DYREHAVEN OG JÆGERSBORG HEGN
”Jeg bor tæt på, og det er nok her, jeg har løbet de fleste af mine kilometer. Årstidernes skiften og alle dyrene og fuglene gør det utrolig spændende. Der er så mange veje og stier, at det aldrig bliver ensformigt. Jeg løber ikke kun sammen med andre, men også meget alene og bruger også nogle af turene som en slags terapi, hvor jeg kan tænke ting igennem og planlægge nye opgaver.”
LYNGBY SØ OG BAGSVÆRD SØ
”Rundt om søerne hører også til mine favoritter. Turen er superflot med vand, skov og masser af sjældne fugle. Jeg løber aldrig med musik eller podcast i ørerne. Jeg er 100 procent naturelsker og nyder at løbe, hvor der ikke er biler.”

DOLLERUP BAKKER
”Når jeg er tilbage på min fødeegn, elsker jeg at løbe ved Hald Sø. Det er meget kuperet og afvekslende og måske lidt mere krævende, da man skal se, hvor man sætter fødderne, på grund af de mange rødder.”
Vibeke Hansen, 71 år, løb i 2025 Copenhagen Marathon på 3 timer 27 minutter og 10 sekunder og satte verdens-rekord for kvinder i aldersgruppen 70+.
