NÅR JULEN nærmer sig, bliver Gammeltorv i Aalborg forvandlet til en mellemting mellem en hyttelandsby og et tivoli. Her kan man indkøbe sin julesteg og sin pynt, køre en tur i en gammel hestekarrusel og varme fingrene og halsen på et glas varm vin – gerne toppet op med et pænt skvæt rom eller amaretto.
”Der bliver edderbroderemig solgt noget Glühwein,” siger Flemming Thingbak, direktør for detailhandel-organisationen Aalborg City og initiativtager til det årligt tilbagevendende julemarked i Aalborgs historiske bykerne. Sidste år kiggede knap en kvart million gæster forbi markedet, og håbefulde kræmmere står på venteliste for at få en stadeplads, fortæller Flemming Thingbak. Men den tyske gløggvariant strømmede knap så livligt dengang i 2002, da han lancerede konceptet.
”Det var bankeme en hård start. Jeg tror, danskerne havde lidt svært ved at tage det til sig. De så nogle boder, der var smækket op. Og gik videre.”
For at aflure, hvad der kunne få publikum til at stoppe op og hive pengepungen frem, drog Flemming Thingbak på studieture til Berlin, Lübeck, Kiel, Hamborg og andre tyske byer. Det har han været hvert år siden da, bortset fra sidste år, hvor han i stedet tog til Stockholm for at se, hvordan svenskerne holder julemarked. Men destinationen skuffede:
”Der var slet ikke det hjerteblod, man mærker blandt stadeholderne i Tyskland, hvor de er meget passionerede og stolte over deres tradition. ”
I Bautzen i delstaten Sachsen afholder man i år byens 636. julemarked for at være helt nøjagtig. Man bryster sig af at være den første by i Tyskland, der fik et, da kong Wenzel af Bøhmen i 1384 gav lokale slagtere lov at sælge deres varer på torvet hver søndag i en periode fra slutningen af september og frem til jul. Til at begynde med var det bare et kødudsalg, men med tiden førte det over i mere festlige markedsdage i adventsperioden, og i de større tyske byer bed skikken sig fast hen over middelalderen og renæssancen, og i dag er der tusindvis af julemarkeder i Tyskland.
Det største er det i Frankfurt, der har eksisteret siden 1393, og som er så gigantisk en succes, at den har kunnet eksporteres til Birmingham, der siden år 2000 hvert år har afholdt Frankfurt Christmas Market. Markedsboderne med deres udvalg af lammeskindstøfler, trælegetøj, Christstollen og andre traditionelle julekager ankommer i containere fra messehovedstaden Frankfurt og omsætter for et tocifret millionbeløb regnet i pund sterling. Og Birmingham er langtfra det eneste sted i England – der ellers ikke er kendt for tyske tilbøjeligheder – hvor man kan blive Glühwein-omtåget i december. Også i Nottingham, Manchester og Leeds skænker de op. Ligesom man i Firenze kan spise Bratwurst på Weihnachtsmarkt Santa Croce foran byens berømte katedral. Og ligesom man i transsylvanske Sibiu kan beundre lyssætningen på byens julemarked, der i samarbejde med den østrigske ambassade i Rumænien er blevet afholdt siden 2007.
Men hvorfor har det tyske julemarked en international gennemslagskraft, der begynder at ligne eventbranchens svar på den irske pub? Forfatter Knud Romer, der er af tysk-dansk familie, giver et bud:
”Tyskerne er virkelig crazy med jul. Der er ingen grænser for, hvor mange kager de har, og hvor tidligt på efteråret de går i gang. I det hele taget er det fra Tyskland, vi har importeret både juletræ og julelys og mange andre af vores juletraditioner. Samtidig er de mere sydlændinge end os. De opholder sig mindre i deres lejligheder og er bedre til at være i det offentlige rum.”
Og så er julemarkedet en pakkeløsning, der let kan flyttes rundt, siger han:
”Det er et lands kultur på vareform, og de ser ens ud overalt. Jeg synes, sådan et marked ligner et stort kukur. Det er forestillingen om den tyske Gemütlichkeit. Og det er lige så stereotypt, som hvis Danmark lavede en vikinge-middelalder-franchise.”
Efter at Københavns Kommune i 2015 gav flere offentlige pladser fri til julemarkeder, og de genkendelige alpehytter skød op på Højbro Plads og flere andre steder, var der nogle københavnere, der brokkede sig over det tyske præg på Indre By.
”Man har bare hentet en standardløsning ned fra hylden og ikke overvejet, hvad der er specielt ved den by, man er i, altså København,” udtalte daværende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell for eksempel til Information i 2016.
Julemarkederne er muligvis lige så autentiske som H&M, halloween og andre globale sællerter, men det har endnu ikke påvirket udbredelsen. Ifølge Flemming Thingbak kan man dog ikke reproducere den tyske tradition én til én.
”Vi har forsøgt at give det et præg af noget, der er lige så dansk og nostalgisk som en ’Far til fire’-film. Der er gode danske ænder. Der er lune danske æbleskiver. De fleste af vores stadeholdere er fra Danmark, men vi har også folk fra andre lande, for eksempel en englænder, der sælger fudge, og en hollænder, der sælger ost.”
Dog er der elementer på Gammeltorv i Aalborg, der har direkte tysk forbillede. For eksempel det 30 meter høje pariserhjul. Og lyssætningen, som man investerede en million i sidste år.
”Det er imponerende, hvad de kan med lys dernede,” siger Flemming Thingbak, der også har købt sine 35 træhytter i Tyskland.
”Det er jo ikke nok bare at stille nogle telte op, når det er koldt.”
Efterspørgslen på noget mere skærmende end teltdug blev noteret hos Hvalsø Teltudlejning for flere år siden. Man besøgte julemarkedet i Hamborg, og man tog til fagmesser for udlejere for at finde træhytter at investere i. Men firmaet endte med at udvikle sine egne.
”Hvert hus tager otte minutter at sætte op. Det vigtigste for os er, at logistikken er god. Vi skal have plads til dem på vores lager, og de skal være nemme at transportere og montere,” siger direktør Claus Petersen om hytterne, som de begyndte at udleje for fire år siden.
”Vi ville gerne være firstmovers på området, men den slags skal lige løbes i gang. Det var først sidste år, det blev en god forretning.”
Og skal man tro direktøren, vil synet af hytterne i fremtiden ikke begrænse sig til julesæsonen:
”De kommer til at kunne bruges hele året til billetsalg og merchandise.”
