Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

NOAH FORSBERG CLAUSEN
22 år, bager/konditor-elev, Københavns Hovedbanegård

Jeg kommer fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby og er på vej hjem til Tårnby. Kransekagen skal min mor have, hun har fødselsdag i dag. Hun har godt nok sagt, at vi skal have is, men når vi nu alligevel lavede kage på skolen, tænker jeg ikke, hun bliver utilfreds. 

Hvis man vil lave en pæn kransekage, handler det om at lave glasuren relativt tyk og sprøjte den på ret højt oppe fra. Så kan man få nogle pænere sving på snirklerne. Og så har jeg dækket de små fejl med tempereret chokolade.

Jeg har gået på Sankt Annæ Gymnasium, som er et musikgymnasium, og i dag synger jeg i to forskellige kor og spiller elbas i et band, når jeg ikke er i skole. Jeg fandt kærligheden til mad, da jeg arbejdede som tjener på et brasseri i Hvidovre. Nu leder jeg efter en læreplads. Jeg håber at komme ind på et stort hotel.

__________________________________

THILDE VEGENFELDT
32 år, antropolog, Ørestad Station

Jeg kommer lige fra et career development-kursus på hotel Crowne Plaza. Det var overraskende brugbart. Nu er jeg på vej videre til Roskilde for at interviewe en onkolog, altså en kræftlæge, på hospitalet der. 

Jeg læste min overbygning i Aarhus, hvor antropologi holder til på Moesgaard Campus. Det er et meget naturskønt og kreativt miljø, hvor der aldrig er langt til professorerne, og hvor vi studerende kunne vende verdenssituationen i fredagsbaren. 

Til mit speciale havde jeg planlagt at skrive om en kvindebevægelse i Palæstina, men på grund af corona måtte jeg aflyse. Jeg endte i stedet på en rehabiliteringsafdeling på Frederiksberg Hospital.

I dag laver jeg ph.d.-projekt om kræftforløb. Det handler om patienter, der er præterminale. Det vil sige, at deres behandling er afsluttet, fordi man ikke kan komme længere med den. Men de er ikke nødvendigvis meget syge og kan muligvis godt leve ret længe endnu. Det handler om, hvordan man håndterer den sidste tid, hvordan lægerne taler med én, om vi i det hele taget overbehandler for meget – og mange andre spørgsmål.

__________________________________

RAYMOND CHENG
32 år, tøjdesigner, Københavns Lufthavn

Jeg kommer fra Hongkong og er seks dage i Danmark for at tage nogle billeder og finde inspiration til mit tøjmærke. MEG.S, hedder det. Jeg har før været i Italien, men aldrig i et nordisk land, så nu håber jeg at fange noget af jeres vibe. 

Jeg tænker, jeg måske skal tage nogle billeder i Tivoli. Der er noget på en gang gammeldags og energisk over sådan en forlystelsespark, som interesserer mig. Og så skal jeg vel også på sightseeing og se ’Den lille havfrue’.

Jeg plejede at arbejde i en genbrugsforretning, er meget inspireret af vintage-æstetik og bruger også meget upcycling af brugt tøj i mine kollektioner. Alt tøjet, jeg har på, har jeg selv lavet. Men jeg har aldrig gået på designskole. Jeg studerede faktisk politik i sin tid. Om den politiske udvikling i Hongkong har skuffet mig? Det er en meget kompliceret historie, men jeg tror måske, at Hongkong har toppet.

Tags: ,

SE MERE