Du er scout for FCK’s U12- og U13-hold og følger ungdomsfodbold på hele Sjælland med henblik på at rekruttere talenter. Hvor mange kampe ser du om ugen?
”Lige nu er vi hjemsendt, men under normale omstændigheder ville jeg se i snit fem kampe om ugen. Det foregår mest i weekenderne. For det meste har FCK en bil, jeg kan låne.”
Går du efter særlige kampe, eller handler det mere om at se så mange kampe som muligt?
”Groft sagt er der to typer af kampe. Dem, du kan kalde screening, hvor du tager ud for at se, om der skulle gemme sig et eller andet. Er der for eksempel en spiller ude i Haslev, som vi ikke har fået øje på endnu? Og så er der den mere specifikke scouting, hvor vi intensivt holder øje med en spiller, som har gjort det godt tidligere.”
Lærer du så alle spillere på et vist niveau at kende i løbet af en sæson?
”Vi går efter at kende alle interessante spillere på Sjælland. Og det sker næsten aldrig, at der fuldstændigt ud af det blå dukker et talent op, som vi har overset. Nogle gange tænker vi, ’det var satans’, når vores konkurrenter i Brøndby, Lyngby eller Nordsjælland sikrer sig en god spiller, men vi kender næsten altid til hans eksistens, måske har de bare interesseret sig for ham tidligere end os.”
Jonas Wind, der her scorer for FCK mod Lyngby i Parken i efteråret 2020, begyndte som seksårig i Avedøre Idrætsforening. Herfra skiftede han til Hvidovre-klubben Rosenhøj, hvor han spillede et par år, indtil han i 2012 blev optaget i FCK’s talentafdeling som 13-årig.
Hvordan opfører du dig til kampene?
”Jeg bestræber mig på at være så anonym som overhovedet muligt, har aldrig klubbens logo på, stiller mig ned i hjørnet, væk fra forældrene og venter med at notere, til jeg er ude i bilen. Vi foretrækker, at spillerne ikke ved, der er en scout til stede. Det kan godt være, at en enkelt spiller har talentet til en dag at spille fodbold på eliteniveau, men de resterende på banen skal bare have det sjovt. Ved de, at der er en scout, kan det ændre på spillets dynamikker, de vil begynde at drible mere, skyde mere på mål udefra og fremhæve deres egne evner. Vi arbejder med børn, og det skal gribes etisk an. Når jeg så er kommet hjem, skriver jeg referat.”
Nogle gange står der måske, at der ikke var noget at bemærke?
”Det gør der tit. Vi scouter ofte forgæves.”
Er det ikke lidt kedeligt?
”Det synes jeg ikke. Der er også en lektie i at se en klub, hvor der ikke er nogen interessante spillere. Så kan man så at sige strege den klub i en periode.”
Men fodbolden må være kedelig tit og ofte?
”Det kan lyde, som om jeg tvinger mig selv op på de højere nagler, men jeg nyder at opleve Foreningsdanmark i fuldt flor. Ungdomsfodbold er et koncentrat af det bedste fra voksenfodbold, bare uden VAR, film, taktiske langgabere og brok til dommeren. Et skud ren fodboldglæde. Det sker dog, at jeg er pragmatisk og går før tid, når jeg tænker, at der ikke er faglig gevinst ved at se videre.”
Har du scoutet spillere, man allerede nu kan se bliver rigtig, rigtig gode?
”Det synes jeg i al beskedenhed. Ikke nogen, der har nået at få førsteholdsdebut endnu, men jeg er ikke i tvivl om, at det kommer. Dog er det vigtigt at sige, at vi er et hold af scouts. I folkefortællingen hedder det tit, at Frank Arnesen fandt Ronaldo, eller at John Steen Olsen fandt Zlatan. Hvis vi synes, en spiller er god, ser vi ham alle sammen og bliver enige om, hvad vi mener.”
Du har også studiejob som journalist på bladet Euroman. Er der nogen tid tilovers?
”Mine hverdage bruger jeg mest på Euroman, sekundært på at studere. At scoutingen ligger i weekenden, gør den praktisk mulig. Men selvfølgelig er det ikke altid fantastisk at skulle stå op klokken otte lørdag morgen for at tage til Vallensbæk i én grad, tøsne. Der er nogle ofre forbundet med jobbet.”
Du tager lidt færre drukture end dine jævnaldrende?
”Præcis. Omvendt har jeg her under nedlukningen savnet det. Scoutingen giver en værdi i mit liv, netop fordi den er irrelevant i forhold til, hvad jeg ellers laver, når jeg sidder stille foran en computer. Det er dejligt at komme ud at få noget luft og tænke i nogle helt andre baner.”
Så scout er ikke din karrieredrøm?
”Lige nu synes jeg, det er fedt, men om jeg laver det om 10 år, er svært at forudse.”
Hvordan er mulighederne for at blive professionel scout?
”Det er få forundt at leve af det, men det kan lade sig gøre. I FCK er der en god tradition for, at man kan stige i graderne. Frederik Leth, som indtil for nylig var teknisk direktør i klubben, begyndte også med at scoute U12 og U13.”
Hvad ville du være, da du begyndte at læse statskundskab?
”Jeg ville gerne studere noget, der ikke lukkede for mange døre i. Statskundskab virkede som et fag, hvor man kunne blive alt muligt. Jeg har grundlæggende svært ved at lægge mig fast på én ting.”
Er dine job gået ud over studierne?
”Generelt har det været meget givende for mig at arbejde meget og lave meget forskelligt ved siden af studierne. Jeg tror, jeg ville kede mig halvt ihjel, hvis jeg kun studerede. Havde jeg fået en lille smule højere karakterer, hvis alle mine weekender havde været ledige til at læse? Måske nok. Men det går fint.”
Hvad var dine forudsætninger for at blive scout?
”Jeg var ikke selv nogen god fodboldspiller og stoppede, da jeg var 12-13 år. Men jeg har altid gået meget op i fodbold på et analytisk niveau. I løbet af gymnasiet begyndte jeg frivilligt at skrive artikler for forskellige medier og endte i ’F.C. Københavns Fanradio’, en podcast om alt, hvad der rører sig i FCK. Min nuværende chef hørte det, fornemmede, at jeg havde lyst og forstand til at tale om fodbold helt ned i den mindste tekniske detalje, og spurgte mig, om scouting ikke var noget for mig.”
Så du blev selv scoutet.
”Det kan man sige. Selvom det lyder mere fornemt, end det er.”
Får I løn?
”Det gør vi. Jeg har ikke valgt jobbet med tegnebogen, men jeg vil tro, det er ret lig, hvad man får i andre studiejob. Til gengæld er det – for mig – langt sjovere end at stå og servere kaffe.”
