Stop en halv!
Ord og udtryk, der allerede er kommet ind i sproget:
HØJTRAGENDE
Højtidelig, opstyltet. Den oprindelige form er ’højttravende’ – dvs. en hest, der traver højt – højtragende kan dog også bruges om noget, der rager højt op – men bliver sjældent brugt.
VÆLTEPETER
Omdannelse af det franske ’velocipede’.
UGLER I MOSEN
Oprindelig hed det ’ulve i mosen’ – men da ulvene blev sjældne i Danmark, ændrede udtrykket sig efterhånden til ugler.
KOKASSE
Oprindelig ’kokase’. Kase betyder en dynge.
RUNDDEL
For eksempel Nørrebros Runddel (det er en omskrivning af det franske ’rondelle’, som er en rund åbning eller en rund plads i en by).
HER HJÆLPER INGEN KÆRE MOR
Kommer af ’her hjælper intet kæremål’ – dvs. ingen appel til en højere retsinstans.
KULRAVENDE SORT
Fra tysk kohlrabenschwarz, dvs. kul-ravne-sort.
UKVEMSORD
Oprindelig ’ukvædensord’. Kvæde = at ytre, og ukvædensord er ord, som ikke burde siges. Men folkeindflydelsen har tænkt i ’ukvem’, dvs. ’upassende’, og har omdannet ordet.
SKINDET BEDRAGER
Oprindelig ’skinnet bedrager’, skin i betydningen ’udseende’ og ’det ydre’. Ordet er i familie med for eksempel solskin. Men folkeetymologien har omtolket det til skind, dvs. hud.
KØBMAGERGADE
Oprindelig Kjødmangergade – da slagterne dengang hed kjødmangere.
AT SUNDE SIG
Oprindelig ’at summe sig’, som betyder ’at samle sig sammen’.
ENEMÆRKER
Oprindelig ’endemærker’, dvs. de markeringer, der viser, hvor en mark eller grund ender.
DET GÆLDER AD VALLENSBÆK TIL
Oprindelig ’det gælder ad Wandsbek til’ – lidt nord for Hamborg.
NEDSTIRRE
Oprindelig nidstirre, hvor nid og nidding betød henholdsvis ondskab og en slyngel, og nidstirre altså betød ’stirre ondt på’.
SYN FOR SAGEN
Oprindelig ’syn for sagn’, hvor sagn betyder ’udsagn’
OVERVÅGEN
Afledt af årvågen, dvs. ’tidligt vågen’. Men det gamle adjektiv ’år’, som betyder ’tidlig’, er i nutidsmunde blevet omdannet til overvågen – ordet overvåge har formentlig spillet ind.
DER ER NOGET I GÆRE
Giver god billedlig mening: Når det gærer i dejen eller øllet. Men oprindelig hed det ’noget i ger(d)e’ – det gamle ord ’gærd’ er beslægtet med gøre og med gerning, og oprindelig betød det, at noget var ved at blive gjort eller ved at komme i gang.
ÅRHUS/AARHUS
Har intet med et eller flere huse at gøre, men er en sammensætning af det gammeldanske ’ar’, som hed ’å’, når det stod i genitiv/ejefald, og ’os’, som betød munding. Altså ’ar’ + ’os’, men stednavnet Aros, ’åens munding’, blev uforståeligt, og derfor har man folkeetymologisk ændret ’os’ til ’hus’ = Aarhus.
STOP EN HALV!
Kommer sandsynligvis fra sømandsudtrykket ’stop and haul’ – dvs. hold op med at hale. Råbes, når man sætter sejl eller hiver anker op.
Ord og udtryk, der (endnu) er forkerte:
Undervisitet, Universitet.
Karakteder, Kateder.
Hævekopter/heliokopter, helikopter.
Diskuskollaps, diskusprolaps.
Gram salt, gran salt – gran betyder lille mængde.
Rygmatisme, reumatisme.
Charlotteløg, skalotteløg/chalotteløg.
Svampignoner, champignoner.
Bendalerne, pedalerne.
Æblesin, appelsin.
Sukkerlade, chokolade.
Rabulder, rabalder.
Linjedanser, linedanser.
Manuskrift, manuskript.
Talefon, telefon.
Pantomine, pantomime.
Svinggerninger, svinkeærinder – svinke er et gammelt navneord, der betød ’afstikker’.
Sporenstraks, sporenstregs – kommer fra tysk Spor(e)nstreichs, som betyder ’hug med sporerne’.
Nytårsfortsæt, nytårsforsæt – kommer egentlig af at sætte sig noget for.
Guvernanter, guirlander.
Luderkoldt vand, lud og koldt vand.
