Indlæg

Heidi Christensen er butikschef i DSB 7-Eleven på Buddinge Station. Hun har arbejdet 31 år hos DSB, hvor hun først blev ansat som stationsbetjent på Københavns Hovedbanegård, Hun har også arbejdet som kontorassistent og været med til at åbne DSB’s billetkontor i Kastrup Lufthavn.
Tekst:Paarnaq HansenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit job?

”Vi har mange unge mennesker ansat i vores butikker, og jeg synes, det at være butikschef i høj grad handler om at give dem en god oplæring i, hvordan man begår sig på en arbejdsplads. Der er mange unge, som ikke kender reglerne for pauser, eller hvor lang tid ens vagt må være. Det er noget, jeg synes er vigtigt, at de lærer. Jeg prøver at være en god rollemodel og hjælper dem, så de har den viden, når de skal videre ud på arbejdsmarkedet.”

Hvilke slags kunder møder du i din butik?

”Jeg har været i denne her butik i ni år, og kunderne kender mig hernede. De kommer forbi, ikke bare for at handle, men også for at hilse, det synes jeg er meget hyggeligt. Vi har pendlerne, som kommer hver dag og køber deres faste kopper kaffe, vi har også pensionisterne, som måske har brug for en snak, og så er der også dem, som arbejder hjemme på grund af corona. De kommer typisk for at hente frokost og lige bruge et par minutter på at snakke. Jeg ser lidt butikken som mit eget hjem, hvor kunderne er mine gæster.” 

Hvordan er jobbet sammenlignet med de andre stillinger, du har haft hos DSB?

”Min arbejdsplads er nu mere fysisk aktiv, det kan jeg godt lide. Der er ikke to dage, som er ens, trods faste rutiner. Der sker næsten hele tiden nye tiltag, for eksempel har vi fået GLS som ny samarbejdspartner, og derfor kommer der mange nye gæster ind i butikken for blandt andet at hente pakker.”

Du arbejder som Natteravn i din fritid, hvorfor?

”Det er tanken om, at der er nogle forældre derude, som tager vare på vores børn. Jeg har selv to piger, og når de er ude, vil jeg være glad for, at der er nogle voksne, der kan tage sig af dem, hvis der sker noget. Det er dog overraskende at se, hvor meget de unge mennesker passer på hinanden, også selvom de ikke kender hinanden. Når Natteravnene er på arbejde, så er det vores opgave at observere – det er kun, når det er højst nødvendigt, at vi blander os. Jeg tror, at bare det, at vi er der og har bolsjer og kondomer med, giver en tryghed.”

Har du nogen planer i 2021?

”Jeg bliver 50 den 7. juli, det er noget, man går og tænker over. Mine piger og jeg havde aftalt, at vi skulle tage til New York, men det er blevet sat lidt på hold på grund af corona. Nu er tanken at leje et stort sommerhus og bruge dagen sammen med venner og familie, eller en oplevelsestur. Det kunne måske være et spaophold.”

Torben Jørgen Nielsen besvarer kundehenvendelser. Han er udlært kok fra Søllerød Kro i 1974 og arbejdede knap 25 år i DSB Restauranter & Kiosker, inden han blev regionschef for alt billet- og stationspersonale på Sjælland. I 2010 kom han til Kundecenteret.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”Jeg er ansvarlig for kundehenvendelser og leder 18 medarbejdere, der besvarer henvendelser, som kommer ind via mail. I løbet af en arbejdsdag sparrer jeg med medarbejderne, når de har brug for at vende en sag, og nogle sager overtager jeg. Det vil som oftest være der, hvor en mail ikke rækker, og der kan være brug for, at jeg ringer kunderne op, fordi de har haft en dårlig oplevelse på deres rejse.”

Hvordan besvarer I klager?

”Når kunder skriver en klage, kan vi ikke tage en dårlig oplevelse fra dem, men vi kan give dem mulighed for at blive hørt. Vi arbejder med ’det gode svar’. Det er vigtigt, at vi matcher kunden i vores svar, så vedkommende føler sig set. Vi veksler for eksempel mellem at skrive ’hej’ og ’kære’, alt efter hvem kunden er, og hvordan kunden skriver til os. Vi bliver løbende klogere på, hvordan vi besvarer henvendelser, og vi kan se, at antallet af retursvar, hvor kunderne er utilfredse, er blevet mere end halveret siden 2013.” 

Hvornår har I mest travlt?

”Vi kan sjældent forberede os på, hvad dagen byder på. Hvis trafikken bryder ned, skal vi være klar. Dagen, hvor ulykken på Storebæltsbroen fandt sted, var en hård dag at skulle håndtere, og vi måtte løbe hurtigere end normalt. Vi smed alt, hvad vi havde i hænderne, for at tage os af situationen.”

Hvad skal man kunne i dit arbejde?

”Det er vigtigt, at man har et servicegen, er god til at lytte og har empati. Derudover kan tonen i nogle klager være en smule hård, så det kræver også et stærkt sind. I vores system har vi en robot, der fungerer som ’sniffer’. Den opfanger bestemte ord som for eksempel ’vold’. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt, at jeg eller mine medarbejdere reagerer hurtigt på en henvendelse, finder ud af, hvad der er op og ned i sagen, og tager kontakt til dem, der har henvendt sig, så de ved, at vi er i gang med at håndtere sagen, og situationen ikke eskalerer.”

Hvad klager kunderne over?

”Der er næsten ingen grænser. Nogle klager over, at andre har sure tæer, når de tager skoene af, eller at de gratis vandflasker på DSB 1’ indeholder 0,4 liter i stedet for 0,5 liter. Der er selvfølgelig også de mere grove henvendelser, hvor vi bliver truet og kaldt alverdens mindre pæne ord. Det sker oftest, når kunden ikke får sin vilje. Vi modtager også nogle sjove henvendelser. For eksempel var der en kunde, der ærgrede sig over, at salgsvognen stoppede, og spurgte, om hun måtte medbringe sin egen rister til sine toasts i stedet for. Det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, men det var en fin måde at udtrykke på, at hun var ærgerlig over, at salgsvognen stoppede.”

I 2019 håndterede DSB 19.000 klagesager. I 2020 var tallet 11.000.

Jesper Vind er projektleder på DSB’s nye, bæredygtige affaldsposer, der bliver taget i brug i februar. Han har tidligere været projektingeniør i LEGO og haft chefstillinger i DSB. I dag er han i flexjob i DSB og arbejder 12 timer om ugen på grund af en sportsskade, som har gjort ham lam i hele venstre side.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Nye affaldsposer i DSB, hvorfor nu det?

”Det er et projekt, vi har vidst, at vi skulle i gang med, men der var ikke nogen, der tog teten. Derfor tog jeg i samarbejde med DSB’s bæredygtighedschef initiativ til det. Jeg blev projektleder og gik i gang i februar 2020.”

Hvorfor?

”Bæredygtighed er en mærkesag for mig og har altid fyldt meget. Da jeg var dreng, rømmede jeg mig, hvis mine forældre ikke sorterede korrekt. Derudover er jeg uddannet produktionsingeniør, og jeg har blandt andet været indkøbs- og miljøchef og kendte en del til processen i forvejen. Der var ikke nogen tvivl om, at jeg skulle have det projekt. Det har været spændende, og  jeg har undersøgt markedet bredt for diverse affaldsposer.”

Hvad er forskellen på de nye og de gamle affaldsposer?

”Den nye pose er lavet af 100 procent genbrugsplast, mens den tidligere kun bestod af 10-20 procent genbrugsplast. Derfor er posens udseende en smule anderledes. De gamle poser har en mere glat og plastiklignende overflade, mens de nye er mere matte og har en anden struktur. Derudover er produktionen rykket fra Kina til Bosnien. Vi sparer dermed både på klimakontoen og transporttiden.”

Er du stødt på udfordringer undervejs?

”Da jeg troede, at alt var klappet og klart, gik jeg på sommerferie. Men så blev jeg kontaktet af min chef, som skulle have afklaret noget omkring indkøb. Det betød, at vi overskred den deadline, der var sat, og det var ret træls.”

Har du set poserne?

”Det har været næsten umuligt at se poserne undervejs. Da det endelig lykkedes mig at få sendt fire styk, gik jeg straks i gang med at teste dem. Jeg købte 18 æbler, nogle pakker brikjuice og bryggede en kande kaffe for at teste, at de både kunne klare frugtsyre, skarpe kanter fra kartonen og en sjat varm kaffe. Jeg hængte de fire nye poser op ved siden af fire gamle og fyldte dem med udskårne æbler, juice og kaffe. Et døgn senere kom jeg tilbage.  Poserne fungerede lige så godt som de gamle.”

Hvordan bliver det at se poserne i togene?

”Det bliver rigtig fedt. Det er et skridt i den rigtige retning mod en mere bæredygtig rejse. Samtidig betyder det meget for mig, at jeg kan vise min datter Liva, at jeg har været med til at lave noget på trods af mit handicap, som jeg fik, da min halspulsåre sprang under en hockeykamp. Jeg er faktisk mere resultat­orienteret nu, end jeg har været tidligere. Aske Wieth-Knudsen, DSB’s bæredygtighedschef, har givet mig en nål med de 17 verdensmål som symbol på min indsats. Den er jeg glad for.”

Hvad skal du lave nu?

”Jeg har fået en anden opgave. Direktionen vil gerne have vandflaskerne i DSB afskaffet. DSB bruger mange penge på at købe vand på flasker, som forurener 900 gange mere end postevand. Det er et spændende projekt. Jeg kan ikke få for meget bæredygtighed.”

42-åroige Torben Hjorthøj Hansen blev ansat hos DSB i 2005 som lokomotivfører på Lille Syd, strækningen mellem Roskilde og Næstved. I 2013 blev han operativ lokomotiv­instruktør – også kaldet LKI-vagt. Han og 17 kolleger deles om tjansen i Driftscenter Danmark, som er bemandet døgnet rundt.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad indebærer jobbet som LKI-vagt?

”Primært at tage telefonen, når lokomotivførere og togførere rundtomkring i landet ringer ind, fordi de har tekniske problemer med deres tog eller lokomotiv. Det kan for eksempel være, at motoren ikke vil starte, eller en lampe i kontrolpanelet ikke lyser. Når de ringer, fortæller de, hvor de holder, hvad der er galt, og hvad de selv har prøvet for at løse problemet. Herefter er det min opgave at foreslå andre løsningsmuligheder.”

Hvad skal man kunne for at have dit arbejde?

”Det er vigtigt, at man er interesseret i og har en indgående forståelse for teknik, og at man kan omstille sig. Vi har mange forskellige tog og lokomotiver, og jobbet kræver, at du efter at have siddet dybt begravet i én type tog kan omstille dig til en anden. Vi har selvfølgelig opslagsværker, som vi bruger, men vi vil helst undgå at skulle bruge tid på at bladre for meget rundt. Hvis vi har et tog, der holder stille, kan det hurtigt få konsekvenser for resten af trafikken.”

Er der nogle tidspunkter, hvor I har mere travlt end normalt?

”Mandag morgen. Der er mange tog, der er blevet parkeret fredag eftermiddag, og når de skal starte op tidligt mandag morgen, kan der opstå tekniske udfordringer, fordi de ikke kan tåle at stå og hvile. Ellers kan voldsomt regnvejr, blæsevejr, frostgrader og meget varme sommerdage påvirke togene.”

Hvad er en god dag på arbejde?

”Når jeg bruger min uddannelse og tekniske viden til noget, betyder det jo oftest, at der er gået noget galt. Til gengæld er jeg altid parat til at hjælpe, når det sker. Det er fedt, hvis jeg møder ind, og der holder et tog, der skal flyttes. Jeg skal finde ud af, hvad der er galt med toget, og det skal meldes til driftslederen, som samtidig skal have en forventet tid på, hvornår problemerne er løst, da det kan være et tog, der holder i vejen for andre tog, som kan give forsinkelser. Nogle gange kan det være nødvendigt at sende et hjælpetog af sted, som skal trække toget ind til siden eller af sted til et værksted. Det kan være et større koordineringsarbejde, men når det så lykkes, er det en god følelse.”

Hvad laver du, hvis trafikken glider? 

”Hvis der ikke er nogen opkald, bruger vi tid på at læse op på regelværker. Der kommer hele tiden rettelser, som vi skal sætte os ind i. Vi er jo dem, tog- og lokomotivførerne ringer til, når de skal have hjælp, så det er vigtigt, at vi hele tiden er ajour.”

Hvad er det mærkeligste opkald, du har fået?

”På et tidspunkt fik jeg et opkald fra en togfører, der ringede, fordi toilettet var gået i stykker. Jeg får fejlmeldt det i systemet, der taler sammen med værkstederne, som vurderer, hvornår det skal laves, men efter lidt tid ringer togføreren igen og fortæller, at problemet blev løst. Hun havde trukket en plasticpose over hånden, stukket armen ned og trukket et håndklæde op, så nu virkede det igen.”

 

53-årige Lars Maymann Johansen er tidligere lokomotivfører og har været ansat i DSB i 30 år, de seneste 12 som gruppeleder i Helsingør for 45 lokomotivførere. Han og 21 andre ledere i afdelingen Togdrift Fjern- & Regionaltog deler påkørselsvagten i DSB.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad er din funktion som påkørselsvagt?

”At sikre, at medarbejderne bliver støttet, når de har været ude for en ubehagelig hændelse såsom en personpåkørsel. Når jeg modtager et alarmopkald fra Driftscenter Danmark, skal jeg have styr på fakta, inden jeg kontakter medarbejderen, der har haft oplevelsen. Min blok ligger klar på køkkenbordet hele døgnet, så jeg hurtigt kan få skrevet det vigtiste ned. Herefter er det min opgave at få fat på lokomotivføreren og vurdere, hvordan vedkommende har det. Er der tale om en personpåkørsel, møder jeg altid op på stedet bagefter.”

Hvad taler I om, når du ringer op?

”Hvis man har oplevet at påkøre en anden person, vil de fleste lade følelserne tale. Det er helt naturligt, og det giver mig mulighed for at vurdere, hvordan vedkommende har det. Inden jeg lægger på, er jeg altid grundig med at fortælle, hvor lang tid der går, før jeg er hos dem. I mellemtiden vil politiet eller andet togpersonale være ankommet og kan tage over, indtil jeg er fremme. Mens jeg er på vej, ringer jeg hyppigt medarbejderen op, så vedkommende ikke føler sig alene. Jeg sørger også for, at de ikke kommer hjem til et tomt hus, og i de fleste tilfælde tager jeg med dem hjem, drikker en kop kaffe og får talt med dem og deres pårørende om alt og intet. I nogle tilfælde tager det længere tid, før de er parate til at komme tilbage på skinnerne, og nogle medarbejdere har brug for yderligere hjælp, end vi kan give. Vi har desværre også nogle, som må stoppe på grund af de traumer, de har fået. Der er stor forskel på, hvordan man håndterer det.”

Hvordan ved du, hvad du skal sige?

”Alle ledere i påkørselsvagten er tidligere lokomotivførere, og flere af os har prøvet en personpåkørsel, så vi ved, hvad det handler om. Vi har været på kursus i, hvordan man debriefer medarbejdere, som har haft et traume. Jeg har selv haft tre personpåkørsler, så jeg trækker meget på egne erfaringer. Jeg ville selvfølgelig helst have været foruden de oplevelser, men jeg tror, det betyder meget for medarbejderen, at jeg kan sætte mig ind i situationen.” 

Kan du huske dit første opkald?

”Da jeg indtrådte i vagtordningen, syntes jeg,  det var stort, at andre kunne bruge mig i en så sårbar situation. Jeg gik og håbede på, at der ville komme et opkald.  

Da det kom, tænkte jeg: ’Åh nej, hvad nu hvis jeg gør noget forkert.’ Men jeg var blevet klædt godt på af mine kolleger og fulgte den tjekliste, jeg havde fået udleveret. Det virkede heldigvis. Men det kan være et meget hårdt arbejde. Jeg er ikke nogen supermand og kan sagtens blive vemodig en gang imellem, når jeg har afleveret medarbejderen hjemme ved familien. Når lokomotivførere påkører en person, deler de ofte døden med dem, de påkører. De fleste, der har været udsat for en personpåkørsel, kan ikke lade være med at tænke: ’Hvorfor gjorde du det på mit tog?’” 

Alle medarbejdere i DSB’s togdrift har et nummer, der er koblet til deres identitet, som de kan opgive i tilfælde af, at kunderne vil klage. På den måde kan de beholde deres anonymitet, så de undgår at få kunderne i røret i deres fritid. ’R68’ har været S-togsrevisor siden februar 2017.  I oktober 2019 var hun på kursus i menneskelig adfærd, som gav hende lov til at arbejde som civil S-togsrevisor.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”At kontrollere billetter og hjælpe kunderne i toget, hvis de har spørgsmål. Det kan både ske i civil og uniform. Hvis vi ikke er i togene, kan man finde os i Københavns Lufthavn på DSB’s områder, hvor vi blandt andet hjælper politiet med grænsekontrollen. Andre gange hjælper vi på Københavns Hovedbanegård, hvis de mangler infoguider i ankomsthallen i orange vest. Nogle gange hjælper vi lokomotivførerne med at give signal til afgang.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Tale med mennesker, være rummelig og tålmodig. Vi hører rigtig mange undskyldninger hver dag om manglende billetter, men det er vores opgave at nedtrappe konflikterne i stedet for at skabe dem. Jeg forsøger at tale på lige fod med den, der ikke har en billet. Det er en af fordelene ved at være i civil, fordi uniformen virker mere autoritær.”

Hvad er det bedste ved jobbet?

”Friheden. Der er ikke nogen chef, der kigger mig over skulderen, når jeg arbejder. Vi får at vide, hvilken linje vi skal billettere på, men det er op til os, hvornår vi stiger af og på, hvilket også afhænger af kunderne. Nogle gange kan vi være nødt til at stå af toget for at udstede en kontrolafgift, og så hopper vi på det næste tog.”

Hvordan klæder du dig, når du er i civil?

”Vi har ikke nogen bestemt dresscode, vi skal følge, men vi skal se anstændige og ordentlige ud, og det skal være noget, vi kan røre os i. Der er flere, der tror, at vi er fra politiet, men når vi træder ind i toget, fortæller vi, at vi kommer fra DSB, og at vi er civile billetkontrollører. Det er langt de fleste, der har en billet, så det betyder ikke så meget for dem. Indimellem kan vi få en negativ kommentar med på vejen, som ofte handler om, at DSB kan tjene flere penge på civilkontrol. Men det er ofte dem, som bevidst kører uden billet, der udtrykker deres ærgrelse.”

Hvilke teknikker bruger du til at spotte gratisterne?

”Det er sjældent, at vi ikke kan spotte dem. Der er nogle typiske mønstre, de bruger gang på gang. Nogle begynder at gå ned i den anden ende af toget, når de får øje på os, mens andre stiger ud, går længere ned ad perronen og stiger ind i toget igen. Jeg tror ikke, de ved, at vi ser dem, men når de nærmest flyver ud ad døren, når vi træder ind med vores uniform på, bliver det meget tydeligt. Når vi billetterer i civil, er det dem, der går i fælden, fordi de ikke kan se os, før det er for sent.”

Føler du dig nogensinde utryg?

”Det er sjældent, jeg ender i ubehagelige situationer med kunder, der vil diskutere eller ikke fjerner deres sko fra sæderne, når jeg beder dem om det. Jeg har altid en radio på mig, hvor jeg kan få kontakt til mine kolleger, lave nødopkald til en indsatsleder eller få politiet med på linjen, så nej, jeg føler mig aldrig utryg på arbejde.”

 

60-årige Vibeke Garde Hansen er vagthavende leder af DSB 1’ Loungen på Københavns Hovedbanegård.
Tekst:Maja Strøm JensenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”At servicere gæsterne og skabe god stemning. Der er mange af stamgæsterne, der bestiller billetter hos mig i stedet for at bruge billetautomaterne. Derudover sørger jeg for, at her er pænt og rent. Som DSB 1’-kunde har man mulighed for at booke vores mødelokale, og så er det min opgave at dække op og rydde af.”

Hvad er vigtigt at kunne?

”Være serviceminded. Jeg tror, at det enten ligger naturligt eller fjernt for én. På samme måde som frisører skal jeg kunne tale med gæsterne om stort og småt. Jeg har tidligere været i billetsalget, og da jeg for 10 år siden blev spurgt, om jeg ville være med til at starte loungen op, var jeg skeptisk. Skulle jeg nu til at servicere forretningsmænd i jakkesæt?”

Hvem er det, der kommer i loungen?

”Jeg har rigtig mange stamgæster. En stor del af dem er forretningsfolk, og min skepsis blev gjort til skamme, for de er rigtig søde. Mange af dem rejser fra Jylland og Fyn og er taknemmelige for, at de kan få en kop kaffe, lidt frugt og læse avisen, inden de skal videre. Ellers er der også ældre og turister, der gerne vil have den ekstra luksus. Derudover er der mange politikere, skuespillere, sangere og andre kendte, der bruger loungen. Det er altid tydeligt, når der er regeringsskifte. De politikere, der har brugt loungen, kommer pludselig ikke længere, fordi de får ministerbiler, mens den tidligere regering vender tilbage. Man kan sige, at jeg får nye gæster hvert fjerde år.”

Har der været nogle sjove episoder med dine stamgæster?

”Jeg har en gæst fra Schweiz, som rejser til Oslo et par gange om året. Når han kommer til København, kommer han forbi mig med en chokoladebar fra Schweiz. Den kan jeg selvfølgelig ikke beholde, fordi vi ikke må tage imod gaver i DSB. En anden episode var, da Lotte Heise, som har været stamgæst i loungen, kom forbi til min jubilæumsreception og med sit gode og frimodige humør holdt en improviseret tale og takkede for vores mange snakke. Det var en god dag.”

Er der en dag, du husker særlig godt?

”En dag havde jeg et kor på besøg. De var her næsten hele dagen, men indimellem tog de af sted og kom tilbage. Jeg kunne se, at de hviskede nede i den anden ende, og inden de gik, stoppede de mig for at spørge, om de måtte synge en sang for mig som tak, fordi jeg servicerede dem. Det var en stor og smuk oplevelse.”

Hvem vil du gerne have besøg af i loun­gen?

”Kronprins Frederik skal være meget velkommen til at komme forbi. Det er ikke, fordi jeg er royalist, men jeg er helt vild med Kronprins Frederik. Jeg synes, han virker som et fantastisk menneske, og jeg kan godt lide, at han er så nede på jorden.” 

SERVICE-MENNESKE

Vibeke Garde Hansen kunne i år fejre sit 40-årsjubilæum i DSB. Hun arbejder som vagt-havende leder af DSB 1’ Loungen, som ligger på første sal over Salg & Service på Københavns Hovedbanegård. Hun var selv med  til at starte loungen, hvor alle kunder med DSB 1’-billet er velkomne.

56-årige Reinhardt Decker er ansat i DSB som stationsbetjent. Det er bl.a. ham, der sørger for, at kørestolsbrugere kommer om bord på toget.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad er det bedste ved dit arbejde? 

”Ud over at holde stationerne rene og ordentlige er det at sørge for, at de kunder, der har et handicap, får en god service. Når jeg skal hente folk på stationen, siger jeg altid: ’Velkommen til stationen’, og når jeg hjælper dem ind i toget, siger jeg: ’Du må have en fortsat god rejse.’ Det gør en forskel, og jeg kan mærke på folk, at de bliver i godt humør af det.”

Hvad er det værste ved dit arbejde? 

”Noget af det værste er, hvis en kunde får en skidt oplevelse. Det kan være en person med et handicap, der er blevet forsinket på grund af sporarbejde og derfor ikke kan nå sin videre forbindelse.”

Er der en dag, du husker særlig godt fra dit arbejde?

”Ja, der er særligt én dag, der kommer frem for mig med jævne mellemrum. Det skete for omkring et år siden, at en ung mand efter en bytur kravlede rundt på et godstog. Pludselig kommer han til at røre ved en køreledning og ryger ned på perronen. Jeg er uddannet til at give førstehjælp, så jeg var hurtig til at give manden hjertemassage. Det holdt ham i live, til ambulancen kom og hentede ham, men han døde senere samme dag på grund af sine kvæstelser.”

Hvad laver du i din fritid?

”Nu kommer vi foråret i møde, og jeg bor i hus, så haven skal gøres klar. Det bliver en stor del af fritiden brugt på. Det bedste ved at være ude i haven er, at man kan slappe af og hygge sig med venner eller lytte til noget musik.”

Hvilken serie ser du for tiden?

”Uha, der er et par stykker. ’Game of Thrones’ har jeg fulgt med i, og så er der ’House of Cards’, som jeg har set fuldt ud. Men min favoritserie over dem alle er ’24 timer’ med Kiefer Sutherland. Den har bare fanget mig fra dag ét, så den ser jeg måske to-tre gange om året.” 

Hvor kunne du tænke dig at rejse hen?

”Jeg elsker London. Omkring hvert andet år rejser min kone og jeg dertil for at hygge og shoppe. Det bedste ved London er, at selvom der er rigtig mange mennesker, så kan man gå stille og roligt på gaden og slappe af. Derudover elsker jeg det store udvalg af musicals. Jeg er ikke så god til engelsk, men det behøver man ikke at være for at se musicals.”

DET GÅR JOBBET UD PÅ

Reinhardt Dencker er servicemedarbejder og gør rent på togstationerne. Derudover hjælper han kunder med handicap ind og ud af togene. De handicappede er blandt andet kørestolsbrugere, gangbesværede og blinde. Når en kørestol skal om bord på et regional- eller InterCity-tog, bruges en handicaplift. Handicaphjælpen er gratis, og alle, der er visiteret til den af deres kommune, kan få den, hvis de senest 12 timer inden, de har brug for den, ringer til nummeret 70 13 14 19.

 

Tobias Hvilsted Welling er butikschef i en af landets travleste stationskiosker, og står blandt andet for 7-Elevens salg på Roskilde Festival.
Tekst:Ruth Winther PoulsenFoto:Søren Rønholt

Hvad går dit arbejde ud på?

”Jeg driver DSB’s 7-Eleven på Roskilde Station. Mit arbejde består i den daglige ledelse af butikken. Herunder at udvikle vores medarbejdere og sørge for, at vi altid er klar til at servicere de rejsende fra Roskilde Station.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Det er den frihed, jeg har med at drive forretningen, som var det min egen. Derudover kan jeg rigtig godt lide det spænd af mennesker, jeg arbejder sammen med, som går fra de 15-årige til folk i midten af halvtredserne. Jeg lærer noget af dem alle sammen.”

Hvad er det sværeste, du har oplevet med dit arbejde? 

”Det sværeste vil altid ligge i personale. Det kan tage en masse tid og kræfter at drive en forretning, men hvis det ikke fungerer i medarbejderflokken, er det et problem, der er svært at løse.”

Hvad arbejder du med lige nu?

”I øjeblikket arbejder jeg med at gøre klar til Roskilde Festival, hvor vi skal have et setup. Sidste år stod vi i en lille pølsevogn og solgte 6.500 franske hotdogs. Det var det hårdeste, jeg og mine medarbejdere har prøvet.”  

Hvad laver du i din fritid?

”I min fritid fotograferer jeg meget og bruger tid på foto- og videoredigering, som jeg kan lide at være kreativ med. Derudover kan jeg lide at bruge tid på hjemmesideopbygning og programmering.”

Hvilken tv-serie ser du for tiden?

”Jeg elsker serier og kan slet ikke styre det, når jeg først er i gang. Lige for tiden ser jeg de gamle ’Game of Thrones’, så jeg er klar til den nye sæson. Derudover nyder jeg også at se ’House of Cards’, ’Vikings’, ’Ray Donovan’… Ja, jeg ser rigtig mange serier!” 

Hvad er din livret?

”Lasagne, og det har det været hele mit liv. Min mors lasagne er den bedste.”

Hvis du kunne vælge frit, hvor ville du så rejse hen?

”Lige nu ville jeg rigtig gerne rejse til Bali, hvor jeg har boet i halvandet år. Det er 10 år siden, jeg rejste derfra, men jeg vil rigtig gerne tilbage.”