YONOBI, KØBENHAVN
”Jeg slapper bedst af, når jeg skaber noget med mine hænder. For nylig har jeg kastet mig over keramik på et drejekursus hos Yonobi. Deres drop-in-café er også genial: Lav din egen kop, mens du nyder god kaffe. Den perfekte kombination af hygge og kreativitet – og en ideel date.”

Foto: Colourbox
LYNÆS
”Min familie har et stråtækt hus fra 1800-tallet, som er blevet mit fristed. Her skriver jeg mine sange med et klaver i hjørnet og dådyr i haven. Min hund Scooby elsker at løbe frit, og Lynæs Surfcenter lige om hjørnet har koncerter, god mad og sauna.”

Foto: Colourbox
FANØ
”Sidste år filmede jeg en musikvideo ved Vadehavet. Fanøs lange strande med deres solopgange og -nedgange gjorde et uudsletteligt indtryk. Jeg drømmer om at vende tilbage og opleve mere af øens rå skønhed og helt særlige stemning.”
I 2025 udgiver sanger Marie-Louise Pierini Lüders, 29 år, sit debutalbum under kunstnernavnet Malu Pierini.