FØR SIN TID
I 1910 byggede tårnurs-specialist Julius Bertram Larsen et ur til tårnet på Københavns nye hovedbanegårdsbygning. Uret stod færdigt allerede et år før Hovedbanegårdens åbning i december 1911 – og går stadig, som det skal.
DØREN BAG DØREN
Der er adgang til uret, som sidder 30 meter over banegårdens Vesterbrogade-indgang, gennem et nedlagt billetkontor og ind ad en lille dør, som fører til en smal vindeltrappe.
Ved toppen af vindeltrappen skal man videre op ad to gamle træstiger, før man kommer til endnu en dør, som åbner ind til uret. Uret tikker så højt, at det kan høres ud på den anden side af døren.
OVERGANGS-RITE
Når vinter- og sommertid skifter, skal uret stilles frem eller tilbage med en lille drejenøgle. Det er vigtigt at dreje den rigtige vej rundt. Uret ses jo spejlvendt for den, der står inde i uret og kigger ud.
BETROET HVERV
Hver uge skal uret trækkes op med håndkraft af en af Hovedbanegårdens inspektører. Det foregår ved hjælp af en drejearm, som, når man drejer den, hæver et lod op, som ved sin tyngde sørger for, at uret går. Hvis loddet får lov at synke helt i bund, vil uret gå i stå.
DET VAR DRÅBEN
Der ligger en flaske olie inde i urrummet. Den bliver dog sjældent brugt, da uret kun skal have én dråbe om året.
