Op med skuldrene
Hvad tænkte du, da du fik tilbudt hovedrollen i musicalen om Tina Turner?
”Jeg tænkte både ’uha’ og ’wow’. Det er jo ikke ’Askepot’, det er ikke nogen nem rolle hver aften at skulle forsøge at vride sin sjæl ud for Tina. Samtidig er det store sko at skulle fylde ud – jeg har længe beundret hende. Hun kan så meget, har den mest unikke stemme i musikhistorien, var en survivor med et helt vildt energiniveau, der blev ved med at turnere til en høj alder. Ifølge hende selv var det, fordi hun aldrig stoppede, at hun kunne holde sig i form så længe. Jeg tror heller aldrig selv, jeg har været i så god form, som jeg er efter at have øvet op til rollen.”
En anmeldelse fremhæver din troværdighed som Tina Turner. Hvad har du gjort for at leve dig ind i hende?
”Jeg har altid været fan af hendes måde at bevæge sig på. Hendes lidt stive måde at danse på med aktive skuldre, løftede arme og de her kraftfulde ben i mikroskørter, der giver fanden i, hvordan en pæn pige opfører sig, og bare sparker løs. Nogle ville måske kalde det maskulint. Men hvad er maskulint, og hvad er feminint? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg godt kan lide kvinder, der er vilde på scenen. Folk har af og til fortalt mig, at jeg dansede lidt Tina-agtigt – men ikke som en god ting. Folk har ment, jeg burde modernisere, twerke lidt mere måske. Men jeg var meget inspireret af Mick Jaggers energi, og nu finder jeg så ud af, at han lærte at danse af Tina Turner, da de turnerede sammen i 60’erne. Så det hele giver mening.”
Foto: Sebastian Vistisen Toft
Hvad har overrasket dig i arbejdet?
”Jeg vidste ikke, at hun var forelsket i Ike Turners saxofonist Raymond Hill og faktisk fik en søn med ham, inden hun blev gift med Ike. Hun fortæller i en dokumentar, at hun mere opfattede Ike som en bror, men at han groomede hende, indtil han kunne eje hende. Som hun siger, var hun nærmest hypnotiseret. Og så blev det bare voldsommere og voldsommere. Han afstraffede hende blandt andet ved at stikke cigaretter op i næsen på hende. Eller ved at banke hende i underlivet med en bøjle – for derefter at have sex med hende. Det var en typisk ting for ham at forbinde sex og vold. Og samtidig gav han skylden videre. Sagde altid, at det var hendes skyld, at det var hende, der fik ham til det. Indtil hun en dag stak af fra ham og gik under jorden. Han ville skyde hende. Bogstavelig talt. Helt så grafisk er musicalen dog ikke.”
Hvordan tror du, hun fik mod til at bryde med ham?
”Blandt andet ved at blive buddhist. I begyndelsen af 70’erne byggede Ike Turner sit eget lydstudie i Los Angeles, og Turner-parrets sekretær, der selv var praktiserende buddhist, lærte Tina at meditere og chante. Jeg tror, det var med til at give hende et afbræk fra den stress, hun levede i, se klart, hvad det var for en situation, hun levede i – og finde sin indre styrke. Hun kunne jo ikke tillade sig at holde pause fra arbejdet. Der var regninger, der skulle betales, og børn, der skulle forsørges. Så hun fik nogle shows i Las Vegas, inden hun i starten af 80’erne mødte sin nye manager Roger Davies og blev til ikonet Tina Turner med store stadionkoncerter, som vi kender. Alt imens hun blev ved med at være buddhist. Der har altid været historier som Ike og Tinas, og det er der endnu, men få har haft modet til at stå frem med den som hende.”
Hvad imponerer dig mest ved hende?
”Efter hun havde brudt med Ike, blev folk ved med at tale om, hvor fantastiske Ike & Tina havde været. På et tidspunkt fik hun nok og besluttede sig for at fortælle verden, hvordan det havde været at være sammen med ham. Hun tænkte, at så ville det stoppe, men hendes fortælling blev større end hende selv. Den var ikke til at stoppe. Jeg tror, at grunden til, at så mange mennesker elsker hende og hendes musik, er, at hun ikke blev bitter. Hendes liv var barsk fra begyndelsen. Hun oplevede sin mor blive udsat for vold, hun oplevede at blive forladt af sine forældre, der overlod hende og hendes søskende til deres bedsteforældre. Senere mødte hun Ike, som slog hende. Hun har haft en vrede med sig og en desperation, som vel har skullet ud på et tidspunkt, og som jeg synes, man kan høre i hendes stemme og fornemme på scenen. Men hun levede videre, fandt en god mand og oplevede kærligheden. Til sine børn, til publikum, til musikken. Og til sig selv.”
Som ambassadør for PlanBørnefonden sætter du ind mod kønsbaseret vold. I den forbindelse har du åbnet op omkring, at du selv har været offer for netop det. Har du taget dine erfaringer med dig i rollen?
”Det vil jeg helst ikke tale om. Jeg har arbejdet rigtig hårdt på den her rolle, men jeg har også forsøgt at adskille min og hendes historie og ikke tage så meget med fra mit eget liv. Det handler ikke om min smerte, det handler om hendes. Jeg synes, folk skal gå ind at se ’Tina Turner’ clean slate – og så må det jo være op til publikum, om de fornemmer noget mere mellem linjerne.”
