På sporet af …
STEPHANIE CHRISTIANSEN
25 år, studerende, Odense Station
Jeg har været i Aalborg for at besøge min kæreste. Nu venter jeg på en veninde, som jeg skal drikke kaffe med. Vi mødes tit her i Odense Banegård Center. Senere skal jeg hjem til Søndersø på Nordfyn. Der sker ikke så meget, men byen har dagligvarebutikker, og hvad man ellers har brug for. Jeg er ikke så meget til storbyer. Heldigvis kan jeg nok lokke min kæreste til at flytte til Nordfyn.
Jeg uddanner mig til sosu-hjælper, det er lidt som sosu-assistent, bare mere lavpraktisk. For eksempel må en sosu-hjælper ikke uddele medicin. Jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre og synes, der skal flere på banen til at hjælpe de ældre. Tænk engang, at nogle af dem kun kommer i bad én gang om ugen! Jeg er sygemeldt fra uddannelsen. Forhåbentlig kan jeg snart begynde igen, men jeg vil gerne være 110 procent klar. Det er ikke første gang, jeg går ned med stress og depression.
Mine forældre kunne ikke overskue mig, og jeg boede hos en plejefamilie, fra jeg var 3-4 år gammel. Min far har jeg ikke kontakt med, og min mor opgav jeg som 16-årig. Hun havde svigtet mig for mange gange. I dag snakker jeg med hende igen. Måske 1-2 gange om måneden. Om jeg har tilgivet hende? Det er både-og. Men hun er trods alt stadig min mor.
__________________________________
OLIVER DALSGAARD
18 år, gymnasieelev, Svendborg Station
Jeg er på vej til mit gymnasium, der ligger i Svendborg Vest. Jeg kan godt lide matematik og kunne godt tænke mig en ingeniøruddannelse. Lige nu skal jeg hen og have undervisning i mediefag. Jeg er ved at lave en reklame sammen med en gruppe. Den forestiller mig, der holder en Cocio, og så har vi klippet en pige ind, som vi har fundet på nettet, for at give den noget sexappeal. Bagefter analyserer vi den, finder det gyldne snit og alt det der.
Jeg går i fitnesscenter 4-5 gange om ugen. Jeg dyrker mest vægtløftning og kan bænkpresse 80 kilo, dødløfte 110 og squatte omkring 90. Jeg træner typisk sammen med fire til seks venner. Nogle gange går vi på King of Kebab og spiser. Hvis jeg vil fyre den af, køber jeg et kebab-mix til 50 kroner. Hvis jeg vil spare, nøjes jeg med en pizza-slice til 25.
I weekenden drikker vi af og til. Mest til privatfester, fordi alle ikke er 18. Nogle gange går vi hen foran Crazy Daisy og snakker med folk udenfor. Men jeg prøver at holde en pause med at drikke, så jeg får mere ud af min træning.
__________________________________
FARRIS AHMED
61 år, pensionist, Svendborg Station
Jeg kommer fra Marokko, hvor jeg blev uddannet navigatør. Jeg sejlede ud i verden og fik blandt andet arbejde på et linjeskib mellem Hamborg og New York. For 30 år siden fik jeg arbejde for Mærsk, og de sendte mig til Svendborg. Jeg elsker området her. Det har alt, hvad du har brug for. Der er natur og rigeligt med mennesker og liv, selv om det er en lille by.
Da jeg havde været her lidt, åbnede jeg en marokkansk restaurant, Casablanca, med plads til 50 gæster. Der var marokkanere i køkkenet og danske tjenere i restauranten. Jeg solgte den for seks år siden og gik på pension, men jeg arbejder stadig freelance som tolk for Røde Kors rundtom i landet. Jeg snakker dansk, engelsk, tysk, fransk, arabisk og berbisk.
Jeg har to døtre, der studerer. Min kone er født i Marokko, men vi har begge dansk pas og er meget glade for at være danskere. I dag har hun sendt mig ned på stationen for at hente nogle gæster. Jeg har været her en time, og de er endnu ikke kommet. Folk lader sig let irritere over forsinkelser. De skulle tage og drikke en kop kaffe og slappe af. Livet er for kort til at være stresset.
