1.
”Min taske er lidt som Gammelpots magiske vadsæk. Jeg har altid et udvalg af elastikker, saks, plaster, papirlommetørklæder. Et basis-kit til alle situationer. Det kan godt være, det nogle gange tager lidt tid at finde tingene, men de er der, og man får altså lidt point for at have klisterbånd på sig, hvis nogen står i en eller anden nødsituation.”
2.
”Jeg bor i Humlebæk og kører meget med tog – til møder i København og foredrag rundt i landet – så jeg har altid en bog med mig. Lige nu er jeg i gang med Eva Tinds ’Min Kim’, som handler om at være adopteret og er meget bevægende.”
3.
”Jeg har altid læsebriller med – mindst ét par.”
Forfatter Anne Sofie Hammer, 53 år, kendt for ’Villads fra Valby’-serien, er bogaktuel med ’Mig & Mille – Magi i luften’.