Drøn på drænet
OPPEFRA OG NED – NEDEFRA OG OP
Når jernbanespor ligger i en banegårdsgrav, er de under gadeniveau og omgivet af byens tætte bebyggelse. Det betyder, at regnvand naturligt søger mod sporområdet og mod gravens laveste punkter. Samtidig kan vand fra undergrunden presse sig på nedefra. Derfor er afløb, dræn og pumper en nødvendig del af infrastrukturen. Uden dem kan vand samle sig omkring spor, kabler og andre installationer.
VÆK MED VANDET
Regnvandet finder vej gennem riste, dræn og brønde langs sporene. Herfra ledes det ind i et system af rør og pumper, som fører det væk fra sporområdet. Hvor hårdt systemet kommer på arbejde, afhænger af vejret og forholdene i jorden. En almindelig regnbyge er én ting. Et skybrud noget helt andet. Men opgaven er den samme. Vandet skal ledes væk, før det påvirker driften.
DET DAGLIGE REGNESTYKKE
Det kræver ikke store vandmængder, før der kan komme udfordringer nær spor og kabler. Derfor er afvandingen en af de stille funktioner, der skal fungere hver dag. Vandstanden overvåges, så anlægget kan reagere, og afhængigt af anlæggets opbygning kan pumperne være i drift løbende eller træde til, når der er behov for det. For teknikerne handler arbejdet dog ikke kun om at få vandet væk. Anlægget skal også overvåges og vedligeholdes året rundt, i frost, i silende regn og med togtrafikken tæt på.
PUMP, PUMP IT UP
De små bygninger langs sporene er en del af infrastrukturen omkring afvandingen. De kan blandt andet beskytte elinstallationer og styring og give teknikere adgang til brønde eller pumper. På strækningen mellem Vesterport og Dybbølsbro i København er der for eksempel tre pumper, som er med til at lede vand væk fra sporområdet.
Kilde: Banedanmark
