Filminstruktør Nitest Anjaan udpeger sine yndlingspletter på danmarkskortet.
Tekst:Benjamin DaneFoto:Amanda Bødker

STENGÅRDEN, BREGNERØD

”Efter jeg er flyttet ud af byen, har det været dejligt at finde et sted, hvor jeg kan drikke en kop kaffe og sidde i naturen. Stengården er en økologisk gård med gårdbutik, café, æblemarker, køer og høns. Jeg kan købe mine dagligvarer og grøntsager fra et landbrug, jeg selv kan gå rundt i.”

Foto: Maria Legaard Kjeldsen/Gloria

GLORIA, KØBENHAVN

”Lige ved Rådhuspladsen, hvor der er gang i den, kan man gå ned ad nogle trapper og ind i den her lille biograf, som viser nogle af de film, man ellers ikke ser. Man kan gemme sig lidt for verden og samtidig rejse ud i den gennem filmene – til Anatolien, Korea, New York eller Tokyo.”

Foto: Colourbox

LOUISIANA, HUMLEBÆK

”Jeg er ikke vokset op med museer eller kunst i hjemmet, og indtil litteraturfestivalen for et par år siden havde jeg aldrig været der. Siden er jeg kommet tilbage både for kunsten og arkitekturudstillingerne, men også bare for at komme lidt væk fra byen og se på havet.”

Nitesh Anjaan, 37 år, er filminstruktør og aktuel med sin første spillefilm ’Lucky’, der fik biografpremiere 26. marts.

Tags: ,

SE MERE