Anders Samuelsen udpeger sine tre yndlingssteder på danmarkskortet.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Fleming Lund

NØRRESTRAND, HORSENS 

”Som ivrig løber er man altid på udkig efter nye landskaber, og den her indsø, der er forbundet med Horsens Fjord, har jeg været rundt om utrolig mange gange. Det er et smukt, grønt landskab med et rigt fugleliv midt i Horsens. Jeg blev født i et parcelhus ned til søen, som jeg selv overtog, da min far døde. For et par år siden solgte jeg det.”

SAMSØ

”Det sted i landet med flest soltimer. Fladt land, bakker, klinter, vadehav. Et levende samfund med landbrug, håndværk, små butikker og et ustyrligt antal landsbyer. Jeg boede på øen som barn og flyttede tilbage igen i 2020 med min familie, inden vi sidste år flyttede til Schweiz.”

ANHOLT

”Det mest anarkistiske sted i Danmark. Sidst jeg var der, kørte jeg i taxa med en chauffør, der også var den lokale borgmester, det vil sige formand for grundejerforeningen. 90 procent af øen er Europas nordligst beliggende ørken, resten er frodig og smuk. ”

Anders Samuelsen, 57 år, er forhenværende udenrigsminister og tidligere leder af Liberal Alliance. Direktør for virksom-heden UV Medico indtil 2024. Aktuel med bogen ’Humlebien – Hemmeligheden bag Danmarks succes’.

Tags: , ,

SE MERE