Hvad har Thomas Bredsdorff altid med på rejsen?
Tekst:Benjamin DaneFoto:Alexander Banck-Petersen

1.

”En bog. Lige meget hvilken jeg er i gang med. Togrejser, særligt de lange, er ideelle til læsning. Man kigger ud på landskabet, tænker over det læste, vender tilbage til bogen. En god rytme.”

2.

”Mit Bose headset. Jeg købte det oprindeligt for at få fred på lange flyrejser. Opdagede så, hvor nødvendigt det er med sådan en god støjdæmper, hvis man vil læse i toget og ikke har fået plads i en stillekupé. Man kan lytte til sagte musik, mens man læser. Man kan også bare bruge hørebøfferne til at lukke andres samtaler ude.”

3.

”En klapsammenmad og et æble. Der er for langt mellem besøgene af de omvandrende 7-Eleven-folk med deres alt for indskrænkede sortiment.”

Thomas Bredsdorff, 88 år, er litteraturforsker, kritiker og skribent på Politiken. Aktuel med bogen ’Som boblerne i bækken’ på forlaget Gutkind.

Tags:

SE MERE