Indlæg

”Mennesker begår fejl og kan blive manipuleret”

27-årige Kamilla Andersen-Otte er IT security advisor i DSB.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvorfor har du valgt at arbejde med IT-sikkerhed? 

”Jeg spillede rigtig meget computer i gymnasiet. Jeg troede først, at jeg gerne ville lave computerspil, så jeg tog en bachelor i softwareudvikling, men fandt ud af, at programmering ikke var mig. Så jeg tog en kandidat i cybersecurity. Jeg synes, at den kommunikative del, hvor der ikke er et facit, er spændende.” 

Hvad laver du som IT security advisor i DSB? 

”Jeg arbejder blandt andet med aftalegrundlag, for eksempel hvis en afdeling i DSB skal købe et nyt system. Så er det os, der sikrer, at de krav, vi har til informationssikkerhed, bliver  fremsat. Derudover arbejder jeg også med awareness – vi oplyser medarbejderne i DSB om IT-sikkerhed og prøver at gøre dem mere bevidste om det. Vi skriver blandt andet om det på DSB’s interne platforme og sender falske phishing-mails ud. Det gør vi for at opøve en bevidsthed hos medarbejderne, så de bliver bedre til at genkende og rapportere ægte phishing-mails.”

Hvorfor er det vigtigt, at hver enkelt medarbejder er opmærksom på IT-sikkerhed? 

”DSB er et attraktivt mål for hackere, da vi leverer kritisk infrastruktur. Der er mange indgangsvinkler for hackere ind i en virksomhed, og det kan sagtens være en enkelt person, som hopper på en phishing-mail. Derfor er det vigtigt for os, at folk hele tiden har det i baghovedet. Maskiner og systemer gør, som de er programmeret til, men mennesker begår fejl og kan blive manipuleret.” 

Hvad er det mest spændende ved dit job? 

”Jeg startede i september, så jeg føler mig stadigvæk ret ny. I min afdeling har jeg mange kolleger, som har flere års erfaring i branchen. Det er rigtig fedt at sidde med dem og vidensdele. Derudover synes jeg også, at mit arbejde med awareness er rigtig spændende, da vi kan afprøve forskellige tiltag og se, hvordan de bliver modtaget i de forskellige afdelinger.”

Hvad laver du i din fritid?  

”Jeg kan godt lide at prøve noget nyt og tag til events.Jeg skal til Kandis-koncert og har tænkt på, at jeg også gerne vil til et monstertruckshow på et tidspunkt. Hvis det lyder mærkeligt, så skal jeg til det.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

ANDERS HERMANSEN
64 år, arkitekt, Klampenborg Station

Jeg starter dagen med at træne i Kødbyen på Vesterbro og har altid cyklen med i toget, så jeg kan komme hurtigere frem og tilbage til Hovedbanegården. Nu er jeg på vej hjem, jeg bor lige bag ved Klampenborg Station i Bellavista-husene.

Jeg er uddannet arkitekt og har også tegnet et enkelt hus her i Klampenborg, men har ellers altid arbejdet som industriel designer, primært for B&O. Jeg har været med til at designe tv, højttalere, hovedtelefoner og headsets, blandt andet nogle, som Saxo-Tin-koff har kørt rundt med i Tour de France.

Min cykel har jeg selv tegnet. Jeg har eksperimenteret med et asymmetrisk stel, og batteriet ligner en drikkedunk. Der er cirka 40 kilometer på en opladning.

For tiden er jeg ved at sætte en udstilling op med nogle trådarbejder, jeg har lavet, en slags rumlige skitser i ståltråd. Jeg har aldrig tænkt mig at holde op med at arbejde. Men jeg drømmer om en dag at flytte ned til Alperne og bo. Måske når min søn flytter hjemmefra.

__________________________________

JELENA CITAKOVIC HAAS-CHRISTENSEN
51 år, elektronikingeniør, Svanemøllen Station

Jeg arbejder i Allerød og er på vej på arbejde, men møder lidt senere i dag, fordi jeg har haft besøg af en veninde fra Beograd, som jeg har fulgt i lufthavnen.

Jeg er uddannet elektronikingeniør og kom til Danmark fra Serbien for 25 år siden for at tage min kandidatgrad og min ph.d. Jeg blev dansk gift – og dansk skilt. Men jeg elsker at bo i Danmark, og kvarteret her omkring Svanemøllen er dejligt. Der er parker, legepladser, sportsklubber, cafeer, vand. Jeg ror selv i Danske Studenters Roklub og har roet i over 20 år.

Mit arbejde går ud på at designe chips til brug i computere, mobiltelefoner, høreapparater, medicinsk udstyr med mere. De måler 2×3 millimeter. Det er det bedste arbejde, man kan have. Det er spændende, og vi skaber noget, som hjælper folk i deres liv. 

Jeg er meget tilfreds med mit liv og har sådan set ikke de store fremtidsdrømme. Jo, måske en dag at køre bil. Så skal jeg vist have ombyttet mit gamle serbiske kørekort til et dansk.

__________________________________

HANNE CASPERSEN
56 år, fremtidsforsker, Ordrup Station

Jeg er på vej til begravelse 15 minutter her fra stationen. Buketten her var den bedste, jeg kunne finde på Østerport. Det er min tante Kirsten, der er død. Man ved endnu ikke, hvad hun døde af, der var vist noget med tyndtarmen. Hun døde lillejuleaften, men fordi hun donerede sin krop til videnskaben, er begravelsen først flere uger senere.

Min mand er hollænder, og vi har boet i Holland i 25 år, inden vi flyttede til Hamborg, hvor vi nu bor med vores hund, en magyar vizsla, som er en ungarsk jagthunderace.

Jeg arbejder som fremtidsforsker for en tysk virksomhed og rådgiver blandt andet om økonomi, sundhed, smart cities og geopolitik. Som fremtidsforsker forudsiger jeg aldrig noget som helst. Jeg kan kun tale om, hvordan jeg tror, fremtiden muligvis vil blive.

/

Rejsegods: Frank Jensen

Hvad har den tidligere PET-chef altid med på rejsen?
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Peter Nørby

1.

”Jeg rejser meget i Danmark for at holde foredrag – og både herhjemme og i udlandet for at møde kilder og lave research til mine bøger. Senest var jeg i Berlin, fordi den næste bog, jeg arbejder på, foregår i DDR. Når jeg er på farten og har aftaler, er det absolut nødvendigt for mig altid at have min telefon med.”

2.

”Hvis jeg overnatter på rejsen, læser jeg bøger på min e-reader, masser af politiske biografier. Jeg læser både engelsk, tysk og svensk, og den seneste var en bog om Stalin og hans efterretningschefer.”

3.

”Jeg kan ikke lide at rejse overloaded. Jeg bliver stresset bare af at se folk med store kufferter. Så jeg har minimalt med bagage, men mine læsebriller må jeg ikke glemme.” 

Frank Jensen, 75 år, er tidligere operativ chef i PET og fast tilknyttet TV 2 som kommentator. Hans seneste roman, ’Den dansende spion’, udkom i januar på People’s.

/

Februar på skinner

Her får du februars nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

GODGØRENDE MODEL-ARBEJDE

55.884 kroner. Så meget var der i overskud på DSB’s modeljernbane på Københavns Hovedbanegård i 2024, og pengene er doneret til Gadens Stemmer, der arbejder for at hjælpe socialt udsatte. DSB’s modeljernbane i skala 1:87 har siden 1967 glædet børn og barnlige sjæle, og det er tog fra Heljan, Hobby Trade, Roco og Brawa, som kører på banen, mens landskabet er inspireret af Sydsjælland. Banen rummer blandt andet en miniaturemodel af Næstveds stationsbygning og af broen over Vrangstrup Å. Det koster fem kroner at prøve modeljernbanen, og betalingen sker med betalingskort.

Læs mere på gadensstemmer.dk 

BLIV MERE GLAD FOR DIN CYKEL

Siden sommeren 2024 har det været gratis at tage cyklen med mellem Helsingør-København-Næstved uden for myldretiden. DSB udvider og forlænger nu forsøget til at gælde alle regionaltog på Sjælland og Falster frem til 1. juni 2025. Det omfatter blandt andet Sydbanen mellem København-Næstved og Nykøbing F, Kystbanen mellem Helsingør og København og Nordvestbanen mellem Kalundborg-Holbæk og København. Vil man have cyklen med i myldretiden, skal man som tidligere købe en cykelpladsbillet til 20 kroner. Myldretiden er klokken 6-9 og klokken 15-18 på hverdage. Man kan købe en cykelpladsbillet i DSB’s app, i billetautomaterne og i 7-Eleven på stationerne.

SÆT DIG BARE NED

Den nye DSB-køreplan for 2025 er gode nyheder for trætte rejsende mellem Holbæk og København. I morgenmyldretiden mellem klokken 7:00-8:00 planlægger DSB 39 procent flere siddepladser mellem Holbæk-Roskilde-København. Og om eftermiddagen mellem klokken 15-17 planlægger DSB 10-15 procent flere siddepladser på ruten. 

SÆSONREKORD FOR S-TOG

2024 var det travleste år for S-tog siden 2019. Alene i november var der 10 millioner rejser, hvilket er 270.000 flere rejser end for samme måned i 2023. Fredag 29. november blev rekorden for rejsende på en enkelt dag. Den blev sat med 451.704 rejsende, der enten tog til julefrokost, på jagt efter Black Friday-tilbud eller bare ud og hjem igen.

/

Under ploven

I Danmark falder der efterhånden sjældent større mængder sne. Men skulle det ske, er Banedanmark klar til at sætte ind med otte store sneplove. Læs mere om snerydningen her.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Rasmus Buhl

DE STORE STÆRKE

Alle DSB-tog har en banerømmer monteret, der tager det meste. Men falder der over 70 centimeter sne, lejer Banedanmark de gamle og meget solide MY- og MX-lokomotiver til snerydning. De rydder først sneen ved at lave en strækningsgennemkørsel. Hvis det ikke er nok, bliver lokomotiverne monteret med de store sneplove.

Banedanmark råder over otte sneplove, som er fordelt på fire sæt med en plov monteret foran og bagpå lokomotiverne, så toget altid kan komme igennem uanset køreretning. Plovene har cementblokke som ballast. Derved sikrer man stabilitet og trækkraft, når sneploven arbejder med tung sne.

Derudover er der også lanterner placeret foran sneploven. De hjælper lokomotivføreren med at orientere sig og gør sneploven synlig for andre på sporet. Plovene holder klar i henholdsvis Roskilde, Aarhus, Fredericia og Odense, og de var senest i aktion i 2010.

HEAVY METAL

Der er en god grund til, at man skal bruge nogle solide lokomotiver; sneplovene vejer cirka 50 tons, 103.600 kilo pr. sæt. Sneplovene er lavet af jern, vægtklodserne er støbt i beton og beklædt med jernplader. 

Foto: F. Søeborg.

TILSNEET TILBAGEBLIK

Sneploven af træ, som ses her til højre, blev bygget af Jysk-Fyenske Jernbaner i 1869 og blev først taget ud af drift i 1966. De historiske sneplove fandtes i flere udformninger, men de fleste var lavet i træ med jernbeklædning foran. For at give sneplovene ekstra tyngde, så de ikke ’hoppede’ af skinnerne, fyldte man plovene op indvendigt med skinnestumper og andet jern.

Hvis sneploven kørte fast, var der behov for at tilkalde lokal arbejdskraft, som måtte arbejde sig gennem snemasserne med skovl for at rydde sneen.

Kilder: Banedanmark og Jernbanemuseet

/

”Det er lidt ligesom at arbejde på en brandstation”

59-årige Frede Skaaning er perronmanager på stationerne i Fredericia og Odense.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvor længe har du arbejdet i DSB? 

”I 33 år. Jeg begyndte som togfører og besad den stilling i 25 år. Jeg fik lyst til at prøve noget andet og overvejede noget forskelligt. Så åbnede der sig en mulighed for at blive perronmanager, og det har jeg været i lidt over otte år nu. Jeg har ikke fortrudt min beslutning. Det kan være hårdt, men der er også masser af perioder, hvor det hele kører stille og roligt.” 

Hvad laver en perronmanager? 

”Først og fremmest er det vores job at sikre, at togene kører til tiden. Vi sikrer blandt andet, at stationens skærme virker, og at togpersonalet er til stede. Hvis noget går galt, er vi driftscenterets øjne og ører på stedet og hjælper med at løse problemet. Og sker der en større hændelse, for eksempel en påkørsel, er vi med til at organisere togbusser til kunderne.” 

Hvordan er man som perronmanager med til at skabe tryghed? 

”Ved at vi er til stede i uniform på stationen og er tilgængelige. Vi er ikke vagter, men vi er gode til konflikthåndtering, og på den måde kan vi være med til at dæmpe gemytterne. Når der er brug for at indsætte togbusser, skaber det forståeligt nok frustration hos mange. Det kan føre til situationer, hvor nogle bliver konfliktoptrappende og måske forsøger at presse sig frem i køen. Jeg tror på, at vores tilstedeværelse hjælper meget, ved at vi forsøger at løse problemet og viser, at vi anerkender deres frustration.” 

Hvilke egenskaber er gode at have som perronmanager? 

”Det er vigtigt, at man har overblik og kan agere i pressede situationer, samtidig med at man kan bevare roen. Som perronmanager skal man hele tiden være foran. Man skal vide, hvordan trafikken ser ud hele tiden. Hvis et tog for eksempel pludselig bryder sammen, og en masse passagerer skal over i et andet tog, duer det ikke, at man ikke ved, hvornår det næste tog kommer.”

Hvad er det mest spændende ved dit job? 

”Jeg kan nemt være i, at det hele bryder sammen. Det er lidt ligesom at arbejde på en brandstation. Det brænder ikke hele tiden, men man ved, at branden opstår på et tidspunkt, og så skal man være klar. Jeg elsker også at løse problemer for folk og se, at man rent faktisk gør en forskel. ” 

Hvad laver du i din fritid? 

”Jeg har i snart 25 år været aktiv i en forening, som arrangerer feriekolonier på Fanø og Nordfyn for børn med særlige behov. Jeg er selv med på sommerkolonierne. Derudover bruger jeg meget tid med min familie. Vi har et kolonihavehus i Odense tæt på, hvor vi bor, som vi går og pusler om.”

/

På sporet af …

Hver måned tager vi toget og falder i snak med de andre passagerer. Om hvor de skal hen, hvad de har oplevet, og hvem der gemmer sig bag de ansigter, vi alle sidder og ser på.
Tekst:Peter Nicolai Gudme ChristensenFoto:Thomas Nielsen

NIELS ANDERSEN
68 år, kunstner, Esbjerg Station

Jeg kommer fra Esbjerg, men har boet det meste af mit liv i København. Jeg læste blandt andet medicin og biologi, men blev aldrig færdig. I stedet blev jeg maler, i en lidt surrealistisk stil. Jeg har blandt andet malet Københavns Hovedbanegårds hovedhal i to gange to meter. Da kong Frederik tiltrådte, sendte jeg ham den som plakat. Jeg fik et brev retur med en personlig tak.

Da jeg blev skilt og havde brug for et sted at bo, bød der sig en mulighed i Bramming uden for Esbjerg.Der er hyggeligt og fredeligt, måske lidt kedeligt. I dag har jeg været i Esbjerg for at gå i banken og for at se, om der kommer noget god musik. Jeg overvejer at tage i Musikhuset og høre Tim Christensen med symfoniorkester. Han er meget musikalsk.

Nu venter jeg på, at min debutroman udkommer. Den kommer til at hedde ’De hvide palæer’ og handler om en sosu-assistent i Gentofte, som er tidligere danmarksmester i boksning, og om dem, han besøger. Der er også en kærlighedshistorie i den.

__________________________________

ALLAN KUDSK WINTHER PETERSEN
33 år, skolelærer, Kolding Station

Jeg har været i Kolding til et arrangement, hvor man kan høre livebands, man kan booke til at optræde på sin skole. Jeg hørte to ting, der var rigtig fede. Det ene var en blanding af indisk og persisk, det andet var en blanding af Balkan og hiphop spillet på en cykel bygget op af slagtøjsinstrumenter – megafedt. 

Jeg spiller selv lidt klaver og guitar, har en grundidé om trommer og bas og kan altid spille op til fællessang. Jeg underviser i musik, matematik, engelsk, idræt og natur og teknik på en skole i Odense. 

Jeg er meget glad for det. Det skal man være i det her fag, ellers brænder man ud. Det er krævende, men man er omgivet af børn og unge mennesker, og selv når man har haft en mindre god dag og måske har sluttet dagen med at give en irettesættelse, kommer de næste dag og har som regel glemt dagen i går.

Jeg ser min ypperste opgave i at sørge for, at det bliver et godt år i år. Det er faktisk vores intention hvert år – selvom eleverne ikke altid kan se det.

__________________________________

MADICKEN VAN HARN
26 år, studerende, Kolding Station

Jeg har købt den her citronkage til min kæreste, han elsker alt med citron. Det var vores ét-årsdag i går, men vi var begge to så trætte, at vi ikke orkede at fejre det. Nu må vi se, hvor træt kagen er, når jeg kommer hjem til Esbjerg. Der er sporarbejde, og jeg har været tre timer undervejs.

Jeg pendler frem og tilbage til Odense, hvor jeg læser klassiske studier, et fancy navn for oldtidskundskab. Jeg har strakt studiet lidt for ikke at stresse. Man skal lære oldgræsk, og det er virkelig svært. 

Vi er kun tre på holdet. Men jeg føler ikke, at faget er truet. Vi skal jo være nogle til at undervise i gymnasiet. Man kunne også arbejde på et museum, men så skal man til København eller Aarhus, og det kan jeg ikke se for mig.Esbjerg er min by.

I aften skal jeg til film- og musikquiz på Esbjerg Bryghus, det er en tradition. Min veninde og jeg vinder aldrig. Sidste uge blev vi endda kåret til det dårligste hold. Men de havde vist fucket op, dem, der talte point.

 

/

Januar på skinner

Her får du januars nyheder fra DSB.
Tekst:RedaktionenFoto:DSB

FAMILIEVENLIG

I DSB’s app er der nu mulighed for, at familiens unge medlemmer mellem 12 og 17 år kan bruge DSB’s tjek ind-funktion. Det kræver dog, at både den voksne og den unge har en DSB Plus-profil, så de to profiler kan knyttes sammen i en DSB Familie. Læs mere om mulighederne på dsb.dk

TYSKERVENLIG

I år indsætter DSB flere afgange mellem København og Hamborg, blandt andet en ny tidlig afgang klokken 6:22 med ankomst i Hamborg klokken 10:59. Den nye forbindelse giver mulighed for at opnå flere forbindelser fra Hamborg og længere ud i Europa inden for samme døgn. DSB kører dagligt 5-8 afgange i hver retning mellem København og Hamborg og forventer at udskifte de ældre tyske IC1-vogne med fabriksnye EuroCity-vogne, der skal trækkes af DSB’s nye elektriske lokomotiver.

ORANGE BUNDLINJE

124,4 millioner rejser og et overskud på 541 millioner kroner. Det er status hos DSB efter årets første ni måneder. Antallet af rejser er i forhold til samme periode sidste år steget fem procent, mens overskuddet er steget med 25 procent. Det er især salg af Orange-billetter, der trækker væksten op. Fra 1. januar vil DSB desuden sænke billetprisen på rejser over Storebælt, med hvad der svarer til 20 kroner pr. billet.

SOLSTRÅLEHISTORIE

Fremover vil en stor andel af strømmen på Høje Taastrup Station komme fra solceller. Over 600 solcellemoduler fordelt på syv tagflader kommer til at levere omkring 254.000 kWh om året. På solrige dage vil stationen være 100 procent selvforsynende, og alt fra stationens 7-Eleven til rulletrapper, elevatorer samt lys og anlæg vil også være i stand til at levere overskydende strøm til resten af elnettet. Anlægget er et pilotprojekt, hvor DSB kan få erfaringer, så virksomheden bliver mindre følsom over for energikriser og svingende elpriser.

Passagerer – i blankpudsede sko og blød hat – hjælper isbådsmandskabet med at trække båden over isen i februar 1922.

IS PÅ

Engang frøs Storebælt og andre farvande ofte til, og derfor måtte man til fods over isen med tilhørende både. Over Storebælt bestod beredskabet af isbådsstationer på Knudshoved ved Nyborg, Halskov nord for Korsør og på Sprogø, hvor man om nødvendigt kunne overnatte. Beredskabet hørte fra 1794 under postvæsnet, men blev i 1883 overdraget til De Sjællandske Statsbaner. Efterhånden blev behovet for isbådene mindre på grund af mildere vintre og ny teknologi, og i begyndelsen af 1890’erne oprustede Statsbanerne med fire isbrydere. Beredskabet blev aktiveret sidste gang i 1929. 

/

En Hamburger med det hele

I 2025 kommer de nye EuroCity-vogne på skinnerne mellem København og Hamborg. De spanskproducerede togvogne er testkørt, og de første vognstammer holder allerede klar på dansk jord. Kom med indenfor, og få et smugkig på de nye togvogne.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankIllustration:Jakob Wedendahl

SÅ LANGT SÅ GODT 

Med sine 209 meter bliver det nye EuroCity-tog det længste i DSB’s togflåde. De nye EuroCity-vogne er leveret af den spanske togproducent Talgo og har en kørehastighed på op til 200 km/t. DSB forventer, at de nye EC-vogne sættes i drift i løbet af 2025, hvor de skal erstatte de ældre tyske IC1-vogne, som på nuværende tidspunkt kører mellem København og Hamborg.

NY MIDTBANE

Det er ikke kun sæderne, der har fået en opgradering. Ned gennem togets midtergang er der placeret flere infoskærme, så man uanset plads kan se, hvor langt man er på rejsen. Modsat andre tog i DSB har de nye EuroCity-vogne enkeltdørs-indgange. Der er 15 af dem på hver side af toget, så man er aldrig langt fra en dør. Det er muligt at rulle gardinet lige så langt op eller ned, som man vil. Og hvis du på turen til Tyskland har glemt forfriskninger, er der også mulighed for at købe kaffe, kolde drikkevarer og snacks fra automatsalg.

PLADS TIL BEGEJSTRING

I fremtiden, når turen går over grænsen, kan DSB’s kunder sætte sig komfortabelt til rette, og med 492 siddepladser bør der være plads til de mange internationale rejsende. De nye togvogne er designet til at sikre en behagelig rejse på længere ture. Man kan blandt andet læne alle sæder tilbage, hvile fødderne på fodstøtten, ligesom der er armlæn og nakkestøtte. Der er bordplads, så man kan sidde med sin computer, og en lille ekstra plads til enten tablet eller telefon. Og det gør ikke noget, hvis du har glemt din powerbank derhjemme, da der er strømstrik under hvert sæde. Er du typen, der bruger togtiden på at læse, er der også et lille læselys ved alle sæder.

Kilde: DSB-Materiel

/

Beredt på lidt af hvert

57-årige Henrik Sommer er beredskabschef i DSB.
Tekst:Eline Kedishe Østergaard FrankFoto:Søren Rønholt

Hvordan kom du til at arbejde i DSB?

”Jeg har tidligere arbejdet i politiet i 26 år, og derfra har jeg en masse erfaring. Jeg var blandt andet indsatsleder i København og vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi. Jeg tilbragte meget tid væk hjemmefra og ønskede at finde et job, der gav mig mere tid med familien. Da jeg så, at DSB søgte en beredskabschef, besluttede jeg mig for at søge, og nu har jeg været her i otte år.”

Hvad laver beredskabet i DSB?

”Vores opgave er at sikre, at DSB er klar til at håndtere store, uforudsigelige hændelser såsom togulykken på Storebælt i 2019 og coronanedlukningen i 2020. Vi uddanner nøglepersoner på alle niveauer, så de er forberedt, når krisen rammer. Vi afholder flere store øvelser årligt og har kontakt til myndigheder som politiet, PET, Brand og Redning. Vi er også ansvarlige for Operationscenteret og for at understøtte krise-staben, når den er samlet.”

Det er ikke hver dag, der sker store hændelser. Hvad laver I til daglig?

”Vi rådgiver og vejleder kolleger i krisestyring og mental parathed. Derudover håndterer vi tryghedsskabende aktiviteter i togene og på stationerne, og vi samarbejder med politikredsene, SSP og andre. Vi overvåger også DSB’s områder med droner for at forebygge hærværk som graffiti.”

Hvad er det mest spændende ved dit job?

”At være med til at udvikle DSB, så vi konstant har et robust og agilt beredskab. På baggrund af mit tidligere arbejde i politiet er jeg vant til at håndtere akutte og uforudsigelige hændelser. Den erfaring bruger jeg som beredskabschef i DSB, hvor vi arbejder ud fra, at ’det eneste, som er sikkert, er, at intet er sikkert’. Jeg trives med at være i et uroligt element, det giver mig ro i kroppen.” 

Hvordan kobler du fra?

”Min familie og jeg tilbringer meget tid på Bornholm, hvor jeg er født og opvokset og har familie og venner. Når man har et job, hvor man hele tiden er på, er det dejligt at kunne slappe helt af.”

/