Is-skiltene præger atter kyster, købmænd og kiosker. Og isenes mange navne siger ikke kun noget om smagen, men også om samfund og samtid. Vi har åbnet fryseren og gnasket os gennem nogle af de mest populære is de seneste fem årtier.
Tekst:Line PedersenIllustration:Rasmus Buhl

70’ERNE

Drillepind, Mælkedreng, Ferie-stang, Cola-fidus og Grinebider.

I 70’erne var isnavnene fortrinsvis danske og genkendelige med navne som Tryllestav, Vovehals, Grinebider og Bøhmand. De appellerede til børn, leg og lethed. Vi kunne spise Rundetårn og nyde både brus, pind, stav, stang, fidus og trut:

Bøhmand
Champagnebrus
Cola-fidus
Dracula
Drillepind
Ferie-stang
Filur
Grinebider
Havmand
Hindbærbrus
Jordbær Trut
Kung Fu
Københavnerstang
Mælkedreng
Platfod
Rundetårn
Snemand
Solstråle
Sweetheart
Tryllestav
Vovehals

80’ERNE 

Hotlips, Candy Pop, Fiesta, Skate og Jogger.

I 80’erne blev navnene begyndende engelsksprogede med Hotlips, Skate og Twinni. Børneappellen blev suppleret med ungdomsappel, mode og sportshenvisninger – som for eksempel Frisko Dynamite og Frispark. Også motionstrenden er indover med Jogger, og sejlsporten med Spiler:

Bubble Bill
Calippo
Candy Pop
Choco Choc
Fiesta
Frisker
Frisko Dynamite
Frispark
Hotlips
Isbjørn
Jogger
Kvik Kvik
Laguna
Magnum
Mandarindrøm
Twinni
Skate
Skubopper
Super Spion
Spiler
Spinn

90’ERNE

Helflugter, Exotic, Light, Winner Taco og Cappuccino.

90’erne var påvirket af nye mad- og drikketendenser og rummer navne som Ice Tea, Yoghurt Fresh og Frisko Light. Men der var også plads til fest og fejring med en Festival Trut, Solero Shots og en Brizz Cola. Og så var der Super Saurus, Banana Joe og Batman til børnene:

Astronaut
Banana Joe
Batman
Black Fire
Brizz Cola
Cappuccino
Cool Bits
Exotic
Festival Strut
Frisko Light
Helflugter
Ice Tea
Joker
Kick
Solero Shots
Squash
Summer
Super Saurus
Tahiti
Yoghurt Fresh
Winner Taco

00’ERNE

Maxi, Cocktail, Touch, Shrek og X-pop.

Efter årtusindskiftet var der fokus på sanserne med Magnum med både visioner, lyd, smag og duft. Og is med navne fra film og tv som for eksempel Bananer i Pyjamas, SnurreSnup. Mr. Frog, Simpsons, Shrek og Star Wars. Som i de foregående årtier er der drømme om sol, Summer og Exotic, men navnene har lagt sig fast i et engelsk spor:

Apollo
Aroma
Bananer i Pyjamas
Discbee
FruttoMix
Girlie
MagicMix
Maxi Cocktail
Mr. Frog
Sandwich
SnurreTop
Magnum Touch
Tricky
Magnum Vision
Magnum Sound
Magnum Taste
Magnum Aroma
Punktum
Shrek
Simpsons
X-pop

10’ERNE 

Vegan, Intense, Spookis, Øl-is.

Måske ikke så overraskende finder vi her både Magnum Vegan Classic, Solero Organic Juice Lemon, Økologisk Jordbær Trold, Hyldeblomst & bær og en øl-is i de forskellige sortimenter. Der er korrekthed i isene til de unge og yngre – men der er også noget for børnenes sliktrang med Smarties Pop Up og Haribo Push Up Strawberry Vanilla:

Big Bite
Big Milk Toffee Intense
Cornetto Salted Caramel
Crunchy Caramel
Haribo Push Up Strawberry Vanilla
Knock Out
Funny Finger
Magnum Vegan Classic
Marabou Cone
Ninja Star
Pirulo Watermelon
Smarties Pop Up
Solero Strawberry Smoothie
Solero Organic Juice Lemon
Sorbella
Spookis
Tyfoon
Økologisk Jordbær Trold
Isbøf
Hyldeblomst & bær
Øl-is

2020’ERNE?

Nu kan vi begynde at (g)isne om, hvad det næste årti byder på. Indlandsis? Smeltevand, Skybrud, Pensionsis, Dele-is, Influencer-is, Skralderen, Back to basis, Naturlis, Hood Food-is, Morganic, Insekt m.m.?

FRYSEBOKS

Den moderne danske istid begyndte for alvor i 1914, da den første isfabrik herhjemme blev grundlagt. Siden har vi smovset i vafler, flødeis og sodavandsis med og uden pinde. Men det har ikke altid været ganefryd og gammen. I 1936 beskyldte Premier Is konkurrenterne for at kopiere selskabets ispinde, som markedsførtes under betegnelsen ’Lynfrosne stænger’. Og der var også optræk til nationale protester og ballade i 1998, da Frisko fjernede Kung Fu-isen fra sortimentet. Otte uger senere måtte de love, at Kung-Fu ville komme tilbage i iskioskerne.

Nogle af de få, der har overlevet de mange istider, er Filur, Kung Fu, Kæmpe Eskimo og Champagnebrus. Ellers har de lynfrosne stænger med tiden fået et væld af efterkommere og nye navne.

Isnavnene er primært hentet fra Premier Is, Frisko og Hjem-Is, da disse mærker har arbejdet mest med navngivningen. Vi har udvalgt 20 is per årti – der er selvfølgelig mange flere.

 

Tags: ,
SE MERE