Hvordan kom du til DSB?

”Jeg arbejdede som maskinmester på større passagerskibe, der sejlede til Norge, blandt andet til Bergen. Efter fire år til søs og med et barn på vej kunne jeg mærke et behov for at komme i land, og så faldt valget på tog. De tekniske systemer på tog minder meget om dem på skibe, så det var meget nærliggende. I 2016 så jeg, at DSB havde slået en stilling op som komponentansvarlig for motorerne. Den stilling havde jeg i halvandet år, indtil der blev en stilling ledig på IC4 som materielansvarlig. Det syntes jeg lød spændende, da man ikke kun har ansvaret for motorerne, men også for alle tekniske installationer, sikkerheden i toget, sikkerheden på selve toget og udviklingen af toget.” 

Det er dig og dine kolleger, der har fundet på en ny løsning, der skal sænke CO₂-udledningen på IC4-togene …

”Siden jeg startede med at arbejde på IC4-tog, har jeg arbejdet benhårdt for, at klimakomforten skulle blive bedre. Vi er lykkedes med det trin for trin, og senest har vi ombygget togets varmesystem, så vi kan bruge varmen fra motorerne til at opvarme togets vogne. Før var vi afhængige af dieselfyr, nu bruger vi primært motorvarmen. Vi har ikke som sådan fundet på det, mange forskellige transportmidler genanvender varme. Blandt andet skibe og biler, men også andre togtyper som IC3. DSB sparer cirka 550 ton CO₂ om året ved at bruge motorvarme. Vi har også udviklet en softwareopdatering, der sørger for, at tre ud af togets fire motorer automatisk slukker efter seks minutters tomgang. Ved at gøre det sparer DSB over 400.000 liter diesel om året, hvilket svarer til cirka 1.000 ton CO₂.”

Og nu har du fået en ny stilling …

”Jeg er blevet afdelingschef for materielteknik. Det er en administrativ stilling, men jeg har stadig meget kontakt med driften.” 

Hvad kan du lide at lave i din fritid?

”Jeg kan godt lide at cykle og deltager også i væddeløb inden for cykling, særligt gravel-cykling, som er en kombination af landevejscykling og mountainbike, hvor man både kører på asfalt og grusveje. Sidste år deltog jeg i et løb under UCI Gravel World Series – hvor både professionelle og amatører kan deltage – i Halmstad i Sverige. Og så kan jeg selvfølgelig godt lide at bruge tid sammen med min familie.”

Hvordan kom du til at arbejde i DSB?

”Et vikarbureau tilbød mig stillingen. Der er et element af detektiv­arbejde, som jeg synes er spændende. Jeg elsker at opklare, hvem der ejer de glemte genstande, som ender på vores kontor.”

Hvad går dit arbejde ud på?

”Det tabte hittegods kommer ind på vores kontor. Efterfølgende registrerer vi genstandene og tjekker, om de er efterlyst. Hvis ikke, skal vi finde ejeren. Hvis vi har et navn, prøver vi for eksempel at søge på nettet. Vi leverer mellem 40 og 50 procent tilbage af det, vi får ind. Der er rigtig mange, som mangler noget, men det er ikke nødvendigvis noget, vi har. Det er frustrerende ikke at kunne hjælpe. Jeg har prøvet at ringe til den forkerte engang. Det drejede sig om et par handsker, der lignede nogle, som var efterlyst. Men da jeg ringede, tilhørte de ikke vedkommende. Jeg kunne ikke lade være med i spøg at spørge hende, om handskerne alligevel ikke lidt lignede hendes. Det kan være svært at finde den rigtige ejer, når det gælder tøj. Der står sjældent navn på.”

Hvad er det for nogle ting, passagererne glemmer?

”Det sjoveste, jeg har oplevet, var et gebis. Det var lidt specielt. Der er nogle ting, man undrer sig over. Det kan være genstande, som kommer ind, der har en meget stor værdi, men som ikke bliver efterlyst. For eksempel telefoner eller computere. Hvis ingen henvender sig, bliver al elektronik sendt videre til politiet.”

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Jeg kan godt lide at snakke med kunderne. Jeg har ikke tidligere erfaring med kundekontakt, men jeg har fundet ud af, at jeg rigtig godt kan lide det. Jeg får en stor tilfredsstillelse, når det lykkes at finde frem til den rette ejer. Selv med kunder, hvor vi ikke kan finde deres ting, er det en kunst at få det til at blive til en god samtale. Der kommer kunder hele dagen på hittegodskontoret, og jeg elsker den udfordring, der ligger i at sørge for, at det bliver en god oplevelse for alle. De fleste kunder bliver så glade, når de får deres ting tilbage.”

Hvad kan du især huske?

”Vel nok et canadisk par, som skulle giftes på Ærø. De havde mistet deres taske i toget, der indeholdt dokumenterne, de skulle bruge for at blive gift. De var virkelig ulykkelige. Vi ringede straks til togpersonalet i toget, som også gjorde en ekstra indsats for at finde tasken. Det lykkedes heldigvis, og de blev superglade. Det er sådan nogle fede oplevelser, der gør, at man føler, at man gør en forskel.”

Hvad laver du i din fritid?

”Min mand er fra Ghana, og jeg har altid syntes, at de laver virkelig pæne tekstiler i Ghana, så for nogle år siden begyndte jeg selv at sy og lave perler og lave smykker af perler lavet af genbrugsglas. Jeg afholder workshops og sælger på forskellige markeder. Jeg har blandt andet haft en stand på Roskilde Festival. Det skal jeg igen i år. Derudover kan jeg godt lide at læse, især nordisk litteratur og faghistoriske bøger om Afrika og Mellemøsten.”

Har du selv glemt noget i toget?

”Det har jeg faktisk ikke. På den måde er jeg ret heldig. Jeg har en vane med altid at se tilbage på sædet, inden jeg går ud af toget. Det er en refleks, jeg har haft i mange år. Det er så nemt at glemme noget.”

Hvad laver du i DSB?

”Helt overordnet har jeg ansvaret for den strategiske retning for anvendelse af kunstig intelligens. Det kommer nok bag på mange, men vi har arbejdet med kunstig intelligens i mange år i DSB. Vores prisberegner til Orange-billetter var den første, vi implementerede for otte år siden. Nu arbejder vi med alt fra ChatGPT-løsninger til forudsigelse af forsinkelser i trafikken. Men der er mange andre anvendelsesmuligheder.”

Hvad er baggrunden for din interesse i teknologi? 

”Jeg er uddannet fra CBS, men har altid interesseret mig for teknologi og legede med computere, da jeg var yngre. Min far fik en computer, da jeg var ni, og den var jeg meget nysgerrig på. I starten var det spil og at lære den at kende.Da jeg blev ældre, fik jeg også programmeret og kodet lidt. Jeg synes, det er spændende, men er mere optaget af menneskelig interaktion, og hvordan man skaber noget sammen frem for at sidde med det selv.”

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder? 

”Siden jeg var 27 år, har jeg været leder. Jeg tror, at vi trives bedst med tillid begge veje. Så jeg stoler på, at mine medarbejdere er den bedste version af sig selv, hvis jeg giver dem de bedste forudsætninger som for eksempel fleksibilitet og tiltro. Vi lykkes sammen, og det handler om at få vores fælles kompetencer i spil. Det synes jeg er utrolig inspirerende.”

Hvordan forudser du fremtiden? 

”Uha, det er svært at sige. Det sker utrolig meget inden for teknologien omkring kunstig intelligens i disse år. Jeg tror, at udviklingen kan være med til at løse mange udfordringer, men teknologien er ikke perfekt. Måden, hvorpå vi bruger teknologien, er afgørende. Det er lidt som en superheltedragt, man kan tage på. Den forstærker din intention. Du kan se længere, du kan flyve højere, du kan arbejde hurtigere. Det er ikke en terminator, der kommer for at udrydde os, og teknologien har ikke onde hensigter. Men vi skal være opmærksomme på moral og etik, så den menneskelige kontakt ikke går tabt.”

Roder du også med teknologi, når du har fri? 

”Børnene har droner og VR-headsets, og jeg holder mig opdateret ved hjælp af podcasts og programmer om udviklingen. Jeg bruger også kunstig intelligens til godnathistorier for mine børn. Så sidder vi sammen og laver sjove historier, hvor vi gerne vil have et eventyr med en bestemt hovedperson. Det er meget underholdende.”

Hvad er din yndlingsaktivitet? 

”Jeg elsker foråret, hvor naturen vågner fra vinterdvale. Jeg er med på Vild Med Vilje-bølgen, og dele af vores have gror vildt. Nogle kalder det ukrudt, men jeg synes, det er en fornøjelse at se forskellighederne i naturen. I sommer byggede jeg en træterrasse ved vores sommerhus. Ellers nørder jeg lidt insekter. Jeg har flere hundrede billeder af insekter, som jeg prøver at identificere og blive klogere på ved hjælp af kunstig intelligens.”

Hvad går dit arbejde ud på? 

”Jeg laver, koordinerer og analyserer indhold, som vi slår op på de sociale medier. Der kan tonen godt være meget hård, så jeg er påpasselig med, hvad jeg lægger op hvornår. Det er et stort ansvar, og jeg skal lære af mine fejl. Mit arbejde er lige dele sjovt, spændende og udfordrende. Og sindssygt fedt. Jeg ville sådan ønske, at folk var bedre til at udvise lidt forståelse og tænke sig om en ekstra gang, inden de farer til tasterne. De her tastaturkrigere ville jo sjældent sige det direkte ansigt til ansigt. Der kan komme en snowball-effekt, derfor er de første kommentarer ret afgørende. Vores folk i SoMe-teamet, som svarer på kommentarerne, er ekstremt vigtige, fordi de kan tage de værste kommentarer i opløbet.” 

Hvordan kom du til at arbejde i DSB? 

”Jeg har altid været interesseret i sprog, kommunikation og marketing. Efter nogle job i mediebranchen på Berlingske Media havde jeg en kammerat, som sagde: ’Hey, vi mangler en til sociale medier.’ Jeg havde måske lidt en forventning om, at DSB var en gammel og lidt konservativ virksomhed, hvor der kunne være langt fra tanke til handling. Men de forventninger er gjort til skamme. Tværtimod går mange af mine kolleger virkelig op i deres arbejde, og jeg får lov til utrolig meget i min stilling, så længe det holder sig inden for nogle rammer. Jeg kan godt være uenig med min chef om indhold og opslag, men overordnet er simple opslag tit dem, der fungerer bedst.”

Hvad kunne et simpelt opslag være? 

”Vi har haft en god succes med serien ’Under uret’ på Hovedbanegården, hvor vi tager et billede og en kort snak med forskellige passagerer. Det skaber glæde. Jeg undervurderede nok lidt, hvor stor en kulturinstitution det har været at mødes ’under uret’. Jeg var lidt skeptisk inden, men jeg kan se, at opslag derfra performer godt. Der er også et par, der blev gift under uret, fordi det var der, de mødte hinanden første gang. Det var meget sjovt at høre.”

Hvad laver du i fritiden? 

”Jeg har været med til at starte et håndboldhold i København i 2010, hvor tilhørsforholdet var Sønderjylland. Det har jeg brugt meget tid på. Først som spiller, så bestyrelsesformand og nu blot menigt bestyrelsesmedlem. Jeg følger stadig holdet, SG Mojn, som de hedder, når de spiller på hjemmebane, og det passer i kalenderen. Ellers bruger jeg byen til arrangementer og events. Jeg kan godt lide at gå ud at spise og i biografen. Før gik min kæreste og jeg en del i biografen, men det skal planlægges lidt mere, efter vi har fået barn.” 

Hvad er din yndlingsfilm? 

”Jeg elsker science fiction-genren. Specielt ’Interstellar’ er jeg helt vild med. Jeg kan også godt lide ’Star Wars’ og ’Star Trek’. Hvis jeg skal vælge en film, der ikke er sci-fi, må det nok blive ’Memento’, fordi den er fyldt med twists. Jeg kan godt lide, når jeg skal bruge min hjerne undervejs.”

Hvad har ændret sig, efter du blev far? 

”Mange ting, haha. Vi skal først og fremmest planlægge meget mere. Det er ikke så nemt lige at mødes med nogle venner spontant, som det var tidligere. Jeg kan bedre forstå, hvor hårdt det er at være lærer eller pædagog. Jeg har så meget respekt for dem, når jeg afleverer om morgenen, og 50 børn løber skrigende rundt med et lydniveau over 150 decibel. Det kræver virkelig opmærksomhed og tålmodighed. Jeg har genvundet meget respekt for min mor, der har været børnehavepædagog i 25 år.”

Hvordan kom du til DSB? 

”Jeg blev uddannet journalist i 1987 og har arbejdet mange år i den branche, inden jeg startede som selvstændig kommunikatør. Det gik fint til at starte med, men opgaverne blev færre, så jeg begyndte at søge faste jobs, 82 i alt, men min alder var et benspænd. Jeg så helt tilfældigt en Facebook-annonce fra DSB, hvor de søgte lokomotivførere. Så kontaktede jeg HR og hørte, om de kunne bruge en på min alder. Det kunne de heldigvis godt, så jeg startede som elev. I dag er jeg lokomotivfører på S-tog, og hvis jeg får den rette efteruddannelse, har jeg mulighed for at køre alle typer tog.” 

Hvad er det bedste ved arbejdet? 

”Jeg kan godt lide hyggen. Kollegaskabet, kontakten med passagererne. Det er et meget socialt arbejde, og vi har en virkelig god hilsekultur. Vi holder altid pause sammen. Så går snakken højlydt, og vi tager lidt gas på hinanden. Jeg har lært rigtig mange forskellige personer at kende. Folk, der har været præster, elektrikere, ingeniører og piloter. I mine sabbatår startede jeg selv som fragtmandschauffør for en vognmand i Sydhavn, så jeg er på en måde vendt tilbage til transportbranchen. Jeg drømmer ikke om at gå på pension, når jeg bliver 67. Jeg har ikke lyst til at stå hjemme med sutsko og vente på, at min kone får fri fra arbejde. Så jeg fortsætter, så længe helbredet tillader det. Det udfordrende er arbejdstiderne, de er meget omskiftelige. Jeg arbejder hver anden weekend og sommetider meget sent eller tidligt på dagen. Det har jeg lige skullet vænne mig til. Men jeg nyder, at der altid er en sjov historie, fordi vi har så vidt forskellige baggrunde, eller hjælp at hente – også hvis der har været en ubehagelig oplevelse.”

Hvad kunne det være?

”Jeg har kørt en tom barnevogn ned på Nørreport Station i myldretiden. De første fem minutter troede jeg, at der var et barn i vognen. Moren bar heldigvis barnet i en sele på kroppen, men det var alligevel en voldsom oplevelse. Jeg kunne ikke nå at bremse, og alle mennesker begyndte at skrige helt vildt, fordi de troede, at der lå en baby i barnevognen. Men efter lidt panik på perronen kom der nogen løbende og fortalte mig, at barnevognen var tom. Det var så lettende og rart at få at vide.”

Hvordan kom du videre? 

”Efter sådan en oplevelse træder en række standardprocedurer i kraft med tilbud om krisehjælp og samtaler med kolleger. Men jeg er sådan skruet sammen, at jeg hurtigst muligt har brug for at komme op på hesten. Så et par dage efter kørte jeg min normale vagt igen. Der kunne jeg godt mærke, at jeg var ekstra opmærksom, da jeg satte mig i førerrummet. Jeg dobbelttjekkede alt og sad med skuldrene lidt oppe på den første del af turen. Det er det mest dramatiske, jeg har oplevet i min tid i DSB.”

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg læser en del historiske bøger. For tiden om islam og tidligere om kristendom.Der kan være en alt for hård tone mellem nogle muslimer og nogle danskere, og det vil jeg gerne være med til at bryde, så jeg forsøger at forstå begge sider. Jeg har lige rejst i Israel og Palæstina. Normalt tilmelder jeg mig ikke grupperejser, men det var nødvendigt i denne omgang på grund af konflikterne og uroen i området. Utrolig spændende og øjenåbnende, men samtidig nedslående, fordi situationen er så krigerisk. Ellers er jeg amatørhåndværker. Jeg har restaureret et hus og et sommerhus fra ende til anden.”