Han har byttet det tyste storrumskontor ud med eget fadølsanlæg og dans på bordene. Men juraen og økonomien er stadig med ham, fortæller cand.merc.jur. Philip Hulgaard, der efter at have kæmpet for at blive brygmester og barejer snart kan tilføje cv’et titlen som festivalarrangør.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Åben

Hvorfor gik du fra skatteret til ølbrygning?

”Begge mine forældre er jurister, og min farmor var med til at skrive landets førende lærebog i skatteret. Der var en vis forventning om, at jeg også ville i den retning, og da jeg var færdig med mine studier, blev jeg ansat som konsulent hos det verdensomspændende firma PWC i København, hvor jeg rådgav store firmaer om skatteforhold på tværs af landegrænser. Efterhånden kunne jeg mærke, at det ikke rigtig var mig. Jeg overvejede i stedet at blive venturekapitalist – sådan en, som investerer penge og rådgivning i mindre start-up-virksomheder – og ved siden af arbejdet fulgte jeg nogle kurser i finans for at få noget ballast. Samtidig havde jeg dog også en anden drøm, nemlig at lære at lave øl. Og ikke bare som hobby. Jeg ville starte et rigtigt bryggeri. Så jeg læste på det og så en masse YouTube-videoer, og en dag sagde jeg mit fuldtidsjob op. Sammen med en ven, Johannes, der er landmand, gik jeg i gang med at brygge på min mors gård ved Kolding. Efter vi havde smagt os igennem en del bryg, sagde ­Johannes: ’Jeg ved ikke, om jeg tror, du kommer til at kunne sælge det her.’ Men jeg var stædig. Jeg havde nogle fine ansøgninger liggende klar til jobs hos venturekapitalfonde, men jeg sendte dem aldrig. Det er jeg glad for i dag. Det havde været en nem udvej, da det så surt ud med bryggeriet.”

Hvornår så det surest ud?

”På et tidspunkt havde jeg læst det hele, set alle YouTube-videoerne og lavet 20 bryg, som ved gud ikke smagte særlig godt. En søndag tog jeg ud til en amatørbrygger i Køge, jeg havde hørt om, som havde vundet danmarksmesterskaberne i ølbrygning. Vi drak nogle af hans bajere, røg nogle cigaretter og bryggede lidt sammen. Jeg tænkte: ’Hvordan kan hans øl smage så fucking godt? Her står der en mand, som til daglig arbejder i Skattestyrelsen, og hygger sig med at brygge, som om det var ingenting!’ Da jeg gik fra ham for at tage toget hjem, var jeg lidt beruset, og jeg begyndte at græde. Det gjorde så ondt indeni, at jeg havde prøvet så mange gange uden at lykkes. Da jeg kom hjem, tænkte jeg: ’Nu stopper jeg. Jeg vil ikke mere. Det er for ydmygende. Det var dumt. Mine forældre havde ret. Nu skal jeg søge et job.’ Alligevel vågnede jeg næste morgen og begyndte at tænke over de små ting, bryggeren i Køge havde gjort lidt anderledes. Min nysgerrighed fik mig til at blive ved. Imens holdt jeg tal på mine forgæves forsøg. De første 60 bryg var lige til at hælde i afløbet, men det 61. bryg smagte rigtig godt. Det var af øltypen New England IPA, og det blev den første øl, mit bryggeri Åben satte til salg. Det var i 2017, og Bryg 61 er stadig en fast del af vores sortiment.”

ØLLET

”Vi laver ikke pilsner, lager og bock,” siger Philip Hulgaard: ”Vi holder os i stedet til mere perifere øl som IPA og Berliner Weisse. Sidstnævnte er meget syrlig og frugtig og minder ikke ret meget om, hvad de fleste forbinder med øl, men er mere cider-agtig i smagen. Det er ikke en ølstil, mange andre danske bryggerier dyrker. Men den appellerer rigtig godt til folk, der ikke normalt er så meget til øl. Vi har haft en del kvindelige gæster, der er vendt tilbage efter at have smagt vores Berliner Weisse.”

I mellemtiden har du åbnet en bar i Aarhus, en pub i Roskilde, Åben har drevet en pop up-bar i Kødbyen i København, hvor I nu er i gang med en storstilet ombygning, og i løbet af 2022 åbner et bryggeri og en bar. Hvordan har du fået råd til ekspansionen?

”Vi har sparet noget op gennem driften. Jeg har fået noget af min familie. Vi har fået noget fra en bank, og så har vi fået støtte fra Vækstfonden. Det har været en kæmpe opgave at få på plads. Og jeg har solgt min lejlighed for at kunne skyde penge i. Jeg har satset alt. Jeg er pantsat til op over begge ører. Men jeg føler, at Åben er blevet mit liv. Det er for fedt at arbejde med noget, der gør andre mennesker glade.”

Og hvad siger din familie til, at du har satset alting på øl og fest?

”Mine forældre var, som alle fornuftige forældre, lidt skeptiske, da jeg kom og fortalte, at nu ville jeg starte et bryggeri. Men som de sagde: ”Du kan jo altid få et job hos PWC igen senere.” Det behøvede jeg heldigvis ikke. I begyndelsen havde jeg deltidsjobs for at få lidt penge på kontoen. I 2018 sagde jeg dem op og blev fuldtids bryggeriejer. I 2019 begyndte det virkelig at rykke. De seneste to år har været crazy. Da vi åbnede i Kødbyen og i Aarhus, var der fyldt fra dag 1. Og for tiden ansætter vi nye hver måned. Al skepsis fra mine forældres side er i dag vendt til støtte.”

Bruger du de kompetencer, du har fået i løbet af studierne?

”Enormt meget, både økonomien og juraen. Der er meget jura i at drive en virksomhed, ikke mindst når man sælger alkohol. Vi eksporterer til flere lande, som har forskellige alkohollovgivninger og alkoholafgifter, man skal sætte sig ind i. Jeg tror, min uddannelse gør, at jeg tager velovervejede beslutninger, og gør mig i stand til ting som at lave et gennemarbejdet ansøgningsmateriale til Vækstfonden.”

Philip Hulgaards mors gård uden for Kolding, hvor han begyndte at brygge, og hvor produktionen stadig foregår. I løbet af 2022 flytter bryggeriet ind i Kødbyen i København.

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

”Meget varieret. De sidste to uger har jeg stået i bryggeriet og brygget øl. Andre dage er jeg på kontoret og går til møder og tager beslutninger. Og så laver jeg opskrifterne og står for indkøb og indkøring af nye maskiner. Jeg er meget ærekær omkring øllet. Jeg har faktisk lidt svært ved at lægge det fra mig. Hver uge besøger jeg bryggeriet, som indtil videre stadig ligger i Kolding på min mors gård. Jeg regnede ud, at jeg har krydset fem gange rundt om jorden i DSB-tog. Mellem København, Kolding og Aarhus. Jeg arbejder måske en lille smule for meget.”

Hvor meget fest er der i dit liv?

”Der er sociale arrangementer, middage, fester og ølfestivaler, både herhjemme og i udlandet. Der kan også godt gå nogle aftner med at smage på øl sammen med barbestyrerne. Pludselig har man fået en del store fadøl. På vores kontor står der et køleskab fuldt af øl samt et fadølsanlæg. Man skal nogle gange prøve ikke at drikke øl i weekenden, fordi man kan komme til at få en del i hverdagene. Det kræver lidt rygrad.”

Og når festen er i gang på en af jeres barer, hvor ser man dig? Sidder du i baren og laver hovedregning over øllene, der bliver sendt over disken, eller danser du på bordene?

”Jeg synes, det er hyggeligt bare at sidde og observere, hvordan tingene ­udspiller sig. Men har jeg venner med, så er jeg selskabelig. Vi har holdt mange fester på vores pop up-bar i Kødbyen, hvor der er blevet stået på bordene. Specielt da der var EM i sommer. Hold kæft, det gik vildt for sig. Arbejdet er en fest. Det er jo også det, jeg godt kan lide. At det er socialt.”

Noget anderledes end den branche, du var på vej ind i …

”Det var en helt anden verden. Vi sad på et storkontor. Men der var musestille, fordi folk skulle koncentrere sig om netop deres lille nørdede område af jura, økonomi og skat. Vi måtte ikke sige noget, og alle sad med hovedtelefoner på. I Åben har jeg forsøgt at skabe en lidt laidback kultur, hvor vi ikke tager det så nøje, hvornår folk møder ind.”

FESTIVALEN

Fra 11. til 13. august lancerer bryggeriet Åben festivalen O på Refshaleøen i København med mad- og drikkeoplevelser samt masser af musik. Programmets topnavne tæller foreløbig canadiske Caribou og danske When Saints Go Machine.

Til sommer springer du ud som arrangør af O, en københavnsk festival med plads til 5.000 deltagere. Hvorfra kom ideen?

”Sidste efterår tog jeg tre dage på et badehotel i Tisvilde for at slappe af oven på en hård periode. Der var ingen mennesker, det var pissekoldt, og jeg sad bare og læste ’Don Quijote’ og gik nogle lange ture. Af en eller anden grund gik jeg hele tiden og tænkte over, hvor fedt det kunne være at skabe en festival. Jeg har selv været rigtig meget på festivaler, specielt Roskilde, og konceptet er jo helt fantastisk. Muligheden for at træde ind på en festivalplads, efterlade alt andet bag dig og leve i nuet med dine venner. Og så er der for øvrigt øl – og koncerter – man hele tiden lige skal prøve. Men det er først og fremmest følelsen, som er helt unik. Og den går godt i spænd med det fællesskab, vi prøver at skabe med vores bryggeri og barer.”

Og hvordan har du virkeliggjort ønsket om en festival?

”Jeg er god til at få ideer, men jeg har også brug for at alliere mig med nogle kompetente kræfter, så vi arrangerer festivalen i samarbejde med koncertbureauet Live Nation, og det er også et underbureau hos dem, der hjælper os med at booke kunstnere.”

Ser du et økonomisk potentiale i festivalen?

”Nej. Selvfølgelig skal det ikke være et hul i jorden, som vi hælder penge i, men den er tænkt som marketing. Det er en måde at vise, hvem vi er. Det kan være, vi taber lidt penge på den. Til gengæld har vi slået fast, hvad vi gerne vil. Folk skal gerne tænke: ’Åben, det er fucking sejt. Dem vil jeg gerne arbejde for.’”

Tags:
SE MERE