CO2-FANGST
Forestil dig, hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren og dermed bekæmpe klimakrisen. Det lyder muligvis utopisk, men ikke desto mindre er såkaldt carbon capture-teknologi et af videnskabens mere seriøse bud på, hvordan vi kan sætte fart i den grønne omstilling. Forskere verden over er i gang med at afprøve forskellige teknologier til at indfange CO2 og eksempelvis transportere den ned i undergrunden via boreplatforme fra olie- og gasproduktion, som har efterladt plads til flere hundrede års CO2-udledninger.
Teknologien kan ikke bare vise sig nyttig, men decideret nødvendig: Ifølge FN’s klimapanel IPCC er det nemlig ikke længere nok at reducere den globale CO2-udledning med 100 procent. Der skal også gøres noget ved den ophobning af CO2, som allerede er sluppet løs i atmosfæren, hvis vi skal nå i mål.
DEN RETTE DOSIS
Data fra satellitter, algoritmer og kunstig intelligens er de tre ingredienser i den danske virksomhed DHI GRAS’ opskrift på, hvordan vi løser et betydeligt klimaproblem: det voldsomme overforbrug af vand i landbruget. Den teknologiske løsning, der har tiltrukket sig international opmærksomhed, kortlægger marker, så landmænd kan se, hvor meget vand afgrøder som eksempelvis korn, vin og avocadoer afgiver i fordampning, og dermed også præcis, hvor meget vand de har brug for at få tilført. DHI GRAS har fået støtte til videreudvikling fra Microsofts program for bæredygtige projekter, og teknologien blev sidste år søsat i et étårigt pilotprojekt på 2.000 hektar landbrugsjord i Uganda.
FLYV GRØNT
På Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby er danske forskere sammen med en gruppe kolleger fra Stanford i USA i gang med et stort og muligvis banebrydende projekt, som de kalder Energy X. Bag titlen, der er en halvdårlig science fiction-film værdig, gemmer sig et forsøg på at omdanne CO2 i atmosfæren til klimavenligt brændstof. Ved hjælp af en katalysator og elektricitet lykkedes det sidste år forskerne at omdanne CO2 til kulilte, der – hvis man tilsætter brint – kan laves til syntetisk diesel.
Teknologien er endnu et stykke fra at kunne sendes på markedet, men vil ifølge forskerne fra DTU og Stanford på sigt kunne gøre både fly-, skibs- og biltrafik samt store dele af industrien bæredygtig og udkonkurrere andre metoder, da den ikke kræver ny infrastruktur, som det er tilfældet med elektrificering af transport.
PLAST PÅ MENUEN
På en losseplads i havnebyen Sakai i Japan gjorde en gruppe forskere fra University of Portsmouth i 2016 ved et uheld en overraskende opdagelse: Mens de var i gang med at kortlægge et naturligt enzyms egenskaber, kom de til at forårsage en mutation. Resultatet var en bakterie, som ’spiser’ hård plastic langt hurtigere, end naturen er i stand til at slippe af med den. Dermed kan en nedbrydningsproces, der normalt tager flere hundrede år, klares på en brøkdel af den tid.
Samtidig håber forskerne at kunne bruge bakterien til at producere ny plastic uden brug af olie. Andre forskere peger dog på, at den plasticspisende bakterie ikke er et quickfix af verdens voksende plasticproblem, hvor cirka otte millioner tons plastic hvert år dumpes i havene, og at det først og fremmest stadig er vigtigst at reducere det globale forbrug af plastic.
DRONERNE OG BLOMSTERNE
75 procent af alle jordens afgrøder – fra korn over gulerødder, chokolade til kaffe – er afhængige af bestøvning. Derfor er det et stort problem, at vi med menneskeskabte klimaforandringer er godt i gang med at udrydde store dele af verdens bestand af bier og andre bestøvende arter som eksempelvis sommerfugle. Nødløsningen kan i stedet blive bittesmå droner, der kan overtage insekternes job.
I Japan har forskere gennemført forsøg med en lille drone udstyret med hår fra en malerpensel og en særlig gel, som gør den i stand til at opfange pollen fra en blomst og transportere den til en anden. Den dårlige nyhed er, at teknologien stadig er langtfra så effektiv som den ægte vare, og derfor arbejder forskerne på at anvende kunstig intelligens at kunne efterligne de rigtige insekters bevægelser og opførsel.
