DET SKAL DU BRUGE Til 4 personer 400 g spinat 3 spsk. smør, plus mere til brødet 4 æg 4 skiver rugbrød 4 skiver skinke 2 tsk. aleppo-peber Tip: Aleppo-peber kendes også som pul biber-chili og er et almindeligt krydderi i Tyrkiet. Du kan også bruge andre, ikke for stærke, chiliflager.  SÅDAN GØR DU Riv […]
Tekst:Trine HahnemannFoto:Columbus Leth

DET SKAL DU BRUGE

Til 4 personer

400 g spinat
3 spsk. smør, plus mere til brødet
4 æg
4 skiver rugbrød
4 skiver skinke
2 tsk. aleppo-peber

Tip: Aleppo-peber kendes også som pul biber-chili og er et almindeligt krydderi i Tyrkiet. Du kan også bruge andre, ikke for stærke, chiliflager. 

SÅDAN GØR DU

Riv alle grove stilke af spinaten, og skyl den i flere hold koldt vand. Lad den dryppe grundigt af. Smelt 1 spsk. smør i en sauterpande, tilsæt spinaten, og sautér den i et par minutter. Dryp den derefter godt af, så væden forsvinder.

Smelt de to sidste spiseskefulde smør på en pande, og spejl æggene over medium varme, til hviderne er stivnede, men æggeblommerne endnu bløde.

Tag panden af varmen. Smør rugbrødet. Fordel spinaten på brødet, læg en skive skinke på hver, og læg et spejlæg på toppen. Krydr med aleppo-peber, inden de serveres.

VELSMURT

Rugbrød med pålæg er danskernes foretrukne ret, og populariteten synes bare at stige og stige. Kærligheden til madder deler kok, madskribent og køkkenejer Trine Hahnemann kærligt ud af i bogen ’Smørrebrød’, hvorfra opskrifterne på disse sider er hentet. Bogen, der giver dig 70 tallerkenvenlige opskrifter på en unik dansk madkultur, er udkommet på Gyldendal.

Tags: , ,

SE MERE