BIBELSKE PLAGER
Den Arabiske Rejse, 1761-67
Den muligvis første rent videnskabelige ekspedition i danmarkshistorien skal indsamle materiale fra egne, hvor få europæere har sat fod, og man hovedsageligt har sin viden fra Det Gamle Testamente. Græshopper i hobetal og vand, der skiller på befaling – kan det virkelig passe?
Om bord på skibet, der i 1761 afsejler fra København mod Konstantinopel, er den svenske naturvidenskabsmand Peter Forsskål, lægen Christian Carl Kramer, tegneren Georg Vilhelm Baurenfeind, den tyske matematiker og kartograf Carsten Niebuhr og en svensk dragon ved navn Berggren, der skal passe på dem. Imens tager filologen Frederik Christian von Haven af sted over land.
Der opstår fjendskab mellem Forsskål og von Haven, i Konstantinopel indkøber Kramer og von Haven arsenik på apoteket, men Kramer bliver nervøs og sladrer til Forsskål (man ved ikke, om et attentat var tiltænkt, det kan bare have været rottegift). Sammenholdet er truet, det går trægt med rejsetilladelserne, men til sidst kommer de videre til Egypten og Yemen.
I løbet af 1763 og 1764 dør fem ud af seks af ekspeditionens medlemmer af malaria og andre sygdomme. Kun Niebuhr overlever og fortsætter rejsen i Indien, Iran, Irak, Syrien og Palæstina. I 1767 vender han tilbage til København med nøjagtige kopier af den gådefulde kileskrift, som senere fører til dens tydning, naturvidenskabelige opdagelser, der vækker stor interesse rundtom i Europa, og det første kort over Det Røde Hav, tegnet af Niebuhr selv.
Umiak fra ekspeditionen.
ARKTISK KAPLØB
Konebådsekspeditionen, 1883-85
Grønlands østkyst er svært tilgængelig, da officererne Gustav Holm og Thomas Vilhelm Garde bliver sendt op for at undersøge, om der skulle findes ruiner efter tidlige nordboer. Samtidig skal de skabe kontakt til inuitbefolkningen, observere gletsjere, isfjeld og havis, kortlægge Østgrønland og plante danske flag.
Svenskere og nordmænd er også interesserede i området, og den svenske polarforsker Adolf Erik Nordenskiöld står samme år i spidsen for sin ekspedition, men hvor Nordenskiöld er på et dampskib og begrænset i sin bevægelsesfrihed af pakisen langs kysten, rejser de danske officerer fra Nanortalik i Sydgrønland i fire umiakker, konebåde på dansk, som er lette nok til, at man kan løfte dem og bære dem over isen, når det er nødvendigt. Holm og Garde hyrer lokale kvinder til at ro bådene og mænd til at fange maden.
Mens Garde og to af bådene returnerer til Nanortalik, når Holm i 1884 frem til Tasiilaq 800 kilometer mod nord, hvor der udføres etnografiske iagttagelser og racestudier af lokalbefolkningens kropsbehåring, tandsæt, kranieomfang med mere. I videnskabens navn foregår natlige gravrøverier af inuitkranier, som sammen med mange genstande og redskaber bringes hjem til København i 1885.
HOLD MASKEN
Carl og Amalie Kjersmeier, handelsrejse til Vestafrika, 1931-32
Ægteparret Kjersmeier er jurister – og kunstsamlere. Deres lidenskab er afrikansk folkekunst, hovedsageligt masker og feticher, som kommer på mode og bliver inspirationskilde for Nolde, Picasso og andre af tidens malere i mellemkrigstiden. Kjersmeierne lægger de turistede markeder i Dakar, Senegal, bag sig og kommer helt ud i de fjerneste vestafrikanske landsbyer på jagt efter mere autentiske genstande.
Carl Kjersmeier har skarpt blik for træskulpturernes levende og dynamiske udtryk, men er til tider tonedøv over for deres rituelle og følelsesmæssige betydning, når han vader ind i landsbyerne. Selvom mange af stammefolkene vægrer sig ved at skille sig af med deres arvestykker, vejer behovet for at tjene penge tungest, så de kan betale skatter pålagt af den franske kolonimagt.
Ægteparrets samling bliver berømt, og verdenskendte kunstnere som Man Ray kommer på besøg i deres lejlighed på Vesterbro for at se den. Samlingen er testamenteret til Nationalmuseet og blandt de fineste af sin slags i verden.
BAG SLØRET
Dokan-ekspeditionen, 1957
Henny Harald Hansen går på kunstakademiet i 1920’erne, bliver male- og tegnelærer, siden designer og tilskærer og får i efterkrigstiden foden indenfor hos Nationalmuseet, hvor hun ’opfinder’ disciplinen dragtforskning, mens hun uddanner sig til etnograf.
I 1957 får hun som deltager i den danske Dokan-ekspedition til Irak lov at hænge sine ting på en krog på væggen og bo hos en kurdisk landsbyleder og hans familie. Igennem tre måneder vinder hun tillid hos landsbyens beboere og gør iagttagelser af kvindernes dagligdag og følelsesmæssige liv i et ellers tillukket patriarkalsk samfund. Hun indsamler børneamuletter, vugger og kister til ejendele og konkluderer, at sløret i visse tilfælde kan være en fordel og et fristed i et samfund, hvor kvinden har begrænsede bevægelses- og udfoldelsesmuligheder.
Senere foretager hun flere rejser til blandt andet Bahrain, Iran og Egypten, og i 1979 udnævnes hun til æresdoktor på Københavns Universitet.
RYGRAD SOM RUM-ORM
Andreas Mogensen på rumbasen ISS, 2015
Andreas Mogensen skriver historie, da han som den første dansker sendes ud i rummet i en raket og 51 timer senere ankommer til den internationale rumstation ISS, der kredser om jorden i 400 kilometers højde. Han bliver otte dage på rumstationen, og hvert døgn inkluderer 15 solopgange, da stationen cirkulerer om jorden med en fart på næsten 28.000 km/t.
Den vægtløse tilstand strækker og slapper legemet og giver rygsmerter, så Mogensen tilbringer fire til otte timer om dagen iført en stram sort dragt skabt i samarbejde med det italienske sportstøjsfirma Dainese, der skal skabe pres mellem skuldrene og lænden. Undervejs tager den danske astronaut prøver på sin egen krop for at gøre videnskaben klogere på kroppens opførsel i rummet.
I 2023 vender Andreas Mogensen tilbage til rumstationen, denne gang på et halvårigt ophold som kommandør for den såkaldte Expedition 70.
Ekspeditions-omtalerne er blevet til efter en rundvisning med udstillingsredaktør Mette Boritz. Særudstillingen ’Ukendt land’ åbner 26. marts og løber frem til marts 2029.
