN

DSB har udviklet et såkaldt Ungdomskort Tjek, hvor du i løbet af to minutter kan finde ud af, om det kan betale sig for dig at købe et ungdomskort. 

Tjek det på dsb.dk/ungdomskort 

PENDLERHJÆLP

Til december får passagererne på S-togsnettets potentielt længste strækning – dem, der benytter Frederikssundbanen – en mere regulær 10-minuttersdrift, flere hurtigtog og færre stoptog. Også de store stationer Flintholm, Vanløse, Herlev, Ballerup og Malmparken får flere hurtigtog. De går fra at have tre hurtigtog og seks stoptog i timen til at få seks hurtigtog og tre stoptog i timen i den nye køreplan for S-tog, der træder i kraft 14. december i år. 

Se køreplan på rejseplanen.dk