Indlæg

Vi har samlet sommerens bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:The Corita Art Center, Los Angeles

NONNE MED POPSMAG

Frem til 14. august kan du på Nivaagaards Malerisamling få dig en alternativ ’Toppen af poppen’-oplevelse, når museet i særudstillingen ’Someday Is Now’ i samarbejde med Danh Vo sætter fokus på den katolske søster Corita, der i 60’erne brød igennem med sin visionære popkunst. Oplev nonnen Coritas værker, og lav i sommerferieværkstedet dit eget budskab med stencil og farver. 

Se mere på nivaagaard.dk

Foto: Inuuteq Storch

GRØN SKAT

Måske kommer du (heller) ikke til Grønland på ferie i år, men hvorfor ikke nyde et sjældent indblik i livet, som det leves i Sisimiut på den grønlandske vestkyst? Tag fat i fotobogen ’Keepers of the Ocean’, hvor den grønlandske fotograf Inuuteq Storch giver dig et stærkt og iscenesættelsesfrit indblik i sin hjembys hverdagsliv. Inuuteq Storch har udstillet i en række lande, han er udnævnt som ’Future Nordic Talent’, og med bogen i hænderne kan du CO2-frit få en følelse af indsigt. 

Er udkommet på forlaget Disko Bay.

SLAP AF I KØBENHAVN

Vil du tage sommeren heeeelt roligt, var det måske en idé at tage et smut til hovedstaden. Ifølge Compare The Market Australia er København nemlig på 10.-pladsen over verdens mest relaxing cities. Undersøgelsen har set på faktorer som spafaciliteter, yoga- og meditationsmuligheder samt antal grønne områder og det lokale klima. Den høje score er kommet i stand trods en gennemsnits­temperatur på blot 8,3 grader. Førstepladsen gik til Orlando i staten Florida, der også har Miami på en tredjeplads.

Foto: PR

NATUREN I BALANCE

Nogle spiller Klodsmajor med præfabrikerede brikker, men hvorfor ikke tage ud i naturen og prøve at få den til at balancere? Thomas Schroll, der er en mester i disciplinen, afholder kurser i, hvordan du kan skabe din egne, naturlige stenskulpturer uden brug af andet end din fantasi og dine (rolige) hænder. 

Se mere på facebook.com/StoneBalance­Copenhagen eller på Instagram: stone_balance_copenhagen

FED ENERGI

Til efteråret får CPH Village på Nørrebro i København 362 nye studieboliger, som har et CO2-aftryk, der er 50 procent under gennemsnittet for nybyggede boliger i København. CO2-besparelsen på DSB’s tidligere rangerterræn ved Bispebjerg Station opnås blandt andet ved grønnere materialevalg og en bedre arealudnyttelse. Bebyggelsen på Nørrebro er det største boligbyggeri i træ, der til dato er opført i København, og den månedlige husleje i CPH Village er 4.500 kroner. Det er godt 20 procent under gennemsnittet for private studieboliger i København.

ALL THAT AARHUS

320 jazzkoncerter på 41 spillesteder over én uge. Der er ikke bare trut i hornet, men også blær, blæs og boogie, når Aarhus Jazz Festival løber af scenerne 9.-16. juli. Og nej, det foregår ikke kun på Store Torv. Festivalen, der bugner med danske og udenlandske navne, har spredt sig til Sydhavnen, Aarhus Ø, Hasle og Gellerup. Tag trompetbukserne på, og mød op med fadøl og fingerknips i smilebyen. 

Se mere på jazzfest.dk

Foto: PR

RO OVER LANDET

Der er gang i armkræfter og årer, når Christian Mourier Havrehed i løbet af sommeren ror landet rundt. Han var den første dansker, der roede over et ocean i 2001, hvilket han gjorde med kineseren Sun Haibin (der i kategorien også var sit lands første). På grund af coronarestriktioner kan kineseren ikke være med, og i stedet sidder Lars Gabe med i båden, når de to tager Danmark rundt i robåd for et renere hav. Turen stopper 13 steder i landet, hvor der laves events, der fokuserer på et renere hav – blandt andet strandrydninger. 

Se mere om turen her: yantu.com/row-round-denmark-for-clean-seas/events/

Vi har samlet de bedste kulturnyheder i juni.
Tekst:RedaktionenFoto:PR

SNUS  TIL HANSTHOLM

Det er ikke let at købe fisk, og du kan nemt ende med havkatten i sækken. Det gælder ikke bare for os detailkunder – også de professionelle skal have næsen med sig og forbindelserne i orden. Vil du blive bedre til røde gæller og favorable kilopriser, så stå tidligt op, og lad dig tage under finnen af en lokalkendt guide på fiskeauktion i Hanstholm (pas på, du ikke uforvarende ender med en kasse rødspætter). Efter auktionen fører guiden, der ofte er en ældre fisker, dig videre ud til folkene i vodbinderiet, isværket, værfterne og de lokale virksomheder, der forædler fangsten.  

Rundvisningen tilbydes overnattende gæster i Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Læs mere på Gotour Local Adventures’ hjemmeside.

Foto: Tine Harden

PERLER PÅ SNOR

Da de sidste af de første beboere i Bakkehusene, en række­husbebyggelse ved foden af Bellahøj i København, flyttede ind i 1922, var det i et kvarter med begrænset trafik, og hvor skær­sliberen, fiskehandleren og bageren ugentligt kiggede ind. I dag buldrer Hulgårdsvej, også kendt som ringvej O2, forbi, og Rema 1000 er bare en blok væk. Men Bakkehusene, som blev tegnet af Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen, ligger der endnu takket være den første fredning af et større dansk boligområde i 1981. Gå forbi, og få en hemmelig arkitekturoplevelse, eller nyd den på afstand – en ny bog fortæller husenes historie med brug af arkivmateriale og interview med nuværende beboere.

’Bakkehusene’ er udkommet på Strandberg Publishing.

VÆKSTLAG

Stig af i Skørping, og fordriv tiden i stationens gamle kiosklokale, der siden sidste efterår har fungeret som udstillingslokale under navnet Fraktal Ventesal, drevet af en lokal forening med støtte fra Statens Kunstfond. Skørping ligger tæt på Rold Skov, og hvert år er udstillingsprogrammet tilegnet en af skovens livsformer, en plante- eller dyreart, der anvendes som omdrejningspunkt for programmet, og i 2022 er temaet ’Et år med svampe’.

Læs mere på fraktalventesal.dk

Foto: Luka Hesselberg

REDNINGSFLISER

I det gamle kongelige Frederiks Hospital i Bredgade i København har man værnet om det gode håndværk, siden Det Danske Kunstindustrimuseum flyttede ind i 1926. I 2011 blev navn og identitet opdateret til Designmuseum Danmark, men rokokobygningen, der stammer fra 1750’erne, led under sin alderdom, og for to år siden lukkede man helt ned for at restituere det gamle hus. Blandt andet har man gravet ud og sikret fundamentet, ligesom det fredede flisegulv, der blev lagt under arkitekt Kaare Klints renovering i 1926, har været pillet op og møjsommeligt lagt igen efter datidens tegninger. 19. juni åbner museet igen med en stribe helt nye udstillinger bag de gråpudsede mure.

Se mere på designmuseum.dk

GANG I LITTERATUREN

En god gåtur sætter tankerne i bevægelse. Det vidste Kant, Kierkegaard og Virginia Woolf. Og det ved den norske forfatterstjerne Tomas Espedal, der 18. juni gæster den aarhusianske festival LiteratureXchange med ’Hvor går vi hen’, en slags talk om walk. Du kan også selv flytte fødderne i selskab med Nikoline Werdelin, Glenn Bech og Gerd Laugesen, der senere samme dag vandrer rundt om Brabrand Sø og læser højt af deres produktion undervejs.

LiteratureXchange løber fra 9. til 19. juni. Læs mere på litx.dk

Vi har samlet de bedste kulturnyheder i maj.
Tekst:RedaktionenFoto:Kurt Rodahl Hoppe/Realdania By & Byg

SKAGENS LYS

En halv time efter solnedgang 1. november 1858 tændtes lygten for første gang i Skagen Grå Fyr. Siden kastede tårnet, der er tegnet af arkitekt N.S. Nebelong, sin lysstråle lige indtil 2013, hvor den sidste fyrmester flyttede ud af embedsboligen. Herefter købte Realdania By & Byg fyret, som blev sat i stand og i 2017 genopstod som fugleformidlingscenter. Denne sæson byder centret, der drives af Naturstyrelsen, på en udstilling af den lokalfødte kunstner Kigge Mai Hvid, der gennem blandt andet foto, akvarel og installationer fortolker den lokale natur. Her vil man blandt andet kunne stifte bekendtskab med opblæste tudser, forvoksede svampe, frodige plastikmagnolier og krybende børsteorme.

Kigge Mai Hvid: ’Vilde hjem’ kan ses indtil 31. oktober.

Foto: Kim Tonning

BLOMSTEN AF DANMARK

Gulddrengen Malte Ebert, Lilleø Lokalradio og Magnus Heunicke som dj. Det er ikke småting, der bliver disket op med på underholdningssiden af Apple Flower Festival. Og maden, der serveres ved langborde under blomstrende æbletræer, er sikkert også i orden. Festivalen er stiftet af dj og pladeselskabsejer Kenneth Bager og Claus Meyer og finder sted på og omkring madentreprenørens gård på Lilleø, beliggende i Smålandsfarvandet nord for Lolland. 

Nonprofit-festivalen Apple Flower Festival løber fra 26. til 28. maj.

HUGGET I STEN

Kan du læse runer? Det kan du med en tegneserieudgivelse, der skildrer det nordiske skriftsprogs mere end 1.000 år lange historie fra folkevandringstiden til den sene middelalder. Det kyndige hold bag formidlingen er tegner Niels Roland, historiker Anders Lundt Hansen og runolog fra Nationalmuseet Lisbeth M. Imer.

’Runernes verden’ er udkommet på forlaget Eudor.

Ingeborg Brams og Hans Otto Nielsen i ’Et dukkehjem’ på Aarhus Teater, 1959. Foto: Aarhus Teater

KØNSAKT

Tæpperne i Helmer og Noras pæne borgerskabslejlighed danner slagmark for kvindefrigørelsen – og ’Et dukkehjem’ er bare et af mange eksempler på teaterets kønsroller, som fremhæves på udstillingen ’Køn på scenen – Teater til tiden’. Udstillingen markerer 300-årsjubilæet for dansksproget teater og stiller blandt andet spørgsmålet, om Ludvig Holberg, ophavsmand til ’Den politiske kandestøber’, det første helt igennem danske stykke, var feminist.

Vises på KØN – Museum for kønnenes kulturhistorie i Aarhus i samarbejde med Aarhus Teater og Teatermuseet i Hofteatret frem til 30. september.

Foto: Dorte Krogh

GAMMEL TRÆMAND

Jovist, den har brug for krykker. Men den står endnu, Kongeegen. Hornsherreds mest berømte levende væsen og Danmarks ældste anslås at være et sted mellem 1.400 og 1.900 år gammel, og selvom den er lidt slidt, sætter den stadig grønne blade hvert år. Jægerspris er med rette kendt for sin natur, og dette forår kan du også få den serveret inden døre på Frederik VII’s stiftelse på Jægerspris Slot. Udstillingen ’Slottet i skoven’ viser landskabsmalerier af blandt andre P.C. Skovgaard og Vilhelm Kyhn.

Se den frem til 30. oktober.

Vi har samlet aprils bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Jimmi Michelsen

BYENS KERNE

Er det hidsigt byggeboom, arkitektonisk kreativitet, falmende industrianlæg, naturen, der pibler gennem sprækkerne, eller beboernes hverdags-sysler, der bedst udtrykker selve en bys sjæl? Det spørgsmål har Dansk Arkitektur Center igen i år overladt til danskerne selv at besvare med fotokonkurrencen ’Fang din by’, som er åben for alle, der har et bud. Sidste år sendte deltagerne 4.400 fotos ind til konkurrencen, der i år afholdes for syvende gang, og som blandt andet har tegner og forfatter Maren Uthaug samt model og fotograf Helena Christensen i juryen.

Åben for bidrag indtil 24. april. Læg billedet på Instagram med #DACfangdinby2022, eller send billede og kontaktoplysninger til fangdinby@dac.dk, og skriv ”Fang din by 2022 – hovedkonkurrence” i emnefeltet.

Foto: Colourbox

NY ENERGI

Vi rejser for at få genopladet batterierne, men samtidig tager vi for os af jordens ressourcer, lige så snart vi bringer os i bevægelse mod destinationen. Et hulens dilemma. Men firmaet GrønRejs vil gerne dulme din skam og samtidig bringe dig ud over stepperne og op på bjerget. Rejsebureauet har specialiseret sig i pakkerejser med toget i Europa og foreslår dig blandt andet en tur med nattog til svenske Åre, som ifølge GrønRejs belaster klimaet med 10,8 kilo CO2 mod en flyveturs 390,2 kilo, eller en tur til norditalienske Bolzano, 122,2 kilo CO2 mod flyets 585,2.

Se mere på groenrejs.dk, eller sammenlign energiudledninger på ecopassenger.org

Foto: Martin Bubandt

ULF I FÅREKLÆDER

Tillad os at prale ad egne aktiviteter her på bladet.Dette foto, som Martin Bubandt tog til et interview med Ulf Pilgaard i efteråret, blev i marts kåret til ’Årets Portræt, enkeltbillede’ i konkurrencen Årets Pressefoto. Juryen udtalte blandt andet: ”Der er ikke en millimeter af denne frame, som ikke skal være der. Det er et billede, man bliver draget af, fordi han ser tilbage på os, og han er enormt kontant, samtidig med, at der er antydningen af drilleri, et lille ’smirk’ i hans øjne. Det er godt tænkt.”

Foto: PR

SERIEMORDER

Det er 36 år siden, at Sussi Bech gik i gang med sin tegneserie om Nofret, en stolt og stædig kretensisk prinsesse, der fører læseren rundt i oldtidens politiske og religiøse intriger i middelhavsområdet. Serien er blandt andet udkommet som føljeton i Ekstra Bladet og Berlingske Tidende, og de indtil nu 12 albummer er oversat til en række sprog. Nu kommer 13. og sidste bind, erklærer serieskaberen i en pressemeddelelse: ”Jeg har behov for at bringe fortællingen om Nofret og hendes nevø Tutankhamon til en tilfredsstillende afslutning.

’Nofret 13: Tutankhamon’ udkommer 29. april.

TONEANGIVENDE

Der er undervandsoptagelser fra Aarhus Å, klimaprotesterende børnekor, strygekvartet på automatiserede strengeinstrumenter og meget mere ny lydkunst på plakaten, når festivalen Spor for 18. gang fylder aarhusianske byrum og spillesteder med knitren, boblen, vellyd og disharmonier.

27. april – 1. maj. Se årets program på sporfestival.dk

Annette Holdensen, ‘Monolitter’.

FLET-VÆRKER

Annette Holdensen var med på den allerførste udstilling, som det københavnske galleri Overgaden præsenterede tilbage i 1987. Nu vender kunstneren og kunsthåndværkeren tilbage til Overgaden med en stor retrospektiv udstilling, der udfolder hendes oeuvre af skulptur, billedvævning og flet. Udstillingen bevæger sig også ud i galleriets opland i et samarbejde med Amagerbro Helhedsplan, Fabrikken for Kunst og Design og Amager Fælled Skole, når unge laver pileflethuler inspireret af Holdensens værker til de socialt udsatte boligområder ved Øselsgades bemandede legeplads.

’Annette Holdensen: Vild, varm og varsom’, 2. april – 22. maj.

Vi har samlet februars bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:AF Archive Alamy

PÅ HAT MED JORN

Graffiti og hulemaleri er nogle af de ting, man har sammenlignet malerier af tyske Ralf Winkler med på grund af lærredernes ekspressive symboler, hieroglyffer, tændstikmænd med mere. På Museum Jorn i Silkeborg føler man et kunstnerisk slægtskab og har derfor kurateret en stor udstilling med tyskeren, der blev født i Dresden i Østtyskland og ikke bare var maler, men også jazztrommeslager, grafiker og billedhugger. Winkler er bedre kendt under navnet A.R. Penck, men brugte blandt andet også pseudonymerne Mike Hammer, T. M., Mickey Spilane og Theodor Marx.

Udstillingen ’A.R. Penck’ kan ses 12. februar – 15. maj.

SKA’ DU HA’ HAVBANK?

Sjællands Odde har hav næsten hele vejen rundt. 348 grader omslutter vandet den smalle nordvestsjællandske halvø, for at være nøjagtig. Med det udgangspunkt har en arbejdsgruppe fra havnebyen taget initiativ til en såkaldt havbank på Odden Havn, hvor turister og odboer, børn og voksne skal kunne låne og leje udstyr som våddragter, paddleboards, snorkelgear og vandkikkerter og i det hele taget øge deres kendskab til havet. Med en nylig bevilling fra Nordea-fondens ’Her bor vi’-pulje ser det ud til, at grej- og vidensbanken bliver søsat fra sommeren 2023.

Havbanken skal efter planen være åben i sommerferien, resten af året med medlemskab.

Foto: Vikingeskibsmuseet

TRADITION FOR TRÆ

I bestræbelserne på at bevare værdifuld kultur, som anses for at være i fare for at drukne i tidens og teknologiens malstrøm, kæmper UNESCO også for immateriel kulturarv i form af nedarvede traditioner, skikke og håndværksmæssige teknikker. I december besluttede organisationen, at nordisk klinkebådsbyggeri hører hjemme på den liste. Den særlige byggemetode, hvor overlappende planker sættes sammen (klinkes sammen) med jernnagler, har været praktiseret i et par årtusinder, men lever kun videre i Norden, for eksempel på Vikingeskibsmuseets bådeværft i Roskilde.

Foto: Ole Akhøj

SYDENS SOL

Ingemann Andersen blev født i Søllested på Lolland i 1929 og blev uddannet fra Kunstakademiet i København i 50’erne. I 1966 fik han ophold på klosterrefugiet San Cataldo ved Amalfikysten, hvor han mødte sin kommende kone, stedets værtinde, Annelise Brandt. Herefter delte han sin tid mellem Italien og fødeøen i det sydlige Danmark. Ingemann Andersen udtrykte sig i flere medier, men er mest kendt for sin grafik, først og fremmest træsnittene, der skildrer omgivelsernes skønhed på begge breddegrader. Se dem på Fuglsang Kunstmuseum, der for tiden sætter spot på den lollandske billedkunstner med 150 værker.

Udstillingen ’Dobbeltsyner’ kan ses 4. februar – 6. juni.

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

REJS MED MANÉR

Ah! Ingen andre steder er messingen så blank, besætningen så beleven, og himlen så blå. Når ’Dannebrog’ krydser rundt i rigsfællesskabet, trækker det sit eget solbeskinnede og ubekymrede mikroklima med. Sådan kan det i hvert fald virke, når man ser kongeskibet på billeder. I anledning af regentens 50-årsjubilæum får du nu lejlighed til at svælge i stemningen, når Museet for Søfart i Helsingør hylder skibet i en særudstilling, hvor man har bedt danskerne om at indsende deres personlige minder, fotos og historier om kongeskibet. Udstillingen viser desuden perler fra kongehusets private fotoalbum samt eksempler på skibets folkloristiske betydning som motiv på blandt andet souvenirs, porcelænsplatter og øletiketter. Motorskibet ’Dannebrog’ fylder i øvrigt 90 i år – det afløste i 1932 en hjuldamper af samme navn.

9. februar – 21. august.

Foto: PR

BAG FACADEN

Vidste du, at DR-byen er formgivet med inspiration fra den mellemøstlige citadeltype, man kalder en kasba? Eller at Terminal 3 i Københavns Lufthavn ligner en vinge set fra luften? Københavns arkitektur er fuld af historier, ideer og betydninger, men indimellem har man brug for lidt perspektiv for rigtigt at kunne få øje på dem. Kom bag om byen med en ny kaffebordsudgivelse udgivet i samarbejde mellem Arvinius + Orfeus og Vilhelm Lauritzen Arkitekter, der har bidraget til at forme København siden 1922.

’Contemporary Copenhagen’ er udkommet.

Foto: PR

DET KOMISKE MENNESKE

Vi ønsker alle at forbedre os. Blive sødere, sundere og mere produktive. Men når nytårsforsætterne, workshoppen og teambuilding-dagen er kommet lidt på afstand, hakker vi igen ineffektivt på hinanden, mens vi spiser for meget kage. Så hvad gør man, hvis man som leder og/eller medarbejder for alvor ønsker at ændre på sig selv eller de ansatte? Siden finanskrisen har disciplinen adfærdsdesign vundet indpas, og kommunikationsmand Morten Münster skrev i 2017 bestselleren ’Jytte fra marketing er desværre gået for i dag’, en firetrins metode til forandring, som Nørrebro Teater nu har forvandlet til en forestilling, der ikke kræver, at du ændrer adfærd, men som både skulle være sjov og poetisk.

18. februar – 31. marts.

Vi har samlet januars bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:LEGO House

BLOX POPULI

Danmarks bedste kulturtilbud findes hverken på Det Kongelige Teater, Louisiana eller i Roskilde Domkirke. Nej, du skal til LEGO House i Billund for at besøge toppen af dansk kultur. I hvert fald ifølge Google Maps, hvor det Bjarke Ingels-tegnede oplevelseshus fuld af klodser får en gennemsnitskarakter på 4,76 ud af 5 i brugernes vurderinger. Efter den brede anmelderskares dom følger Frederiksborg Nationalhistorisk Museum (4,69 point) og Moesgaard Museum (4,66 point) lige i hælene.

SE LYSET

I efterkrigstidens Californien lod en række kunstnere sig begejstre af de udtryksmæssige muligheder, som glasfiber, epoxy, tonet glas og andre industrielle materialer frembød. Nogle indgik endda direkte samarbejder med rumindustrien og forskere fra University of California og skabte værker på kanten af, hvad man dengang opfattede som kunst. I dag er værker af gruppen, der blev kendt under samlebetegnelsen Light and Space, stærkt eftertragtede. Og ringer navnet ikke lige en klokke, gør Olafur Eliasson og Jeppe Hein måske – begge kunstnere, der bekender sig til arven fra Light and Space-bevægelsen. Vil du forstå slægtskabet, så besøg den største udstilling nogensinde på europæisk grund af både ældre og yngre lysmagere, som for tiden kan opleves i København.

Copenhagen Contemporary frem til 4. september.

SKUDT PÅ ISEN

Fotograf, biolog og naturforsker Carsten Egevang er kommet i Grønland igennem tre årtier og har blandt andet arbejdet for Grønlands Institut for Naturressourcer. Hans seneste bog inkluderer billeder fra årene 2004-21 og fokuserer blandt andet på fangerlivet, som han mener fortjener mere opmærksomhed. Fotografen ser kulturen som mere end en måde at få mad på bordet. Den er, i hans optik, selve livsnerven til en stærk og stolt identitet under Arktis’ barske livsvilkår.

’Greenland Unseen’ er udkommet på Carsten Egevangs forlag Alle alle Publishing.

ALT KAN SKE I MØRKET

Et teaterstykke om offentlighedsloven … kunne måske lyde lidt tørt. Men vent nu lidt: Året er 2068, Mette Frederiksen er stadig statsminister, selv om ingen har set hende i 30 år, en journalist farer vild på Christiansborgs mørke gange og i juraens tåger, og på gadeplan ulmer et oprør. Ina-Miriam Rosenbaum, der tidligere har lavet forestillinger om salget af DONG og Irak-krigen, har instrueret den politiske fremtidskomedie, og Kristian Halken har skrevet teksten, der måske ender med at få dig til at interessere dig for offentlighedsloven.

Teatret Svalegangen, Aarhus, 22. januar – 5. februar.

DYK NED I EN TIDSLOMME

Bodegaen forlanger ikke noget af dig. Du behøver ikke at have de rigtige sko, og ingen i baren forventer, at du kender forskel på en Manhattan og en Rob Roy. Men fortællelyst er i høj kurs, og det brune værtshus’ trygge trææske-hygge giver dig lyst til at betro dig til sidemanden i samme øjeblik, du har sat dig til rette. På bodegaen ophæves tidsånd, fornuft og kedsomhed for en stund, mens et publikum så broget som de forenede vaccinemodstandere skåler og enes om at være til stede. Nu kan du på sikker afstand opleve bodega-renæssancen, møde en øldrikkende værtshuskat og høre røverhistorien om en bargæst, der engang kyssede med Marlon Brando – alt sammen gennem den nyudkomne værtshusbibel ’Stamsteder’.

Er udkommet på Salvador Books.

På museet Storm har man sat sig for at formidle Danmarks moderne humor-historie, stykke for stykke. Men hvordan forklarer man en vits uden at spolere den?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Storm

NÅR NIKOLAJ BRANDT sidder hjemme i sofaen og tuder af grin over et gammelt Marx Brothers-klip, griner hans teenagedøtre også – men ad ham, ikke med ham. For hvad kan dog være så lattervækkende ved den amerikanske komikergruppe, hvis storhedstid ligger tilbage i 30’erne og 40’erne?

Den samme forståelseskløft har Nikolaj Brandt mødt i sit professionelle virke som inspektør med speciale i vittigheds- og satiretegninger på museet Storm, når han viser rundt og udbreder sig om kvaliteterne ved den berømte danske humorist, som museet er opkaldt efter.

”Der var en dag en gymnasiepige, der spurgte, hvorfor vi havde de Storm P.- tegninger udstillet. ’De er jo ikke sjove!’ Hvad siger man så? ’Joooh, nu skal du høre …,’” griner Nikolaj Brandt i foyeren på Storm, hvor bananskræl-klistermærker på gulvet guider den besøgende ind i humor- og satiremuseets nye permanente udstilling, der åbnede i oktober efter en større omlægning.

Traktør- og forlystelsesstedet Sommerlyst, der senere blev til Aveny Teatret og i dag hedder NyAveny.

I al beskedenhed forsøger udstillingen at fortælle, hvad dansk humor er, og den største udfordring er måske ikke afstanden mellem generationerne, men splintringen af mediebilledet, der i dag er atomiseret ud i millioner af YouTube-kanaler, men som allerede begyndte at slå sprækker, da TV 2 i 1988 udfordrede DR’s monopol – også på et godt grin. 

”Humor er en forankret del af vores selvbillede og identitet, ja, måske endda dna. Humoren er en fælles reference – men alligevel langtfra så fælles, som den var i enhedskulturens dage,” siger Rikke Rottensten, museumsinspektør med speciale i revy og scenekunst.

Hun byder indenfor i udstillingen og fortæller, hvordan museet har forsøgt at anskueliggøre, hvad vi danskere har klasket os på lårene over og hvorfor, men uden at forklare morsomhederne ihjel:

”Vi har forsøgt at binde humoren op på den historiske kontekst. Hvad skete der i samfundet netop på det tidspunkt, hvor den blev til? Vi er gået kronologisk til værks og har bestræbt os på at ramme bredt med både satire, bodega-humor, ordløs humor og comedy.” 

STORM PÅ FREDERIKSBERG

I efterårsferien åbnede Storm på Frederiksberg Runddel. Det nye museum for humor og satire er opstået ved en sammenlægning af Storm P. Museet, der i en årrække har ligget i samme hus, og revymuseet Alhambra, der lå tæt ved på Pile Allé. Ved siden af de faste udstillinger ’Humor og satire: Fra Grundloven i 1849 til i dag’ og ’Storm P. samlingen’ kan man for tiden se særudstillingen ’Blot til lyst?’ om sex og humor.

Udstillingen begynder i 1849, hvor Danmark, efter at Frederik VII havde afgivet sin enevældige magt, fik sin første fri forfatning, og rammerne blev friere for tegnere på vittighedsblade som Blæksprutten, Jakel og Klods Hans og for revyernes stjerner. Overalt i København, og ikke mindst på Frederiksberg, hvor Storm ligger, skød varieteer, ølhaller og teatre op, som man blandt andet kan se på udstillingens sepia-tonede foto af muntre borgere i deres bedste kjoler og jakkesæt på kvarterets traktør- og forlystelsessteder. Men det, der var populært hos publikum, var det ikke nødvendigvis hos de nye magthavere, og efter at P.A. Alberti var tiltrådt som justitsminister i den første Venstre-regering i 1901, indførte han skærpet censur og forbud mod at nævne ministrene, først og fremmest Alberti selv, i revyer.

”Med Grundlovens indførelse og ytringsfriheden eksploderede humoren. Nogle blev bekymrede for, at det hele kunne blive for sjovt. Humor har jo potentialet til at løbe løbsk og, måske, starte en revolution,” som Rikke Rottensten siger.

Nikolaj Brandt supplerer:

”Enhver diktators onde drøm er at blive til grin.”

Det har været småt med revolutioner og diktatorer i den nyere danmarkshistorie. Men det betyder ikke, at der ikke har været noget at opponere mod for humoristerne. Poul Henningsen og Liva Weel fik i 1940 listet det besættelseskritiske budskab ’Man binder os på mund og hånd’ igennem i revykomedien ’Dyveke’ på Riddersalen – forklædt som parforholdsproblematik. Lignende krumspring holdt ikke bare andre sangtekst-smede, men også den danske teatercensor J.C. Normann beskæftiget under anden verdenskrig. Normann hjalp revyforfatterne til at få sagt mest muligt om situationen, uden at besættelsesmagten fangede budskabet. Som man kan se af udstillingens originalpapirer fra teatercensorens arkiv, har han fyldt de maskinskrevne sangudkast med under- og overstregninger samt konstruktive kommentarer.

Tamburinpiger i Scala-revyen, ca. 1920. Foto: Holly Stein

I 1976 PROTESTEREDE teatergruppen Solvognen, udklædt som larmende indianere til hest, mod den dansk-amerikanske fest i Rebild Bakker og afbrød Dronning Margrethes 4. juli-tale. Happeningen findes som videoklip på udstillingen ligesom en af Buster Larsens ’Lorteland’-monologer fra 60’erne. Her vender satiren indad og griller den konservative småborger, utilfreds og imod det meste.

”I den del af udstillingen, hvor vi nærmer os den nyere tid, satser vi på, at bedstemor måske kan forklare børnebørnene, hvorfor vi grinede ad det, vi grinede ad. Men lige præcis ’Lorteland’ kræver måske ikke så megen forklaring, det er jo universelt: Vi danskere brokker os,” siger Rikke Rottensten, inden hun slår ud med armen mod en storskærm, hvor Anders Matthesen er iført sømandskasket og hvide teaterbakkenbarter.

”Så kan det til gengæld være, at børnene kan give bedstemor en forklaring på, hvorfor Stewart Stardust er sjov.”

I 1998 introducerede Anders Matthesen den voldelige, alkoholiserede og aldeles ukorrekte Stardust-karakter. Den udskejende onkel, der tilmed er børnetelefon-bestyrer, fortæller uhyrlige historier, som man, hvis man vil, kan lytte til med en undertekst: Tilværelsen er mere fjendtlig, end de velmenende, pædagogiske og veluddannede vil indrømme. På den måde tilhører Stardust i højere grad 00’erne end årtiet, han blev til i. I de ironiske 90’ere indtog standupperne humoren og skød på det meste i vores hverdag, men sjældent politiske dagsordener. Det ændrede sig med angrebet på Tvillingetårnene, da verden blev konfliktfyldt igen, og humorens livsfarlige rolle blev understreget med Muhammed-tegningerne og alt, hvad der fulgte i deres kølvand. Tegningerne er netop ikke udstillet, men kun refereret til på Storm. 

GRIN BAG GLAS

Tre genstande på Storm

1. Hun var fra 1920’erne sin generations største revy- og lystspil-stjerne. Hør hendes slager ’Hot, hot’, og se Marguerite Viby i puslespils-form som glamourøst, alpehueklædt idol.

2. ”Jeg bryder mig ikke meget om TV-Avisen. Man kan ikke pakke fisk ind i den,” siger havbiologen Brisling i monologen ’Kulmulen’ fra 1970. Se og hør Dirch Passer i rollen, og se også den gule sydvest, han var iført.

3. Restaurant DIN’s i København var dansk standups vugge, hvor folk som Casper Christensen og Lars Hjortshøj fik deres gennembrud. Se en hvid cowboyskjorte med DIN’s-logo, som komikerne optrådte i. Eksemplaret bar komiker Thomas Wivel engang først i 90’erne.

Historikere er i sagens natur tilbageskuende, og i mangel af opdaterede konklusioner på, hvad der er sjovt lige nu, har personalet på Storm forsøgt at tegne et omrids af det betændte, politiserede felt, humoren bevæger sig i disse år. Et par skærme viser i højt tempo klip fra Sofie Lindes MeToo-tale, Kirsten Birgits nytårstale, et billede af ’Spytte-manden’, der blev landskendt og delt som meme på sociale medier efter at have spyttet på en gruppe flygtninge fra en motorvejsbro, samt Greta Thunbergs emotionelle ’How Dare You’-tale i FN.

”Kan man gøre grin med klimaet,” spørger Rikke Rottensten og svarer selv:

”I og med at klimaet fylder alting, bliver det nødt til at være et emne, man kan tage fat i. Men Jonatan Spang endte i en shitstorm, efter at han havde joket med Greta Thunberg.”

I sit show ’Typisk’ fra 2019 spurgte Jonatan Spang blandt andet: ”Skal vi ikke sende Greta tilbage i specialskolen?” Et medlem af Den Grønne Studenterbevægelse, der havde set showet, reagerede med et skuffet debatindlæg og mente, at Spang hellere skulle bruge sin status som en af landets mest kendte komikere til at joke med for eksempel subsidier til olie. På Facebook forsvarede Spang sig mod det, han kaldte kritik fra et ekkokammer. Samtidig forsikrede han dog om, at hans og Den Grønne Studenterbevægelses sag i bund og grund er den samme, nemlig at gøre opmærksom på politisk klima-hykleri. 

Om humoren også har magt til at løse klimakrisen, er et åbent spørgsmål. Som Nikolaj Brandt siger:

”Vi har stadig ikke svaret på, hvor stor indflydelsen er, men nogen har engang sagt det sådan her: Humor og satire kan ikke hindre katastroferne – men vise dem.”

Og det er der masser af debatskabende potentiale i, siger Rikke Rottensten:

”Det er en af de ting, der gør det så fedt at arbejde med humor. Der er stadig grobund for masser af kaos. Masser af misforståelser. Jeg tror ikke, vi bliver arbejdsløse lige foreløbig.”

Måske har du hørt noget andet, men bøger sælger. Mens forlagene leder efter det næste litterære hit, er indpakningen vigtigere end nogensinde i kampen om vores opmærksomhed. Vi har spurgt fagfolkene hos Imperiet, hvad der er hot for tiden.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:PR

I april i år, næsten fem måneder inden udgivelsen af selve bogen, offentliggjorde britiske Faber Books forsiden til ’Skønne verden, hvor er du?’. I et tweet fra forlaget tonede det pastelfarvede omslag til den irske succesforfatter Sally Rooneys nye roman frem i en lille animeret video, og offentliggørelsen blev til en historie i sig selv. ”Se omslaget til Sally Rooneys nye roman,” lokkede flere net-artikler. Og efterfølgende skruede forlaget op for hypen omkring bogen med muleposer, badges, pins, T-shirts og andet merchandise med omslagets visuelle identitet, mens en hel facade i Londons Shoreditch-bydel, hvor der skulle åbne en Sally Rooney-popup-butik, blev malet i samme stil.

Så vidt er det ikke kommet herhjemme, men at forlagene bruger stadig flere kræfter på indpakningen til deres bøger, bevidner Nete Banke, medejer af det grafiske designbureau Imperiet, der er specialiseret i bogforsider:

”Engang var det mest en opgave mellem grafikeren og forlagets redaktør – muligvis også forfatteren. I dag er der flere folk på opgaven, nogle gange også fokusgrupper. Der er mange interessenter, der gerne skal være tilfredse, ud over forlag og forfatter: boghandlere, supermarkeder, marketingafdelinger.”
Mange bøger konsumeres i dag som lyd eller elektronisk, hvilket blot har forøget fokus på den helt rigtige forside, fordi den både skal fungere som små lysende vignetter på skærmen og som blikfang i butikken, hvor de kunder, der vælger at holde fast i papiret, skal gribe hanken på indkøbsposen med en fornemmelse af value for money. Det fortæller designer hos Imperiet Simon Lilholt. Han mener, at det er grafikerens rolle – i mylderet af meninger og hensyn – at holde tungen lige i munden og finde det udtryk, der kommunikerer den enkelte bogs væsen så tydeligt som muligt, men uden at det bliver for detaljeret:

”Læseren, der står hos boghandleren, kender jo ikke bogen. For hende eller ham giver det ikke mening, at grafikeren, redaktøren, forfatteren og andre, der har læst den, inkluderer en masse små indforståede symboler eller vælger at tippe billedet i en vinkel på 17 grader, fordi hovedpersonen bor på 17. breddegrad. Et omslag skal sætte stemningen for bogen og give læseren en fornemmelse af: ’Er det her noget for mig?’”

I forsøget på at fange læserens interesse sker det ikke sjældent, at et succesrigt virkemiddel går igen og bliver brugt så meget, at det danner mode. For eksempel skulle mange krimier i en periode have hvide forsider – ligesom mange forlag og designere en overgang skævede til de hyggelige håndtegnede bogstaver, der stimlede sammen på forsiden af for eksempel amerikanske Jonathan Safran Foers romaner. Og det er netop ad den vej, inspirationen ofte kommer til den danske bogbranche, fortæller Harvey Macaulay, den anden medejer af Imperiet:

”De allerfleste moder inden for bog­design kommer fra USA og England. Her har man en lang tradition for at gøre rigtig meget ud af forsiden, fordi det er så stort et sprogområde, og fordi bøgerne har så stort et marked.”

Det grafiske designbureau Imperiet har eksisteret siden 1999.Drives af partnerne Nete Banke og Harvey Macaulay, der har specialiseret sig i design af bogomslag.

Vi har samlet decembers bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Stefano Unterthiner

NATUREN I  ØJENHØJDE

To rensdyrhanner tackler hinanden i en strid over – ja, du gættede det – hunner. Motivet er fanget af den italienske fotograf Stefano Unterthiner, der har tilbragt mange kolde timer på at dokumentere haremskampen på Svalbard, hvor der findes en særlig underart af rensdyr. Det vandt han i oktober en pris for i den prestigiøse konkurrence Wildlife Photographer of the Year. I ro og mag og med tørre fødder kan du for tiden se de gevirsvingende kombattanter samt en række andre vinderbilleder fra årets konkurrence på Statens Naturhistoriske Museum. Det var for øvrigt rensdyret til venstre, der vandt retten til at parre sig.

Frem til 29. maj 2022.

UD MED SPROGET

Når engelske ord vinder indpas, og tåkrummende bliver cringe, mens smørepålæg bliver spread, kræver det beslutsomhed at bruge danske gloser. Hos Modersmål-Selskabet har man i over 40 år værnet om et varieret og præcist dansk med priser og udgivelser. Netop udkommet er en samling af 12 noveller udvalgt blandt bidragene til Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence. Temaet er ’Stilhed før storm’, og vindernovellen ’Hesten’ er ifølge selskabet en tekst fra en bondekultur, som ikke er mere.

Kan købes på modersmaalselskabet.dk og læses som e-bog på for eksempel ereolen.dk.

Foto: PR

LÆKRE LYTTER

Føler du dig lidt udtørret oven på en aften med den store vinmenu? På Hellerup-restauranten The Samuel prøver man at reducere de utilsigtede skadevirkninger ved et godt måltid og dertilhørende våde varer. Når gæsterne forlader restauranten, der dette efterår fik en Michelin-stjerne, får de et brev pulver i hånden, som de kan tage med hjem, opløse i et glas vand og skylle ned for at modvirke dehydreringen. Pulveret, der er rigt på væskebalance-venlige elektrolytter, er udviklet af startuppen ERW Active – et partnerskab mellem den danske kok Hannah Grant, der blandt andet har stået bag gryderne hos cykelholdet Team Saxo Bank, og en amerikansk sports­fysiolog.

HIT MED SANGEN

Fællessang er en aktivitet, der kan bringe os mennesker tættere på hinanden. Nogle mener, at man kan måle, hvordan vores vejrtrækning synkroniseres, når vi synger i flok. Og så er der selvfølgelig glimtene i øjet og pointerne under bæltestedet. Aarhus-teatret Svalegangen hylder til februar den demokratiske kunstform med værket ’Selskabssang’ og opfordrer alle landets selvbestaltede lejlighedssangskrivere til at indsende deres bedste værker, som så, måske, vil blive brugt i forestillingen.

Send din sang til toastmaster Holger Østergaard på holger@svalegangen.dk. 

KØDELIG TENDENS

Mange taler for, at vi sætter kødforbruget ned globalt. Men i Danmark bliver det hovedsagelig ved snakken, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, der viser, hvor meget befolkningen i 10 europæiske lande har nedsat kødforbruget. Danmark indtager sidstepladsen, idet kun 37 procent af de adspurgte danskere erklærer at have nedsat kødspisningen – mod et gennemsnit på 46 procent fordelt på de 10 lande. Tyskland og Rumænien topper listen. I begge lande har 50 procent spist mindre kød.

SAMMEN HVER FOR SIG

Bofællesskabet har vist sig at være mere end en dille. De første blev etableret i Danmark i de fællesskabsorienterede 70’ere, men opførelsen af den særlige boligform, hvor man er mere end naboer, men har mere privatliv end i et kollektiv, fortsatte støt igennem de efterfølgende årtier, og i dag skyder de ikke kun op på grønne marker, men også midt i asfaltjunglen. I en ny antologi af boligarkitekturforsker Michael Asgaard Andersen kan du følge udviklingen igennem 20 fungerende bofællesskaber, fra Toustrup Mark i Østjylland fra 1971 til Kamelia Hus i København fra 2019.

Er udkommet på Strandberg Publishing.

FRIT MARKED

Julemarkedstendensen buldrede frem, indtil corona stak en kæp i hjulet på toddy-branderter, alpehytter og æbleskiver. Nu er juletoget oppe at køre igen. Du kan blandt andet hoppe på det i Esrum Kloster og smage på trappist-øl, marcipan og råmælksoste. På Aarhus Ridebane kan du shoppe kunsthåndværk, mens museum Jorn i Silkeborg både byder på gløgg og letpåklædt krybbespil af Jim Lyngvild.

Esrum Kloster 4.-5. december, Aarhus kunst- og julemarked indtil 19. december og Museum Jorn 4.-5. og 11.-12. december.

Vi har samlet oktobers bedste kulturnyheder.
Tekst:RedaktionenFoto:Ditte Chemnitz, Haaning Collection, Christianias Lokalhistoriske Arkiv, ROSA, Søren Thilo Funder

KØN HISTORIE

I 1931 fik danske Einar Wegener som den første i verden en kønsskifteoperation og blev til Lili Elbe. Den historiske begivenhed dannede afsættet for den amerikanske roman ’The Danish Girl’ fra 2000, der siden blev filmatiseret og vandt en Oscar for bedste birolle (Alicia Vikander som hustruen Gerda Wegener). Nu opfører Holstebro Dansekompagni historien med Bjørk-Mynte Paulse i hovedrollen og koreografi af Tim Rushton. ”Det har været vigtigt at have en transkønnet danserinde i hovedrollen og dygtige folk med de rette indsigter, perspektiver og fagligheder fra både scenekunstverdenen og LGBT+-miljøet med i opbygningen og tilblivelsen af forestillingen,” udtaler kunstnerisk leder David Price.

Koproduceret med Vejle Musikteater. Premiere på Vejle Musikteater 28. oktober. Forestillingen fortsætter på landsdækkende turné i 2021-22.

STADEN PÅ PLAKATEN

26. september var det 50 år siden, at hippier og christianshavnere væltede ind på det forladte kaserneområde i Bådsmandsstræde og startede det sociale eksperiment Christiania, der stadig udspiller sig midt i København som en skæv juvel for de ligesindede – og en kriminel rotterede for kritikerne. Fødselsdagen skulle have været fejret med den storstilede Freetown Festival og navne som Bikstok, Klumben, Raske Penge og Lucy Love, men den er udsat til 2022 på grund af corona-mat billetsalg. I ventetiden kan du fylde øjnene med plakatkunst fra fristadens unge år.

Kunsthal Charlottenborg frem til 14. november.

FORKROMEDE DRØMME

Erik Haaning har elsket biler, siden han som dreng hjalp med at pudse mejeribilerne på forældrenes mejeri i 40’ernes Undløse på Vestsjælland. Siden gav han sig til at købe sjældne biler, motorcykler og knallerter, og hobbyen har nu varet omtrent 60 år. Indtil for nylig var køretøjerne udstillet på Vestsjællands Bilmuseum i Høng, men dette efterår flyttede han, med sine sønner Michael og Nicholas som primus motorer, samlingen til større lokaler i en ombygget Velux-fabrik i Bagsværd. Her kan du besøge familieforetagendet Haaning Collection og spejle dig i lakken på Citroën’er, Folkevogne, Lamborghinier og Lotus’er fra 50’erne, 60’erne og 70’erne. 

KROPSKULTUR

Siger du nej tak til olie på lærred, lange ledsagetekster og stille kontemplation med fingeren til hagen? Så vil en anderledes pulsforhøjende og hårdtslående udstilling på Kunsthal Aarhus gerne råbe dig op. ’Go Extreme’ handler om menneskets længsel efter at blive fri af sine fysiske og mentale begrænsninger, og du kan blandt andet blive rørt over en krammende dobbeltskulptur af actionmanden Arnold Schwarzenegger, blive misundelig på fitnessrobotters udholdenhed og indsnuse kunstig svedlugt i et fitnesscenter med kampsportsarena og videoer med ekstremsportsudøvere. 

Frem til 30. januar 2022. I november afholdes DM i Mixed Martial Arts i forhallen.

HOUSE-MUSIK

ROSA – Dansk Rock Samråd lancerede i foråret konceptet Musikalske Besøgsvenner, som bragte professionelle musikere hjem til borgere, der har vanskeligt ved at komme frem til spillesteder og kulturhuse. Under privatkoncerterne var borgerens vanlige besøgsven også til stede, og dette efterår spiller musikere som Jørgen Thorup (tidligere Shu-bi-dua), Ester Brohus og Marcus Winther-John (billedet) igen for borgere i blandt andet Thisted, Aarhus, Odense og Brøndby.

Koncerterne tilrettelægges i samarbejde med blandt andet Røde Kors’ og Ældre Sagens besøgstjenester.

BEVÆGENDE NYHED

En stor befolkningsundersøgelse fra Syddansk Universitet er i mål med de første brede konklu­sioner på danskernes motionsvaner: Den motionsform, flest af os har dyrket i løbet af det seneste år, er gå- og vandreture. 91 procent af os var ude på sådan en, og her tæller almindelig transport ikke med. Dernæst kommer cykling (ikke som transport) med 58 procent og fitness og fysisk træning med 57 procent. 7 procent har været i gang med såkaldte rulle- og streetaktiviteter såsom rulleskøjteløb, skating og parkour.

Læs mere på sdu.dk/da/forskning/danmark_i_bevaegelse/publikationer